Andre smagninger

Smagning af vine fra Sud-Ouest … Frankrigs nok mest oversete vinregion

De fleste – vinkyndige eller ej – kender franske vinregioner som Bordeaux, Rhône, Bourgogne, Alsace, Languedoc, Roussillon, Champagne, Loire, Jura og Provence. De vinkyndige kender også mange af appellationerne i disse vinregioner.

Imidlertid begynder øjnene af flakke hos de fleste – og det gælder også jeres flittige vinblogger – når samtalen falder på vinregionen Sud-Ouest, altså vinregionen som på dansk kaldes Sydvestfrankrig. Vi kender generelt ikke meget til regionen, underområderne eller appellationerne.

Jo vi danskere har selvfølgelig hørt om Cahors i kraft kongehusets sommerresidens Château du Caix og vor afdøde prinsgemals vine derfra, men de færreste ved, at Cahors netop ligger i Sud-Ouest. Generelt ved vi ikke meget om Sydvestfrankrig, som vel også er Frankrigs mest oversete vinregion.

Jeg har selv rodet rundt i begreberne, områderne og appellationerne i Sud-Ouest, så derfor var det helt perfekt, at jeg forleden fik et tilbud om at komme med til en større smagning af netop vine fra dette område. En smagning med netop Sydvestfrankrig som gennemgående tema.

Det var ganske vist som et wildcard på et afbud, men jeg er ikke sart og havde uden tøven takket pænt ja til indbydelsen. Det var nemlig en perfekt anledning til en gang for alle at blive klogere på området og få sat nogle begreber på plads … og samtidig smage og få en fornemmelse af, hvad Sydvestfrankrig området vinmæssigt kan byde på.

Det var Bjarne fra Vinimperiet, der – med sin franske specialviden – var initiativtager, bagmand bag smagningen og havde indkøbt alle vinene direkte fra Frankrig. Derfor var mange af vinene selvfølgelig også økologiske eller biodynamiske, men det gjorde blot smagningen endnu mere interessant.

Lad os dog inden vi tager et kig på vinene lige se lidt nærmere på Sud-Ouest vinregionen, der ligger både øst og syd for Bordeaux … helt fra Bergerac i nord til baskerlandet og den spanske grænse mod syd.

Det er et ganske stort område, men vinområderne ligger spredt som små øer i et arealmæssigt stort område med påvirkning af både Bordeaux, Langedoc, Roussillon, Rhône og Spanien. Men vinmæssigt er det imidlertid noget mindre end fx Bordeaux … i Sud-Ouest er der samlet 47.000 hektar vinmarker mod knap 120.000 hektar i Bordeaux.

Historien

Det var romerne, som startede med at dyrke vin i Sydvestfrankrig og fik en blomsterende handel med vin … faktisk længe før der blev plantet vinstokke i Bordeaux. Generelt var det sydvestlige område mere gunstig for vinproduktion … der var varmere end i Bordeaux, hvilket betød en tidligere høst og stærkere alkohol i vinene.

Vinhandel blev dog næsten udslettet i det 8. århundrede, da enten vikinger eller muslimer, som bosatte sig i Spanien og Septimania, plyndrede både byer og klostre, befæstede havnene og dermed næsten stoppede al vinhandel.

Og netop afskibningen af vinene var afgørende. Således blev vinene fra Sydvestfrankrig senere primært afskibet fra Bordeaux by til markeder langs Atlanterhavskysten.

Afskibningen blev også årsagen til, at det blev Bordeaux, som trak det længste strå … og Sydvestfrankrig fik det meget svært. For i takt med, at Bordeaux voksede, så indførte vinkøbmændene – der så vinene fra Sydvestfrankrig, som en trussel mod deres økonomiske interesser – i 13 og 14-hundrede tallet et sæt regler Police des Vins, som favoriserede Bordeaux vinene.

Police des Vins regulerede brugen af havnen i Bordeaux, således vinene fra højlandet aka Sydvestfrankrig først kunne sælges, når størstedelen af vinene fra Bordeaux var solgt. Det betød, at vinene fra Sydvestfrankrig strandene i pakhuse i uger eller måneder, førend de måske senere kunne sælges til langt lavere priser.

Denne situation blev reelt først løst i 1773, hvor Louis XVI ophævede Bordeaux’s privilegium, men da er løbet allerede kørt … Bordeaux vinene havde vundet slaget og Sydvestfrankrig har siden levet i skyggen af nok verdens mest berømte vinregion.

