Tag-arkiv: sangiovese

Sangiovese er en rød, italiensk druesort, som er den mest plantede sort i hele Italien med omkring 70.000 hektar vinmarker – svarende til omkring én ud af to vinstokke i Italien – og druen er samtidig næsten synonym med rødvinene fra Toscana.

Sangiovese spiller hovedrollen i klassikere som Chianti, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino. Sangiovese og Toscana er haft denne kærlighedsaffære gennem generationer, selvom nyere forskning har afsløret, at druen måske slet ikke er så gammel, som man engang troede.

Navnet Sangiovese skulle stamme fra det latinske ord sanguis Iovis – Jupiters blod. Udenfor Toscana er Sangiovese også meget udbredt i Lazio, Umbrien, Marche og på Korsika. På Korsika er sorten kendt som Nielluccio og er dér noget anderledes end  andre Sangiovese vine.

Sangiovese blomstrer tidligt og modner langsomt og sent, hvilket gør den vanskelig at dyrke. Druen er særlig værdsat for sin høje syre, faste tanniner og afbalancerede natur. Udbytterne kan være høje, men de bedste kvaliteter opnås ved lave kvantiteter.

Derudover har Sangiovese et meget tyndt skind, hvilket også giver yderligere vanskeligheder, bl.a. er druen modtagelig for rådne under fugtige forhold.

Vine på Sangiovese har typisk en lidt salt smag med saftige, mørke kirsebær med en note af violer. Derudover byder druen på duft og smag af ribs, kirsebær, og blommer med toner af jord, læder, urter og krydderier. Vinene har høj syre og mange tanniner, hvilket giver et vist lagringspotentiale og de lagres ofte på fade.

På verdensplan har Sangiovese rejst til Californien og Australien, hvor dens høje syreindhold er et aktiv i det varme klima.

Vinanmeldelser

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Den anden vin på NEUMANNs | Bistro & Weinbar blev denne Le Volte dell’Ornellaia fra Tenuta dell’Ornellaia, det store, berømte vinhus, som ligger ved foden af Monti Metalliferi et par kilometer nord for den lille by Castagneto Carducci i Bolgheri i det sydlige Toscana og ikke mere end et par kilometer fra Middelhavet.

Vinhuset er i dag én af stjernerne i området, og husets topvin Ornellaia i årgang 1998 blev i 2001 placeret på Wine Spectators Top 100 som nr. 1. Vi er med andre ord hos én af de bedste producenter i supertoscanernes hjemland.

Tenute dell’Ornellaia blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso. Solaia har jeg smagt to gange inden de sidste par måneder og skrevet om her på bloggen.

Men det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Jeg har tidligere smagt husets Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, men denne Le Volte dell’Ornellaia er en lillesøster og produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia, helt præcis 50% Merlot, 30% Sangiovese og 20% Cabernet Sauvignon, i hvert fald her i årgang 2012.

De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen 10 måneder på franske 2. og 3. års barriques, der tidligere er brugt til Ornellaia.

Og hvilket fantastisk valg … i næsen en overflod af dufte. Jeg fik noteret champignon, trøfler, balsamisk noter, blommer, kirsebær, træ, søde krydderier samt lidt røg. Ganske indbydende. Smagen er ren lys frugt … med tydelig italiensk syre og godt med tanniner, som sætter sig forførende på tænderne. Der er lidt peber, stor blødhed … fuck hvor er det bare elegant. Virkelig overrasket over kvalitetsniveauet i denne vin.

På Neumanns kostede en flaske 46€, men det er jo restaurantpris. Herhjemme forhandles vinen er både Sigurd Müller Vinhandel og Q-Vine. Pris omkring 144 kr., men ser ud til at være udsolgt. Prisen er meget attraktiv i forhold til kvaliteten. Jeg balancerer lige mellem 5½ eller 6 Thumbs Up … måske præget af højt humør efter gennemført maraton … men rigtige rating er 5½ Thumbs Up med pil op … det er sgu god vin.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

1990 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Hvad skal man drikke til maden på en dødelig onsdag aften? Hvorfor ikke bare kultvinen Solaia fra Marchesi Antinori i en ældre udgave fra 1990? Dem har man vel masser af i kælderen?

