Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2007 Weingut Kirsten, Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken, Mosel, Tyskland

Fredag uden Spätburgunder …. hvad er den af? Konen insisterede på lidt hvidvin, så i stedet for Spätburgunder blev det lidt Riesling … men dog fortsat tysk. Tysk Riesling.

Det elsker vi bestemt, og vinen blev denne Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken fra Weingut Kirsten, som holder til i den lille Moselby Klüsserath i Bernkastel området.

Den i dag 52-årige Bernhard Kirsten overtog i slutningen af 1980’erne det lille familiebrug, som dengang var et traditionelt landbrug, kvæg, vin og frugthave. Landbruget er nu væk, og i dag har familien 12 hektar vinmarker og 6 hektar med frugthave.

De ejer vinmarkerne Köwericher Laurentiuslay, Pölicher Held, Longuicher Maximiner Herrenberg og Klüsserather Bruderschaft.

Ud over vinfremstillingen har de derfor også en anseelig produktion af spiritus og har specialiseret sig i sekt til glæde for andre småbønder, der ikke selv har faciliteterne hertil.

Allerede i 1993 nedsatte han udbyttet til 30 hl/hektar, hvilket blev anset for galmandsværk, da det var meget normalt at høste mindst 80 hl/hektar. Endnu tidligere eksperimenterede han med brugen af eg, hvor han sværger til træ fra Vogeserne. Han traf sin kone Inge, da han studerede i Californien, og hun arbejder i dag med samme iver og gode humør i deres fælles projekt.

Man dyrker hovedsageligt Riesling, men har desuden 5% beplantet med Weißburgunder og Spätburgunder, men sidstnævnte bruges alene til de mousserende vine. Siden 2011 har Weingut Kirsten været et biodynamisk vinbrug.

Denne vin er opkaldt efter Bernhard Kirstens hustru Inge von Geldern, som hjælper manden i vinhuset. Jeg har tidligere mødt Inge til én af Jysk Vins flotte efterårssmagninger, så vi bringer da lige igen et foto af Inge von Geldern:

Inge von Geldern
Vinen har også navnet Pur … hvad det betyder, må henstå i det uvisse. Jeg har ikke funder ud af det. Den er fra 2007 er har fortsat en af de gamle etiketter. Det er en Spätlese, som har fået lov til at gære helt ud, og ellers har jeg ikke mange supplerende oplysninger om vinen.

Farven skal vi først lige dvæle ved … meget gul, man fristes næsten til at sige pis-gul, men det må man ikke. Sjovt nok var det også tilfældet med husets Herzstück Riesling, som jeg smagte for et par måneder siden. Duftmæssigt har denne lidt ældre Riesling modne … næsten overmodne æbler, abrikos, let vingummi, røg. Meget indsmigrende duft … sådan kraftfuld, kold, intens og virkelig indbydende.

Smagsmæssigt en lidt moden vin, let oxyderet med mineraler, syre … men en lidt varm syre. Der er også lidt sødme og den efterlader generelt et varmt udtryk. Mangler lidt dybde … virker en anelse flad, men er ellers ganske charmerende. Måske alderen trykker en smule, men det har vi jo kun respekt for. Altså alder.

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 139 kr.

Rating 4/7  

2008 Tenimenti Luigi d’Alessandro, Cortona Syrah, Toscana, Italien

Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.

I øvrigt er byen Cortona bl.a. kendt fra bogen og filmen Et hus i Toscana af forfatteren Frances Mayes. Bogen er fra 1996 og handler om købet, istandsættelsen og livet i det gamle, faldefærdige … men charmerende hus Casa Bramasole i Toscana. Samtidig er bogen fyldt med en masse opskrifter på italienske retter.

Her hedder ejendommen imidlertid Manzano, og den blev starten på vingården Tenimenti Luigi d’Alessandro, da d’Alessandro-familien flyttede fra Rom og købte ejendommen med dens 100 hektar jord i 1967. Dengang var markerne tilplantet med de for Toscana så klassiske druesorter Trebbiano og Sangiovese.

Dette ændrede sig, da man i 1988 ansatte den berømte italienske ønolog Attilio Scienza. Han bemærkede, at det tørre og meget varme klima, der omgav vingården, kombineret med den sandede og lerede jordbund, var yderst velegnet til plantning af andre druer end de gængse italienske sorter.

