Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, Spanien

2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, SpanienBodega Sommos er opstået i asken på Bodega Irius … en af de største vinøse investeringer i Spanien nogensinde. Og denne vin – Premium – er en af vinene fra Bodega Sommos, men blev også tidligere lavet på Bodega Irius, som endte med at gå konkurs i 2012 … og teknisk set, er denne årgang 2009 dermed jo reelt lavet på Bodega Irius.

Jeg er blevet spurgt af Megavin.dk, som drives af Kvickly i Odder, om jeg vil anmelde denne vin … og det er Danmarks flittigste vinblogger selvfølgelig altid klar på, blot på den betingelse at jeg – som altid – skriver min ærlige mening, sponsorering af vinen eller ej … og det har de accepteret.

De har indkøbt et parti af vinen Sommos Premium, som de kan sælge til 399 kr. for 4 flasker og er derfor interesseret i en beskrivelse og anmeldelse fra bl.a. vinbloggere … herudover selvfølgelig yours trully; Houlberg – Danmarks flittigste vinblogger.

Megavin havde tidligere i 2015 købt en sending af vinen fra konkursboet og solgt vinen under det gamle navn Irius Premium til 150 kr. pr. flaske, en pris som – efter sigende – var langt under prisen før konkursen.

Megavin kaldte vinen for “1.000 kr. vinen” og en “kultvin”, da prisen i udlandet før konkursen lå omkring 125€. Ja, den er sgu god nok … har tjekket det. Flaskerne hos Megavin.dk til en pris på 150 kr. blev da også revet væk på 4 dage.

Bodega Irius blev startet i 2004 … et prestigefyldt projekt til ikke mindre end 90 millioner euro foretaget af Grupo Proconsol med forretningsmanden forretningsmand José Luis Lázaro Carasa i spidsen.

Udover opførelsen af Bodega Irius startede Grupo Proconsol samtidig et tilsvarende projekt, nemlig Bodega Antión … vingård og hotel … et projekt til 40 millioner euro og dermed lige så ambitiøst som Irius. For os dødelige … altså samlede investeringer på 968 millioner kroner … eller knap 1 milliard. Astronomiske summer, og en del for lånte penge.

Bodega Irius blev opført lidt syd for byen Barbastro i appellationen DO Somontano i Aragon vindistriktet … ikke et af de mest kendte spanske vinområder herhjemme. Området har dog nogle gode geologiske og klimatiske betingelser, men er i dag fortsat præget af mange kooperativer, selvom der også begynder at dukke spændende producenter op.

Der blev bygget et ganske imponerende vineri, som lokalt blev kaldt Somontanos Guggenheim … et arkitektonisk mesterstykke tegnet af arkitekten Jesús María Pascual. Bygningen måler 50 meter i højden, heraf er der 27 meters højde i vinkælderen, hvilket skulle sikre optimal produktion via håndtering af vinen via tyngdekraften samt optimal pleje og lagring af vinene. Omfanget af byggeriet var massivt og krævede bl.a. 2.000 lastbiler fyldt med beton.

bodega-sommos

Derudover blev der opkøbt 600 hektar vinmarker, hvoraf de første 250 hektar blev tilplantet ved starten. Planen var, at der de efterfølgende år skulle tilplantes yderligere 50-70 hektar årligt indtil alle 600 hektar var tilplantet.

I 2008 stod vinhuset klar inkl. tilhørende gourmetrestaurant og det blev indviet ved en stor ceremoni med deltagelse af bl.a. ministeren for landbrug og fødevarer Gonzalo Arguilé, borgmesteren i Barbastro José Antonio Cosculluela og selvfølgelig José Luis Lázaro Carasa – formanden for Group Proconsol – samt hans søn José Luis Lázaro Pérez.

Imidlertid gik driften tilsyneladende ikke som forventet, for medio 2012 – efter blot 4 års drift – endte både Bodega Irius og Bodega Antión med at gå konkurs og året efter blev Group Proconsol også taget under konkursbehandling.

Måske havde investeringerne været for store for vine fra DO Somontano og måske var prissætningen af vine som denne Irius Premium bare alt for voldsom. Måske blev de – som vinen i det moderne hus – ramt af tyngdekraften. Det skal jeg nu imidlertid ikke gøre mig klog på … det er blot spekulationer.