Det blev forværret af vinlusen phylloxeras hærgen i 1800 tallet, og den ramte Sydvestfrankrig meget hårdt. Selvom Bordeaux allerede havde taget førertrøjen på dette tidspunkt, så var Sydvestfrankrig alligevel dengang fortsat et af de vigtigste vinområder i Frankrig, men det fik phylloxera ændret … området blev skubbet yderligere ud i kulden og er i dag vel nok det mest oversete vinområde i Frankrig.

Sud-Ouest, underregionerne og appellationerne

Vinregionen Sydvestfrankrig er spredt over 13 departementer ud af Frankrigs i alt 96 departementer. Området kan dog reelt set deles op i nogle underregioner og det kan måske bedst illustreres på et kort over området:

Der er lidt simplificeret 4 regioner, som er de vigtigste, nemlig Dordogne/Bergerac i nord, Lot/Garonne, Gascogne samt Béarn/Basque.

Regionerne er meget klimatisk forskellige, så nogle steder er der fastlandsklima, mens andre har decideret kystklima. Nogle steder regner det voldsomt, mens andre har det tørt og varmt.

Denne store variation giver sig naturligvis udslag i vinene, som kan være alt fra dybe og mørke til lette, frugtrige og lyse. Det er måske også en af årsagerne til, at Sydvestfrankrig kan være lidt svær at blive rigtig klog på.

Dordogne/Bergerac

Området betragtes lidt som lillebror til Bordeaux, og der bruges stort set også samme druetyper. Vinene er også dem, som minder mest om Bordeaux.

Som Bordeaux er delt af Gironde floden, så er Bergerac delt af Dordogne floden. Og lige som i Bordeaux er vinene fra de to breder forskellige … dem fra den højre bred er blødere med større finesse end vinene fra venstrebredden.

Lot/Garonne

Nogle kalder området det centrale Sydvestfrankrig og det omfatter bl.a. appellationen Cahors, hvor vi mest støder på den traditionelle Auxerrois aka Malbec drue, som giver garvesyrerige, mørke og næsten sorte vine.

Ellers er området præget af de gængse druer fra Bordeaux samt en smule vine på Tannat. Lot/Garonne er samtidig højborg for gamle, nedarvede traditioner omkring vinproduktion, hvilket – sammen med områdets terrior – giver vinene et særpræg, som kun har meget lidt til fælles med Bordeaux.

Gascogne

Her er der alene 3 større appellationer, nemlig Côtes de Saint-Mont, Tursan og Madiran. Med ellers er området nok allermest kendt for at rumme det store Armagnac distrikt, som producerer den velkendte druebrændevin.

Armagnac var også det område, hvorfra d’Artagnan drog ud omkring år 1630 for at søge berømmelse og lykke hos kongens musketerer, men det er jo en helt anden historie.

Béarn/Basque

Området Béarn/Basque er det sydligste af de 4 områder og omfatter 3 AOC’er, nemlig Béarn, Jurançon og Irouléguy. Det ligger helt ned mod Pyrenæerne. Det er herfra, at béarnaisesaucen stammer fra, og vinene fra dette område besidder ofte den samme fedme som saucen. De drikkes mest lokalt og af turister.

Druerne

Der findes omkring 60 forskellige druesorter, som er normal udbredt i Sydvestfrankrig. Hver AOC appellation har sine sorter, så udbredelsen varierer lidt fra område til område og appellation til appellation.

Til forskel fra resten af Frankrig, så er der i Sud-Ouest plantet rigtigt mange helt lokale druesorter, som hverken ses i andre dele af landet eller udenfor landet. Og mange af dem er druer, som de færrest herhjemme har hørt om.

De vigtigste sorter er Abouriou, Cabernet Franc, Colombard, Côt aka Malbec eller Auxerrois, Duras, Fer Servadou, Gros Manseng, Petite Manseng, Loin de l’œil, Mauzac, Négrette, Prunelard og Tannat.

Men selvfølgelig finder vi også masser af både Cabernet Sauvignon, Sémillon og Merlot druesorter i vinene fra Sydvestfrankrig henset naboskabet til Bordeaux. Men jo længere man kommer ned mod det sydlige, jo mere er vinene lavet på de lokale druer.

Vinene … denne aften

Denne Sydvestfrankrig smagning bød på et skønt mix af forskellige vine … og forskellige druer, suppleret med 3 vine, som ikke var fra området, nemlig blind start med en gammel Chinon Loire vin samt et par Alsace vine.  Med hovedparten dog fra Sud-Ouest.

