Indehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.
Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed er nået op det niveau, som det i dag er. I 1960’erne tog han til Frankrig for at studerede de store vinmageres teknikker, hvorefter han vendte hjem til de familie ejede jorder i Barbaresco med hovedet fyldt med radikale ideer. Ideer der indbefattede udtydning af vinstokke, temperaturstyret gæring, malolaktisk gæring, franske fade og ikke mindst franske druesorter! Det var alle sammen ideer, som gav anledning til familiære diskussioner og ikke mindst løftede øjenbryn fra omgivelserne. Derefter blev der plantet Cabernet Sauvignon, hvor der før stod Nebbiolo, og eksperimenteret med nye produktionsformer.
I dag er Angelo Gajas vine nogle af verdens bedste, takket være hans fremsynede tanker. Dernæst har han haft stort positivt betydning for mange andre producenter, som har været lidt at implementere hans gode ideer.
Gaja råder i dag over 97 hektar i Piemonte og 76 hektar i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog Gajas store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. hektar til ca. 35 hl. pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.
Gajas vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. Gaja har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: “ingen over ═ og ingen ved siden af”, og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!
Druerne til denne Sito Moresco kommer fra adskillige af Gajas egne vinmarker, bl.a. den 10 hektar store Sito Moresco vingård i Barbaresco. Navnet Sito Moresco betyder betyder Morescos sted, og refererer til den tidligere ejer af denne vingård. Vinen er lavet på druerne Nebbiolo, Cabernet Sauvignon og Merlot og næsten med en trediedel af hver. Etiketten pryges af et par yndige fasaner, som er vist for at mindes de smukke fugle, der bebor skovene, der støder op til Gajas vinmarker.
Og lad os så komme til indtrykket af denne vin. Duften er intens frugt med søde kirsebær, blæk, let krydderi. Det der adskiller duften fra andre er nok den store frugtintensitet, som vinen besidder. Den er frugtrig som bare pokker. Smagen er fløjl på ganen, men fortsat med god syre/tannin og godt med tørhed og urter. Man overraskes igen og igen af den store blidhed i vinen … det er bare i orden. Flot valg og mega Thumbs Up.
Fås hos Vinoble, pris 349 kr.
Fabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.
Weekenden og Chianti fra Castello di Monsanto … fuck, hvor spiller de to ting bare godt sammen. I marts måned smagte jeg husets topchianti, nemlig 
Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
I skal da heller ikke snydes for tirsdagens to vine, hvor den første var denne Primarone fra Cantine Paolo Leo i Puglia. Vinhuset ligger i den lille by San Donaci lige syd for Brindisi.
Fra Toscana gik turen ned til hælen i det italienske støvleland. I romertiden blev vinene fra Puglia anset for at være særdeles fine.
Efter turen til Pomerol røg vi til Italien med denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 
Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!