Attilio Scienza begyndte sammen med Massimo d’Alessandro at eksperimentere på 5 hektar for at kunne bestemme kvaliteten af området. Det tog fire år med mikrovinfremstilling, plantning af sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Mourvedre, samt omhyggelig undersøgelse af jorden og klimaet før valget faldt endeligt på Syrah. Takket være Syrahs særlige akklimatisering til den tørre jord i Cortona blev resultatet fremragende med et stærkt præg af karakteristike jord.

Tenimenti Luigi d’Alessandro plantede herefter i årene 1993-2002 yderligere 40 hektar Syrah stokke med en høj plantetæthed på 8.000 planter pr. hektar.

Tenimenti Luigi d’Alessandro har siden opnået stor international anerkendelse for deres Syrah – især for topvinen Il Bosco – og det har trukket store producenter som Antinori og Ruffino til området, hvor de også er begyndt at plante Syrah. I 1999 opnåede Cortona-området sin egen D.O.C. status.

Jagten på kvalitet har været den drivende kraft og efter 20 års eksperimenteren fortsætter Tenimenti Luigi d’Alessandro med at investere i kvaliteten af sine vine med stor omhu. I en periode har vingården også haft hjælp og rådgivning fra ønologen og vinmageren Danny Schuster, der bl.a. har arbejdet på store vingårde som Tenuta dell’Ornellaia og Robert Mondavis Opus One.

I dag er Tenimenti Luigi d’Alessandros Syrah vine autentiske lokale vine, og topvinene Il Bosco og Migliara er produceret af udvalgte druer af højeste kvalitet. Begge vine er i dag pejlemærke for den kvalitet, som man stæber efter blandt alle italienske Syrah-vine.

Cortona er husets basisvin. Druerne til denne vin kommer, dels fra vingårdens yngste vinstokke, dels fra most, der blev frasorteret, da man lavede den endelige blanding af husets topvin Il Bosco. Fremstillet traditionelt med 8 måneders lagring på 2-3 år gamle egetræsfade.

Duftmæssigt våde fade, syrlig, grønne noter, balsamico, hvid peber, blomsterstøv og meget stram italiensk. Smagen lidt af samme skuffe … forestil dig den italienske stramhed kombineret med Syrah druens kant og peber … svært foreneligt. I hvert fald i dette tilfælde. Der er egentlig okay fylde … sådan lidt solbær og varme, men derudover er smagen grøn, syrlig med grapefrugt og tørhed. Der er lidt krydderier, som også driller lidt i ganen, og helt godt bliver det aldrig. Ikke lige min type vin.

Købt hos Park Wine, pris 129 kr.

Rating 3/7  

 

2010 Bodegas Izadi, Reserva, Rioja, Spanien

Weekenden bød også på vin … og endda Rioja igen, nemlig en Reserva fra Bodegas Izadi, som ligger ved byen Villabuena de Álava, som ligger i Rioja Alavesa.

Bodegas Izadi er grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón sammen med nogle venner. De valgte at lægge vinhuset i Villabuena de Álava, hvor de byggede et moderne og innovativt vinhus, så der kunne produceres vine af høj kvalitet og med sin helt egen stil.

Gonzalos havde inden etableringen arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen, og hans kendskab til denne branche gjorde, at Izadi hurtigt blev én af de mest velanskrevne vine indenfor de gastronomiske kredse.

I år 2000 trådte Gonzalos søn Lalo Antón ind i foretagendet … og så begyndte de ellers at udvide aktiviteterne med projekter som Finca Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Vetus i Toro og Orben i Rioja. Og alle vinhuse blev samlet under navnet Grupo Artevino, fortsat med Lalo og Gonzalo Antón ved roret.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om et par af vinene fra henholdsvis Finca Villacreces og Vetus her på bloggen … begge meget flotte vine.

Izadi driver i alt 178 hektar vinmarker i tre områder i Rioja Alavesa, nemlig Samaniego, Abalos og La Puebla de Labaraca, men hovedparten er via samarbejdsaftaler med lokale vinbønder, idet Izadi selv kun ejer 70 hektar ud af de 178 hektar vinmarker.

