Tag-arkiv: Frankrig

2018 M. Chapoutier, Riesling Schieferkopf Lieu-dit Fels, Alsace, Frankrig

2018 M. Chapoutier, Riesling Schieferkopf Lieu-dit Fels, Alsace, FrankrigFør den lille Riesling Battle Royal smagning vidste jeg ikke, at det store nordrhônske vin-og negocianthus M. Chapoutier har et lille projekt i Alsace, hvor den dynamiske Michel Chapoutier laver Riesling vine … som nu fx denne Riesling Schieferkopf Lieu-dit Fels 2018.

Det store hus M. Chapoutier beliggende i Tain-l’Hermitage har jeg skrevet om tidligere, fx den jeg smagte en hvid 2016 Invitare Condrieu. Derfor skal jeg heller ikke denne gang skrive om vin- og negocianthuset, men i stedet kigge lidt nærmere på Schieferkopf.

Michel Chapoutier startede allerede i 2006 med at lede efter unikke vinmarker og i 2009 lykkedes det ham så endeligt i samarbejde med fire af sine venner. De købte en parcel i Bernardvillé i ganske kort afstand fra en af de oprindelige pilgrimsruter, hvor cistercienser munke allerede i det 12. århundrede plantede vinstokke.

Parcellen ligger på Felsberg marken og strækker sig over knapt 8 hektar, hvorfra Chapoutier laver tre forskellige vine. Felsberg har en helt unik jordbund, da det er eneste sted i Alsace, hvor jordbunden er næsten ren blåskifer. Derudover ligger marken eksponeret mod syd og sydøst i en højde på 380 meter og er blandt de højeste beliggende vinmarker i Alsace.

Oprindeligt kaldte Chapoutier vinene for Felsberg, men ifølge områdets regler, må marknavnet ikke indgå i vinhusets navn, så derfor blev navnet Schieferkopf. De 3 topvine fra Felsberg marken er henholdsvis Lieu-dit Fels, Lieu-dit Berg og Lieu-dit Buehl.

Den bedste er Lieu-dit Fels, hvor druerne kommer fra den øverst beliggende del af marken. En højere og mere kølig beliggenhed giver mere mineralitet og sprødhed. Alle vinene lagrer på store foudre mellem 10 og 15 måneder inden flaskning.

Siden 2015 er Schieferkopf projektet udvidet med enkelte vine fra både Baden, Pfalz og Franken, så i dag er det ikke udelukkende vine fra Alsace.

Denne 2018 Riesling Schieferkopf Lieu-dit Fels er lavet ved, at de sent høstede druer først gennemgår en lang presning, hvorefter de pressede saft får lov af hvile kølig inden gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt alkoholisk gæring, så gennemgår vinen også en fuld malolaktisk gæring, da Chapoutier mener, at det giver vinen mere mineralitet fra det blå skifer. Derefter er vinen lagret 15 måneder på store foudres egefade.

Duften er meget anderledes end de andre Riesling vine i den lille battle … en lidt vild hippie med blomsterkrans på hovedet og så på en eller anden måde også klassisk Alsace. Har dette røgede fadpræg, er vildt ekspressiv og næsten på vej til at være vovet og vulgær, hvilket supperes af lidt kanel og chilipulver.

I munden … hold da op, der er tonsvis mineralitet, salt samt lemon, lemon og lemon og har samtidig en smørfed karakter, har godt med sul på kroppen sammen med eksotisk frugt, abrikos, tørret og saltet abrikos, lidt stærk og absolut anderledes, men smager fandeme fantastisk.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Château Côtes de Blaignan, Médoc Cru Bourgeois, Bourdeaux, Frankrig

2016 Château Côtes de Blaignan, Médoc Cru Bourgeois, Bourdeaux, FrankrigWine Enthusiast har hyldet denne vin som et af Médocs 8 bedste køb under $30. Nu smager Houlberg vinen … en 2016 Médoc Cru Bourgeois fra Château Côtes de Blaignan.