Jens ville lige forkæle os til onsdagens bestyrelsesmøde, og med intet mindre end én af de største kultvine fra Italien. Og lige præcis den vin, som jeg havde smagt for 3 uger siden … blot i årgang 2001.

Ikke en dårlig vane, at smage sådan en vin i tide og utide … blot en dyr vane!

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til kultvinen Solaia … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning.

Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese, men her i årgang 1990 er vinen lavet af 70% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Og faktisk er 1990 én af de store årgange for Solaia.

Vinen er lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Og lidt med ærefrygt smager jeg denne vin, som i næsen afslører lidt alder … men ellers lever i allerbedste velgående. Den er fortsat animalsk, godt med mødding, skøn fugtig kælder, søde røde frugter i kombination med balsamiske noter, kridt og ganske mineralsk. Fremragende.

Smagen er – hold da op – helt fantastisk. Vinen er blød, blid … velour-blød, men fortsat med friskhed, syre og nerve. Syren er helt fantastisk … indbegrebet af den italienske sjæl, blid men alligevel til stede og tanninerne er blevet blankpolerede og frugten bare ganske koncentreret med en smule peber og lette krydderier.

I forhold til 2001’eren, så er næsen her mere dominerende, og far er begejstret … og hoster op med de sjældne 7 Thumbs Up.

Jens havde for herrens mange år siden vistnok købt vinen til 25 kr. Hos Leisner Wine står vinen til 2.999 kr., men på Ebay og i udlandet kan en flaske findes billigere. Det rykker ikke ved, at der har været en god forrentning af investeringen … ja altså indtil vi drak flasken.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

2013 Bontadini, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Koner er en sær størrelse … men nogle gange har de ret. Det skal I selvfølgelig ikke fortælle, at jeg har sagt. Da min frue sagde, at hun ikke kunne li’ denne Toscana Rosso IGT fra Bontadini, så var det netop én af de gange, at hun havde ret … for godt er det sgu ikke.

Ja, men selvfølgelig heller ikke, at hun får ret.

Men hvem står egentlig bag vinen … og hvad dækker betegnelsen Toscana Rosso over? Hmmmm … efter jeg smagte vinen, så har jeg nu undersøgt sagen nærmere … som den ihærdige vinblogger jeg jo er ;o)

Vinhuset Bontadini kan man ikke finde nogle steder … og det eksisterer formentlig heller ikke … da vinen kommer fra det store danske vinkoncern Taster Wine og designet/produceret specifikt til det danske marked, og dvs. primært danske supermarkeder.

Dermed er det en Sangiovese baseret vin, som kommer fra forskellige marker rundt om i Toscana. Taster Wine skriver selv, at druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet og vinifikationen er traditionel med lagring på tanke og for en del af mosten på egetræ. Det er vist også al den information, som der kan findes om vinen.

Nå, men så springer vi da bare til mine smagsnoter. I næsen virker vinens skæv … duften er ærligt talt ikke særlig lækker. Der er lidt overmodne blommer, champignon, og en mærkelig sær note med nogle krydderier. Langt fra indbydende. I munden fortsætter ubalancen … virker syntetisk med en sødme, som er helt malplaceret og … ja, skæv i mangel af et bedre ord.

Det er som om, at de forskellige smagsindtryk slet ikke hænger sammen, og jeg må derfor denne dag holde med konen; det smager ikke godt. Det er ikke særlig lækker vin, og ikke for at være krukket eller vinsnob på nogle måder, men jeg havner sgu i bunden af min karakterskala. Der kan fås mange sjovere og bedre vine til prisen.

Vinen forhandles flere steder … og til mange varierende priser. Jeg har fundet den hos SuperBrugsen, hvor tilbudsprisen er 49,95 kr. og normalprisen horrible 99,95 kr. Skjold-Burne ser også ud til at ha’ forhandlet den på et tidspunkt, hvor tilbudsprisen er 50 kr. ved køb af 6 flasker og en normalpris på 69,75 kr. Ikke engang normalprisen er man enige om.