Efter flere års konkursbehandling blev Bodega Irius dog købt af Grupo Costa i Fraga. Det er et stort industrielt foretagende, som omfatter selskabet Piensos Costa, som er beskæftiget indenfor dyrefoder og omsætter for mange hundrede millioner euro årligt.

Costa familien har omdøbt vingården til Bodega Sommos og driver den nu videre med en anden strategi end tidligere, selvom vinene produceres på samme måde som tidligere. Jorge Costa har indsat Carlos Sáenz om leder af foretagendet.

I dag omfatter driften fortsat vineriet i det imponerende byggeri, den tilhørende restaurant samt 355 hektar vinmarker i DO Somontano. Det bliver til 12 forskellige vine, hvor denne Premium således er én af dem.

Sommos Premium er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Syrah, men fordelingen kender jeg ikke. Druerne kommer fra huset Montesa vinmark. Efter høst undergår druerne en kold pre-maceration i 3 dage før gæringen … efterfulgt af traditionel fermentering i store 16.000 liters egetræsfade – såkaldte tinajas – og med yderligere maceration i 15 dage. Derefter har vinen lagret i nye franske fade 14 måneder.

Der står på vinhusets hjemmeside, at vinen kommer i en Bordeaux flaske, men det er nu en sandhed med modifikationer, da flasken ikke har lige sider, men bliver bredere op mod toppen og derudover har en meget lang hals. Mig bekendt findes der ikke et specielt navn for denne type. Never mind.

Nå … en lang snak … lad os i stedet smage på vinen. I glasset en pæn mørk fætter, dog med violette kanter. Næsen virker i første omgang en smule neutral og tilbagetrukket … men vent lidt, giv vinen tid til at få luft og bevæbn dig med en smule tålmodighed, for så begynder der at dukke nogle rigtigt spændende aromaer op.

Det er kirsebær, godt med kirsebær endda, et par nye røde sko … eller i hvert fald lidt læder, kakaopulver, chokolade, svag kanel og et snert af vanilje, men også lidt tør, støvet jord, mineraler, jern og sten. Man skulle umiddelbart tro, at blendet på Tempranillo, Merlot og Syrah ville give en kraftig og voluminøs næse, men det er ingenlunde tilfældet, for det dufter saftsusende godt.

I munden præges smagen af god tørhed … og Tempranillo’en træder fint i karakter, men på en let og elegant måde. Det virker ikke som om, at vinen har fået masser af eg, hvilket virkelig klæder vinen og sikrer en god elegance.

Der er dog en vis sødme i vinen, men det vil de fleste sikkert finde meget behagelig og hjælper også til at give vinen et rundt, blød, frugtrigt og elegant udtryk med lidt lakrids og chokolade. Alt dette fornemmes også i den flotte og lange eftersmag sammen med nogle jernagtige samt bitre elementer. Det er sgu da meget godt.

Jeg er altid sådan lidt påpasselig, når jeg skal anmelde en vin, som er sponsoreret. Jeg værner meget om, at min blog er uafhængig og at mine anmeldelser kommer fra hjertet. Jeg var så fræk, at jeg forlangte 2 flasker af denne Sommos Premium for at kunne anmelde … just in case, at den ene nu havde prop. Men derudover ingen betaling eller andet – alene ren interesse.

Men den smager virkelig godt, så man skulle måske ha’ været frækkere og forlangt en kasse. Hmmmm. Nå, men – the bottom line – den smager sgu godt og er et rigtigt godt køb til de 399 kr. for 4 flasker.

Om den tidligere har været de 125€ værd? Hmmm, til den pris kunne man jo få lidt Henri Bonneau, stor Barolo, Spätburgunder i topklasse eller vin fra andre store kanoner … og dér er Sommos Premium trods alt ikke. Men 5½ solide Thumbs Up … nej, lad os sgu da smide 6 Thumbs Up efter vinen.

Den sidste halve finger får den på grund af den favorable pris samt den insisterende kirsebærsyre, som løfter vinen lidt væk fra det voluminøse og fra den søde frugtmarmelade.