Château Côtes de Blaignan ligger selvfølgelig på Médoc halvøen og rettere i kommunen Ordonnac få kilometer nordvest for Saint-Éstephe og har endda marker, der ligger op til Château Potensac.

Vinhuset er grundlagt i 1870 af familien Francisco, der har ejer og drevet slottet lige siden. I dag drives vinslottet så af 5. generation i form af Stéphanie Francisco, der driver det sammen med hendes fætter Claude.

Stéphanie overtog driften fra sin far Jean Francisco i 2010 og har siden sat en ære i at fremstille silkeagtige og delikate Médoc vine med personlighed og elegance.

Slottet har samlet 32 hektar beplantede vinmarker som består af hovedsagelig af Cabernet Sauvignon og Merlot.

Denne 2016 Médoc Cru Bourgeois er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot, 4% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot fra 35 år gamle og tætplantede vinstokke på et grusholdig terroir. Sidst på sommeren fjernes bladene omkring drueklaserne manuelt, så druerne kan få ekstra modenhed.

Efter høsten sorteres druerne grundigt i vineriet, hvor gæringen sker på ståltank og betontank ved 28 grader. Gæringen varer 8-10 dage, men drueskallerne får lov at afgive farve, smag og tanniner til vinen i hele 4-5 uger med hyppige overpumpninger.

Herefter omstikkes vinen og lagrer 12-18 måneder på franske barriques, heraf 1/3 helt nye og resten 1-2 år gamle fade.

Dejlig duft faktisk … solbær, brombær og sorte kirsebær, muldjord og spagnum, ristede noter, sød lakrids, tobak samt mælkechokolade, en fin lille balsamisk syrlighed, violer, en snert cigarkasser, røg, en støvet tørhed og lidt kakaopulver. Virkelig flot start.

Smagsmæssigt også rigtigt fornuftigt … ikke helt mørk og dyb, men med en rank frugt og tør friskhed. Der er pæn tørhed, tannininerne giver et markant bid samt med en balsamisk syre, spændstighed samt ganske flot balance.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 189,95 kr., mens vinen er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2020 Domaine des Jeunes Pousses, Aux Chânes, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine des Jeunes Pousses, Aux Chânes, Bourgogne, FrankrigNæste vin er fra et rigtigt spændende projekt, nemlig Domaine des Jeunes Pousses, som er skudt i gang af den rige og kendte vinmager Thibault Liger-Belair, men drives af to unge vinmagere Hugo Foizel og Angela Quiblier. Her er vinen deres Aux Chânes i årgang 2020.

Thibault Liger-Belair er – for nu at sige det pænt – nærmest født med en sølvske i munden. Han er fra den berømte Liger-Belair familie, der gennem mange årtier har været meget ansete i Bourgorgne … mest kendt er nok hans berømt fætter på Domaine du Comte Liger-Belair.

Allerede som ung har Thibault Liger-Belair været med til at vinificere store årgange Vosne-Romanée, Nuits-Saint-Georges og Clos de Vougeot og virker ret velhavende. Men han har i sit arbejde ofte mødt unge vinmagere, der havde stort talent, men ikke økonomien til at komme i gang.

Derfor har han også startet sit projekt Domaine des Jeunes Pousses, hvilket startede med, at han  i 2008 købte marker i Moulin-à-Vent og senere jord i både Chénas og Beajolais-Villages appellationen, alle på steder, hvor Thibault mente, at der var stort potentiale.

Samlet har han købt 5 hektar vinmarker … og dem har han så simpelthen lånt ud til to unge og lovende vinmagere i form af parret Hugo Foizel og Angela Quiblier på henholdsvis 26 og 25 år helt uden den mindste økonomiske kompensation … fuldstændig filantropisk.

