Byggemøde 25. marts 2017

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

  • Forret; Fiskeroulade
  • Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
  • Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

2011 Weingut Muenzenrieder, Heideboden Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg har tidligere smagt Muenzenrieder på Bistroteket. Sidst var det en Blaufränkisch, men her er det hans Heideboden Reserve … et blend på Zweigelt, Blaufränkisch og Merlot.

Weingut Muenzenrieder holder til i den lille by Apetlon i Seewinkel området ved Neusiedlersee Nationalpark i Østrig, et område som i øvrigt er kendt for de mange saltsøer.

Og i byen Apetlon finder der to vinhuse med navnet Muenzenrieder, nemlig det store moderne Weingut PMC Münzenrieder, som drives af brødrene Peter und Christoph Münzenrieder samt dette, lidt mindre Weingut Muenzenrieder, som drives af far og søn, Johann og Johannes Münzenrieder.

Gennem naturlige dyrkningsmetoder, udbyttebegrænsning og kontrolleret kælderarbejde, frembringer far og søn kraftfulde vine af regional karakter og stor intensitet.

Vingården har i alt 22 hektar vinmarker, og 60% af markerne er tilplantet med de hvide sorter Chardonnay, Riesling, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc, Traminer, Muscat og 40% med de røde sorter Zweigelt, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Gamay, Merlot og Pinot Noir.

Der laves et pænt stort sortiment af frugtige og friske hvidvine, og herudover også en række elegante rødvine med intens duft af røde bær. Mange af husets røde vin lagres på barriques. Vingården producerer samlet hvert år omkring 250.000 flasker vin.

Der produceres også en række søde vine hos Weingut Muenzenrieder, bl.a. Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Disse har ideelle vækstbetingelser der, da området er begunstiget af den tilstødende sø Neusiedl og talrige små moser i området, hvilke tjener som varme reservoirer, der giver rigelige mængder af fugtig luft, hvorved druerne nemt bliver angrebet med Botrytis, den ædle råddenskab. Omkring 10% af produktionen er søde vine.

Druerne til dette lille blend Heideboden Reserve kommer fra Ried Neubruch. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke, maceration på 14 dage efterfulgt af 12 måneder lagring på barriques.

Næsen er præget af dyb eg, blomster, kanel, blæk, blyant, sød appelsinskal og kirsebær. I munden en vis friskhed og samtidig pæn sødme med peber og kanel, føjelige tanniner og rustikke røde bær. Ikke på højde med husets Blaufränkisch, men en easygoing bællevin.

Forhandles bl.a. af Vinotheket, hvor sådan en fætter koster 98 kr.

Rating 4/7