Forhandles fra uge 43 hos Megavin.dk til en pris på 399 kr. for 4 flasker, altså under en 100 kr. seddel pr. flaske.

Rating 6/7 

2012 Château Kamnik, Ten Barrels Syrah, Makedonien

2012 Château Kamnik, Ten Barrels Syrah, MakedonienWTF … vin fra Makedonien? Og så endda fra et vaskeægte vinslot? Men den er sgu god nok, for vinen Ten Barrels Syrah kommer fra det makedoniske vinhus, som helt beskedent kalder sig Château Kamnik.

Vi har tidligere stødt på makedonisk vin her på bloggen, nemlig da vi smagte en vin fra Tikveš, et af Den Tidligere Jugoslaviske Republiks store vinhuse på Balkan.

Château Kamniker grundlagt i 2004 af den makedoniske rigmand Iki Malinovski, som købte 15 hektar jord, tilplantede jorden og byggede et state-of-the-art vineri … vinslottet Château Kamnik.

Der blev plantet en lang række druer som Syrah, Cabernet
Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Vranec, Arinar Noir,
Pinot Noir, Carmenere, Sangiovese, Montepulciano samt de hvide druer Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Gewurtztraminer, Moscato Giallo, Temjanika, Viognier og Greco di Tufo.

Iki ansatte også vinmageren Sandra Krstevska med vejledning af professor Goran Milanov, og de kunne i 2008 for første gang høste druer og lave første officielle vin … hvilket i øvrigt blev denne Ten Barrels Syrah.

Her har vi vinen i en årgang 2012, lavet på druer fra marken rundt om Château Kamnik. Druerne tørres alle efter høsten til der er opnået et væsketab på minimum 50%, som giver en større koncentration. Det er selvfølgelig ren Syrah, lagret 25 måneder på franske og amerikanske barriques … og så trækker den en højoktan på 16,1% alkohol.

Men hvordan smager makedonisk vin egentlig? Jamen, det er skam meget godt. I næsen er der blod, grafit, dyb fad, blommer … en smule rosin? Det er mørke bær … virker meget voluminøs.

Smagen er lidt i samme boldgade, voluminøs, overdådig og ganske voldsom. Men der er også lidt stål, jern, peber, grafit, blyanter, cigaræsker … sødme, frugt. Vinen er egentlig blød og cremet, mens tanninerne er tilstede, men meget beskedne. Det er sgu en stor mundfuld.

Forhandles af Skovgaard Vine, hvor prisen på 1 flaske er 269,95 kr., men 239,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2013 Columbia Crest, Grand Estates Syrah, Washington State, USA

2013 Columbia Crest, Grand Estates Syrah, Washington State, USAColumbia Crest Winery ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State. De står bag næste vin … en Grand Estates Syrah.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet. Samtidig ansatte man vinmageren Doug Gore til at forestå produktionen.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State.

Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser.

I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca, og det er også ham, som står bag denne Grand Estates Syrah.

Columbia Crest ejer samlet omkring 1.000 hektar vinmarker og producerer årligt tæt på 10 millioner flasker vin, så det er en af Washington States store producenter sammen med Château St. Michelle Estates.

Vinen er opdelt i 3 serier, Reserve, H3 og Grand Estates. Denne Grand Estates Syrah er lavet på 95% Syrah samt 5% Viognier. Druerne kommer primært fra Wahluke Slope men også andre marker i Columbia Valley.

Vinen er lavet med maceration på 6-10 dage efterfulgt af 16 måneders faglagring på 65% amerikanske og 35% franske egefade.

Og det er sgu godt lavet Syrah … næse med mødding, fersk kød, tørret kød, Beef Jerky, yoghurt, solbær, røg, lakrids, urter og krydderier. I munden er vinen fyldig – well done – med sødme, kirsebær, blæk … men også godt med tanniner, som holder vinen på sporet, så det ikke bliver over done … bare well done.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor den i øjeblikket er på tilbud til 139 kr. mod normalprisen på 179 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Clarendon Hills Vineyards, Domaine Clarendon Syrah, McLaren Vale, Australien

2010 Clarendon Hills Vineyards, Domaine Clarendon Syrah, Barossa Valley, AustralienMan siger, at gammel kærlighed aldrig ruster. Vrøvl, for med overdone australsk Shiraz har jeg det lidt modsat … er ikke længere så vild med det. Slet ikke.