Planen er så, at parret får 3 år til at drive vingårde og spare op til deres eget sted, mens driften skal finansieres via lidt crowdfunding via den specielle platform WineFunding. Når de 3 år er gået, så er det planen, at andre unge vinmagere skal låne vingården. Thibault har kun sat et krav, hvilket er, at de skal arbejde økologisk og biodynamisk.

Hugo Foizel og Angela Quiblier overtog driften i 2019 og i løbet af de 3 år skal de unge mennesker stå i spidsen for vingården, klare alt fra pasning af marker, produktion, salg og markedsføring. Og når de så er færdige, så skulle de gerne være i stand til at administrere deres eget domæne.

Det er også derfor, at vinhuset hedder Domaine des Jeunes Pousses, da Jeunes Pousses betyder de unge skud. Det betyder selvfølgelig også, at der i de kommende år kan blive forskel på vinene fra det spændende vinhus, når vinmagerne skifter hver 3. år.

Her smager jeres deres vin kaldet Aux Chânes, hvor druerne – som jeg lige kan forstå det – stammer fra marker i Chénas, men derudover har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen … så vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Hvor er det arketypisk Beaujolais i næsen … dejlig landlig, har blæk, banan, kirsebær og grønne pærer. Det er sydende bondsk og bliver suppleret af lidt saltlakrids, svag mentol, røg, egetræ, men samtidig med en nærmest klinisk renhed.

Vinen har smagsmæssigt en rigtig lækker lethed … let bitterhed, kirsebær, hindbær og har faktisk en rigtig god syre, mens tanninerne er forholdsvis bløde. Der er samtidig en rank mineralitet, et lille drys med peberkværnen og vild syrlig, lang eftersmag. Klassevin.

Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er 275 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er vist ikke endnu kommet på Blancs.dks hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Domaine du Long Nuage Blanc, Chiroubles Rochefort, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine du Long Nuage Blanc, Chiroubles Rochefort, Bourgogne, FrankrigVi fortsætter med endnu en spændende beaujolaisvin fra en ultralille mikroproducent kaldet Domaine du Long Nuage Blanc og denne Chiroubles Rochefort 2020 er faktisk deres første frigivne vin.

Vingården drives af de to unge vinmagere Alexia Koener samt Michaël Gilboux, der siden 2020 har boet i Chiroubles i Beaujolas og startet med at lave vin på en overtaget mindre vingård.

Og det er en mindre vingård, for parret – der stammer fra Belgien – har beskedne 1,2 hektar fordelt på appellationerne Chiroubles og Régnie. Markerne i Régnie er først kommet til i 2021, så i årgangen 2020 lavede de altså kun denne Chiroubles, som nu er hældt i glasset og lokker med sine indbydende dufte.

Vinen er lavet total oldschool med Gamay druer, der er høstet tidligt den 2. september. Gæring og maceration er sket i en lille ståltank og alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt gæring sker presning i en gammel presse med håndkraft, inden vinen – samlet 7 hektoliter – overføres til tanken og gennemgår malolaktisk gæring … og det er afsluttet 17. september. Derefter er vinen lagret i det – som Alexia og Michaël selv kalder – deres lille heksegryde, hvor vinen har lagret frem til 29. maj 2021, hvor aftapning på flaske så er sket.

I næsen er det en lidt mørkere Beaujolais vin … men har denne  smålette, lækre, saftige og lidt mælkede aroma. Den er sådan set ikke så bondsk, men mere elegant, har lidt blæk og grafit, men jeg får også lidt Pommard associationer suppleret med kalk, svag vanilje samt en snert timian. Så freaking lækker.

Den smager også lækker … lettere og lysere end duften lige indikerede med en lys, floral og blomsterglad side, en fin saftighed, friskhed samt en let og sødbitter syre, runde tanniner … livlig samt meget vedkommende. I betragtning af, at det er parrets første vin, så har de sgu ramt bulls-eye. Begynderheld eller dygtighed? I don’t care, men knuselsker den bare.

Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er 235 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er vist ikke endnu kommet på Blancs.dks hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.

Vinanmeldelse 6/7 

N.V. Chateau de Canon, Ceci n’est pas un Cidre, Frankrig

N.V. Chateau de Canon, Ceci n'est pas un Cidre, FrankrigI Canon mellem Caen og Lisieux omkring 20 kilometer sydøst for Caen i Normandiet producerer Héloïse og Hervé de Mézerac cider, calvados, pæresaft og opdrætter får.

Derudover har de omkring 50.000 besøgende om året, som bliver tiltrukket af muligheden for overnatning i træhytter, der ligger 22 meter oppe i over 300 år gamle platantræer. Héloïse og Hervé har 6 af disse hytter.

De bor ved siden af det gamle 1800-tals slot Chateau de Canon, som samlet ejes af 9 medlemmer af familien, men slottet er i dag ubeboet og anvendes til fremvisning for besøgende, receptioner, bryllupper, ligesom slottet har en butik med salg af lokale produkter, bl.a. Héloïse og Hervé de Mézeracs cidere.

Hervé har også åbnet en bondegård for offentligheden … en slags uddannelsesgård, som skoleklasser kan besøge og se, røre og fodre dyrene. Samlet har Hervé 1.500 dyr plus 12 hektar landbrugsjord og hans dyrebestand omfatter alt fra uldne grise fra Ungarn til lokale gæs, højlandskalve, lamaer og dværggeder. Gården har cirka 350 besøgende om dagen.

Derudover har Hervé også 20 små hektar frugthave og siden overtagelsen i 1996 har Hervé de Mézerac gradvist omlagt alle æbleplantagerne omkring gården til 100% økologi og plantet flere træer, men han er samtidig forblevet tro mod sin strategi om, at tage tingene i små skridt baseret på forsigtighed og tålmodighed og 100% fokus på kvalitet.

Hervé planter yderligere en halv hektar hvert år og sælger omkring 40.000 flasker om året. Produktionen er økologisk og mange af hans mange dyr som får og køer græsser frit i æbleplantagen.

Den aktive Hervé mangler ikke arbejde … og udover et slot med slotsbutik, udlejning af hytterne i trækronerne, bondegården, den store æbleplantage og ciderproduktionen, så har Héloïse og Hervé Mézerac også 4 små børn.

Her smager vi hans cider med navnet Ceci n’est pas un Cidre … det er ikke en cider. Det har måske navnet fordi, at cideren har en lidt  øllet’ gærsmag, som kan minde om gærnoterne i sur øl … men det er dog en vildgæret cider.

I glasset er dette ciderens svar på orangevin … i hvert fald er farven ganske orange. Næsen er ligeledes ret funky, landlig med boblende mødding, krudt og så ellers modne nedfaldsæbler, tørrede abrikoser, bonevoks, skocreme, lidt mentol … Mentos the Freshmaker … samt disse lidt gærede noter.

I munden er det øko og bio … næsten tiltrækkelig til at opfylde EU’s mål for grøn omstilling. Der er dejlig frisk æblesagt suppleret med en smule grape, meget frisk, men også røget, sødbitter og blomsterrig med en sådan lidt stille, rolig og afventende syre.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 110 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Domaine Aux Ardents, Apache Broully, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Aux Ardents, Apache Broully, Bourgogne, FrankrigMin kærlighed til Beaujolais vinene har lige fået et løft med denne 2020 Apache Broully fra Domaine Aux Ardents … den smager overjordisk godt.

Domaine Aux Ardents er en mikroproducent, der ligger tæt ved Odenas under AOC Brouilly appellationen i Beaujolais. Det lille vinhus drives af Thomas og Mylène Juban, som startede i 2018 med at lave vin, da de en lille mark på 1,38 hektar ved siden af deres hus. De havde dog aldrig lavet vin før og de vidste heller intet om styringen af en vingård og havde slet ingen i hele deres familie, som havde været vinbønder.

