Ved bord nr. 11 mødte jeg venlige Magali Malet-Serres fra Château Canon la Graffelière, hvorfra jeg smagte deres Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé i to årgange og den første var 2016’eren.

Château Canon la Gaffelière producerer nogle af ​​de mest berømte og beundrede Saint-Emilion-vine. Det blev i 1971 erhvervet af jarlen Joseph-Hubert von Neipperg, hvis familie har været forbundet med vinavl i over 800 år. På vinens etiket står der da også Comtes von Neipperg.

Neipperg er en gammel adelsfamilie i det nordlige Schwaben, som det kaldes. Den frankisk/schwabiske familie har sit navn efter det gamle slot Burg Neipperg, som stammer tilbage fra 1120. Familien var i tidernes morgen et stort og magtfuld familie, som ejede flere store slotte som bl.a. Massenbachhausen, Adelshofen og Gemmingen.

Det er en familie, som har sat sit aftryk på historien … både indenfor kultur, politik, religion, hæren, forretningslivet og vin. Nogle af de mange familiemedlemmer i Neipperg familien har således bestredet poster som abbed for munkeklosteret Neuburg nær Heidelberg, medlem af parlamentet, ridemester og officer i den preussiske hær, bestyrelsesmedlem i Südwestbank og så videre.

På den vinmæssigt front solgte familien også deres vine til bl.a. Wien i det 18. århundrede og tilskrives æren for at ha’ bragt Lemberger aka Blaufränkisch druen til Württemberg.

Derudover har familien i dag et stort vinimperium, som udover deres 30 hektar vinmarker til Weingut Graf Neipperg, også tæller ejerskab af store Bordeaux slotte som både Château Peyreau, La Mondotte, Château d’Aiguilhe, Clos de l’Oratoire, Clos Marsalette, Château Guiraud og så Château Canon La Gaffelière,

Derudover ejer Neipperg også Capaia i Sydafrika samt Bessa Valleyvingården i Bulgarien.

Det er i dag Stephan Graf von Neipperg, som driver tingene. Han overtog ledelse fra sin far tilbage i starten af 1970’erne, men næste generation er også på vej ind i vinimperiet. Siden 1983 har Stephan  og hustruen Sigweis selv boet i Saint-Émilion, men det store, gamle slot i Württemberg er fortsat centrum i vinproduktionen for Weingut Graf Neipperg.

Château Canon la Gaffelière ligger på på pied de côte – foden af ​​skråningen – syd for middelalderlandsbyen Saint-Émilion på højre side af Gironde floden. Det har samlet 19,5 hektar vinmarker, som drives økologisk … men der eksperimenteres og med biodynamisk drift.

Vinene laver Stephan Graf von Neipperg sammen med ønologen Stephane Derenoncourt. Siden 1985 – hvor Stephan Graf von Neipperg overtog driften fra sin fader – er der investeret massivt i forbedringer af både beplantning og produktionsfaciliteter.

Den ultimative præmiering for arbejdet kom i 2012, da husets vin blev forfremmet til Premier Grand Cru Classé B. Siden fulgte også en 7. plads på Wine Spectators Top 100 liste.

Her smager jeg først vinen i årgang 2016 og den er lavet på 55% Merlot, 35% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon høstet med et udbytte på 42 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i egekar med gæring og maceration over 32 dage med en pneumatisk pigeage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 17 måneder på barriques, hvoraf 60% er nye fade. Derefter er vinen flasket uden filtrering.

Fra første snif slår det dig, hvor er vinen dog let og luftig … virkelig adræt og let til bens. Det er virkelig den lette side af Bordeaux med lysere bær … friske kirsebær, hindbær, brombær samt granatæbler, blomster i rige mængder, lidt ristede noter, grafit, et meget klart fadpræg med vanilje, karamel, kaffe, tobak, let mentol og en mineralsk note med svag salt.

Hold nu op, hvor smager den godt. Vinen er så elegant, fin, lys, let med denne nærmest silkeagtig tekstur. Det er feminin Bordeaux, livlig, smuk og forførende som en smuk kvinde. Igen lidt lysere frugt samt nogle ristede noter, frisk og alligevel så delikat balanceret, så Houlberg bliver i godt humør. 97 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 1.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.050 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Ved bord 7 fandt jeg Mr. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, der jo er et af i alt 42 vinslotte, som er ejet af den stenrige vinkøbmand Bernard Magrez.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252.

En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker.

Det vinslot passede han så sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker. Men i 1305 blev han pave, og det betød flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux.

Men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

I mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert.

Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten, men derefter oplevede vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, som var en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død.

Derefter skiftede slottet ejere nogle gange, og var bl.a. også ejet af englænderen Maxwell, som imidlertid forsømte ejendommen … og det blev ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelagde høsten. Og med udsigt til krig, så så udsigterne for slottet slet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag er Château Pape Clément ejet af milliardæren Bernard Magrez. Under hans ejerskab er der selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i røde og hvide udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt L’Ame de Pape Clément.