Til vores vinaften ville jeg dog lige prøve til igen … se om Shiraz fra en god producent måske kunne banke lidt af rusten af. Clarendon Hills er endda så lidt australske, at de anvender den franske betegnelse Syrah på etiketten og det var måske endda et godt tegn, for jeg elsker jo Syrah fra Rhône.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt. I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle. Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Denne Syrah er ganske vist ikke en af husets 19 enkeltmarksvine, men husets almindelig … kaldet Domaine Clarendon, hvor druerne kommer fra en 14 hektar stor mark i 350 meters højde omkring 10 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinstokkene på marken stammer fra 2005, så er altså forholdsvis unge … alene 5 år ved høst af druerne til denne årgang 2010. Vinen er lavet med druernes egen naturlige gær og har lagret 18 måneder på eg, heraf 50% nye fade. Der laves årligt 3.000 kasser af denne vin.

Duften er lidt fersk kød … så langt så godt, engelsk lakrids, oliven, mørke bær, solbær, grønne noter og våde fade samt et snert af peber. Smagsmæssigt lidt grafit, peber, blåbær, solbær … en direkte og stram frugt, syrlige elementer … men bliver ærlig talt en smule enstrenget. Der er ikke så megen flamme i den gamle kærlighed.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 350 kr.

Rating 4,5/7 half_thumb

2009 Spier Wines, Frans K Smit, Stellenbosch, Sydafrika

2009 Spier Wines, Frans K Smit, Stellenbosch, SydafrikaVi sluttede byggemødet med en sydafrikansk vin … vinen Frans k Smit fra det store vinfirma Spier Wines. Det er i øvrigt en vin, som vi tidligere har smagt i byggesjakket … blot i en årgang 2006.

Spiers Wines er herhjemme nok mest kendt for deres serie af basisvine med navnet Savanha, som der alene her i Danmark årligt sælges omkring tre millioner flasker af. Savanha er endda så stort et hit i Danmark, at Spier Wines har lavet en hjemmeside på dansk alene med Savanha vinene.

Og Spier Wines er også en stor historie, for bl.a. har Spiers tilknyttet tolv langsigtede kerne-avlere og ni kontrakt-avlere til vinhuset. Bare igennem de 9 kontrakt-avlerne, har Spier Wines adgang til mere end 700 hektar vinmarker.

Spiers kælder producerer over 3.800 tons druer om året, hvoraf omkring 2.900 tons er røde druer og 900 tons er hvide druer. Hvor mange flasker vin, som der produceres årligt har jeg ikke fundet, men det er helt sikkert mange, mange millioner.

Druerne dyrkes hovedsageligt i de kystnære regioner, herunder Stellenbosch, Durbanville, Darling, Elgin Helderberg, Paarl, Riebeek Valley og Breede River.

Vinmager, kældermester og manden bag Savanha er Frans K. Smit, og hans tilgang til vinfremstilling er enkel;  minimal indblanding for at opnå konsekvent friskhed, maksimal smag og en perfekt balance.

Frans’ interesse for vinavl begyndte i en tidlig alder. Han er opvokset på en landbrugsejendom i Kakamas i Northern Cape i Sydafrika. Han begyndte med et eksamensbevis i kælderteknologi i 1993, og opnåede den fineste udmærkelse i sin klasse, og specialiserede sig i ønologi i sit tredje og sidste år.

Umiddelbart efter afslutningen af sine studier, sluttede Frans sig til Spier Wines, et relativ lille firma på det tidspunkt og en årlig produktion på sølle 25.000 kasser.  Spier var – og er – et historisk vinhus, som oprindelig er grundlagt i 1692 af Arnoud Jansz i hjertet af Cape Winelands ved bredden af Eerste floden … omkring 10 kilometer udenfor Stellenbosch.

Ved udgangen af år 2000 havde Frans fået vi vinhuset til at vokse stødt og der blev på det tidspunkt investeret i en opgradering af vinkælderen til ikke mindre end 20 millioner Rand. Spier Wines er i dag et af Sydafrikas største vinhuse.