Med ungdommens uskyldige iver kastede de sig alligevel over vinproduktionen, konverterede marken til økologisk drift, købte to bistader samt en håndfuld høns til gå og hakke rundt i markerne, så i 2019 kunne de starte med at lave deres første vin … samt er par kilo honning.

Ved siden af sit job som mekaniker er Thomas Juban blevet en af Beaujolas’ bølge af nye, talentfulde vinbønder, som laver sine vine næsten som naturvin uden for megen indgriben i produktionen og ingen eller meget lidt tilsætning af svovl ved aftapning.

Det gælder også i markerne, hvor jorden bearbejdes meget lidt og får grøngødning, få svovl- og kobberbaserede behandlinger … men mest gødning baseret på afkog af planter.

Denne 2020 Apache Broully er således kun anden årgang, som Thomas Juban har lavet af vinen. Det er – need I say? – selvfølgelig ren Gamay fra hans lille mark. Vinen er lavet på betonkar med en forholdsvis lang gæring og maceration, hvilket er efterfulgt af 7 måneder lagring med halvdelen i betonkar og den anden halvdel i burgundiske 228 liter barriques.

Her er Boeing AH-64 Apache kamp helikopteren lettet, for vinen er nærmest luftig, let og æterisk. Helikopteren bliver i det høje luftlag og nærmest sat ned på bløde og fluffy skyer.  Frugten er sådan lyse kirsebær og friske jordbær, alt virker så feminint, at jeg nu nærmest leder efter blondetrusser på vej til det forjættede land, hvilket her er med en smule blæk, grafit samt en lille sødme med lakridskonfekt, vanilje og lidt mandler.

Hvor er det dog sindssyg, crazy, locco og forrykt lækker Beaujolais. Jeg plejer at sige, at Beaujolais smager lidt bondsk og kantet. Det gør dette ikke, for det er så smooth, let og læskende, at man ligger kigger på flasken igen. Den er god nok, det er Beaujolais, men med attitude lig de klassiske, burgundiske vine længere mod nord. Men Apache har sit helt egen og smukke smag, hvor er der bløde tanniner, let peber og lys friskhed balanceret til perfektion … benovet og imponeret.

Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er – hold fast – beskedne 195 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket gør dette til et fabelagtigt køb, men den har vist ikke ramt deres hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2018 Ferme de l’Yonnière, Vinot Poiré, Frankrig

2018 Ferme de l’Yonnière, Vinot Poiré, FrankrigJeg er blevet pjattet med ciderne fra både Bretagne og Normandiet. Her smager jeg igen en af slagsen, men denne gang på pærer. Det er en 2018 Vinot Poiré fra Ferme de l’Yonnière.

Ciderhuset ligger ude på landet ved Torchamp lidt syd for den større by Domfront en Poiraie og drives af Jérôme Forget.

Jérôme er specielt i cidere på pærer og han har også selv tidligere været præsident for AOP Poiré Domfront og var medvirkende til, at Normandiets Domfront fik sin appellationsstatus.

Han er en af de dygtigste Poiré producenter i verden og han har samtidig har gjort udvælgelsen af pæresorter til sin specialitet. Han laver flere varianter af pærecider på forskellige pæresorter, alle vildgærede og 100% naturlige.

Han etablerede sit ciderhus i 1995 og har samlet 15 hektar med æble- og pæretræer. Derfra laver han både saft, cidere og nogle lidt calvadoslignende stærkere sager.

Men her smager vi alt hans 2018 Vinot Poiré, der af lavet fra pæresorterne Vinot, Pomera samt Plant de Blanc .. faktisk skal en Domfront AOP ifølge loven skal indeholde mindst 40% Plant de Blanc … og det overholder denne efter sigende.

