Jeg har før smagt vin fra Bodegas Viña Sastre, nemlig deres fabelagtige Pago de Santa Cru. Nu smager jeg igen en vin fra det spanske vinhus i Ribera del Duero, nemlig deres 2017 Crianza og atter bliver jeg imponeret.
Bodegas Viña Sastre ligger i udkanten af den lille by La Horra i det berømte Ribera del Duero. Vinhuset er egentlig startet tilbage i 1950’erne af Severiano Sastre, der producerede bodegaens første vine i de underjordiske grotter i La Horra. Projektet greb om sig og med tiden opkøbte Severiano mere og mere jord og tilplantede den med flere vinstokke.
Det var dog først i 1992, da sønnen Rafael Sastre overtog driften, at vinhuset reelt blev etableret. Det fik navnet Bodegas Hermanos Sastre og sammen gik far og søn i gang med at producere vine mere målrettet fra deres dengang 23 hektar vinmarker.
Severiano bistod med sin støtte og hjælp ligesom Rafaels egne sønner Pedro og Jesús også hjalp til. Imidlertid døde Rafael i 1998, hvorefter sønnerne selvfølgelig overtog driften, men i 2002 døde Pedro i en tragisk trafikulykke.
Siden da har det været Jesús Sastre, som har drevet Bodegas Viña Sastre, hvilket sker med hjælp fra svigerinden Isabel og hans mangeårige ven Eugenio Bayón.
Samlet har vingården i dag 45 hektar vinmarker, som ligger omkring La Horra i omkring 800-840 meters højde. Vinhuset er begunstiget af vinstokke, som er nogle steder er mere end 60 år gamle.
Det giver basis for en årsproduktion på omkring 250.000 flasker vin, som fordeler sig på 8 forskellige vine, heraf 4 af er enkeltmarksvine, hvor topvinen hedder Pesus. Den har i øvrigt tidligere fået 100 point af en af de mange spanske vinbibler Guía Proensa, hvilket også har fået Bodegas Viña Sastre frem i søgelyset.
Sastres Crianza er huserts mest producerede vin og i denne årgang 2017 er vinen endda lidt ekstra pumpet, da vinhuset i dette år ikke lavede hverken deres første eller andenvin.
Druerne er selvfølgelig 100% Tempranillo, som kommer fra 60 år gamle vinstokke på marker i 800-830 meters højde ved Las Navas, Carrasantamaría, Fuentenarro, Valdelayegua, Carranaguix og Las Tenedas i La Horra. Efter gæring og maceration er vinen lagret 14 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 70% nye egefade. Årlig produktion ligger på omkring 90.000 flasker.
Hvor dufter det vildt godt … masser af sort, fed , tyk, moden og fadpræget frugt, næsten kandiseret med solbær, blåbær, figner, bitre sorte og syrlige kirsebær, våde og tunge fade, ristede noter, toast og masser af træ, kaffelikør, mælkechokolade, vanilje, kanel og så samtidig virkelig flot balance.
Og det smager fandeme også mægtigt godt, for der er masser af mørk kraft, virkelig cremet, blød med en comfortagtig og tyk syre, som varmer hele vejen gennem halsen. Samtidig bliver syren aldrig for fed, men holder skansen og giver rygrad hele vejen. Der er godt med egetræ, volumen, sødme, frugtintensitet og hvor smager det dog godt. Jeg er igen begejstret for Bodegas Viña Sastre og det er formentlig bedste Crianza vin smagt i årevis.
Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 269 kr., mens i øjeblikket er på tilbud til 175 kr.
Brix fortsatte med lækre vine, bl.a. denne Barolo Castellero fra Barale Fratelli, der ligger midt i selve Barolo by.
Vinen Flor de Pingus har jeg smagt en del gange før og den behøver vist ingen nærmere præsentation. Til byggemødet smagte vi vinen i årgang 2005, hvilket er en af de årgange, som jeg ikke tidligere har smagt.
Den sidste champagne fra det lille familieejede champagnehus Louis Nicaise i Hautvillers blev deres fine Meuniers des Moines Extra Brut i Vintage 2015 … en vin lavet på ren Pinot Meunier.
Denne Blanc de Noirs Premier Cru fra det lille champagnehus Louis Nicaise har jeg smagt før … en lille eksklusiv sort sag. Nu smager jeg vinen igen og denne gang med 70% af druerne fra årgang 2016.
Jeg har lige været oppe at flyve over den vilde Højtflyvende Vin Gran Reserva fra Dominio del Àguila og hvorfor så ikke fortsætte med endnu en vin fra vinhuset … den populære Picaro del Àguila, hvor man virkelig får lækker vin for pengene.
Grenache er en fabelagtig drue, som fortsat overrasker mig og kan levere både tunge og dybe samt lette, fine og feminine vine. Specielt de lette vine vinder mere og mere frem, som nu fx denne 2018 L´Agneau fra det lille alsaciske vinhus Domaine Brand.
Vi sluttede også den amerikanske smagning ganske anstændigt med denne Alexander Valley Cabernet Sauvignon fra vinhuset Silver Oak.
Vi smager endnu en Brunello i 2016 årgangen, der allerede er udnævnt som den allerstørste årgang i Brunello di Montalcino nogensinde. Her det en Brunello di Montalcino fra vinhuset Corte dei Venti.
Hvis jeg synes, at Molino di Sant’Antimos 2015 Brunello di Montalcino Paolvs er fantastisk, så bliver det altså endnu bedre med 2016’eren, som bare er freaking – bib – lækker.