Hele Spiers ejendom er dog meget mere end vin. Her tilbydes for det første fantastiske omgivelser og natur, men der er ligeledes masser af hollandsk arkitektur, udsøgte restauranter, lækre hotel forhold, samt masser af kunst og kultur.

Hos Spier er bæredygtighed i højsædet, og virksomheden fik i 2004, som den første virksomhed i Sydafrika overhovedet, en pris for bæredygtighed fra WIETA (Vinindustriens Etiske Handelsforening) for at give sine ansatte i hotel- og forlystelseskomplekset gode, etiske arbejdsvilkår og lønningsforhold.

Man gør en stor indsats hos Spier for, at de i alt 400 ansatte trives og har mulighed for at videreuddanne sig via en vifte af kurser, som virksomheden tilbyder dem.

Derudover har Spier i forbindelse med sine mange genbrugsprojekter oprettet små bæredygtige firmaer i tilknytning til hoteldriften – firmaer, som udliciteres til de ansatte, og som beskæftiger et større antal fattige sorte fra lokalområdet.  Et eksempel er et lille firma, der ud af genbrugspapir fra Spier laver forskellige papirprodukter, som firmaet så sælger tilbage til hotellet.

Spier Wines topvin er denne vin, som er opkaldt efter vinmageren Frans K Smit.  Brugsen, som forhandler vinen i Danmark, har selv beskrevet vinen som deres super-premium-vin, og den vin man skal vælge når “supervine ikke er gode nok”. Store ord … og helt sikkert også pænt overdrevet.

Blendet til Frans K Smit varierer en smule fra år til år. I årgang 2009 består blendet af 41% Cabernet Sauvignon, 28% Merlot, 17% Shiraz og 14% Pinotage, mens der fx i 2006’erne også var lidt Cabernet Franc og Malbec i. Vinen er lagret på franske barriques i 31 måneder, heraf  50% nye fade.

Duftmæssigt – som sidst – en varm og fyldig vin … virker nærmest kødfuld med animalske noter, babybræk, brugte karklude, gammel kælder, champignon, kridt … god frugt med solbær, blåbær, lidt blommer, kakaopulver, vanilje og ristede fade.

Det er smagsmæssigt også en kraftig fætter … meget intens med tætpakket frugt, solbær, krydrede elementer samt godt med syre og tanniner. Trods kraften stadig en god friskhed. Virkelig god vin.

Forhandles normalt i SuperBrugsen, hvor prisen normalt ligger på 439 kr., men den kan ofte findes på bud til 299,95 kr.

Rating 5/7 

2011 Schubert Wines, Con Brio, Wairarapa, New Zealand

2011 Schubert Wines, Con Brio, Wairarapa, New ZealandI den oversøiske smagning var næste vin denne Con Brio … en Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon baseret vin fra vinhuset Schubert Wines fra New Zealand.

Schubert Wines, som ligger lidt nord for Martinborough i Wairarapa provinsen i den sydlige del af Nordøen på New Zealand. Det er heller ikke langt fra selve Wairarapa søen.

Lige dér har det tyske par Kai Schubert og Marion Deimling slået sig ned. De er begge ønologer fra det anerkendte tyske Geisenheim Universitet for vinavl & ønologi, og har tidligere arbejdet for Erni Loosen hos Vinhuset Dr. Loosen i Bernkastel.

De havde dog en drøm at selv at lave vin … og gerne i et land udenfor Tyskland. Efter rejser igennem Oregon og Californien i USA, Australien og dele af Europa, så kom de endelig til Martinborough i New Zealand, og dér fandt Kai og Marion, hvad de havde ledt efter … et ideelt sted for deres sande lidenskab … Pinot Noir.

I foråret 1998 købte de derfor en lille etableret vingård og 40 hektar bar jord, og startede med at tilplante 14 hektar med forskellige kloner af Pinot Noir.

Vinstokkene er primært tilplantet på to vinmarker, The Home Block, som ligger tæt på gården ved Martinborough, Wairarapa samt The Marion’s Vineyard – selvfølgelig opkaldt efter fruen i huset – beliggende ved East Taratahi, Wairarapa. Klimaet i området kalder de selv cool-climate, da det minder meget om de køligste vinområder i Europa.