Der er også Vinot pærer i blandingen og den pæresort har faktisk navn efter, at den smagsmæssigt lægger sig op af vin med et tannisk bid med lidt citron, jod og måske endda grapefrugt, men det må vi jo smage lige om lidt.

2018 Vinot Poiré er lavet totalt øko … ingen tilsætningsstoffer, filtrering eller andet skidt, så dermed er det bare gæret pæresaft med lidt bobler.

Duften er sgu vild … men her er den ikke animalske og landlige stalde, men en syrlig honningagtig aroma med brændenælder, jod, harpiks, hyld, kamillete, mjød, gammel øl, blodribs og så masser af gærede pærer.

I munden et virkelig frisk brus … masser af øjeblikkelig brus, mens smagen er ganske let, frisk og nærmest feminin. Der er ikke denne vilde dybde, men sådan meget ren pærejuicy, Der er masser af pærer i denne cider, citron, en fin og flot balanceret syre … uha … det smager sgu virkelig godt.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Jean Gagnerot, Rully, Bourgogne, Frankrig

2016 Jean Gagnerot, Rully, Bourgogne, FrankrigJeg har smagt en del Jean Gagnerot vine … et burgundisk brand under den store franske vinkoncern GCF Group. Jeg skrev en del om huset, da jeg første gang smagte en 2017 Saint Aubin, men nu smager jeg deres røde 2016 Rully.

Vinen er lavet med en kølig premaceration ved 8 grader, hvorefter gæringen er sket på ståltanke over 3 uger med både løbende pigeage og remontage. Efter gæringen får vinen sekundær maceration ved 30 grader og så er vinen derefter lagret 16 måneder på franske egefade, hvoraf 20% er nye fade.

Hold da op en duft … meget aggressiv og frisk, selvom den i glasset virker dejlig transparent med svagt knækket brunlig nuance. Det er nærmest tranebær, jordbær, umodne lyse blommer, hyben, ribs samt grønne grene, nyt træ, grønne urter, hø, røg og lidt vanilje og kanel … men uhhh hvor er duften bare så aggressiv og ligefrem.

I munden er det en stram og grøn bourgognevin … vi snakker ribs, tyttebør, rønnebær, rabarber og hindbær, godt med bitterhed, fine og skarpe tanniner og ingen pleasing her. Det er en vin, som vitterlig bør serveret sammen med lidt mad … måske kylling, kanin eller en portion pasta. Jeg lander lige mellem 4 og 4,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens vinen er 185 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, Frankrig

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, FrankrigPå adressen Chemin du Quinquis Ergué-Armel lidt sydvest for byen Quimper i Bretagne hos Cidrerie Manoir du Kinkiz gærer og bobler det med vildskab og animalsk galskab … og det skal jeg nu smage i denne Cidre de Fouesnanz.

Bretagne i det nordvestlige Frankrig har længe været kendt for sin cider, som er blevet lavet her helt tilbage til romertiden.

Hervé Seznec havde også allerede i en tidlig alder besluttet, at han skulle producere cidere. Allerede som 19 årig genplantede han sine 30 hektar frugtplantager med næsten 25 æblesorter.

Han havde et intenst ønske om at lave naturligt mousserende cider af høj kvalitet fra sine egne frugtplantager, hvilket sker under navnet Cidrerie Manoir du Kinkiz. Hervés har en kæmpe passion for cider og arbejder konstant for at forbedre og innovere sine cidere.

Hervé grundlagde officielt Manoir du Kinkiz Cidrerie i 1991, men det havde reelt allerede havde eksisterede længe før, for hans far Pierre Seznec havde allerede og lavet cidere fra markerne. Under hans ledelse blev organisationen CIDREF oprettet i 1980 og den stod bl.a. bag etableringen af Appellations d’Origine Contrôlée for områder AOP Cornouaille og Pommeau de Bretagne AOC.