Dermed kom det samlede lille, beskedne smageprogram til at omfatte følgende 22 vine:

På kortet ovenover har jeg efter fattig evne med A-K tegnet ind, hvor de forskellige vinhuse er beliggende. Det giver – i hvert fald for mig – et nogenlunde view over spredningen af de smagte vine.

Konklusion

Jeg har – as usual – ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Samlet set var det en virkelig spændende smagning med vine, som var meget forskellige.

Der var mange opture … toppen var nok 1997’eren Le Cédre Cahors fra Château du Cèdre, men også sjove, moderne og bio bio vine som Orange Voilée Chenin Blanc fra Mas del Périé gjorde indtryk og vidnede om, at Sydvestfrankrig er alt for overset, men at der er noget, som rumler og på vej frem.

Jeg er i hvert fald blevet en smule klogere på Sydvestfrankrig og har antennerne ude, når jeg næste gang falder over en vin fra dette lidet agtede område. Og sluttelig selvfølgelig en stor tak til Bjarne for at sætte sådan en smagning op … klasse.

Vinanmeldelser

2017 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, Tyskland

2017 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, TysklandWeingut Wöhrles basis Spätburgunder er enten monstergod eller også er jeg bare total tørstig efter god, tysk Spätburgunder på en fredag aften, som jo i det houlbergske hjem skriger efter Spätburgunder … eller en kombination, men det vender jeg fluks tilbage til.

Weingut Wöhrle holder til i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle. Vingården hed oprindelig Weingut Stadt Lahr og var grundlagt tilbage i 1943, som et stats- og kommuneejet vinhus, men byen havde svært ved at få økonomi i produktionen.

I 1978 besluttede kommunalbestyrelsen derfor, at driften skulle ophøre, hvorfor Lahrs borgmester Philipp Brucker i 1979 spurgte Hans Wöhrle, om han ikke ville leje og drive vinhuset videre.

Hans og hustruen Monika Wöhrle drev i forvejen et mindre vinbrug, men de lejede vinhuset Stadt Lahr og sammenlagde driften med deres egen vingård. Sådan drev de Stadt Lahr frem til 1997, hvor de købte vinhuset og de omkring 5 hektar statslige vinmarker blev samtidig lejet på langtidskontrakter.

I dag udgør vinmarkerne omkring 18 hektar spredt ud på ikke mindre end 60 parceller, som ligger på sydvendte skråninger i den lille dal, der ved Lahr nærmest skærer sig ind i Schwarzwald.

Blandt markerne findes bl.a. Großes Gewächs markerne Lahrer Herrentisch, Kirchgasse og Gottsacker. Siden 1991 har vinhuset været drevet økologisk … altså i over 25 år, hvilket er ganske imponerende.

I dag er driften overtaget af Hans og Monikas søn Markus Wöhrle og svigerdatteren Tanja, men forældrene hjælper stadig til med vinproduktionen.

Markus er uddannet ønolog og har tidligere arbejdet i fire år som stedfortrædende vinmager hos Hans-Günter Schwarz på det prestigefyldte vinhus Müller-Catoir.

Efter overtagelsen af driften i 2013 har Markus nu droppet navnet Stadt Lahr, så fra 2013 sælges alle vinene som Weingut Wöhrle. Jeg har tidligere drukket denne deres Spätburgunder Gutswein i årgang 2011, men der stod der altså Weingut Stadt Lahr på etiketten.

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til årets vinmager i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. Han er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist.

På Weingut Wöhrle dyrker Markus nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten – faktisk hele 80% – på burgunder sorterne, altså henholdsvis Spätburgunder, Weißburgunder samt Grauburgunder, men også lidt Müller-Thurgau, Chardonnay og Riesling.

Denne Spätburgunder er huset røde Gutswein, som er lavet med druer fra en række af husets marker, har gennemgået 10 dages maceration inden gæring, hvorefter vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade.

Og ihhhh en dejlig klassisk næse med animalsk stald og vinen i den nye årgang minder på mange måder om 2016’eren. Frugten er en anelse til den mørkere side, det er kirsebær, banan, bacon, kanel og nelliker, men samtidig emmer og kilder en luftig syre, som løfter, eleverer vinen over grænsen for gennemsnitlig Spätburgunder.

