Tag-arkiv: 5½

2015 Giovanni Almondo, Roero Arneis Vigne Sparse, Piemonte, Italien

Selvom foråret ikke rigtigt er kommet ordentlig i gang, så kan man vel godt drikke lidt hvidvin? Det kunne fx være Giovanni Almondo Roero Arneis Vigne Sparse … en lillesøster til hans Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for.

Vinhuset Giovanni Almondo ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba og er grundlagt i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin.

Domenico forældre Giovanni og Teresina ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt – ferskner, jordbær og æbler – samt husdyr.

Far og søn solgte druer og en lille mængde af vin bulk, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera på vingården.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, heraf 700 flasker Arneis samt 800 flasker Nebbiolo. Produktionen blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker, men i takt med salget steg, så begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker.

I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker vin og Domenico Almondo har knap 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba. Det er markerne Valbianchéra, Pe’ del Can, Bric Valdiana, Burigot og Bricco delle Ciliegie.

Siden starten har Domenico haft succes med hans vine, som får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker. Huset vine på druen Arneis er flere steder rated som nogle af Piemontes bedste Arneis vine.

Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen, som fx denne Roero Arneis Vigne Sparse … og Vigne Sparse betyder spredte vinmarker, dvs. vinen er lavet med druer for forskellige marker.

Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år og udbyttet ganske pænt med ikke mindre end 100 hektoliter pr. hektar. Det dur. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke med kold gæring ved 16-17 grader i 15 dage og en efterfølgende lagring på ståltanke sur lie i 5 måneder inden flaskning.

Dejlig luftig, let og blomsterrig næse … lige til at blive total glad i låget af. Der er også noget smeltet smør, bananer, kørvel, svag citrus og kridt … let, luftig og aromatisk.

Smagen er sådan fin frisk, samme luftighed som duften, svag bitter syre, let og dansende på tungen. Frugtrig hvidvin med nogle mineralske elementer og en syre, som fortsat i en lang eftersmag. Det er sgu da ret godt gået af denne lille vin … og jeg er overraskende nok igen begejstret over en Almondo vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 120 kr.

Rating 5,5/7 

2007 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Og sidste Montefalco Sagrantino DOCG blev denne årgang 2007 … lige knap 10 år gammel Sagrantino saft, som Francesco tilsyneladende også var ganske stolt over.

Han fortalte, at 2007 var et tørt og solrigt år. Det rangerer – som nævnt tidligere – jf. Consorzio Tutela Vini Montefalco til 4 stjerner.

Vinen er selvfølgelig lavet som de foregående, dvs.  i store betontanke med 3 ugers maceration og derefter lagring på egefade. Og den frigives først, når Francesco Botti synes, at den er klar.

Og klar er 2007’eren sgu, for den dufter herligt.  Vinene fra Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti har denne smukke, landlige og animalske side, som jeg bare elsker,. Oveni er der modne blommer, blåbær og solbærmarmelade, blæk, virkelig god modenhed, læder, jord, svag stjerneanis og lidt vanilje samt italiensk syre. Flot.

I munden er det lidt af samme noter som foregående vin … altså integrerede tanniner, italiensk syre og  kraftige frugt. Det hele er blødt, lækkert og cremet … tanninerne sætter sig stadig på tænderne, men nu ætser de ikke og det føles ganske behageligt og svagt vanedannende. Kraftfuld, syrligt og effektfuld vin.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 5,5/7    

2010 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Gentagelse er godt … og vel et slags mønster? Det var vist Kirkegaard, som sagde, at gentagelse er menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. I hvert fald bliver jeg rigtig nærværende, når jeg drikker denne 2010 Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2014 og 2012 … og denne 2010’er således en slags gentagelse.

Og gentagelse også fordi, at det jo er fredag … og fredag er som bekendt – i hvert fald her på bloggen – Spätburgunder dag, og dermed også yderligere en gentagelse af de dejlige.

Da jeg tidligere har skrevet om den gode og dygtige Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård i Brauneberg, så skal jeg nok afholde mig fra en sådan gentagelse. Der må I læse de øvrige blogindlæg.

Denne vin er lavet med druer fra marken Kestener Paulinsberg, der ligger som en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen ikke vildt transparent … faktisk lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere og med en let brun kant og ellers lidt smågrumset.

