2012 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, TysklandSidste Pinot Noir fra Weingut Solveigs blev en 2012 Pinot Noir Steil, som ikke er en enkeltmarksvin, men fra de stejle marker omkring Assmannshausen … men i modsat til Phyllit, så er den lavet med druer fra vinstokke, der minimum er over 15 år gamle.

Sjovt virker næsen langt mere moden end Phyllit fra samme år, måske endda lidt overmoden med modne kirsebær, blommer, en mulle kælder, en smule fedme, egenoter og aftryk fra fadene, svag kanel og samlet mere varm og powerfuld end forrige vin.

Smagen er blød, streng og med klar, lys frugt, og smager på ingen måder fed og overmoden. Det er stor tørhed, masser af tanniner, og munden tørrer fuldstændig ud. Der er fortsat blomster, grønne grene, ribs, hindbær og krydrede noter.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 259 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Weingut Solveigs, Pinot Noir Phyllit, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Solveigs, Pinot Noir Phyllit, Rheingau, TysklandPinot Noir Phyllit er Jens Heinemeyers vin, der er lavet fra de yngste druer fra Weingut Solveigs marker omkring Assmannshaus og opkaldt efter den rosafarvede skifer, som netop findes i det område.

Den er dog vinificeret på akkurat samme måde, som de andre vine fra vingården, så på den vis adskiller den sig ikke.

I glasset er Pinot Noir Phyllit også mere let, lys end foregående 2011 Present, mere transparent teglfarvet, mens duften i starten virker en smule anonym. Men langsomt vågner den unge kvinde med masser af syre, læder, blomster, nærmest parfumeret med ribs, blæk og violer.

Smagen er også let, frisk med ren og stringent frugt, masser af stram syre, ribs, friske bær, blomster samt aggressive tanniner, lidt peber, som samlet vredt bider dine smagsløg. Det er en ung og vild tøs, heldigvis med masser af Pinot charme og lækkert hår.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7