Og uhmmm, hvor er vinen saftig, blød og drikkemoden. Sidste gang med 2016’eren skrev jeg, at den var lidt hvalpet og det gælder sådan set fortsat. Imidlertid har vinen også en perfekt lethed med både peber, jern, svag bitterhed, noget grønt og lidt sødme. Det er virkelig flot balanceret med tryk på drikkeglæde … og så et skræmmende højt niveau for en Gutswein. Og så er den lige et hak bedre end den foregående årgang.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Antoine Sunier, Régnié, Bourgogne, Frankrig

2017 Antoine Sunier, Regnié, Bourgogne, FrankrigUgens vin i tirsdagsklubben på arbejdet var Beaujolais, nemlig en Régnié fra Antoine Sunier, der er en af de nye vinmagere i Beaujolais.

Antoine Sunier er opvokset i Dijon … hovedbyen i Côte-d’Or i Bourgogne. Familien var ikke selv vinbønder, men Antoines broder Julien Sunier valgte en uddannelse som vinmager, mens Antoine i stedet blev uddannet indenfor telekommunikation. Imidlertid blev Antoine løbende påvirket af sin broder, og misundte ham livet som vinbonde, hvorfor han fortrød sit valg, sprang fra en vellønnet job og i 2012 startede sin uddannelse til vinmager i Beaune.

I 2014 sprang han så ud som selvstændig vinproducent … med sin uddannelse og lidt erfaring fra hjælp hos broderen samt ophold hos Domaine Lapalu i Beaujolais samt Chateau de Prémeaux i Bourgogne i bagagen.

Han købte en lille hus i Régnié med en lille vinkælder og investerede med hjælp fra brormand i både udstyr til vinproduktionen samt et par vinmarker.

Så i dag ejer Antoine 4,5 hektar vinmarker … 3,3 hektar i Régnié fordelt på markerne Les Forchets, Le Potet og Montmerondo med 45 år gamle vinstokke samt 1,2 hektar i Morgon med parceller på Croix de Chevre og Grand Cras med 60 år gamle vinstokke … alle marker tidligere dyrket økologisk.

Det giver basis for 2 forskellige vine, en Régnié og en Morgon. Her smager vi Antoine Suniers Régnié i en frisk årgang 2017, hvor Gamay druerne kommer fra markerne Les Forchets, Le Potet og Montmerondo, som ligger  3.500 meters højde og med en meget stenet undergrund.

Det er fuldstændigt økologisk og vinen er også lavet med druerne naturlige gærceller, uden afstilkning og carbonic maceration. Den samlede fermentering varer 8-15 dage og derefter er vinen lagret sur lie … 90% i 228 liter bourgognefade og 10% i epoxytanke. Der tilsættes kun ganske lidt svovl, ingen filtrering og klaring før aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en brovten og landlig vin med syrlige kirsebær, blommer, støvet, tør jord og lidt sprittet med træ samt en smule blæk. I munden er vinen til den søde side, virkelig easygoing og let tilgængelig. Det er saftig, rundt … måske ikke så kompleks, men det smager ganske godt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 123,30 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2017 Marchesi di Montalto, Pinot Nero Cà Nuè, Lombardiet, Italien

2017 Marchesi di Montalto, Pinot Nero Cà Nuè, Lombardiet, ItalienMarchesi di Montalto holder til i appellationen Oltrepò Pavese, som findes i Lombardiet og derfra smager vi denne Pinot Nero Cà Nuè … lidt en vin, som kræver tid, fordybelse og luft, men så får du også mangefold igen.

Marchesi di Montalto ligger et par kilometer udenfor byen Montalto Pavese i den højtbeliggende del af Oltrepo omkring 25 kilometer syd for Pavia, der er longobardernes gamle hovedstad. Det er et vinområde præget af fugten fra de store vandmasser fra floden Po og vinden fra de nordlige Appenniner.

Historien om vingården startede i 1960’erne, hvor Tersilio Marchesi startede renoveringen af en ældre bygning og byggede en vinkælder til produktionen af vine med druer fra de tilhørende marker, som havde været dyrket siden 1890.

Reelt er Marchesi di Montalto dog først grundlagt i 1996, hvor Tersilios barnebarn Gabriele Marchesi omstrukturerede vingården og lagde grundstenen til det nuværende vinhus med tilplantning af husets marker med to druesorter … Riesling og Pinot Nero, som Gabriele mente passede bedst til området.

De to druesorter er også blevet familiens arbejdsmantra … Solo Pinot Nero e Riesling Renando no limits.

Han renoverede også det gamle vineri, således det levede op til nutidens standarder og installerede moderne udstyr til vinifikationen af vinene. En gammel underjordisk vandtank, som var bygget til at opsamle regnvand, blev også ombygget til en unik vinkælder til lagring af vinene.

