Fredag … tid til forkælelse, og hvorfor ikke gøre dette sammen med Caroline! Vi har nemlig fat i én af de mest fantastiske vine fra Tyskland, Diels Pinot Noir, Cuvee Caroline, her i en årgang 2007.
Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.
Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.
Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som I ser på billeder ovenover. hun overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.
Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.
Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.
I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80’erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet.
Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.
Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle “erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:
Goldloch
Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.
Burgberg
Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.
Pittermännchen
Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.
Nå, men nu til vinen, der bærer vinmagerens navn, cuvée Caroline, og som regnes for én af de allerbedste røde vine i Tyskland. Meget lys og næsten transparent i glasset. Op af glasset strømmer dufte af stald … ikke voldsomt. Duften er ikke så sød, som jeg normalt forbinder med de tyske vine, men måske lidt mere Bourgogne-agtigt med syre, røg, rabarber og jordbær. Dufter bare helt fantastisk. I munden meget tørhed, mega frugt intensitet og meget blødhed med frugtstyret tanniner, og en rigtig lang eftersmag. Det er topklasse. Meget, meget elegant.
Købt hos Atomwine, pris i dag er 399 kr.
Så kom der minsandten en vin mere fra Karl Heinz. Ja, det opdagede vi selvfølgelig først efter det obligatoriske gæt på oprindesesland, idet alle vinene serveres tildækket. Onsdag var jeg i hopla … ja, det var jo onsdag … og gættede faktisk oprindelsesland på 5 ud af 7 vine, så jeg klappede også mig selv lidt på skulderen på vej hjem. Way to go Houlberg.
Onsdag bød på bestyrelsesmøde hos min god ven og vinblogger Jan. Det omfattede selvfølgelig også lidt vine, og én af vinene var denne Spätburgunder fra Karl H. Johner. Johner er et vinhus, som jeg tidligere har smagt og skrevet en smule om her på bloggen, nemlig deres 
Lørdag … taget i sommerhus … men har medbragt denne vin, som skulle blive en fabelagtig overraskelse, og som blev nydt til frokost sammen med indkøb fra et udenlandsk madmarked, som denne lørdag var opstillet i Hjørring. Her solgte italienske, hollandske og tyske madproducenter deres specialiteter, men herom senere. Lad os i stedet starte med vinen.
Weingut Friedrich Becker … står for aftenens første rødvin. Inden bulderbasserne starter vi i den lette afdeling med denne spätburgunder, som jeg havde taget med, og den er samtidig én af de flasker, som jeg havde med hjem fra årets sommerferie.
Torsdag – hjemme fra Vesterhavet – da selv suset fra Vesterhavet råbte til min dårlige samvittighed … “haven derhjemme, haven derhjemme”.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.
Næste vin blev en dejlig spätburgunder fra et af de allermindste vinproducerende områder i Tyskland, Ahr.
Tid til at nyde et par vine sammen med et par gode venner. Først en dejlig hvidvin i denne Bürgerspital, Würzburger Stein Silvaner, Kabinett trocken fra den dejlige vinby Würzburg.