Denne Reserva er selvfølgelig lavet på 100% Tempranillo fra gamle stokke i et ret højt beliggende marker i Rioja Alavesa. Vinen har modnet 16 måneder på små egetræsfade og efterfølgende 20 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen i denne årgang har netop fået 92 point hos Parker, som skriver om vinen; “It boasts a dense purple color as well as a big, sweet perfume of cassis, vanillin, graphite and forest floor. Full-bodied and ripe with terrific texture, purity and palate presence. This wine can be drunk now or cellared for 5-10 years, possibly longer”.

Vinens storesøster, en Reserva El Regalo i årgang 2007 blev i øvrigt serveret ved kroningen af Felipe VI som den nye spanske konge. Den officielle ceremoni fandt sted i Royal Palace og der var mere end 2.000 kongelige gæster til festen, så Izadi er dermed også officiel kongelig hofleverandør.

Duftmæssigt er første indtryk, at vinen er lidt spicy. Herudover har jeg noteret solbær, blåbær, gamle piber, egetræ, røg, vanilje, blæk og blyanter samt godt med tørhed. Lover godt. Smagen har god syre, fin frugt … let peber og grønne toner. Eftersmagen er ganske habil, måske med lidt bitterhed til sidst … en bitterhed, som man måske godt kunne ønske sig en tand blidere, men samlet efterlader vinen et ganske flot indtryk … sådan.

Forhandles af Bichel Vine, men har ikke fundet en pris på vinen.

Rating 4,5/7  

2010 Seis Quintas Martúe, Reserva, Douro, Portugal

Som sædvanlig er jeg lidt bagefter med opdateringerne … så denne vin er fra jobbet sidste tirsdag … en portugiser, en Reserva fra vinhuset Seis Quintas Martue, som ligger i byen Torre de Moncorvo i det nordlige Portugal. Jeg har tidligere smagt vinen Dois Vales fra samme hus … og den var jeg mildest talt ikke særlig vild med … sølle 1 Thumbs Up … eller vel nærmere en Thumbs Down.

Vingården Seis Quintas Martúe består reelt af 3 vinhuse, nemlig husene Seis Quintas, Martúe Pago Campo de La Guardia samt Viñedos de Nieva. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1990 af Fausto González, som er hovedaktionær i selskabet, formand, direktør og vinmager. Han søgte i to år efter de bedste vinmarker , før han fandt dem fem kilometer fra det kendte vinhus Quinta Vale Meao i den øverste isolerede del af Douro.

Det var ejendommen Campo Martuela, og her producerede Fausto de første vine under navnet Martúe.

Det er et område, som ligger totalt afsides … som Vinspecialisten skriver; Seis Quintas ligger ved verdens ende – eller næsten! Flyv til Porto og tag derfra en af verdens smukkeste togture til Douroflodens udspring. Eller flyv til Madrid, kør tre timer gennem Spanien til den portugisiske grænse, og slut turen af med en times sejlads på Douro. Så er man endelig fremme ved Seis Quintas.

Det er Portugals nye hotspot … hvert fald rent vinmæssigt, idet flere af de store huse også er ved at etablere sig her, bl.a. – Prats & Symington, som det måske mest prestigefyldte.

Martúe Pago Campo de La Guardia ejer i alt 81 hektar vinmarker, fordelt med 30 hektar på ejendommen Campo Martuela og 51 hektar på ejendommen El Casar. Seis Quintas Martúe har 65 hektar vinmarker i Alto Douro, mens der til Viñedos de Nieva hører 56 hektar marker. I øvrigt betyder Seis Quintas “seks vingårde” … og referer til, at vinhuset består af 6 vingårde.

Det hele er dog i dag samlet i en topmoderne vingård, state of the art, bygget i 2011. Vinmarkerne ligger i terrasser udgravet i bjergsiden med op til 400 meter i højdeforskel. Jorden i Douro indeholder “xisto” eller skifer, som giver et mineral udtryk i vinene og gør dem både anderledes og meget værdsat.

Denne Reserva er produceret på en selektion af druer fra ejendommens bedste parceller. Vinen er lavet på 60% Touriga Nacional, 35% Tinta Roriz og 5% Touriga Franca.

I forhold til den almindelige udgave har man i Reserva-udgaven øget indholdet af Touriga National – en drue, der regnes for at være Dourodalens mest kvalitative druesort, og som samtidig er kendetegnet ved at give et ekstremt lille udbytte af en meget tæt, aromatisk most. Grundet druens høje indhold af tanniner lægges vinen på nye franske medium toastede egetræsfade i 14 måneder. Dette får tanninerne til at polymisere, hvilket giver en mere afrundet og imødekommende vin. Tappes ufiltreret.

I næsen er der solbær, kirsebær, mynte, eucalyptus, krydderier, tørre buske, blæk og en smule røgede toner. I munden dejlig tørhed, sødme og samtidig frisk og frugtrig. En elegant tone i vinen, hvor syren, tanninerne og frugten er i god balance. Måske en anelse tynd i det, men – som sagt – en fin balance.

Købt i Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 4/7  

2009 Bodegas Numanthia, Termanthia, Toro, Spanien

Afslutning med manér … kultvin og ikonvin. Over 1.000 kr. for en vin fra Toro. Er det sindssygt eller giver det mening? Vi er tilbage hos Bodegas Numanthia i Toro, og deres absolutte topvin, som er denne Termanthia … en rent Tempranillo kraftværk. Sammen med Pintia er Termanthia nok noget af det ypperste fra Toro.

For kommentarerne om Bodegas Numanthia henviser jeg til de tidligere blogindlæg, nemlig ved vinene Termes og Numanthia, som vi også smagte til byggemødet. I stedet vil jeg i dette indlæg blot koncentrere mig om denne Termanthia.

Icon of the Toro appellation. Den Kult-Blockbuster Termanthia aus der Bodega Numanthia. Termanthia is the pinnacle (højdepunktet) of Tinta de Toro. Termanthia er den ultimative topvin fra Bodegas Numanthia.

Robert Parker skrev om 2004 årgangen af Termanthia; Hvis du har en sjæl, så sælg den til djævelen for et par flasker af denne ekstraordinære væske.

Lovpriserne om vinen er mange. Dette er blot nogle af de mærkater, som der er sat på denne vin.

Vinen er som nævnt på Tinta de Toro (Tempranillo), der er høstet fra ca. 120 år gamle upodede prephylloxera vinstokke, der vokser på en lille parcel på 4,7 hektar på Teso de los Carriles ved den fjerntliggende by Argujillo i 850 meters højde.

Der er 3 meter mellem planterne således, at der ikke skal kæmpes så hårdt om fugten i de ekstremt varme og tørre sommermåneder, og med kun 1.100-1.200 vinstokke pr. hektar, så er høstudbyttet fra denne mark det laveste i kommerciel vinproduktion … ikke blot i Toro, men i hele Spanien.

Druerne plukkes i små 7 kilo kasser og køres indenfor to timer de 26 kilometer ned til vingården i Valdefinjas, hvor de afstilkes og gæres i 10 dage i 1 lodretstående 2.000 liters fad og 5 lodretstående 500 liters egefade. Alle 10 dage behandles vinen med “pisado” (fodtrampning i den gærende most) 2 gange dagligt.

Vinen får en dobbelte barrique lagring. Først omstikkes vinen til 100% nye franske fade, hvor den modner i 8 måneder med to omstikninger undervejs. Herefter omstikkes vinen til endnu et sæt 100 % nye franske fade, hvor den – efter yderligere 12 måneders modning – tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.

Vinmager er – som på husets øvrige vine – Manuel Louzada. Der laves 3.000 flasker af denne top vin hvert år.

Termanthia 2004 fik de magiske 100 point af Parker … og det er måske dét, som smitter af på prisen. Ellers er de højeste Parker ratings givet for 2007 årgangen, som fik 97 point, mens Wine Spectator gav 2007’eren mere beskedne 93 point. Derimod gav Wine Spectator 2002’eren og 2004’eren 96 point. Parker gav 2006’eren 96 point, men der gav Wine Spectator 95 point.

2009’eren her har både Parker, Wine Enthusiast og Guia Penin givet 95 point. Nå, men hvem siger også, at de er klogere end os? Nok point, lad os gå til smagningen af vinen og spørgsmålet; Er det sindssygt eller giver det mening?