Marchesi di Montalto har samlet 180 hektar jord, men det er dog alene 98 hektar, som er vinmarker … og altså med Pinot Nero og Riesling. Der skulle dog vist også være plantet en smule Pinot Grigio, Croatina og Moscato, selvom det ikke helt passer med familiens mantra.

Men her smager vi altså ren Pinot Nero aka Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marken Cà Nuè … en 20 hektar stor mark, som ligger i Oltrepò bakkerne og udelukkende er beplantet med Pinot Noir klonen 115, som Gabriele – gennem grundig klonudvælgelse – har fundet bedst passende for området.

Efter høsten er druerne presset, hvorefter der sker maceration og  kort fermentering i rustfrie ståltanke. Vinen lagrer i ståltankene 5-6 måneder, hvorefter vinen tappes på flaske, hviler yderligere 45 dage og så ellers er klar til salg.

I glasset er det ikke en lys og transparent Pinot Noir men mere mellemrød slash mørk transparent. Næsen er heller ikke Pinot Noir let, men emmer nærmest af bondevin, lidt baconfedt, jod, mørke kirsebær, blommer, måske endda lidt solbær, lakridsrod, blomstersæbe og klart en fyldigere Pinot Noir.

Det er frisk og bondsk, men med tid, tålmodighed og godt med luft i glasset bliver vinen en kende lettere, lysere og mere delikat … nærmest som om, at den får en piemontisk Nebbiolo-agtig nerve, hvilket virkelig løfter vinen.

Smagen følger vel meget godt næsen … og det første indtryk er en lettere, lidt kantet og rustik vin, men igen på en bondsk facon, hvilket jeg egentlig godt kan lide. Der er jern, frugten en kende lysere end duften indikerede, men fortsat klart mørk og med en mere grov og rustik syre, så det bliver sammenlagt aldrig Pinot Noir med druens ellers klassisk finesse, men en ilter fætter af italiensk afstamning. Men giv vinen for pokker godt med luft … så stritter den med lillefingeren og viser lysere sider af sig selv.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske normalt koster 139 kr., men frem til den 10. december er på bud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2016 Domaine du Père Caboche, Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

2016 Domaine du Père Caboche, Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes, Rhône, FrankrigCaspar fra Plus Ultra Wine kaldte selv med dejlig udansk storhedsvanvid denne Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes fra Domaine du Père Caboche for Danmarks bedste neuf-køb til pengene … og det tester jeres flittige vinblogger selvfølgelig.

Domaine du Père Caboche ligger i Châteauneuf-du-Pape og er grundlagt i 1777, hvor Elisabeth Chambellan giftede sig med Louis Boisson. Chambellan familien havde drevet vingården siden 1652, mens Boisson familien gennem generationer havde været grovsmede.

Familien drev senere vinhuset ved siden af forretningen som grovsmede, hvorfor vinhuset også fik navnet Domaine du Père Caboche … det procencalske navn for hesteskosøm, da jobbet som smed også omfattede at smede hestesko.

I dag ejes Domaine du Père Caboche af Jean-Pierre Boisson, men det er dog datteren Emilie Boisson, som i dag driver domænet med en smule hjælp fra broderen Nicolas.

Jean-Pierre Boisson er en kendt mand i Châteauneuf-du-Pape, idet han var borgmester i byen gennem mange år, nemlig fra 2001 til 2014.

Derudover harJean-Pierre også været præsident for Chambre d’Agriculture de Vaucluse og medlem af flere statslige kommissioner om landbrugsspørgsmål.

Datteren Emilie er uddannet ønolog og gift med Vinent Durieu, der selv er vinmager og sammen med sin bror driver det 100 hektar store Domaine Durieu.

Domaine du Père Caboche har selv 63 hektar, som fatter 17 hektar i Châteauneuf-du-Pape bl.a. beliggende på legendariske La Crau, Les Plagnes, Les Serres, La Parc og La Font du Pape. Resten er under appellationerne Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village samt IGP Vaucluse.

Denne Elisabeth Chambellan Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes er lavet med druer fra Le Crau … et skønt mix af 13 forskellige druesorter, nemlig 88% Grenache og 10% Syrah, mens de sidste 2% er både Mourvèdre, Cinsault, Clairette, Vaccarèse, Bourboulenc, Roussanne, Picardan, Counoise, Muscardin, Picpoul og Terret Noir.

Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de sorteres, afstilkes og knuses inden maceration i en måned og endelig fermentering. Derefter lagrer vinen i 14 måneder … halvdelen i cementtanke og halvdelen i store egefade.

Og hvor alt bare kontrolleret i denne vin … så storhedsvanviddet har bestemt fat i rullestenene i Le Crau. Yammy. Det er som om, at alt går op i en højere enhed. Frugten er blåbær, kirsebær, mørk og gæret, men ikke for mørk og ikke for gæret, for den er også frisk suppleret med blæk, kanel … og det virker elegant med en vis lethed, elegance samt en dekadent sødme.

Smagsmæssigt er det en kraftfuld, mørk Châteauneuf-du-Pape og selvom alkoholen er højoktan 15,5%, så bliver det aldrig for sprittet, da alkoholen er virkelig godt integreret. Det er vildt cremet og blødt … nærmest smeltende i munden med sødme, let peber, chokolade samt kakao. Det er kontrolleret og flot, flot lavet Châteauneuf-du-Pape. Mer’ Yammy.

Om det er Danmarks bedste neuf-køb til pengene skal jeg ikke kunne sige … men det er dæleme dytme god neuf.

Vinen forhandles af Plus Ultra Wine, hvor en flaske koster 195 kr. ved køb af 12 flasker. Info kan fås på info@plusultrawine.com.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2015 Domaine de la Métairie d’Alon, Pinot Noir La Métairie, Languedoc, Frankrig

2015 Domaine de la Métairie d’Alon, Pinot Noir La Métairie, Languedoc, FrankrigDa jeg for en måneds penge siden eller mere drak et glas 2017 Pinot Noir Le Village fra Laurent Delaunay på Domaine de la Métairie d’Alon var jeg ganske begejstret … og det billede ændrer sig ikke med denne Pinot Noir La Métairie. Nej tværtimod cementerer det, at der godt kan laves elegant, burgundisk Pinot Noir i Languedoc.

I september skrev jeg også en masse om vinhuset … det skal jeg ikke gentage. Men vil du læse mere om Laurent Delaunay, så findes det under den tidligere anmeldelse.

Denne Pinot Noir La Métairie er en enkeltmarksvin, som er lavet med druer fra marken La Métairie. Det er er husets højeste beliggende mark i 414 meters højde, hvilket gør den specielt velegnet til Pinot Noir og giver det mest burgundiske udtryk af alle husets marker.

Vinen er lavet i store 50 hektoliter koniske trækar med lag af både hele klaser og afstikede druer. Laurent Delaunay kalder det selv for lasagne-stil. Samlet er omkring 30% hele klaser og fremstillingen starter ved med en kold forgæring, hvor temperaturen i fadet holdes omkring 18 grader i 3 til 4 dage.

Dernæst øges temperaturen langsomt til 25 grader med et par korte pumpe-overs, når gæringen er halvvejs. Efter endt gæring hviler vinen på skallerne i 3-4 dage, hvorefter al saften fyldes i egetræsfade for at lagring og malolaktisk gæring. Vinen lagrer 9 måneder på burgundiske egetræsfade, heraf 10% nye fade.

Og sikke en lækker duft … en smule flæsket og aromatisk. Der er noget mejeri eller mælkende noter, kirsebær, ribs, fennikel, gazebind, blomster samt let chokolade. Jeg fanger også lidt tør jord, nærmest lidt støvet i duften, men der er elegance samt en varm lethed over vinen. Det er klart Pinot Noir, men med en lys og rar tæthed, fylde og finesse.

Smagen er også præget af burgundisk lethed … lyse bær og et blidt bid af ribs, kirsebær, rabarber samt en grøn og pirrende syre. Med en smuk finhed breder vinen sig blidt og cremet i munden … det er ren zen med indre ro. Der er også smag af lidt champignon, umami, mælkechokolade og karamel. Alt er pakket ind i fløjl, nervøs velour og samtidig er vinen meget letløbende … det løber lige igennem med en from drikkeglæde.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 269 kr., men er pt. på tilbud til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso, Veneto, Italien

2015 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso, Veneto, ItalienEftermiddagens mini Amarone test sluttede med Cantine Buglionis Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso i årgang 2015.

I modsætning til 2013’eren, så er blendet på denne en smule anderledes, nemlig 60% Corvina, 15% Corvinone, 10% Rondinella, 10% Oseleta og 5% Croatina fra 10 år gamle vinstokke. Druerne er høstet med et udbytte på 30 hektolter pr. hektar i anden halvdel af september 2015 og er derefter tørret frem til januar måned.