Denne Château Pape Clément 2016 er lavet på 56% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 4% Cabernet Franc. Vinen er lavet i store egekar på 30-70 hektoliter, hvorefter der er sket malolaktisk gæring og så lagring 18 måneder på nye franske barriques.

Sidst jeg smagte Château Pape Clément var det i en årgang 2011 fandt jeg vinen en anelse opulent. Det er fortsat en kraftig og stærk Bordeaux vin, der er kuldsort som tjære og samtidig en smule vild med intens finsk og tør engelsk lakrids. Læg dertil lidt mejeri, kaffe, røget kød, mørke bær, solbær, tobak og tæt i strukturen. Derudover har den et sødligt fadpræg, som bidrager med muldjord, vanilje og sødlig venlighed. Mums.

Smagen følger faktisk duften godt undervejs … sexet, intens, æterisk og pragende. Den er tæt, kompakt og struktureret, men det er på en tør, frisk og stram facon, selvom det egentlig leveres så blødt, cremet og lækkert. Der er sorte kirsebær, blommer, røg, silkefine og tykke tanniner … alt er godt og smager himmelråbende godt. 98 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 895 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 874 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Vi skulle også omkring endnu et vinslot ejet af Delon familien aka Domaines Delon og det er Château Potensac. Vinslottet udmærker sig som eneste Cru Borgeois Exceptionel i Médoc og jeg startede med at smage vinen i en ældre årgang 2000.

Det er et vinslot, der ligger lige udenfor Saint-Estèphe ret tæt på Gironde floden i det nordlige Médoc på et højt sted. Slottet har været ejet af samme familie igennem mange, mange år og har altid været drevet af kvinder.

Men i dag er det altså en del af Domaines Delon, da Jean-Hubert Delon arvede godset fra sin mormor Georgette Liquard. Til slottet hører 60 hektar vinmarker, der har lidt samme undergrund som i Saint-Estèphe.

Denne Médoc Cru Bourgeois er førstevinen på Château Potensac, mens andenvinen hedder Chapelle de Potensac. Denne årgang 2000 er lavet på et blend af 45% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot og 20%
Cabernet Franc. Efter endt fermentering er vinen lagret 14-16 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt kan alderen måske mærkes i den modne frugt, som domineres af solbær, kogte blommer og jordbær, men ellers er der intet bedaget over vinen på nogen måder. Den er lidt parfumeret og har tobak, røg, urter samt noget mineralsk.

I munden er vinen blød og cremet … har lidt blommer og modne solbær, mens tanninerne er så fine og samtidig vildt tørre, så der er fortsat spark i den gamle dame. Der kommer også en frugtsødme og noget sort te bitterhed. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 799 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 629,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Jeg smagte også den vin, som i mange år var betegnet som andenvinen på Château Léoville Las Cases, før man lavede Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Det er nemlig vinen Clos du Marquis, som jeg smagte i en årgang 2019.

Det er en en separat Grand Vin fra nogle udvalgte parceller i det vestlige Saint-Julien. Markerne støder dog reelt op til Château de Léoville, som var residens for Marquis de Las Cases og vinen blev første gang udgivet i 1902, men er i dag altså blot en Grand Vin, men har endda også en lillesøster, der hedder La Petite Marquis.

Clos du Marquis 2019 er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 23%
Merlot og 7% Cabernet Franc, der er høstet mellem 21. september og den 9. oktober. Vinen er som de øvrige på vinslottet lavet ganske traditionelt og er efter endt fermentering lagret 18 måneder på små barriques, heraf 50% nye fade.

I næsen er fadsødmen klart mindre end hos de to foregående 2. Grand Cru Classé vine, men der er fortsat meget arketypiske noter med gammel kælder, cedertræ og cigarkasser, godt med solbær og brombær, modne blommer samt sort te, lakrids, kanelsnegle samt vanilje og lidt blomster.

Smagen er også mere klart, frisk og knap så blød. Der er frugt med brombær, tranebær samt hindbær, hvilket giver en friskere, lysere og lettere smag, der suppleres med mineralske noter, tætte tanniner, vild tørhed, godt med tør jord … men det smager skisme godt, så dermed 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 498 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.

I denne årgang 2017 er blendet bare lavet på 79% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.

Duftmæssigt har vinen atter lidt af samme noter som dens ældre søster, altså denne lidt – i mangel af bedre ord – dekadente aroma med lidt gammelt, ædelt træ, men her er duften bare en tak mere frisk og sammenhængene og fadet lidt mere afvejet og vel nærmest smukt integreret, selvom det bestemt kommer godt frem. Frugten er mere solbærdrevet suppleret med noter af cigarkasser, lidt lakrids, kanel, vanilje og chokolade. Ganske vanedannende overbevisende.

Smagen er bestemt og mere frisk end hos storesøsteren og her synes alt bare i smuk balance. Der er klart mere syre, frugten er også friskere, men alt er bare så balanceret, roligt, blød og cremet. Der er fortsat lidt cedertræ, frugten meget blå med solbær og blåbær, nogle mineraler, sort te samt strenge og flotte tanniner og i det hele taget bare en røvlækker vin, så 97 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 1.795 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.689 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7