Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Schwarzer Adler ligger i den lille by Vogtsburg-Oberbergen i vinområdet Kaiserstuhl, tæt på Rhinen og tæt på Freiburg. Det har en helt speciel form, da det er en keglestubformet udslukt vulkan, hvor vinmarkerne ligger på terrasser på de stejle sider.
Frem for nogen formåede Franz Keller at sætte fokus på området, og han gik ind for, at vinene skulle gære, gære helt ud, så de blev tørre. Hans søn Fritz har konsekvent ført denne linje videre.
Vingården er i dag på 57 hektar og udover vinbruget og en flot butik med vinsalg, så berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har 1 Michelin stjerne og en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.
I den tyske vinbibel Eichelmann har Franz Keller i 2010 fået prisen for den bedste rødvinskollektion og får samtidig 5 stjerner i den højeste klasse, der benævnes “Weltklasse”.
Vinen her imponerer i den grad, og overgår langt mine forventninger. Duften er ren animalsk med masser af kostald. Den minder på mange mådet om Beckers røde spätburgundere, og det er jo lidt af en anbefaling. Smagen er også meget elegant med blødhed, eg, krydderier og silke, mens eftersmagen måske er knap så lang. Men et flot glas vin er det bestemt.
Hustruen var helt vild med vinen og tøvede ikke med at kalde det, den bedste vin, hun nogensinde havde smagt. Måske var hun bare tørstig? Så langt vil jeg nu ikke gå, men en rigtig dejlig overraskelse af en vin.
Prisen ligger på 143 kr. hos Jysk Vin. Hans Peter var nu heller ikke sen til at anbefale denne, da jeg spurgte til tysk pinot.
Jeg vil gerne anbefale denne vin, det har den fortjent.
Tredje Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.
Kommunen Flagey-Echezeaux har to Grand cru marker. Echezeaux er med sine 30 hektar langt den største. Det er (derfor) samtidig et af de mest populære jordstykker med pt. hele 80 forskellige ejere.
Tid til aftenens første grand cru og fra huset Maison Ambroise. Bertrand Ambroise er en af de nyere stjerner i Bourgogne. Han startede i 1987 og og har siden udviklet sig med kanonfart.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.
Uhhhhhhmmmmmmm, hvor er denne næste bourgogne bare god. Vi er i Nuits-Saint-Georges, som er den eneste kommune i Côte de Nuits, som ikke emmer af en masse umiddelbare stjerneproducenter på samme måde, som det er tilfældet i Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée.
Næste bourgogne er fra området Gevrey-Chambertin i Bourgogne. Marken Le Champertin har navngivet appellationen, som er en af Bourgognes sværvægtere. Vinene her har stor substans. De er maskuline, mørk i farve og ikke mindst mørk i duften.
Næste bourgogne kommer fra et lille domaine i Morey-Saint-Denis, Domaine Hubert Lignier, som laver vine af fremragende kvalitet selv i vanskelige år. Vinene er derfor uhyre efterspurgte og svære at få fat i.
Torsdag, vinsmagning med vine fra et af verdens bedste vinområder, nemlig Bourgogne! Området som – når det er bedst – kan betage og drage folk til at betale ustyrlige summer for en flaske af denne eliksir, men som desværre for mange bliver et skuffende bekendtskab.
Fra lørdagens Mollydooker ræs var det måske også retfærdigt lige at beskrive denne “Blue Eyed Boy” fra “Down Under”. Det er en voldsom sag, som Sarah & Sparky Marquis har fået lavet.