Der er heller ikke den typiske tyske, sødme kostald, men i stedet en lidt urtet landlighed, en sød grønlig mødding, skovbund, yoghurt, lyse frugter, hindbær, syrlige kirsebær, modne blommer, et støvet udtryk samt en hengemt hybenmarmelade … en ganske berusende duft med modenhed, kanel og blomsterpollen.

Smagsmæssigt er denne Pinot Noir blid, rund og fortsat med en grøn side med flint, salt og mineraler, hindbær, kirsebær og præcis syre. Smagen kommer i bølger, som om der er flere lag af smagsnuancer med kul, kridt, syrlige bolsjer og en snas hvid peber.

Bare en lækker vin med en grøn, fin syrlig side. Og jeg nupper et glas mere … en god gentagelse.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 205 kr. for årgang 2014.

Rating 5,5/7 

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2009 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Som de fleste smagninger i Montefalco sluttede smagningen med Andrea Dell’armi hos Rocca di Fabbri med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den søde og hellige vin. Altid et dejligt punktum.

Maleriet på etiketten er egentlig blot et udsnit af samme maleri, som vi stødte på hos husets almindelige Montefalco Sagrantino DOCG, altså Montefalco afbilledet af maleren Francesco Melanzio. Og selvfølgelig er vinen lavet på 100% Sagrantino, som til Passito vinen er tørret i en periode, typisk omkring 2-3 måneder.

Druerne er forinden høstet med udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, altså lidt mindre end til den tørre Sagrantino. Efter tørring sker der maceration i en god periode, som dog ikke er oplyst. Vinen lagrer lang tid, først på egefade og derefter mindst 32 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen har Rocca di Fabbri lavet første gang i 1985 og de laver årligt 8.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det en tæt, mørk og smuk nektar med solbær, modne blommer, lakrids, læder og sødme. Smagsmæssigt er vinen ikke oversød, men har lidt bid via blide tanniner og en gigantisk eksplosion i munden. Smager da for vildt og med en lang, sød eftersmag. Absolut en af de bedre Passito’er i Montefalco.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricolas Montefalco Sagrantino DOCG skulle også smages i årgang 2010 … den var jeg selvfølgelig med på, for Sagrantino vinene trives og modnes jo fortrinligt med alder.

Den er selvfølgelig lavet præcis som foregående vin, dvs. med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar, lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt samt fermenteret i 50 hektoliter ståltanke. Derefter er vinen lagret i tankene i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Vinen er lavet første gang i 1985 og Rocca di Fabbri laver årligt 30.000 flasker af denne vin.

2010’er har – som 2011’eren – en let og frugtrig næse med et støvet udtryk, overraskende lethed i forhold til andre Sagrantinoer fra området, blomster, blommer og en smule krydderier og vanilje.

Smagsmæssigt er vinen blød som fløjl, cremet, tør og tanninerne er fortsat tilstede, men bestemt ikke dominerende på nogen måder. Igen er frugten er frisk, mørkere end duften og der er også i 2010’eren solbær, mineraler, flint og jern samt en god lang eftersmag.  En snas bedre end 2011’eren.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Faroaldo IGT, Umbrien, Italien

Andrea Dell’armi fra Rocca di Fabbri kaldte denne Faroaldo IGT en superumbrien med klar inspiration fra de toskanske supertoscanere. Det er da også en IGT vin og lavet på et fifty-fifty blend mellem Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Og lad os starte med etiketten, som har et billede af Sigillo Longobardo … hvilket refererer til en kendt antik guldring, som blev fundet på en oldtids begravelsesplads i Trezzo d’Adda i Lombardiet. Ringen skulle efter sigende være båret af en konge af Langobarderne og det er sikkert ham, som er afbilledet på etiketten.  Langobarderne var det germanske folk, som bl.a. invaderede, plyndrede og erobrede store del af Italien i år 568.

Vinen har Rocca di Fabbri kaldt Faroaldo og det refererer til hertugen fra Spoleto … Faroald I af Spoleto, som netop var en af de Langobarder, som stod i spidsen for plyndringstogterne i det centrale Italien og blev hersker i Spoleto området.

Vinen Faroaldo IGT er som nævnt 50% Sagrantino og 50% Cabernet Sauvignon, høstet med udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med 14 dages maceration, fermentering i 50 hektoliter rustfrie ståltanke og lagret 18 måneder på barriques samt 6 måneder på flaske.

