Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2015 Vino Budimir, Tamjanika, Župa, Serbien

2015 Vino Budimir, Tamjanika, Župa, SerbienFørste vin på den 2-stjernede Michelin restaurant Horváth i Berlin blev denne Tamjanika fra vinhuset Vino Budimir, som ligger i det bakkede landskab omkring Aleksandrovac omkring 230 kilometer syd for hovedstaden Beograd i vinregionen Župa i Serbien.

Vingården er grundlagt tilbage i 1878 af familien Zdravković, men den centrale figur på vingården er fortsat den gamle Budimir Zdravković, som vinhuset også er opkaldt efter,

Han kaldes for Deda Buda og har medvirket til over 70 vinhøst på vingården. Han hjælper fortsat til på vingården, som dog i dag ejes af  Aleksander Rashkovich, der også forestår det meste af driften.

Vino Budimir har samlet 11 hektar vinmarker, hvor en del er tilplantet med over 100 år gamle Prokupac vinstokke. Udover druer fra egne vinmarker, så opkøber vinhuset også druer fra en række andre vinavlere i området,

De har da også et ganske moderne vineri, som er opført i 2006 og det har en kapacitet i kælderen på 500.000 liter vin. Det giver basis for en produktion af forskellige vine på primært de lokale druesorter som Prokupac og Tamjanika, men der laves også vine på fx Riesling.

I glasset er det imidlertid denne Tamjanika, som skal følge lidt dampet semulje bolle med ristede sellerifrø til dørs. Tamjanika er dog ikke en drue, som jeg er stødt på tidligere, men er tilsyneladende en lokal klon af Muscat og findes i det meste af Balkan regionen.

Tamjanika findes dog mest tør i netop Serbien, og kaldes også Serbiens dronning og arbejdshest, da druen giver pænt udbytte samt smagfulde og elegante vine.

Druerne til denne vin kommer fra 5 forskellige marker, nemlig Markovina, Veliko Borje, Rataje, Gornje Zleginje og Drenca. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med kold maceration og har kun lagret på ståltankene fra til flaskning i oktober 2016.

Duften er hyldeblomst, fersken, melon, blomster, karamel, lidt muskat, en smule nødder og lidt papkasser, mens smagen er meget blid og feminin. Det er virkelig en blød, tilbageholdende og let svævende vin og man får næsten fornemmelsen af Muscat, hvilket nu giver god mening, da det jo så er en klon af den drue.

Der kommer lidt grape i eftersmagen, men sammenlagt er syreniveauet meget lavt og det gør, at vinen virker en smule svag eller let vandet, hvis man skal komme med en anke.

Ingen forhandler i Danmark, men i Tyskland koster en flaske 14,40€, svarende til 107 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2015 Weingut Christian Bamberger, Merlot Blanc de Noir, Nahe, Tyskland

2015 Weingut Christian Bamberger, Merlot Blanc de Noir, Nahe, TysklandDie Nahe ist Rot samt Merlot ist Weiss er et par af de slagord, som Weingut Christian Bamberger anvender i profileringen af sit vinhus i Nahe. Og siden jeg første gang smagte en vin fra huset og læste om det, så har jeg haft lyst til at smage den hvide Merlot, som jeg nu har i glasset … Merlot Blanc de Noir.

Weingut Christian Bamberger holder til på den stenhårde vingård Steinhardter Hof, der ligger en smule nord for byen Bad Sobernheim i vinområdet Nahe.

Der har familien lavet vin siden 1658, men det var dog først omkring 300 år senere, at grundstenene til den nuværende vingård blev lagt, nemlig da Wolfgang mødte Irmtraud fra Rheinhessen og året efter fødte 14. generation i form af Christian Bamberger.

Siden 2004 er det Christian , som har drevet familiens vingård efter en uddannelse som vinmager på universitetet i Davis, Californien og lærepladser hos forskellige producenter i Napa i USA.