Filosofien er meget klar. Kun sunde vinstokke kan give perfekte druer, og kun perfekte druer af højeste kvalitet kan give fremragende vine. Derfor har de overordentlig meget fokus på plejen af planter og jord … selvfølgelig efter økologiske principper.

Con Brio betyder “med passion” og er som nævnt lavet på i et blend på Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, men forholdet ukendt. Druerne er plantet omkring huset af tidligere ejere tilbage i 1989. Alle druer plukkes i hånden og afstilkes 100% inden produktionen i rustfrie ståltanke, en maceration på 3 uger og lagring på franske barriques – heraf 35% nye – i hele 4 år.

I næsen har vinen en lidt sjov og anderledes duft … sådan rigtig meget eucalyptus, kaktus, syrlige og bitre kirsebær, lidt mørk og bitter chokolade samt cigarer og eg. Ikke specielt omgængelig i mine øjne. Smagen er præget af en god portion sødme, godt med peber … virkelig tæt i strukturen og godt med frugt … lidt som et gammelt syltetøjsglas med intens marmelade. Uhhhh, må indrømme, at det slet ikke er min type vin … syrlighed, sødme, peber og tætpakket frugt.

Jeg har tidligere smagt deres Pinot Noir Block B … og Pinot Noir er de langt bedre til.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 289 kr. ved køb af 1 flaske og 260 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 2,5/7  

2006 A. Clape, Cornas Renaissance, Rhône, Frankrig

2006 A. Clape, Cornas Renaissance, Rhône, FrankrigSå skruede vi volumenknappen yderligere op … bedste vin i fredags var klart denne Cornas Renaissance fra én af de bedste producenter i det nordlige Rhône = A. Clape.

Og hvor er god Rhône dog exceptionelt godt når det får lidt alder, som denne 2006’er, som jeg havde gemt i mit vinkøleskab gennem en del år.

For en uge siden drak jeg Côtes-du-Rhône fra Clape, og der skrev jeg lidt om vinhuset, så det skal jeg spare jer for igen. Vi kigger derfor i stedet lidt nærmere på denne Renaissance, som jeg har smagt tidligere, bl.a. i årgang 2007.

Cornas Renaissance er en Cornas, blot på yngre stokke, selvfølgelig lavet på 100% Syrah. Vinstokkene har en alder på henholdsvis 12-20 år, og vinen lagrer 22 måneder på store, gamle foudres.

Og er det så klassisk stald, læder og hængt kød? Ja for helvede, animalsk med dyb kælder, mejeri, bacon, tørret kød, blåbær, brombær … sådan rigtig våd og dyb frugt, pibetobak, let mentol, svag peber, læderfedt og måske endda lidt kaffe.

Smagsmæssigt har alderen afrundet vinen, så den ikke længere river i munden, men er blød, rund og stadig med tonsvis af frugt. Der er flæsk, dybmørke bær, blæk, grafit … fortsat tørt og tanniner snerrer også fortsat, men mener det ikke alvorligt. Det hænger bare skide godt sammen og smager himmelsk.

Forhandles bl.a. af Bichel Vine, hvor en årgang 2012 koster 419,75 kr. Så kan du jo bare vente yderligere 6 år. 2006’eren kan ikke længere fås herhjemme.

Rating 6,5/7 

2015 Domaine Giraud, Côtes du Rhône Les Sables d’Arène, Rhône, Frankrig

2015 Domaine Giraud, Côtes du Rhône Les Sables d’Arène, Rhône, FrankrigHvorfor ikke nuppe mer’ Rhône? Vinen hedder Côtes du Rhône Les Sables d’Arène og kommer fra vinhuset Domaine Giraud, som ligger i udkanten af Châteauneuf-du-Pape by.

Vinhuset er grundlagt i 1974, da Pierre Giraud slog pjalterne sammen med Mireille Buou, blev gift og lejede 4 hektar vinmarker.

Pierre kom fra en familie, som havde været vinavlere i mere end 600 år og Mireilles familie ejede et destilleri, som Pierre og Mireille samtidig overtog. De opkøbte i løbet af de kommende år flere vinmarker og i 1981 skiftede de destillationsapparaterne ud med store betontanke og foudres.

Derefter startede de reelt vinproduktionen med årgang 1981 som domænets første officielle vin. Man debuterede med to cuvéer, den bedste kaldt Les Gallimardes efter navnet på det lieu-dit, hvor de gamle Grenache stokke voksede.

Domain Giraud drives i dag af Pierre og Mireilles to børn Marie og François. Marie er uddannet ønolog og har i dag ansvaret for kælderen og selve vinfremstillingen, mens François har ansvaret for markerne. I forbindelse med generationsskiftet byggede familie også en mere moderne og tidssvarende vinkælder til produktionen.

I forbindelse med generationsskiftet blev der også indledt et samarbejde med den nu så anerkendte vinkonsulent Philippe Cambie, som også har været med til at højne kvaliteten af vinene fra Domaine Giraud.

Familien ejer i dag omkring 30 hektar, hvoraf 8 hektar er samlet på omkring Gallimades og huset har i dag også parceller på de berømte marker Pignan og La Crau. Hovedparten af vinstokkene i Domaine Giraud er mere end 100 år gamle, og de nurses efter alle kunstens regler.

I meget gode årgange fremstiller de en special cuvée, der hedder Les Grenache de Pierre, som udelukkende er fremstillet af druer fra 100 år gamle Grenache-stokke fra den sandholdige del af La Crau.

Markerne har været certificeret agriculture biologique … altså økologiske siden 2011. Søskendeparret vinificerer druesorterne hver for sig, afstikler hele høsten og lagrer Grenache samt Mourvedre i tanke, mens Syrah lagres i barriques.

Vinenes kvalitet har resulteret i flotte bedømmelser fra bl.a. Robert Parker (op til 99 points og citat “Domaine Giraud is one of the up-and-coming superstars of the appellation”), Wine Spectator (op til 98 points) samt The Rhone Report (op til 100 points). Men også det førende franske vintidsskrift La Revue du Vin de France har fået øjnene op for Domaine Girauds vine.

Denne Côtes du Rhône Les Sables d’Aréne er vel nærmest en søstervin til vinen Côtes du Rhône Les Grenaches de Sixte, som har samme designede etikette, men kommer fra vinmarken Sixte, som en af de bedste vinmarker i Lirac. Denne kommer – som navnet indikerer – fra marken Les Sables d’Arène … som frit oversat betyder “sandet i arenaen” med reference til den sandrige vinmark.

Vinen er – som søstervinen – fra 60-årige vinstokke, men hvor Côtes du Rhône Les Grenaches de Sixte er på ren Grenache, så er denne vin lavet på et blend af Grenache, Syrah, Mourvedre og Cinsault. Der er ikke mange oplysninger om fremstillingen eller fordelingen mellem de forskellige druesorter, men vinen fra Syrah druerne er lagret på eg … de øvrige i betontanke.

Duftmæssigt er der Rhône for alle skillingerne … kødfuld med peber, grønne urter, mentol, røde peberfrugter, lakrids, mørke bær, svag blomme og en dyb kælderskakt. I munden er der peber, solbær, mørke kirsebær, gærede mørke bær, kraft og saft, let sødme sammen med urter og lavendel. Ganske habil Rhônevin.

Købt hos The Wine Company, hvor prisen er 125 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  half_thumb

2009 A. Clape, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2009 A. Clape, Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigMidt i alt det tyske geil … skal I også lige ha’ lidt andet at varme jer på og hvad er så bedre end klassisk Rhônevin og her endda fra af de bedste producenter i det nordlige Rhône … A. Clape?

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første i Cornas, der begyndte at lave vin i eget navn.

Dengang ejede familien nogle af de bedste skråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne stejle med hældning på op over 60 grader. Clapes parceller i Cornas fordeler sig på Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og for længst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord, fortæller Olivier Clape.

Her er det dog ikke en vin fra Nordrhône, men netop fra Clapes 1 hektar mark under AOC Côtes du Rhône. Men det er fortsat ren Syrah fra 50 år gamle stokke, fermenteret med alle stilkene og lagret i 11 måneder i både betontanke samt de store, gamle foudres … ligesom de andre vine hos Clape.

Og hvor er der bare dybde i Clape … det er netop velhængt kød, mejeri og læder. Virkelig animalsk med råt kød, engelsk lakrids, gazebind, kærnemælk, peber, roser, nogle mørke bær, næsten blommer …. uhhhhhh, det dufter godt. Klasse fornægter sig sgu ikke.

I munden er der saft og kraft, peber, mørke bær … meget mere “juice” i forhold til dens storesøstre, men fortsat med nerve, kraft, blod, lakrids, røg og snustobak. Hvor er Clape bare altid godt.

Mener, at jeg købte vinen for en del år siden hos Bichel Vine til 193,25 kr. I dag koster den sgu nok en del mere.

Rating 5,5/7 half_thumb

2012 Francis Ford Coppola Winery, Director’s Cut Zinfandel, Californien, USA

2012 Francis Ford Coppola Winery, Director’s Cut Zinfandel, Californien, USASå er vi atter tilbage hos den den amerikanske filminstruktør og rigmand Francis Ford Coppola, som faktisk står bag en række lækre vine … og det gælder også denne Director’s Cut Zinfandel, som er knap så voluminøs og sød, som mange amerikanske Zins … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Francis Ford Coppola startede egentlig med at lave vine på sin fabelagtige ejendom Rubicon Estate. Men så besluttede han i 2006 – på bedste amerikanske vis – at vinforretningen skulle være større og at der skulle bygges nyt vineri i Sonoma County.

Og i USA gør man jo intet småt … specielt ikke, når man nu er vandt til at begå sig på det store lærred.  Vingården er lavet som et rent oplevelsescenter for familier, bl.a. er der etableret et poolområde på gårdspladsen med 28 tilhørende omklædningskabiner. Naturligvis findes der også en bar ved poolside. Der er også blevet plads til et mindre amphiteater hvor der skal opføres dukketeater, dans og musik.

Indendørs er der restauranter (selvfølgelig ikke kun én), smagebar og selvfølgelig et område med remedier fra filmverdenen, bl.a. rekvisitter fra ”The Godfather”, den vel nok mest kendte Francis Ford Coppola film.

Der er ansat omkring 130 personer til rundvisninger, tjenerstab, livreddere m.m. Væk er er illusionen om den lille hyggelige vingård, hvor faderen går og hygger med vinene, træder i druerne og i selv er med i alle processerne til den færdige flaske.

Men vinene fejler imidlertid ikke noget, og det er denne Director’s Cut Zinfandel et godt eksempel på.

Etiketten har naturligvis reference til filmindustrien … viser i øvrigt en duplikat af en original filmrulle, som blev brugt af en Zoetrope … verdens første filmfremviser. Zoetrope maskinen blev opfundet i det 19. århundrede, men navnet stammer fra græsk og betyder livets hjul. Francis samler selv på sådan effekter.

Og mange af Francis’ vine har referencer til filmindustrien, således er der lavet serier med navne som Director, Directors Great Movies og denne Directors Cut.

I denne serie findes der 6 vine på Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, denne på Zinfandel samt vinen Cinema, som er et blend på Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petite Sirah.

Director’s Cut Zinfandel er ikke ren Zinfandel, idet vinen er lavet på 84% Zinfandel, 14% Petite Sirah og 2% Syrah. Druerne kommer fra Dry Creek, hvor mikroklimaet giver druer med høj intensitet og nerve.  Vinen har lagret 12 måneder på amerikanske og franske fade, heraf 25% nye fade og 75% brugte fade … brugt en eller to gange tidligere.

Næsen er ikke så voldsom … en vis lethed, men dog med power og fylde. Der er engelsk lakrids, en smule Maggi terning, kirsebær, brombær, lidt mælkechokolade, våde egefade, tobak og lidt sødme.

I munden er der saft og kraft med mørkere bær end i næsen … lidt brombær og solbær, sødme, fedme … forholdsvis kort i eftersmagen, men fint med frugt og heldigvis hverken overfed, overkogt eller oversød.

Prisen på vinen er 199 kr. hos Otto Suenson.

Rating 4,5/7