Der er også flere, som forhandler vinen og dér varierer priserne også meget. Jeg har med god hensigt fået vinen i gave.

Rating 1/7  

Vinanmeldelser

2009 Le Potazzine, Gorelli Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Jeg kigger på fugle … hvorfor ikk’, hvorfor ikk’? … synger Djämes Braun, og det var også tilfældet for de 4 vinnørder ved vinaftenens næstsidste vin, en Gorelli Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover konsulterende vinmager for en række andre ejendomme. I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes vha tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grapa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Alt arbejdet med vinen foregår i hånden og vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes eget gær. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 mdr. på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt grønne noter … italiensk tænkte jeg straks. Blomster, parfume, babybræk, violer, hindbær, lyse kirsebær kan lægges oveni … og nu er det helt sikkert italiensk. Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, hvilket efterfølges af hindbær, let lakrids og fin syrlighed … næsten medicinsk i udtrykket. Der er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, pris 399,75 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til aftenens kultvin … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia, altså aftenens kultvin.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning. Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Vinen har fået 93 point af Parker i 2004, 3 glas i Gambero Rosso samt 96 point af Wine Spectator i 2006. Så har vi også den del på plads. Men hvordan smager sådan en kultvin? Og så efter alle disse år? Ja, det er vi skam også nået til nu.

I næsen er her blæk, blomster, champignon, lidt mejeri, engelsk lakrids og måske lidt toast. Ikke sådan en monster næse, volumiøs eller voldsom animalsk … nærmest lidt stille i næsen. Det gælder til gengæld ikke i smagen, for det er blødhed i blødhed, bamseline-vat-nervøst-velour-fløjl-blødt … hold da op. Her er blåbær, rundhed, fylde, hvor er det altså godt … fuldstændig moden … glider bare langsomt ned med stor og lang eftersmag. Nok én af de blideste vine, som jeg har smagt i lang tid.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos bl.a. SuperVin, hvor en årgang 2004 kan findes til 1.650 kr. – ved køb af 6 stk.!!! Kan vel forhandles? Jan havde købt hans eksemplar privat.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Castello Sonnino, Chianti Montespertoli, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Fredag … og konen næsten skriger på vin. Heldigvis har jeg lige modtaget en pakke for Tastersbox med 4 vine. Tastersbox er et nyt koncept, hvor man for 399 kr. inkl. levering får tilsendt en månedspakke med 4 vine samt et blad … TastersMagazine, hvor man kan læse lidt om vin, de købte vine samt anbefalinger og opskrifter til en mad, som vil passe godt sammen med månedens vine.

Jeg er heldig … har modtaget min pakke gratis, da jeg er tilbudt pakken som testperson på grund af min blog. Der er nogle opgaver, som man bare påtager sig uden brok. I denne pakke, som er januars pakke ligger 4 italienske vine, og Tastersbox lover også på deres hjemmeside, at der altid er vine til en værdi af minimum 500 kr.

Falder man for én af vinene, så viser Tastersbox dig vej til vinimportørens hjemmeside, hvor du kan bestille direkte.

Jeg er tjenesteivrig og får fluks åbnet første vin, dels for at tilfredsstille konen og på grund af min egen nysgerrighed. Vinen er en Chianti Montespertoli fra vinhuset Castello Sonnino. Det ringer en klokke, for jeg smagte nemlig for 1½ år siden en vin fra samme hus, nemlig “storesøsteren” Chianti Castello di Montespertoli Riserva i en årgang 2007.

Castello Sonnino … eller helt nøjagtigt Castello Sonnino Barone de Renzis Sonnino ligger smukt ved byen Montespertoli. Vinhuset holder til i et slot fra det trettende århundrede tårn, som med sit markante, høje tårn ligger med udsigt over de florentinske dale i Chianti-land. Vinslottet ejes af Sonnino familien, som her i over to århundreder har produceret vine og jomfruolie.

Siden 1987 har det været baron Alessandro de Renzis Sonnino og baronesse Caterina de Renzis Sonnino, som sammen med deres børn Virginia og Leone har drevet vinslottet. Vinproduktionen på slottet er dog lagt i hænderne på den tekniske direktør og sommelier Samuele Mammoli med hjælp fra ønologen Stefano Chioccioli.

Castello Sonnino ejer i alt lidt over 40 hektar vinmarker, hvilket er under appellationen Chianti Montespertoli DOCG, den mindste af alle Chianti-appellationerne.

Udover vinproduktionen er der – på ægte italiensk manér – også værelsesudlejning på slottet, som herudover også huser Sonnino restauranten, hvor en stab af professionelle kokke tilbyder et køkken med typisk toskanske retter med fokus på økologi og bæredygtige produkter. Selvfølgelig kan man her nyde de mange, gode vine fra slottet.

Der produceres i alt 7 forskellige vine, lige fra IGT til denne klassiske Chianti Montespertoli lavet på Sangiovese tilsat en lille procentdel hvide druer, hvilket er med til at give mere et mere frisk og frugtrig præg. Vinen laves alene i store betontanke, hvor den gærer i 8 måneder … ser slet ingen egetræ og lagrer efter tapning på flaske 3 måneder. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne Chianti Montespertoli.

Duftmæssigt er første indtryk blomster, frisk og rund frugt med røde bær, lidt læder, tørhed og urter. Smagen er ganske blød og ligefrem med lyse kirsebær, god tørhed. Tanninerne træder blidt frem, men bliver aldrig for meget … tværtimod efterlader vinen et blødt og rundt aftryk. En af de bedre Chianti vine.

Tastersbox anbefaler, at man nyder vinen til lidt braiseret lammeskank med kartoffelmos … lyder fandme som en god idé. Jeg måtte dog nøjes med en pizza fra den lokale dejsvinger … men italiensk var det trods alt.

Vinkassen fra Tastersbox

TastersMagazine
Her vinene fra januarpakken samt bladet TastersMagazine.

Vinen forhandles normalt via Piaf Vinhandel, hvor prisen er 149,95 kr., men mere beskedne 119,95 kr. hvis man køber 12 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Castagna, Un Segreto, Victoria, Australien

Skriv en kommentar

Lidt en overraskelse … punkt 1; at en vin med navnet Un Segreto fra et vinhus med navnet Castagna kommer fra … Australien, og punkt 2; at møde så flot en vin på et underligt mix af Syrah og Sangiovese fra landet Down Under, men begge dele er ikke desto mindre tilfældet her. Fedt.

Nå, men som sagt er vi i Australíen … eller mere præcis ved byen Beechworth i Victoria området et par hundrede kilometer nordøst for Melbourne. I denne lille flække finder vi én af Australiens talentfulde vinmagere, nemlig Julian Castagna.

Julian er oprindelig filminstruktør, men kedede sig i dette job, så i 1997 slog han sig i stedet ned som vinbonde i Beechworth. Som ung filminstruktør havde Julian arbejdet en del i Europa, og har lærte han at sætte pris på de europæiske vine. Som han siger – rigtig vin kommer fra enten Frankrig eller Italien.

Så referencerammen var på plads inden opstarten. Den blev suppleret med lidt erfaring via arbejde hos naboen Rick Kinzbrunner i vinhuset Giaconda samt et par andre naboer. Derefter gik han i gang med at plante vinstokke, bl.a. klassiske Syrah vinstokke, kloner fra Rhône stokke og endelig i 1999 kunne Julian udgive sin første vin.

Og Julian forsøger at lave vine som i Europa, og går dermed en helt anden vej end mange andre australske vinhuse, som forsøger at please Parker. Det er også fint, hvis du kan lide bourbon og Coca Cola siger Julian. Han kalder heller ikke druen Syrah for Shiraz … men beholder den franske betegnelse, og hans vine er heller ikke på nogen måde særligt marmeladeagtige.

Julian Castagna har samlet 3,2 hektar vinmarker, og de drives biodynamisk efter Rudolf Steiners teorier. Her tænkes ikke kun på jordbunden og klimaets beskaffenhed men også på alle mikroorganismer i jorden og i luften, og det er for at bevare dette miljø intakt, at man har valgt at dyrke vinmarkerne biodynamisk.

Netop denne filosofi ligger til grund for alt, hvad man foretager sig på Castagna. Man vælger bevidst at gribe så lidt ind som overhovedet muligt og derved lade naturen gå sin gang. Resultatet er vin, hvis kvalitet er ganske overbevisende til prisen.

Der laves ikke mange vine på Castagna, men bl.a. en Genesis på ren Syrah, en Adams Rib på Nebbiolo og Syrah og denne Un Segreto, som er lavet på 60% Syrah og 40% Sangiovese. Derudover laves der lidt hvide, en rosé, en sparkling Syrah samt et par blends.

Un Segreto er lavet traditionel med spontangæring og efterfølgende lagring i 19 måneder på franske egetræsfade.

Og hvilken næse … og så fra en australsk vin. Jeg skrev bl.a. at den kunne minde om lidt naturewine … og det var før jeg fandt ud af, at vinen er biodynamisk. I næsen er den nemlig herlig rustik, animalsk … helt vidunderlig faktisk. Der er mødding, stald, sødme, mørke bær, enebær og lidt røg. Føj, den dufter altså bare godt.

I munden er der saft, kraft og power samt godt med fylde, men det bliver aldrig for meget eller marmelade, men derimod elegant med masser af ren frugt, bløde tanniner, tørhed og lidt blommer. Monsterdejlig vin … og sikke en overraskelse. Vi havner på 6 Thumbs Up … måske en halv for meget, men far er begejstret.

Forhandles i Vinspecialisten, pris pt. på tilbud til 335 kr., normalpris 675 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2007 Marchesi de Frescobaldi, Castel Giocondo Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og så Tenuta di Castel Giocondo … og netop fra sidstnævnte kommer denne Brunello di Montalcino.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Tenuta di Castel Giocondo ligger i den vestlige del af kommunen Montalcino, mellem 280 meter og 410 meter over havoverfladen. Slottet er blandt de ældste ejendomme, som producerer Brunello di Montalcino, ja faktisk startede produktionen af Brunello på ejendommen allerede i 1800-tallet. Selve slottet – Il borgo di Castel Giocondo – er en gammel fæstning fra 1100-tallet, og én af de vigtigste af Marchesi de Frescobaldis ejendomme.

Det har da heller ikke mindre end 855 hektarer jord og er dermed også det absolut største gods i Montalcino. Der dyrkes vin på 203 hektar, mens de øvrige jorder bruges til bl.a. oliven og andre landbrugsafgrøder.

Jordbunden på de 855 hektar er typisk for Montalcino kommunen, nemlig meget varieret. Man kan finde mergel, limsten og sandsten, udover den ellers så lerede jord. Markerne er rige på ler og kalcium, typisk i de nederst beliggende marker, hvilket er en af faktorerne bag opnåelsen af velstrukturerede vine med en god “krop”.

Det tørre og luftige vejr er typisk for Middelhavsområdet med sølle 750 mm regn om året, fordelt på forår og efterår. Ventilationen er gennem hele året konstant, hvilket er godt, da det ikke blot forhindrer tåge og frost, men også hjælper druerne til at modnes under sunde forhold.

Denne Brunello di Montalcino er husets ”almindelige” Brunello, som er lavet med Sangiovese druer fra en 152 hektar stor mark. Vinen har en storesøster, nemlig Riserva-vinen, der produceres stort som den almindelige Castel Giocondo Brunello, og kommer fra en 40 hektar enkeltmark, hvor druerne i gode år opnår en ekstrem modenhed. Riserva’en fik i årgang 1990 de magiske 100 points af Wine Spectator.

Udover de to Brunello’er, så producerer man på Castel Giocondo også vinen Lamaione, en supertoscaner høstet fra en enkeltmark på 15 hektar udelukkende beplantet med Merlot. Den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

På Brunello’ernes etiketter kan man også fornemme den historiske betydning. Der ser man nemlig en ridder foran Il borgo di Castel Giocondo. Ridderen skulle efter sigende være Guidoriccio da Fogliano,, som var hærfører for tropperne i Siena, og ledede angrebet på slottet Montemassi. Etiketten er malet af den berømte maler og kunstner Simone Martini fra Siena.

Denne Castel Giocondo Brunello di Montalcino i årgang 2007 har bl.a. opnået 95 point i Wine Enthusiast. Lagres fire år, heraf mindst to år på slovenske og/eller franske fade og mindst 4 måneder på flaske.

I næsen let balsamico, brombær, blomstereng, lidt krydderier, toast, eg og læder. Det spiller godt sammen. Virker let og elegant i udtrykket. Det støttes smagsmæssigt, hvor der er syre … men meget afbalanceret og integreret i vinen. Vinen er blød … men med rygrad og lethed. Den kontrollerede syre vil gøre, at vinen vil passe perfekt til lidt mad … fx en god bøf eller lidt ost. Hmmmm.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på tilbud til 225 kr., normalpris 405 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2010 Azienda Agricola Il Palagio, Chianti Classico, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

En lille charmerende Chianti Classicio fra vinhuset Il Palagio … eller helt nøjagtigt Azienda Agricola Il Palagio, for der findes faktisk flere huse med næsten samme navn.

Dette er et lille familieejet vinhus, som er beliggende i Panzano i Chianti … i “Conca d’Oro” … det gyldne basin, den gyldne dal, et unikt område i en perfekt højde til produktion af vin. Et område der er kendt i hele verden for sine smukke landskaber og især for sin vidunderlige vin og olivenolie.

Azienda Agricola Il Palagio er grundlagt tilbage i 1969 af Dario Piccini og blev herefter overtaget af Dario børn Fabrizio og Monia Piccini. I dag er det Monia Piccini og hendes mand Franco Guarducci som driver vingården med hjælp fra ønologen og konsulenten Marco Chellini.

Il Palagio har i alt 13 hektar jord, hvoraf 3 hektar er med oliventræer, 7,5 hektar vinmarker og resten er skov. Der dyrkes primært Sangiovese, som parret mener giver den bedste fortolkning af det terrior, som omgiver Il Palagio.

Nogle af vinstokkene er plantet i Conca d’Oro og nogle i et området San Martino. Jorden omkring Il Palagio er meget rig på ler og mergel og ligger i en højde på 400-500 meter over havet.

I 2010 blev Il Palagio økologisk certificeret af ICEA, og derudover dyrker parret deres marker efter biologiske metoder for at bevare integritet, rigdom og vitalitet … og sikre højeste kvalitet i druerne.

Udover vinproduktionen har man – selvfølgelig – også lidt udlejning af værelser, nemlig hele 5 styk i det gamle Farmhouse. Her kan du overnatte i værelser med navne som Tottolo Deluxe, La Torre Deluxe, Belvedere Comfort, Capanna Classic og endelig Il Piccolo Studio som den mindste af de charmerende værelser.

På Azienda Agricola Il Palagio laver man i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene Ignobile, Torgentile Il Palagio, Chianti Riserva Il Palagio, Le Bambole og denne Chianti Classico Il Palagio. Så laver men selvfølgelig også lidt olivenolie, og den hedder Evoo Il Palagio.

Druerne til Chianti Classico Il Palagio kommer fra markerne i Panzano, og består af 95% Sangiovese samt 5% Merlot. Druerne vinificeres hver for sig og lagres herefter 12 måneder i slavonske egetræsfade i medium størrelse. Først da blandes den færdige vin og tappes på flaske. Efter minimum 3 måneder på flaske frigives vinen til markedet. Der laves årligt 15.000 liter af denne vin … eller 18.000 flasker. Årgang 2007 fik 3 glas i Gambero Rosso, mens denne årgang har fået 2 glas.

I næsen er vinen ganske rustik med modne kirsebær, modne røde bær … næsten blommer, babybræk (på den gode måde), våd kælder, eg, let vanilje, lidt chokolade og krydderier. I munden er vinen flot blød og blid. Der er en let tørhed, røde bær … og tanninerne er bløde og behagelige, måske en anelse flad … et strejf af mere syre eller intensitet vil klæde vinen, men det smager bare rigtigt godt. En af de bedre Chianti’er jeg har fået i lang tid.

Drukket hos Jesper. Forhandles normalt via Laudrup Vin, hvor prisen er 180 kr. … eller 135 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7