Vinificeringen starter derefter med presning, maceration i 25 dage, gæring ved 24 grader efterfulgt af malolaktisk gæring. Vinen lagrer derefter 30 måneder på en kombination af barriques og store egefade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt virker 2015’eren lidt mere krydret end 2013. Det er fortsat mørk frugt, masser af grafit, sæbe, blomster og virker også klart mere ung og rustik. Frugten er fortsat tæt, fed og fyldt med power … sorte kirsebær, blommer, tjære, tobak og nærmest balsamiske elementer.

I munden er det tætpakket og intens vin … nelliker, engelsk lakrids, mælkechokolade, godt med tanniner faktisk, og det virker som en vin, som bestemt kan klare nogle år i vinkælderen for at modnes. Vinen har et lidt pebret bid i eftersmagen. Det er en vin med muskler og kræver sin mand … eller dame, men kan håndterer de fleste fede juleænder.

Smagspanelet ratede vinen til mellem 4,5 og 5 af Houlbergs fede fingre og den endte gennemsnitlig på 5 Thumbs Up, hvilket denne eftermiddag rakte til en 3. plads og faktisk overgået af 2013’eren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 459,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 325 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2006 Guerrieri Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico Calcarole, Veneto, Italien

2006 Guerrieri Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico Calcarole, Veneto, ItalienVinderen i den lille uofficielle mini Amaronesmagning på Houlbergs Vinblog blev denne 2006 Amarone della Valpolicella Classico Calcarole fra vinhuset Guerrieri Rizzardi.

Det er et vinhus, som jeg selv har besøgt på en sommerferie ved Gardasøen tilbage i 2015. Hvis du vil læse om vinhuset og besøget, så findes det på blogindlægget om husets Bardolino Classico DOP.  Der er også et foto fra det imposante sted, som I også kan se udefra på billedet ovenover, selvom det kun er et af husets vinerier.

Denne Amarone della Valpolicella Classico Calcarole er husets topvin og stolthed. Det er en enkeltmarksvin, som alene laves de bedste år og med druer fra marken Calcarole. Det er en 5 hektar stenet skrænt, hvor vinstokkene er omkring 25 år gamle.

Vinen er i denne årgang 2006 lavet på 70% Corvina, 20%, Rondinella samt 10% Barbera. Den er selvfølgelig lavet med 3,5 måneders tørring af druerne, hvorefter gæring sker meget langsomt over en måned ved 20-25 grader i 18-25 hektoliter fade.

Derefter lagrer vinen 12 måneder i 5 hektoliter fade efterfulgt af 24 måneder på 25 hektoliter fade. Det er en vin, som der er lavet 10.000 flasker af.

Det er i næsen en intens, tyk, mørk og overmoden frugt, men ikke for overmoden. Det er krydret med lidt tjære, jernbanesveller, kakao, chokolade samt en elskelig gæret, animalsk og syrlig dekadence, som lige hiver vinen et niveau over de andre denne eftermiddag.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen er smeltende blød med kraft og saft. Det er lakrids, chokolade og utrolig koncentreret, lidt en koncentreret maggi-terning, men med flere lag. Der er pænt med sødme, mens de 16% højoktan alkohol er fint integrerede og slet ikke mærkes. Det er elegant voluminøs.

Vinen fik mellem 4,5 og 6 fede fingre. Keeper lå lavest, men var på vej ud af døren, da han smagte vinen, så derfor ville hans 4,5 måske ha’ været højere med lidt mere tid i glasset.

Købt hos H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor sådan en fætter i dag koster 595 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2013 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso, Veneto, Italien

2013 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso, Veneto, ItalienCantine Buglioni var også repræsenteret i min lille mini Amarone test med denne Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso … endda i to årgang. Vi starter med at testen vinen i årgang 2013.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella. Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent?

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone, da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har tidligere præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverede – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano. Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … et mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer under navnet Osteria del Bugiardo i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso er lavet med druer fra 15 år gamle vinstokke høstet i september måned med et beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Den er i denne årgang 2013 lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella og 5% Molinara.

Efter høst tørrer druerne frem til januar, hvorefter vinificeringen starter med maceration i 30 dage, gæring ved 25 grader efterfulgt af malolaktisk gæring. Vinen lagrer derefter 24 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det lidt gæret mørk frugt, sorte kirsebær og blommer, men heldigvis ingen rosiner. Der er godt med fedme, tætpakket, intens mulm og mørke med kakao, mælkechokolade, tjære, tobak, lakrids samt vanilje. I starten fornemmede jeg lidt alkohol, men med luft i glasset forsvinder den hurtigt.

