Denne vin i en årgang 2007 smagte jeg tilbage i 2013, hvor jeg gav den 5 fede tommelfingre op … og nu har vi igen fat i vinen Do Ut Des … en IGT supertoscaner fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. Og hvor ikke udfordre byggesjakket med en supertoscaner, som måske minder om noget andet?
Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Cresti, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede. Gården ligger lige ved den lille by Monteaperti i nærheden af den historiske landsby Castelnuovo Berardenga og vel omkring 5 kilometer øst for Siena.
Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Cresti er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Cresti er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.
Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre). Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.
Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.
Der laves 6 forskellige vine på Fattoria Carpineta Fontalpino og alle rødvine … en Chianti Colli Senesi DOCG, en Montaperto IGT, en Chianti Classico DOCG, en Fontalpino Chianti Classico DOCG, vinen Dofana samt denne Do Ut Des IGT.
Vinen er lavet på 34% Merlot, 33% Sangiovese og 33% Cabernet Sauvignon fra marker i Monteaperti. Jeg vil gerne kunne sige, at Do Ut Des betyder “tre af hver”, men det er jeg ingenlunde sikker på. Maceration på 20 dage for Merlot og Cabernet Sauvignon druerne og 18 dage for Sangiovese. Derefter har vinen lagret 18 måneder på 225 liter egetræsfade, og der produceres årligt omkring 19.000 flasker af denne vin.
Og det er en vin, som fortsat er ganske ung … behøver lidt luft i glasset. Virker måske lidt grøn og stram ved første møde, men så åbner sluserne altså også op. I næsen er der mørke noter, grønne noter, moden frugt … modne kirsebær, brombær, klare elementer af eg, chokolade, toast, vanilje, let mineralsk islæt samt krydderier. Lidt landlig i næsen, hvilket jo er herligt.
Smagsmæssigt er vinen fyldig, blød … stor tørhed og tanninerne tætte og stramme, så den megen fadlagning kommer virkelig til udtryk. Der er fin balance i vinen, krydderierne blander sig i smagsspektret og eftersmagen er fin og lang. Det er brombær, blåbær … frugten er virkelig flot, og vinen efterlader sammenlagt et flot indtryk. Jeg elsker altså bare supertoscanere.
Købt hos SuperVin i Hjørring til 134,95 kr., hvilket er prisen ved 6 flasker. Det er en sindssygt billig pris. Sidste gang jeg købte vinen gav jeg 299 kr. ved Veras Vine og SuperVin indikerer da også en pris på 299,95 kr., hvis du kun køber 1 flaske. Køb endelig 6 flasker.
Rating 5,5/7 
Det siges, at Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon. Den er jo ellers mest kendt som blandingsdrue i vine fra fx Bordeaux og andre steder. De bedste vine på ren 100% Cabernet Franc finder man vel i Loire, men også i Toscana får enkelte vinavlere fantastiske resultater med druen.
Det var ikke fordi, at vi var mere tørstige … havde nok heller ikke fortjent mere vin, men der kom alligevel et ekstranummer i form af lidt Barolo. Så mens vi nød solnedgangen over Mariager fjord, så drak vi denne Barolo Tre Ciabòt fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ballarin, som ligger i byen La Morra centralt i Piemonte.
Med de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!
Efter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.
Sidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.
B nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.
Cachapoal dalen i Chile ligger i den nordlige del af Rapel regionen … lige mellem de mere kendte områder Maipo og Colchagua, men samtidig en del højere, nemlig omkring 1.000 meters højde og med floden Cachapoal løbende midt igennem området. I det område finder vi Calyptra Viñedos Y Bodega, som står bag denne spændende Pinot Noir Grand Reserve.
Nogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?
Med næste vin rykker vi længere mod vest, nemlig til de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel, hvor vi finder ejendommen Dusermonder Hof. Der bor én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag, som står bag denne Riesling fra Großes Gewächs marken Brauneberger Juffer.