Da Christian overtog driften havde vingården alene 5 hektar vinmarker i både Nahe og Rheinhessen mod øst, men det blev i 2007 øget til med 7 hektar med købet af topmarker i Schlossböckelheim et kort stykke mod nord.

I dag har Bamberger samlet 20 hektar vinmarker og laver en række innovative vine, bl.a. denne Merlot Blanc de Noir, som markedsføres med sloganet Merlot ist Weiss og en flok rødvin, som sælges under sloganet Die Nahe ist Rot.

Denne Merlot Blanc de Noir er således blevet lidt en ikonvin for Weingut Christian Bamberger, lavet med Merlot druer, men vinificeret som en hvidvin og alene lavet på rustfrie ståltanke.

Duften er mirabeller, fersken, gule æbler og sjovt nok også nærmest nogle røde bær. Der er en snas citrus og virker samtidig sådan en smule varmkrydret med mandler og appelsinskal. Hvis man kigger på farven, så har vinen faktisk også lidt et svagt rosa skær.

Smagsmæssigt er vinen blød, rund og lidt mørk i smagen. Syreniveauet er lavt, der fornemmes en smule tanniner, men ellers en kalkagtig mineralitet, meget sart i frugtsmagen … pærer, grapefrugt, appelsinskal og samlet meget behagelig. Der er ikke vild dybde eller kompleksitet, men det smager sgu fint.

Købt i Tyskland, hvor en flaske koster 8,20€ … svarende til 61 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2017 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Fundament, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Fundament, Pfalz, TysklandI Weingut Wageck Pfaffmanns lille kvalitetspyramide er basisvinene et solidt fundament … og nu smager vi netop en Riesling Fundament fra de to unge brødre Frank og Thomas Pfaffmann.

Druerne kommer fra husets marker i både Bissersheim, Großkarlbach og Kirchheim i 140-180 meters højde og høstet med et udbytte på 61 hektoliter pr, hektar. Vinen er lavet med ganske kort udblødning i 2 timer og alene lavet samt lagret på ståltanke inden flaskning og frigivelse. Der er 3,9 gram restsukker pr. liter i denne 2017’er.

Duftmæssigt en frisk vin med kvæde, fersken, citrus samt nogle svage nøddet aromaer, men ellers meget klar og ren. Smagsmæssigt er det en let og ukompliceret vin med medium syre, et grønt bid, lidt jern og sten, stringent og ren. Der er lidt grape … men syren bliver aldrig helt skarp eller dyb, men i stedet varm og venlig.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 90 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2015 Rolly Gassmann, Terroir Des Chateau Forts, Alsace, Frankrig

2015 Rolly Gassmann, Terroir Des Chateau Forts, Alsace, FrankrigAlsace er en af de regioner i Europa, der har flest slotte og bjergfæstninger. Silhuetterne fra deres ruiner er en del af landskabet langs Vogeserne. Og så har de givet navn til næste vin … Terroir Des Chateau Forts fra vinhuset Rolly Gassmann, der holder til  i den lille by Rorschwihr.

Rolly familien har lavet vin siden 1676, men i 1976 ble domænet til Rolly Gassmann, da  Marie-Thérèse Rolly blev gift med Louis Gassmann, hvis familie er fra nabobyen Rodern. Gassmann familien er i øvrigt også en gammel vinfamilie, som har lavet vin siden 1611.

I dag drives vinhuset dog af ægteparrets søn Pierre Gassmann, som I kan se på billedet ovenover. Han har omdannet driften af familiens 60 hektar vinmarker til biodynamisk drift. Pierre laver vine med et minimum af indblanding i marken … udover brug af de naturlige planteudtræk, kompost og pløjning, der hører til biodynamisk vindyrkning.

Rolly Gassmann har ingen Grand Cru marker, for der findes nemlig slet ikke sådanne marker ved Rorschwihr, men husets bedste marker er Silberberg, Kappelweg, Pflaenzerreben, Rotleibel, Oberer Weingarten og Stegrebe.

I kælderen arbejder Rolly Gassmann efter traditionelle og naturlige metoder … ting tager tid. Gæring sker med druernes naturlige gærceller og der tilsættes altså ingen industrielt frembragt gær. Gæringen tager 4-6 måneder afhængig af druesort, modenhed og mark.

Rolly Gassmann laver ikke benede, knastøre hvidvine, men er mere kendt for fyldige vine med et naturligt højt indhold af restsukker.  Alle vinene modner i mindst 11 måneder, inden de er klar til salg – ingen flasker kommer på markedet, før de er drikkemodne.

Den årlige produktion ligger på omkring 300.000 flasker vin og huset har altid 4 årgange til at ligge. Det betyder, at kælderen indeholder mere end 1.000.000 flasker, som endnu ikke er klar til salg … de ældste er fra 1990.

Nå, men denne Terroir Des Chateau Forts fra Rolly Gassmann er imidlertid kun fra 2015 og er husets edelzwicker, som er synonymet for en blandingsvin. Denne edelzwicker er et blend på 75% Auxerrois Blanc samt 25% Gewurztraminer.

Denne Terroir Des Chateau Forts er bestemt heller ikke en knastør vin … tværtimod. Fed næse, opulent, sødkrydret, parfumeret, olieret med muskat, litchi, abrikos, ananas, smør og honning.

Smagsmæssigt er det sød, fed og letløbende Alsace motorolie og nærmest på dessertvins-niveau. Den er ikke helt tyktflydende, men vi på vej derhen med masser af honningsødme og en svag bitterhed i eftersmagen. Det er en vin, som du virkelig skal servere meget kold … virkelig kold. Syndefuld og sød.

Købt hos Winefamly, hvor en flaske koster 108,32 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, Moldova

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, MoldovaMan kan ikke andet end at blive en smule imponeret af vinhuset bag næste vin på terrassen … den mousserende Lacrima Dulce fra det moldoviske vinhus Cricova aka Combinatul de Vinuri Cricova.

Vinhuset kaldes Moldovas perle, har deres vineri i en hel underjordisk by på hele 53 hektar med samlet ikke mindre end 120 kilometer tunneler, hvor der samlet ligger omkring 1,3 millioner flasker gamle, sjældne vine og samlet 30 millioner liter vin fra produktionen af både almindelige og mousserende vine. De er landet største producent af mousserende vine.

Ja og så er det i øvrigt også af parlamentet i den lille republik blevet erklæret som national kulturarv og er gennem tiderne besøgt af berømtheder bl.a. af kosmonauten Yuri Gagarin i 1966 samt Angela Merkel og John Kerry. Den russiske præsident Vladimir Putin fejrede endda sin 50 års fødselsdag i kældrene på Cricova.

Combinatul de Vinuri Cricova ligger i byen med samme navn omkring 15 kilometer nord for Chişinău, som jo er hovedstaden i Republikken Moldova. Det er i vinområdet Codru … det største og mest centrale af landets 4 vinområder.

Historien bag vinhuset begyndte egentlig i 1952, hvor man i landet manglede plads til lagring af vine. Petru Ungureanu og Nicolae Sobolev – som begge arbejdede i vinindustrien – foreslog, at man anvendte de gamle, tomme tunneler, som man i gammel tid havde anvendt til udvikling af kalksten til byggeriet af hovedstaden Chişinău. De havde en konstant temperatur på 12-14 grader samt en høj luftfugtighed på 97-98% … perfekt til lagring af vin.

Det lå måske allerede til højre ben, for kældrene var allerede, da nazisterne invaderede Sovjetunionen under 2. verdenskrig, brugt til at gemme jøder, hvilket faktiske skete i gamle vintønder, så man havde allerede lagret vine i kældrene før 1952.

I starten fungerede det som en national vinkælder, hvor man opbevarede store beslaglagte vinsamlinger, bl.a. blev der lagret en restsamling af sjældne vine, som russerne havde taget som krigsbytte fra nazisterne. Samlingen havde tilhørt Hermann Göring og bestod af over 2.000 flasker vin fra 1940’erne.

Derudover supplerende staten også kælderen med andre overtagne private samlinger. Kælderen er i dag fortsat fyldt med mange af de gamle vine fra både Bourgogne, Mosel, Tokay og Rhône, og den ældste er en flaske Jan Becher, Jerusalem Easter likør fra 1902.

Det var først i 1955, at Cricova egentlig begyndte at fungere som et decideret vinhus, da man der første gang begyndte at producere egne vine. Det blev i 1957 udvidet med en produktion af mousserende vine, da man fandt kældrene specielt velegnede til denne type vin. Criciva blev dermed samtidig det første vinhus i landet til at producere mousserende vine efter champagnemetoden med andengæring på flaske.

I 1968 besluttede staten under det sovjetisk styre, at produktionsmængderne skulle forøges, hvilket betød etablering af en stor fabrik i Sovhoz. Den blev central i produktionen, indtil man i 1980 flyttede produktionen tilbage til området ved de gamle vinkældre. Da landet blev selvstændig i 1991 gik man også fra en centraløkonomi til markedsøkonomi, hvorefter en ny æra i udviklingen af Cricova startede.

Husets primære eksport går til Kazakhstan, Ukraine, Polen og Tjekkiet, men langsomt begynder andre markeder og lande også at få øjnene op for vinene fra Moldova.

Oprindelig var Rusland det primære marked, men dette ændrede sig i 2014, hvor Rusland indførte en embargo med forbud om import af vin fra Moldova, da de mente Moldova var begyndt at læne sig for meget op mod EU. Om embargoen er i dag er ophævet, ved jeg faktisk ikke.

Combinatul de Vinuri Cricova har i dag omkring 600 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i den centrale del af landet, men de har dog også et par større farme Găvănoasa og Luceşti i den sydlige del af landet i regionen Valul lui Traian.

Vinhuset dyrker primært sorter som Muscat, Pinot Noir, Cabernet, Sauvignon og Merlot omkring  Cahul i Valul lui Traian samt Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Rkaţiteli og Aligote i landet centrale del. Og det giver basis for masser af forskellige vine, som igennem de seneste år har opnået masser af priser.

Men inden vi kigger nærmere på en af disse vine … denne Lacrima Dulce, så skal vi lige kigge lidt nærmere på Cricovas imponerende kældre, som går hele 80 meter ned i undergrunden og som nævnt mildest talt er ganske imponerende.

Og så er det endda ikke engang den største vinkælder, men alene landets 2. største. Den største tilhører nemlig vinhuset Mileștii Mici, som har ikke mindre end 200 kilometer tunneler, selvom de alene anvender 55 kilometer af tunnelerne til lagring af vin,

Hos Cricova fungerer de underjordiske tunneler som en ægte underjordisk by, fylder 53 hektar, hvilket kan være svært at forestille sig. En del af tunnelerne er omdannet til gader, hvor der kan køre biler, så der er både trafiklys og færdselstavler.

Gaderne har selvfølgelig navne som Cabernet, Dionis, Feteasca, Aligote, Sauvignon. Og selvom 120 kilometer tunneler måske lyder voldsomt, så vokser vinhuset faktisk stadigvæk, da der fortsat i den fjerneste ende stadig udvindes kalksten til byggerier.

Den underjordiske by rummer – udover gaderne, produktionsfaciliterne, masser af vintønder og de mange gange med vinsamlinger og lagring af vine – også en biograf, et museum og talrige smagerum og 5 store, rummelige og imponerende haller, der både kombinerer klassisk arkitektur og er udsmykket overdådigt med farvet glasmosaik, gobeliner og træskulpturer udskåret af berømte moldoviske håndværkere.

De 5 haller kaldes European Hall, Sea bottom, Presidential Hall, Fireplace Hall og Casa Mare. Jeg bliver simpelthen nødsaget til at vise nogle billeder fra de imponerende kældre, så I kan se omfanget. Dem har jeg smidt lidt tilfældigt ind i dette blogindlæg.

Det skaber en forståelse for, hvorfor Cricova selvfølgelig er en kulturarv og årligt besøges af masser af turister, som bl.a. med små busser kan få en guidet tur rundt i de lange gange.

Nå, men lad os komme tilbage på sporet til en af de mange vine fra Cricova … denne mousserende Lacrima Dulce, som betyder søde tårer. Den er lavet efter Méthode Traditionelle … altså på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken.

Denne er som navnet indikerer en halvtør eller måske nærmere halvsød vine, som er lavet på Muscat druer. Men nok snak, for nu er der hældt op i 2 glas … et til fruen og et til mig.

Duftmæssigt er der pænt med sødme og Muskat druen slår også klart igennem med abrikos, fersken … lidt nektaragtigt og derudover med gær, lemon, akacietræ, blomster og koriander. Det er faktisk en ganske lækker duft.

I munden er det bestemt en mousserende vin til den søde side … her snakker vi altså dessertvin sødme, mens syren i vinen er forholdsvis svag, så der er virkelig totalt bællepotentiale i vinen samtidig med, at der faktisk er fin intensitet.

Mange – undtagen unge, frejdige piger og dessertelskere – vil måske sige, at vinen er for sød, men servér den som start på en havefest eller grib en kage og et glas … så spiller det,

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, Italien

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, ItalienNæste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra Cappa Vin i Aarhus … en Roveiago Rosso del Veronese fra vinhuset Monteci Viticoltori. Den minder på mange måder også om forrige vin, da det er en vin, som afviger fra det klassiske med en andel af en international druesort, her Merlot sammen med Corvina og Rondinella.

Vi er selvfølgelig dermed i Veneto området, helt præcis ligger Monteci i Arcè di Pescantina omkring 6-7 kilometer øst for Lazise ved Gardasøen. Vinhuset kaldes også Azienda Vitivinicola Righetti, da det netop drives af Righetti familien … ikke at forveksle med en anden Righetti familie, som sælger deres vine under Righetti navnet.

Vinhuset blev grundlagt i 1925 af Righetti familien, som i dag samlet ejer 200 hektar vinmarker, hvoraf 70 hektar ligger i det historiske Valpolicella Classico område. Det var imidlertid først i slutningen af 1990’erne, at vinhuset begyndte at flaske og sælge deres egen vin, som tidligere blot blev solgt i tankvogne til store producenter i Valpolicella.

Vinene blev i starten solgt under navnet San Michele, men for omkring 4 år siden ændrede de navnet på vinhuset til Monteci, som er familiens kælenavn og hele tiden havde været navnet på vinene i husets topserie.  De opførte samtidig et ultramoderne vineri ved Arcè di Pescantina. Det kan I se på billedet nedenunder.

De laver vinene på to lokationer, nemlig i det flotte nye vineri i Arcè di Pescantina, hvor de fleste af vinene produceres, tappes og lagrer. Det fungerer også som husets hovedsæde. Det andet vineri ligger i Fumane i hjertet af Valpolicella.

Monteci Viticoltori ledes i dag af 4. generation i form af de 4 Righetti søskende – 2 brødre og 2 søstre – Giannantonio, Gianluigi, Leonilda og Elisabetta, hvor det er Elisabetta Righetti, der er vinmageren og står for produktionen af husets vine.

Vinene fra Monteci er inddelt i Grandi Classici, som er de traditionelle Valpolicella vine, Immancabili, Selezioni og lidt Spumanti. Denne Roveiago Rosso del Veronese er fra Immancabili serien og lavet på 40% Corvina, 40% Rondinella og 20% Merlot.

Vinen er lavet med maceration i 2 uger efterfulgt af en alkoholisk gæring på rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk andengæring, hvorefter vinen lagrer 5-6 måneder i de rustfrie ståltanke inden aftapning.

Duftmæssigt er her lakrids, tjære, jernbanesveller, landlighed, brombær og lyse blommer. Frugten er varm, fyldig og derudover er der et slukket lejrbål … eller måske er det bare aske og endelig en smule blomster.

I munden er det en blød, sød og rund vin, meget Valpolicella i udtrykket og ganske venlig, omgængelig samt lidt af en pleaser. Der er sødme, vanilje og krydderier, mens syren er rund … dog tilstrækkelig til at holde sødmen og fylden lidt på plads.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 99 kr., men kan fås på tilbud til 69 kr, frem til 27. juli.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Weingut zur Römerkelter, Spätburgunder, Mosel, Tyskland

2015 Weingut zur Römerkelter, Spätburgunder, Mosel, TysklandMed næste vin bliver vi hos kongendruen … og når den kommer fra Timo Dienhart på Weingut zur Römerkelter i Mosel, så hedder den jo selvfølgelig Spätburgunder.

Som ægte Moselwinzer laver Timo jo mest hvidvine og mest på Riesling, men han laver dog 3 forskellige rødvine på Regent, eller et blend på Regent samt Cabernet Cortis og så denne Spätburgunder Trocken, som er lavet på rustfrie ståltanke med 10-14 dages gæring og lagret 12 måneder på små egefade … barriquefass, hvoraf en del er nye fade.

Timo er jo certificeret økologisk producent, medlem af Ecovin og driver derudover Weingut zur Römerkelter efter biodynamiske principper, men lad os smage, om det også slår igennem i smagen af vinen.

Og til det er svaret ja, for der er allerede i næsen klare bio bio aromaer, selvom det ikke er så udtalt, som i de foregående vine. Det bliver også lidt mere kluntet eller tæt her … en lidt mørkere næse med sorte kirsebær, blomstersæbe, sorte oliven, krydderier, men samlet set ganske frugtrig næse.

I munden er der imidlertid fint med syre, god surhed, tørhed … nærmest, som vinen er fyldt med tørstoffer, hvilket formentlig blot er tanniner, som giver et tørt udtryk. Derudover er der lidt peber og samlet set lidt rustikt, simpelt, nemt og godt.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Cantina Indigeno, MP3 Rosato, Abruzzo, Italien

2017 Cantina Indigeno, MP3 Rosato, Abruzzo, ItalienEfter en tur i marken med guitaren, så er vi nu på hipster vinbaren Ten Bells på Lower East Side i betonstorbyen New York iført Beats Headphones, MP3 storbyhymnen Digging For Your Dream med Indigo Girls på repeat og foran dig et glas lyserødt MP3 Rosato fra Cantina Indigeno … og roen sænker sig.

Der er nu noget folk og naturligt over sangen, for denne MP3 Rosato er nemlig ikke opkaldt efter det moderne MPEG-1 Audio Layer 3 audio-komprimerings-format, men i stedet efter en klon af den røde drue Montepulciano, som jo specielt er kendt fra Abruzzo, men faktisk findes i 20 ud af Italiens samlede 95 provinser.

MP3 Rosato er lavet som de to foregående vine, selvfølgelig blot med langt kortere macerationstid … alene natten over. Den er også lagret 8 måneder på glasfibertanke og er flasket ganske ufiltreret. Og så kommer den i øvrigt – som alle vinene fra Indigeno – med kapsel på toppen og er lavet i meget begrænset antal.

Vinene fra Cantina Indigeno har i øvrigt været karantæneramt i en periode hos Martin hos Extra Brut Vinimport efter modtagelse fra vingården i Abruzzo.

Det kan måske lyde som om, at flaskerne har været syge eller at Martin måske blot har været så glade for dem, at han blot ville ha’ dem for sig selv i isolation eller bare dagligt nyde synet af flaskerne i en streng observation.

Ingen af delene er dog tilfældet, men naturvin er klart mere følsom vin, hvorfor Martin – klogelig – har ventet med at frigive vinene til salg, indtil han mente, at de var klar. Sådan.