I munden er det heller ikke rosinvand, men en tæt og powerfuld vin … bevares en stor mundfuld, men sådan er Amarone. Det er mørke bær, men serveret blødt og cremet med engelsk lakrids, grafit og så synger alkoholen også med i koret. Det er klart Amarone med de kvaliteter, som sådan en vin skal have.

Smagspanelet ratede vinen til mellem 4,5 og 5,5 af Houlbergs fede fingre og den endte gennemsnitlig på 5 Thumbs Up, hvilket denne eftermiddag rakte til en dels 2. plads.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 459,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 325 kr. Denne årgang 2013 er imidlertid udsolgt, men 2015’eren tilgængelig.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2014 Sartori, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2014 Sartori, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienMer’ Amarone og næste i glasset blev denne Amarone della Valpolicella fra Casa Vinicola Sartori, der holder til i byen Negrar omkring 10 kilometer nord for Verona og omkring 15 kilometer øst for Gardasøen i Veneto området.

Sartori eller Sartori di Verona er grundlagt for 120 år siden, nemlig tilbage i 1898, hvor Pietro Sartori købte den lille vinmark Villa Maria og en lille vinkælder for at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel. Det blev grundstenen til vinfirmaet Sartori – og vin har lige siden været Sartori-familiens kald.

Siden 1998 har vinhuset været drevet af 4. generation i form af den blåøjede Andrea Sartori, som selv elsker cubanske cigarer og har et ondt golfsving. Det er Andrea, som står bag vinhusets enorme ekspansion efter hans overtagelse af driften.

Andrea er selv uddannet indenfor økonomi og har haft sin uddannelse både på universitetet i Verona, på Cuoa Business School i Vicenza samt New York’s Columbia University. Han startede med at få åbnet for salg af husets vine til både USA, Canada og hele Europa.

Derefter indledte Andrea en række ambitiøse initiativer, der skulle gøre Sartori en stor spiller både i hjemlandet samt på de internationale markeder. Han slog sig fx sammen med Cantina Colognola for at sikre en stabil forsyning af druer … og fik dermed med et snuptag yderligere 2.500 hektar vinmarker.

For at sikre kvaliteten hyrede han også den højt profilere ønolog Franco Bernabei som konsulterende vinmager, hvilket udover en generelt løft af alle vinene også resulterede i skabelse af topmærket I Saltari.

Senere er forretningen også udvidet med købet af Mont’Albano i Friuli og joint venture med Cerulli Spinozzi d’Abruzzo og Feudo Sartanna på Sicilien.

I dag regnes Sartori som en store indflydelsesrige vinhuse i Italien og Andrea har bl.a. haft bestemmende roller som præsident i flere af de store organisationer i vinbranchen, fx Confederazione della Vite e del Vino, Premio Morsiani og Federvini … blot for at nævne nogle få.

Denne Amarone della Valpolicella er lavet på druer fra forskellige marker nordøst for Verona. Det er 50% Corvina, 30% Corvinone, 15% Rondinella samt 5% Cabernet Sauvignon, som efter høst er tørret 3-4 måneder. Derefter er de knust og gærer så i store temperaturstyrede ståltanke med 30 dages fermentering.

Derefter hviler vinen en periode i betontanke, hvilket efterfølges af lagring 3 år i mellemstore og store egetræsfade og efter aftapning yderligere 6  måneder på flaske.

Denne Amarone er godt frisk i frugten … måske er der en lille anelse af lidt rosin, solbær, tranebær, men ellers er det engelsk lakrids, mentol eller mynte, godt med træ og der fornemmes også en vis syrlighed i vinen.

Det er intenst, tæt og fedt … med både grafit, masser af tanniner og alkoholen sparker også og brænder min tunge en smule. Det er en kompakt vin, intensiteten er fin, der er godt med eg, lidt peber samt mørk moden frugt, solbær, blommer … tungt og fyldt med power.

Denne Amarone blev også smagt blindt og for første gang denne eftermiddag var vi mere uenige . Jesper og Keeper var begejstrede med 5,5 af de fede fingre, men jeg lagde mig på 4 Thumbs Up. Men de samlede karakterer bordet rundt var dog tilstrækkelig til at sikre vinen et samlet 2. plads i den lille Amarone smagning.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 167,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger