Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2013 Alain Verset, Cornas, Rhône, Frankrig

Lidt Cornas er jo altid godt og meget Cornas endnu bedre … her er det Cornas fra Alain Verset, der ligger centralt midt den nordrhônske by.

Alain Verset er nevø til den legendariske Noël Verset, der jo rangerer på højde med andre store traditionalister som August Clape, René Balthazar og Marius Gentaz, men jo desværre døde i 2015 i en alder af 95 år.

Alain har samlet omkring 2 hektar marker, som han har arvet fra sin far Louis Verset samt en smule fra sin berømte onkel, der jo ellers solgte sine bedste marker til henholdsvis Thierry Allemand, Auguste Clape, Laurent Courbis og en anden nevø Franck Balthazar.

Fremstillingen af vinene er uforandret fra tidligere generationer – dvs. gæring af hele klaser uden tilsætning af gær, lagring på store, gamle fade, der ikke giver smag/duft til vinene og vinene flaskes uden klaring eller filtrering. Som hos den tidligere generation laves der bare én vin og ingen luksus- eller specialcuvéer.

Vinen er vinificeret ultra-traditionelt, dvs. gæring i cementtank uden afstilkning, uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring. Presset i gammeldags vinpresse og lagret et par år på gamle fade, altså stort set samme fremgangsmåde som hos Clape.

Og duftmæssigt masser af Cornas identitet … kold og mørk frugt, sådan godt moden i udtrykket, koldt fersk kød, blod, lever, røget bacon, sorte oliven, lakrids, mejeri og en rustik urtet side med nogle sjove noter af dild eller estragon.

I munden er det næsten medicin, tæt, peberet med sorte kirsebær, brombær, faste tanniner, høj syre samt nogle grønne og sjove elementer, som jeg ikke ka’ blive helt klog på. Men det er meget charmerende, selvom det ikk’ helt når Clape.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 5/7 

2002 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

Efter maden havde Jan endnu et par overraskelser i ærmet, og den første var såmænd blot en magnumflaske 2002 Clape Cornas. Mesteren. Referencen for Rhône. Kongen af Cornas.

Jeg har jo efterhånden drukket Clape nogle gange og skrevet om vinhuset her på bloggen … og mit første møde med Clape var netop en Cornas fra Clape på Villys Vinbar for mange år siden. Vinbaren var en slags pop-up restaurant, men den eksisterer desværre ikke længere. Den blev drevet af Sten Fiil fra vinforretningen Den Blå Port og lå netop i gården bag forretningen. Det er også Sten, som fortsat i dag har importen af vinene fra Domaine August Clape.

Det er også hos Sten i Den Blå Port, at Jan havde skaffet denne magnumflaske 2002 Cornas. Der havde den ligget og hygget sig i baglokalet indtil Jan – helt fornuftigt – greb fat i den.

Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang, lang tids lagring – normalt mindst 22 måneder – på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier Clape vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

Det er selvfølgelig 100% Syrah, som kommer fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle.

Næsen er dyb, animalsk og nærmest gammel med mejeri, kærnemælk, fersk kød, læder, jord, violer, estragon, engelsk lakrids, lakridsrod, mynte, peberkorn samt en fortsat frisk, stringent og jernrig frugt.

I munden er vinen også fortsat ganske frugtrig med irettesættende, streng og præcis peber, tørret kød og totalt stamme tanniner. Er noget anderledes end 2007’eren, som var min sidst smagte Clape Cornas … mere stringent, mere tør og tanninerne også mere markante. Det er dog fortsat stor, stor vin … hvor smager det dog bare godt.

Købt hos Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 6,5/7    

2014 Domaine Boucabeille, Monte Nero Côtes du Roussillon Villages, Roussillon, Frankrig

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages fra Domaine Boucabeille i den lille by Corneilla de la Riviére blev en maskulin ledsager til en omgang boeuf bourguignon a la forår n/jordskokkemos & rødvinsglace.

Vi er i Roussillon hos et vinhus, der er grundlagt i 1990, hvor Regis Boucabeille købte 12 hektar vinmarker, som den tidligere ejer Rene-Jean Camo havde plantet tilbage i 1976. Sammen med sønnen Jean Boucabeille begyndte han at pleje markerne, plantede skov omkring markerne og kunne så i 2001 høste første årgang til en produktion af vine fra domænet.

Siden er der bygget et moderne vineri og Jean Boucabeille har overtaget driften af vingården i dette lidt øde og klippefyldte område, hvor vinmarkerne er stejle og så stenede, at det kræver en absurd mængde hårdt arbejde at opdyrke jorden.

Jean Boucabeille siger endda selv, at skal have en hjerne som en gnaver, hvis man vil give sig i lag med at dyrke vin på disse golde jorder.  Men de stejle, sydøstvendte terrasser er faktisk perfekt eksponerede til solen, samtidig med at den allerværste hede om eftermiddagen mildnes af briser fra Middelhavet.

Desuden består jordbunden af mager, nedbrudt skifer – perfekt til dyrkning af kvalitetsvin og der dyrker Jean de typiske sydfranske druesorter Grenache, Syrah og Mourvèdre samt den grønne Maccabeu.

Dyrkningen foregår efter økologiske principper, og Jean Boucabeille blander sig mindst muligt under vinens tilblivelse. Desuden er enhver af brug af enzymer, kunstig gær og andre kunstige tilsætningsstoffer helt bandlyst.

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages er lavet på 70% Grenache  og 30% Syrah og på druernes naturlige gær. Almindelig maceration – men periode er ikke oplyst – og lagring i 12 måneder på barriques.

Næsen er maskulin med peber, blæk, spidskommen, boysenbær, blåbær og sagte elementer af en god landlig mødding. Rustik, kødfuld og landlig kluntet næse med masser af power, lidt kanel, vanilje og lakrids.

I munden er vinen godt tør og byder både på peber, sødme, kanel og rustikke tanniner. Lige ud af landevejen med masser af sol, kraft og peber.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Domaine La Garrigo, Fitou Le Lien des Saisons, Languedoc, Frankrig

Her er det så 2012’eren af økovinen Fitou Le Lien des Saisons fra Domaine La Garrigo … bemærk, hvor behændigt, at jeg har flyttet rundt på flaskerne, så 2012’eren nu står forrest.

Fitou Le Lien des Saisons er vel at betegne som Domaine La Garrigos entry-level vin eller basisvin. Udover denne producerer de bl.a. også den nævnte Fitou 20 de Terre – absolut must try – og derudover den 100% Carignan baserede vin L’Echarde Sang pour Cent Carignan, som jeg dog ikke har smagt … blot for at nævne dem, som Vinimperiet pt. har på lager.

Denne 2012’er har også en biogrøn næse, men her er der langt mere kål, krudt, fims og sure sokker, hvilket suppleres af lidt kampfer, rosmarin, godt med lavendel, sådan en rigtig Provence krydderbuket, svag sødlig kanel og virker ellers mere streng og utilnærmelig end 2011’eren.

Smagen er fortsat krydret med godt med peberbid og samtidig klart mere kantet end 2011’eren. Sjovt nok er peberen ikke så dominerende, men der er masser af jern, meget tørre tanniner, bider mere og bestemt mere kantet. Den har armene foldet og er uimodtagelig for fornuft … men det ka’ jeg sgu godt li’.

I starten var jeg umiddelbart mest til 2011’eren … men efter et par glas af begge, så krydser 2012’eren sgu målstregen en spids foran sin ældre søster.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 4/7 

2011 Domaine La Garrigo, Fitou Le Lien des Saisons, Languedoc, Frankrig

Hånd i hånd … 2 årgange af vinen Le Lien des Saisons, som med Google Translate betyder linket til årstiderne/sæsonen. Og de to vine – årgang 2011 og 2012 – kommer fra økohuset Domaine La Garrigo.

Det er et hus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vinen Fitou 20 de Terre, som bl.a. er lagret 12 måneder på fade, som vinhuset graver ned i den franske muld aka tørre jord. Og de er altså også rigtige økotosser af bedste skuffe … dvs. økologisk, biodynamisk og med en produktion styret af de kosmiske kræfter.

Og økotosserne er Christian Coteil og hustruen Maxime, som grundlagde Domaine La Garrigo i 2002 ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles efter disse principper og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen.

Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også nogle af sine vine ned i jorden. Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Denne vin – en Fitou med navnet Le Lien des Saisons – er ikke lagret på nedgravede fade, men er lavet på 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Druerne er høstet med et utroligt lille udbytte, alene 8 hektoliter pr. hektar, hvilket er helt vandvittigt.

Vinen er lagret 9 måneder på egefade og nogle af fadene er nye fade. Der er ikke anvendt svovl … det har Christian faktisk slet ikke brugt på nogle vine siden 2012.

2011’eren og 2012’eren kan skelnes fra hinanden på hætten/toppen, der er rød på 2011’eren  og sort på den anden.  Meget brugervenligt.

Og næsen byder bestemt også på økotosse biogrønt, godt med krydderier, jord, våde fade, ribs og blåbær i skøn sammensmeltning, og vinen virker- sammenlignet med 2012’eren – mere rund, blød og animalsk i duften.

Smagen er også godt krydret … der er rigelige mængder peber, masser af jern, mørk frugt, grannåle og måske knap så spændstig som 2012’eren. Der bliver lidt mere fladt, men måske også mere ligetil.

Når det er sagt, så vinen – i begge årgange – bestemt ikke mainstream på nogen måder. Den er ikke nem tilgængelig og byder på kant og var total turnoff hos konen. Jeg er også selv langt mere vild med husets Fitou 20 de Terre, som jeg havde en total optur over og kun koster en snas mere.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 3,5/7 

2011 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Prestige, Rhône, Frankrig

Havde forleden et par timer, som skulle slås ihjel. Det kunne jeg – efter kort tids vortering – bedst gøre med lidt vin i glasset, så jeg rundede lige Bistrotekets nye lille nyfødte … Bistrobiksen, hvor man udover at købe alskinds lækker mad, også kan nyde et glas vin. Og det blev et glas af denne Rasteau Prestige fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau.

Kooperativet kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925.

I dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området og sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.


Lige et lille stemningsbillede fra Bistrobiksen i Randers.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Prestige er lavet på 50 % Grenache, 35% Syrah og 15% Mourvèdre, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar. Lavet ved, at alene 15% af vinen lagrer på egefade i 12 måneder.

Næsen har godt med mørk frugt, solbær, lakrids, bacon og svage krydderier. Der er derudover noget ristet over duften, som om der er en smule sødbrændt fad, men med alene 15% af vinen lagret på egefade, så må afsmitningen jo ellers være begrænset.

I munden er der god syre er min første tanke. Vinen er dejlig blød og byder på fed frugt, bitter peber og egentlig god afbalanceret med en vis bitterhed og masser af peber i eftersmagen. Fyldig og tæt i smagen, men heldigvis med en vis syre og friskhed.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 109 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, Chile

Livet er fuld af gentagelser … ja består vel af masser og masser af gentagelser. Nå, er vi i det humør Houlberg? Denne The Blend Collection er også en gentagelse, for jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2010. Her er det dog en yngre model 2012 fra Viña Errazuriz.

The Blend Collection laver Viña Errazuriz i både en rød og hvid udgave. Her i årgang 2012 er den lavet på 50% Grenache, 25% Mourvèdre, 15% Syrah og 10% Carignan, men blendet varierer lidt fra år til år.

Alle druerne kommer fra markerne Ocoa og Manzanar i Aconcagua Valley og er vinificeret i store 10 hektoliter rustfrie ståltanke med en macerationsperiode på mellem 6-28 dage afhængig af druesorten. Vinen er lagret 16 måneder i brugte franske fade.

Næsen er ganske aromatisk med sæbe, blomster, blæk, grønne urter, laurbærblade, kirsebær og moden frugt samt en snas fennikel. I munden er det let, blomster- og frugtrigt, en vin med god lethed, friskhed og svag syrlighed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 4/7 

N.V. Xavier Vignon, SM Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Det er kun 14 dage siden jeg skrev om en Côtes-du-Rhône fra den dygtige vinmager, negociant og vinkonsulent Xavier Vignon … og nu dukker der skam endnu en af slagsen op fra vinmageren, nemlig denne SM Côtes-du-Rhône.

SM står her ikke for sadomasochism eller Super Mario … og så kunne man måske forledes til at tro, at det blot var et tegn på, at vinen er lavet på Syrah og Mourvedre, men det passer heller ikke. SM Côtes-du-Rhône er nemlig lavet på 50% Syrah fra 60 år gamle stokke fra det hundedyre Côte Rôtie i Nordrhône og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke i Châteauneuf-du-Pape i Sydrhône.

Og for at forvirre endnu mere, så er vinen samtidig et blend fra årgangene 2010, 2011 og 2012 fra 13 udvalgte parceller i Syd og 12 udvalgte parceller i nord.

Den første version af SM kaldte Xavier Sacrilége, hvilket betyder Helligbrøde. Vinen var et blend af 2 fade Côte Rôtie og 3 fade af  Xaviers Châteauneuf-du-Pape Cuvée Anonyme.

Jeb Dunnuck fra Wine Advocate smagte den og sendte anmeldelsen ud. Herfra gik der 5 minutter inden Xavier blev ringet op af de franske myndigheder, der fortalte, at vinen var ulovlig og ikke måtte sælges.

Man må nemlig ikke blande de to områder og fortælle, at det er Côte Rôtie og Châteauneuf-du-Pape, så derfor er vinen i dag blot en Côtes-du-Rhône og har fået navnet SM.  Denne Non Vintage fra 2010, 2011 og 2012 har Wine Advocate givet 94 point.

Druerne er høstet med begrænset udbytte pr. hektar, men hvor meget melder historien intet om. Der er heller ingen oplysninger om maceration eller andet … men Grenache druerne er dog lagret i cementtanke og Syrah på egefade i 14 måneder.

Og næsen er sgu også ganske enestående i denne vin … vi snakker mørk og tæt frugt, fedme, mørke kirsebær, blommer, figner, fodsved, tånegle og lakrids mellem tæerne … eller i hvert fald en slags animalsk aroma sammen med fersk kød, bacon, nelliker, violer, grafit, timian og mineraler. Voldsom og ganske lokkende.

Smagen er mere blid og mainstream end duften. Der er fortsat fylde, tæthed og mørk frugt, men der er også en god balsamisk syre, som holder fedme lidt i ave sammen med krydderier, estragon, kanel og modne tanniner. Blid og cremet. Ganske muskuløs af en Côtes-du-Rhône.

Forhandles af SuperVin, hvor en flasker koster 329,95 kr,, mens tilbudsprisen ved køb af 6 flasker er 125 kr.

Rating 5/7 

2013 Jeff Cohn Cellars, #Pure Yum, Californien, USA

Fuldfed amerikansk #Pure Yum fra vinhuset Jeff Cohn Cellars og en etiket med en fyr, der har næsen godt nede i glasset. Hashtag ægte nam nam.

Jeff Cohn Cellars holder til i Sonoma i Californien og drives af mister Jeff Cohn himself, mens fruen Alexandra tager sig af det økonomiske.

De grundlagde vinhuset i 1996 som JC Cellars og i starten alene med produktion af få vine. De har siden udvidet pænt og har specialiseret sig i vine på Zinfandel og derudover Rhône inspirerede vine. Jeff Cohn blev specielt kendt, da hans 2003 Rosenblum Rockpile Road Zinfandel i 2005 nåede en 3. plads på Wine Spectator’s Top 10, og han er da også siden blevet omtalt som Zinfandel guruen.

Cohn har dog også en særlig passion for Rhônedalens vine, og han samarbejder bl.a. tæt med Yves Gangloff, Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og Francois Villard om flere vine.

Jeff Cohn Cellars har selv en smule jord, men hovedparten af druerne købes fra en lang række vinavlere, som Cohn har indgået dyrkningsaftaler med og har samarbejdet med igennem mange år.

Produktionen er ikke voldsom stor … alene omkring 5.000 kasser vin årligt fordelt på omkring 20 forskellige vine, primært enkeltmarks vine på Zinfandel.

Vinene kan groft set deles op i Zinfandels, Rhône Reds, Red Blends, Rhône Whites, Rockpile Syrahs samt Library Wines, som er nogle af husets bedste vine.

Denne #Pure Yum hører til blandt Red Blends, og den er da også lavet på 67% Syrah, 23% Grenache og 10% Mourvèdre. Syrah druerne kommer fra Rockpile, Grenache druerne fra El Diablo og Mourvèdre druerne fra Alta Colina markerne.

Vinen er lavet med delvis afstilkning af drueklaserne, maceration er der ingen oplysninger om, men den er lagret 16 måneder på neutrale 228 liters barriques, altså bourgogne-barriques. Den trækker en højoktan på 15,2%, selvom der faktisk alene står 14,5% på den mærkat, som importøren Atomwine har påsat vinen.

Den har i denne årgang 2013 fået 93 point af Jeb Dunnuck fra Wine Advocate og 90 point af Wine Spectator. Der er alene laves 8 barriques af vinen, hvilket vel svarer til lidt over 2.400 flasker.

Og det er en fed, buttet og sød næse, som byder dig på mørk frugt, brombær, kirsebær, kanel, engelsk lakrids, lakridsrod, tørret køb, dyb kælder, næsten lidt sød råddenskab, gazebind, blomster, chokolade og et drys peber. Meget fed, sød og voluminøs næse med snert af peber.

I munden er det også et ordentlig mundfuld, men meget velbalanceret og godt lavet. Det smager tæskelækkert og byder din mund på grafit, blæk, sødme, chokolade, kakao, kanel og masser af peber. Sødmen indikerer klart USA … og det var også rigtigt. Der er gode og blide tanniner, som ikke forstyrrer det samlede billede.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Domaine de Saumarez, Trinitas, Languedoc, Frankrig

Domaine de Saumarez ligger ved den lille historiske landsby Murviel-Lès-Montpellier og derfra kommer denne Trinitas … et blend på 1/3 Mourvedre, 1/3 Syrah og 1/3 Grenache.

Vinhuset drives af den herlige og friske Robin Williamson sammen med fruen Liz. Robin Williamson er englænder, og hans frue Liz er fra New Zealand. Jeg har skrevet om vinhuset et par gange før og jeg har også mødt Robin Williamson tilbage i oktober 2014 til Jysk Vin store vinfestival. Og han er sgu er herlig og livsglad fyr.

Robin havde selv tidligere været bankmand, men parret ønskede noget andet i livet og de etablerede Domaine de Saumarez i 2004 ud fra en drøm om at blive vinbønder og lave kvalitetsvine.

Og de har fundet et godt lille sted ved Murviel-les-Montpellier i de lave bakker 15 minutters kørsel vest for Montpellier. De omkringliggende bjerge er dækket af olivenlunde og vinmarker og udsigten strækker sig helt til Middelhavet.

Da de søgte efter en vingård, var deres vigtigste kriterie at finde kvalitetsterroir, altså jordbund med potentiale til at give frugt af absolut topkvalitet. De lægger megen omhu i at lave vine, der repræsenterer kompleksiteten af deres terroir og samtidig bringer det bedste frem i hver druesort.

De kiggede sammenlagt på 30 vingårde mellem den spanske grænse og Nimes inden de købte vingården i Murviel-les-Montpellier. Det var faktisk den 30. og sidste vingård de besøgte. Den var forfalden … men med potentiale.

Vingården består af 11 hektar vinmarker med vinstokke plantet på skråninger mellem 80 og 150 meter over havets overflade. Jordbundstypen, som opstod i Jurassic perioden, kaldes Aalenien og er unik for Languedoc og består af kvarts, skifer, granit og mergel.

Vinstokkene behandles med stor omhu. Det tørre og blæsende middelhavsklima betyder, at det ikke er nødvendigt at sprøjtebehandle, så her bruges ingen herbicider eller pesticider.

Ukrudtet bliver pløjet eller hakket væk, og om vinteren græsser flokke af lokale får mellem vinstokkene. Denne filosofi bidrager til at fremme den levende jord, hvor alle organismer lever i symbiose med hinanden. Fra årgang 2012 er vingården certificeret som økologisk.

Domaine de Saumarez er en del af “the Outsiders” … en lille gruppe af 12 ligesindede vinbønder i Languedoc-Roussillon, som alle er enige om, hvordan de laver spændende vine, som udnytter regionens meget forskellige jordtyper, druesorter og de klimatiske forhold.

Vinen er lavet lidt på samme måde som topvinen Aalenien, dvs. høst ved håndkraft med beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar. Druerne afstilkes inden vinfikation i cementtanke og macerationen er på 4 uger, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på franske barriques. Der anvendes alene meget, meget lidt svovl.

Duften er tæt, tyk og fed … med mørke, sorte bær, nærmest tørret frugt, modne blommer, tobak, sød lakrids, timian og en snert peber. I munden god tørhed, engelsk lakrids, mørk og fed … næsten marmelade fed, men hænger sgu egentlig godt sammen med bløde tanniner samt en svag bitterhed i enden.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr.

Rating 4,5/7