Igen herlig grumset vin … nærmest bleg rosa samt en næse med masser af blomster, lyse bær, gæringskar, kindkys og læbestift. Det fornemmes nærmest, at frugten er olieret og derudover er der nogle støvede og sjovt krydrede elementer.

Smagsmæssigt er MP3 Rosato frisk og ganske tilgængelig med en lidt funky side samt godt med citron og grape. Det strutter af boblende velvære … og med hørebøfferne på kommer man hurtigt i moderigtigt roséhumør.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2016 Weingut Wageck Pfaffmann, Grosskarlbacher Spätburgunder Rosé, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Wageck Pfaffmann, Grosskarlbacher Spätburgunder Rosé, Pfalz, TysklandLad os endelig fortsætte med endnu en vin fra fra brødrene Pfaffmann på Weingut Wageck Pfaffmann. Denne gang er det deres Grosskarlbacher Spätburgunder Rosé … igen alene med den gamle etiket og Pfaffmann navnet uden Wageck.

Det er en herlig bleg rosé, som farvemæssigt leder tankerne hen på noget Bandol, selvom flasken selvfølgelig siger noget andet. Den må dog heller ikke sammenlignes med husets Wageck Fundament Rosé, som er lavet på et mix af forskellige druer, hvorimod denne selvfølgelig er på ren 100% Spätburgunder.

Druerne til Grosskarlbacher Spätburgunder Rosé kommer fra husets marker ved Großkarlbach, dvs. primært markerne Burgweg og Osterberg. Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, så derfor springer vi blot hovedkulds ud i mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det jordbær og citron, kvæde måske … lidt krydderier og derudover fornemmes der også en lille sødme. I munden er det lidt samme fornemmelse … der er smag af jordbær, citron, grape samt jern og mineraler. Det er en frisk og virkelig tør vin …. og flasken blev hurtigt tømt. Det siger jo også noget ;o)

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 70 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2016 Odfjell Vineyards, Armador Carmenère, Maipo Valley, Chile

2016 Odfjell Vineyards, Armador Carmenère, Maipo Valley, ChileAmador er det spanske ord for skibsejer eller skibsredder, hvilket referer til den stinkende rige, norske skibsredder Dan Odfjell, som står bag vinhuset Odfjell Vineyards, hvorfra vi smager vinen Armador Carmenère Estate Selection.

Det er kun et par måneder siden, at jeg smagte vinen Orzada Carignan fra Odfjell og der skrev en helt masse om vinhuset i Chile, den norske skibsredder og hele historien om etableringen af vinhuset i Chile. Det skal jeg ikke gentage, men blot henvise til det tidligere blogindlæg.

I stedet kigger vi nærmere på denne Armador Carmenère, som hører til i Odfjell Vineyards’ basisserie Armador, hvor der samlet er 5 forskellige vine. Denne er lavet på Carmenère … nationaldruen i Chile. Eller næsten, for det er faktisk i denne årgang 2016 et blend på 86% Carmenère og 14% Malbec.

Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, er plukket manuelt og ved ankomsten til vineriet afstilket. Derefter undergår de en koldmaceration i rustfrie ståltanke ved 14 grader i 4-6 dage, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper ved 25 grader efterfulgt af en yderligere maceration.

Derefter sker der en malolaktisk gæring i ståltanke, hvorefter 25% af vinen lagres i brugte egefade i 4 måneder inden endelig sammenstikning og flaskning.

Selvom vinen er et niveau under – og dermed billigere – end den Orzada Carignan, som jeg tidligere smagte fra huset, så er dette faktisk en bedre vin. Næsen har en dejlig landlighed, herlig øko og virker næsten lidt behåret, men byder derudover på solvarm, mørk frugt, blåbær, våg eg, lakrids, nelliker og lidt peber.

I munden meget varm og fyldig vin med en pæn portion sødme, mørke og modne bær … venlig og meget omgængelig.

Købt hos Winefamly, hvor en flaske koster 56,54 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb