2015 Weingut BattenfeldSpanier, Spätburgunder Holzfass, Rheinhessen, Tyskland

2015 Weingut BattenfeldSpanier, Spätburgunder Holzfass, Rheinhessen, TysklandMer’ Spätburgunder, nemlig en 2015 Spätburgunder Holzfass fra Weingut BattenfeldSpanier, der ligger i byen Hohen-Sülzen i den allersydligste del af Wonnegau i Rheinhassen, ja faktisk lige op af vinområdet Nahe.

Området Wonnegau er kendt for sin kalksten i undergrunden, og netop vinhuset BattenfeldSpanier regnes blandt den absolutte top i Tyskland indenfor tør Riesling, men her smager vi altså en rød fra det velkendte vinhus.

Vinhuset er grundlagt i nuværende form i 1996, da Hans-Oliver Spanier overtog vingården Battenfeld. Det blev til Weingut BattenfeldSpanier, selvom Hans-Oliver egentligt blot bliver kaldt HO af de fleste.

Jeg har nævnt Hans-Oliver her på bloggen, nemlig de gange jeg har smagt vine fra Weingut Kühling-Gillot, idet dette vinhus’ indehaver Carolin Gillot i 2006 blev gift med Hans-Oliver.

Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans-Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot … udover vinene fra BattenfeldSpanier.

Efter overtagelsen af Battenfeld ændrede HO driften til at være økologisk, som den kvalitetsbesatte HO mener giver de bedst mulige druer i vinmarkerne. Skridt for skridt har han siden forbedret vinene og vinifikationsteknikkerne for at opnå det Riesling-udtryk han søger, nemlig at gøre det muligt at smage markernes jordbund i et uforfalsket, ekstremt kraftfuldt og autentisk vinmarksudtryk.

Samtidig er det hans mål at lave vine, der kan lagre og blive endnu bedre i flasken. Målet er ikke at vinene skal præstere i de store årlige tyske præsentationer, som sker umiddelbart efter tapningen.

Hans horisont er lidt længere, og det er hans mål at vinene skal udvikle positivt i 10, 20, 30 og 40 år og måske endda matche de vine fra begyndelsen af det 20. århundrede, som han har haft helt til at smage, og som er én af hans store inspirationskilder.

BattenfeldSpanier har omkring 28 hektar vinmarker i Wonnegau, hvor Riesling fylder 50%, Spätburgunder 20% … mens resten er fordelt på druerne Weißburgunder, Silvaner, Chardonnay og Portugieser. I dag er Hans-Oliver endda gået et skridt videre og har således siden 2007 dyrket markerne biodynamisk.

Hans-Oliver arbejder konsekvent med grøn høst, dvs. reduktion af udbyttet til gennemsnitlig 60 hektorliter pr. hektar, manuel høst og sortering. Derudover arbejdes der med 80% temperaturstyret, kølig og langsom spontangæring på enten stål eller eg i kælderen.

De seneste år er vingården blev fremhævet i mange medier. BattenfeldSpaniers vine på Riesling er flere gange kåret til Tysklands bedste økologiske vine. I Gault Millau har HO fået 3 røde druer og Eichelmann har givet ham 4 Sterne | Feinschmecker.

Nå, men her er det altså husets Spätburgunder Holzfass, hvor jeg dog ikke har de oplysninger om produktionen. Vinen er dog lagret på brugte store egefade, de såkaldte großen stückfässern. Lad os i stedet smage på vinen.

Næsen byder på lidt jordbær og sure kirsebær, lidt maling, en kende parfumeret, tør jord og derudover fagpræg med eg, kanel og vanilje. Derudover er der også et krydret element.

Smagen har en fin burgundisk lethed, men er samtidig meget tynd og saftig, Der er kirsebær, hindbær, en del sødme, krydderier og peber. Samlet bestemt en god Spätburgunder.

Forhandles af Atomwine, men prisen på denne kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, Italien

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, ItalienJeg har før fået Borgogno på Bistroteket, og på den front blev denne aften ikke anderledes, da næste vin nemlig var en smuk 2004 Barolo Le Teorie fra det  gamle, traditionelle vinhus i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861. Men der var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien.

I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Siden 2012 har det været Andrea Farinetti, som har drevet vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder. Omkring 4 hektar er skov, mens de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera.

De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Denne Barolo Le Teorie er en vin, som de ikke længere laver på Borgogno, men lavet i en serie af 3 Barolo vine, som vinhuset har kaldt Barolo Le Teorie.

Den består af 3 vine fra henholdsvis 2004, 2006 og 2008 og hver med sin egen anderledes etiket og med druerne fra markernes Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro delle Viole … og alle lagret mindst 4 år i husets kældre.

Og sikke en lækker næse … virkelig tør med både blæk, lakrids, tobak, solbær, blåbær, en smule animalsk babybræk – på den gode måde – eg, røg og har faktisk en smule fedme i frugten, der samtidig er lækker moden i udtrykket.

Selvom damen er fra 2004, så har hun masser af tanniner og tørhed,  mega tør, faktisk monster mega tør. Frugten har en lidt sjov smag, klart til den modne side, cremet og fin lækker og alle omkring bordet var vist tilpas med vinen. Det smager også rigtig godt.

Købt på Bistroteket, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7