Alt arbejdet på Manoir du Kinkiz udføres med den største respekt for naturen. Han bruger ingen herbicider i sin frugtplantage og han tillader de oprindelige planter og græs at vokse mellem træerne.

I hans næsten mystiske og mørke kælder gør Hervé et ægte forsøg på at vende tilbage til sine forfædres praktiske, håndværksmæssige produktionsmetoder og lagrer sine cidere på enorme egetræsfade.

På Manoir du Kinkiz plukkes æblerne kun fra slutningen af ​​september til december, når de er modne, det vil sige når æblet er faldet til jorden. Så følger en presning til æblemost … hvorefter Hervé starter arbejdet i kælderen.

En del af ciderproduktionen destillerer han så for at producere Pommeau de Bretagne AOC og Eaux de Vie de Cidre de Bretagne AOC. De lagres alle i hans store gamle kælder, der faktisk er den største og ældste lagringskælder i hele Bretagne.

Her smager jeg så Hervés Cidre de Fouesnanz. Det er en cider, som er lavet samlet af gamle æblesorter, høstet i hånden fra en plantage ved kommunen Fouesnant, der er betragtes som kilden til nogle af de allerbedste cidere fra Bretagne.

Kinkiz Fouesnant-cider er efter høsten presset,  når frugten er mest moden og gæringen er langsom og afsluttes med cirka 2-3 måneder flaskegæring, hvilket giver cideren sine meget fine bobler.

Lad mig allerede advare de mest følsomme … dette er sgu ikke en cider for alle, for den nærmest stinker og af gæret mødding, prut og krudt, hestestald, bondesved, blåskimmelost, rygeost og så … godt nede modne og let oxyderede æbler. Det lyder vildt og det er det måske også, men også bare vildt fascinerende.

Jeg elsker landligheden … og du bliver belønnet, hvis du har en omgang tålmodighed, for der er noget virkelig dragende over de meget animalske aromaer af mødding, gammel sofa og cideren mørkegule eller måske nærmere orange farve.

I munden er boblerne i min flaske imidlertid nærmest helt væk … man fornemmer alene en lille og svag perlende effekt. Smagen er modne og lettere oxyderede æbler suppleret med nødder, røg og blomstervand … meget rolig, stille og smooth samt cremet og sgu næsten olieret eller smørret i munden. Det er sgu cider med en moden vildskab og galskab. Vild og vild.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, FrankrigSidste vin på Dyvig blev en dessertvin til chokoladekagen og det var en Saint-André fra et vinhus kaldet Domaine de Joÿ fra Côtes de Gascogne i Sud-Ouest aka sydvestfrankrig.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1900-tallet, hvor schweiziske Paul og Marguerite Gessler blev forelsket i området Armagnac i Gascogne og slog sig ned ved Panjas og startede vinhuset Domaine de Joÿ,

I dag er det 4. generation i form af Vanessa og Kévin Gessler, som driver vinhuset, der producerer både Armagnac og almindelige vine fra deres samlet 170 hektar vinmarker.

Der gror de primært lokale druer som Colombard, Ugni Blanc og Gros Manseng, men også røde sorter som Merlot, Cabernet Franc, Syrah og Tannat. Til deres Armagnac dyrker de specielt Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche.

Her smager vi dog deres dessertvin kaldes Saint-André lavet på 100% Gros Manseng. Druerne til vinen er høstet med maskiner i slutningen af oktober, hvorefter de er afstilket og presset inden gæring i ståltanke ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af lagring på bærmen – sur lie – filtrering og aftapning. Vinen har omkring 50 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen meget let … næsten neutral og smagsusynlig, har lidt lette nødder, ananas, melon, muskat, papkasser samt et glas Jolly Time … for dem, som husker den.

I munden er vinen lettere perlende, tynd, venlig med en let sødme, en svag syre og gør ærlig talt ikke det store indtryk.

Forhandles herhjemme af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7