Og nu er der mere power i næsen, frugten er mørkere og næsen dybere med mørke bær, stadig godt med blomster, men også elementer som fugtige fade, sorte kirsebær, vanilje, sød lakrids, kakao og kaffe sammen med nogle balsamiske noter.

Den smager sgu også ganske godt … godt med power og en lille, svag sødme – samtidig med syrlighed, fint integrerede tanniner, god balance samt en smule kanel og vanilje. Power møder syre på en fin, fin måde.

Smagt på gården, hvor den koster 16,60€ … eller omkring 124 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien

Peter Heilbrons Montefalco Sagrantino Collenottolo havde jeg smagt to gange inden mit besøg på vingården … nemlig både årgang 2009 og 2010. Så meget passende smagte vi 2011 og 2012 under besøget. Vi startede med denne 2011’er.

Alle druerne til Montefalco Sagrantino Collenottolo kommer fra 15 år gamle vinstokke d et udbytte, der halvt så stort som ved Spoletino druerne, nemlig 40 hektoliter pr. hektar. Druerne høstes med hånden, sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, så lagrer den yderligere 10 måneder på flaske. Vinen har en alkoholprocent på 15% og der er produceret 17.850 flasker af denne 2011’er.

Duftmæssigt er her god italiensk balsamisk syre, ikke så sød og tæt, som andre Sagrantinoer, men mere frugtrig med stål, vilde urter, svedsker, mørke bær, blomster, kandiserede violer, bark og stor tørhed.

I munden er der også power og syre, men bærrene ikke så mørke og søde, men langt mere elegant. Der er godt med tanniner … stramme og insisterende samt voldsom tørre. Det er stramt, powerfuld og kraftfuld italiensk fuldblod fra Montefalco.

Forhandles af Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr. for en flaske, men 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

2014 Tenuta Bellafonte, Arnèto, Umbrien, Italien

Efter 2015’eren skulle vi selvfølgelig også smage 2014’eren af Peter Heilbrons Arnèto Trebbiano Spoletino … altså første årgang af vinen nogensinde.

Vi smagte dog faktisk også vinen i årgang 2016, men det var en prøve direkte fra fad og altså ikke modnet færdig. Den var dog også ganske fin … godt med noter af grape og ikke helt veludviklet. Men det var denne 2014’er bestemt og efter min vurdering endda en tak bedre end den efterfølgende årgang 2015, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vinen er selvfølgelig lavet på samme vis som 2015’eren … altså med kold maceration i nogle få dage og en malolaktisk gæring sur lie i 5 måneder for denne 2014’er og flaskning uden filtrering. Den lagrer på flaske 4 måneder inden frigivelse.

Næsen er mere grøn, mere stringent og mere blomsteragtig end 2015’eren. Det dufter langt mere af Riesling … svag petroleum, citrus, eksotiske frugter samt en lidt flæsket, fed og fyldig side samt røg, kridt samt lidt urter. Hmmm.

Smagen er meget frugtrig, fyldig, cremet, men har også en lækker renhed, sten, jern og knap så fyldig, som 2015’eren. Den er mere slank og en tak mere elegant, selvom strukturen og kroppen er meget roust. Smager virkelig godt.

Smagt på vingården, hvor en flaske koster 20€ … eller omkring 149 kr.

Rating 5,5/7  

2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Alvaro har i Bierzo kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine. Her er det Palacios’ flotte Villa de Corullón på netop Mencia.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt … sidst i en årgang 2007. Hvis I vil læse mere om den gode Alvaro Palacios, så klik endelig på linket. Jeg har efterhånden skrevet om den dygtige og charmerende spanske vinmager en hel del gange.

I stedet skal vi kigge nærmere på Mencía druen, hvis oprindelse imidlertid ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og hvor druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle.

Vinmarkerne kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt snakker vi dyb engelsk lakrids, mørke bær, solbær, brombær, gærende mørke bær, landlig og næsten animalsk eller biodynamisk i udtrykket, våde fade, spidskommen, blomster eller let parfumeret og med en vis tørhed.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, peber, elegance og kølighed. Tanninerne er markante og tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 380 kr.

Rating 5,5/7