Duftmæssigt lidt af et kraftværk med power, blæk, trøffel, toast, sorte bær, tranebær, blåbær, blommer, figner, kakao, egefade, røg, blomster og lakrids. Godt med nuancer med andre ord. I munden også godt med kraft, fløjl og cremet, fyldig og rund med solbær, lidt krydderier og en smule mineralitet, som virkelig klæder vinen … men fortsat meget ung, hvilket mærkes på tanninerne, som snerrer og bider dig lidt i haserne og en anelse eg, som med tiden vil blive dæmpet. Det er power og godt … men skal nok ha’ lidt flere år i kælderen … efter min vurdering.

Så svaret på spørgsmålet må være, ja … det er en fremragende vin. Om vinen holder til prisen? Tja, pris er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Havde jeg pengene, så ville jeg måske vælge en Bonneau, Barolo eller Bourgogne … men fedt, at Flemming havde valgt denne.

Købt hos Supervin, hvor prisen er 1.050 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen ved 1 flaske 1.150 kr.

Rating 6/7  

2010 Bodegas López Cristobal, Selección, Ribero del Duero, Spanien

Næstsidste vin til byggemødet blev atter en vin fra Ribero del Duero … uhmmm, og igen en vin fra Bodegas López Cristobal, nemlig denne Selección, som vel nærmest kan betegnes som en “storesøster” til Bagús, som jeg skrev og roste voldsomt i ét af de forrige blogindlæg.

Den er en overbygning på enkeltmarksvinen Bagús, og druerne kommer fra de absolut bedste plot på de bedste af vinmarkerne. Der hvor druerne har den absolut bedste kvalitet. På disse plot udvælges de 2 bedste drueklaser fra hver stok. Druerne plukkes og sorteres i hånden. Det er selvfølgelig 100% Tempranillo.

Høstudbyttet er så lille som 4-6 hektoliter pr. hektar, hvilket er extremt lidt. En understregning af, hvor selektiv Galo Lopez er med denne topvin. Den bliver kun produceret i de år, hvor kvalieten er høj nok, og er foreløbig kun produceret i 2003, 2004, 2005, 2009 og nu 2010.

Vinen får ca. 14 måneder på nye fade. Det helt specielle er, at der anvendes 3 gange helt nye fade på de 14 måneder. Vinen lagres først på et nyt fad, hvorefter den omhældes til et nyt fad igen – ialt 3 gange. Det er en hård behandling, men det lykkedes Galo Lopez at få fadet flot intregreret i vinen. I 2010 årgangen er der produceret 2.800 flasker af vinen.

Duftmæssigt virker vinen ældre end kilometertælleren, og der er lidt oxyderede noter, rosiner, alder, spidskommen, søde krydderier og vinen virker en anelse indelukket med lidt Bordeauxagtig muldjord. Smagen er cremet, fyldig og præget af røde bær, krydderier og varme. Jeg er ikke oppe at ringe på samme måde som med lillesøsteren, men sådan er vi jo alle lidt forskellige. Det er dog unægtelig godt håndværk og dejlig vin.

Købt hos Supervin, pris 320 kr. ved køb af 6 stk,, og 469,95 kr. ved køb af en enkelte flaske.

Rating 5/7  

2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien

Videre i den spanske Vuelta … igen til Rioja, hvor vi finder vinhuset Tritium, eller helt nøjagtigt Bodegas y Viñedos Tritium. Vinhuset ligger i byen Cenicero, ikke langt fra Ebro-floden … ja og dermed ikke langt fra et af aftenens tidligere vinhuse, nemlig Bodegas Lagunilla.

Bodegas y Viñedos Tritium drives af de tre herrer Francisco Rubio Martín, Javier Fernández Salinas og Alejandro Campo Zangróniz. Vingården tilhørte oprindelig Francisco Rubio Martín, og hans oldefar grundlagde oprindeligt vingården for over 100 år siden. De ældste vinstokke fra 1903 er plantet af Franciscos oldefar.

Efter i alle årene at have solgt både alle gårdens druer og oliven til andre lokale bodegas, så besluttede man i 2003 at ændre på dette og i stedet satse på selv at lave moderne vine samt extra virgin olive oil af høj kvalitet.

De kaldte vinhuset for Tritium, som stammer fra det latinske navn Tricio, som var en landsby i oldtiden, som var kendt som et center for sundhed.

Ejerskabet af Bodegas y Viñedos Tritium ligger i dag hos DGA Wines, som udover Tritium også ejer de andre spanske vinhuse Sigilum, LGBT og Enopión.

Bodegas y Viñedos Tritium har samlet 30 hektar vinmarker på forskellige parceller på begge siden af Ebro-floden, placeret på solrige bakker og med jord af forskellige teksturer som sand, ler og sten. Vinmarkerne ligger i Cenicero (hjertet af Rioja Alta). Disse gamle vinmarker er mellem 90 og 111 år gammel. Pleje af disse vinmarker er en meget integreret økologisk landbrug proces.

Her har én af husets to Premium vine. De ene er lavet på ren Graciano, men denne El Largo 4 Variedades – som navnet indikerer – er lavet på fire druesorter, nemlig 55% Tempranillo, 15% Garnacha, 15% Graciano og 15% Mazuelo. Vinen har lagret på nye franske 500 liter egetræsfade i 23 måneder.

Duftmæssigt er her kirsebær … næsten syrlige kirsebær, godt med frugt og syrlighed … mineraler og sten, gazebind, våde svampe med kridt … lidt atypisk Rioja. Smagen er stram med kirsebær, meget frugt og derudover alkohol, men slet ikke på en dårlig måde. Der er grønne blade, tanniner … virkelig en elegant, stærk og syrlig vin, som slet ikke minder ret meget om det gamle Rioja … og jeg kan sgu virkelig godt li’ vinen. Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 440 kr. ved 6 flasker, og 499 kr. ved køb af en enkelt. Det er sgu også betalt … og til den dyre side.

Rating 5,5/7 

2011 Bodegas López Cristobal, Bagús, Ribera del Duero, Spanien

Én af mine favoritter til byggemødet blev vinen Bagús fra vinhuset Bodegas López Cristobal, som holder til tæt ved byen Roa de Duero i Ribera del Duero. Hvad kan jeg sige … har nok altid haft et svagt punkt for vinene fra Ribera del Duero, selvom der laves fabelagtig vin i mange andre områder i Spanien.

Bodegas López Cristobal er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderen ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Man have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at DO Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde. Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han og hustruen Lola Cristobal ind på ejendommen og startede med at producere egne vine.

Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola. Og senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristobal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero, opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig primært Tempranillo, eller “Tinta del País”, som den kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og Albillo.

Bagús er husets enkeltmarksvin fra marken Pago de Manvirgo. Vinstokkene er over 85 år gamle, ekstremt lille udbytte med 4 hektoliter pr. hektar, og druerne håndplukket og sorteret. Vinen lagrer 14 måneder på nye fade, efterfulgt af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt beskedne 3.000 flasker af vinen.

Bagús 2009 blev kåret til Spaniens bedste vin på Spaniens største internationale vinmesse Zarcillo Awards, som vinder af The Great Gold Zarcillo. The Zarcillo Awards er verdens 5. største vinmesse, når man ser på antallet af testede vine fra hele verden. De 50 kasser der kom til Danmark var udsolgt på under 18 timer. Her har vi dog vinen i en nyere årgang 2011.

Og i næsen godt med mørke godter, blommer, sorte kirsebær, kaffe, chokolade, søde krydderier, uhmmmm. Smagen er rund, fyldig, blød med blommer, lakrids, tørhed og god balance med power og fint greb med syre og godt med tanniner. Skøn vin, som jeg gerne vil smage igen.

Købt hos Supervin, pris 270 kr. ved køb af 6 stk,, og 359,95 kr. ved køb af en enkelte flaske.

Rating 5,5/7  

2010 Bodegas Numanthia, Termes, Toro, Spanien

Igen et smut til Toro og Bodegas Numanthia … men denne gang med vinen Termes, ren Tempranillo og fra vinstokke med en alder på mellem 30 og 50 år. Og det er stokke, som får godt med sol i et barsk klima.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro er det primært Tempranillo, som dyrkes … og her kaldes druen også Tinto del Toro.

Druerne bliver dyrket under næsten ørkenlignende tilstande, hvor man konstant bevæger sig på grænsen til det umulige. Den eneste grund til man overhovedet kan dyrke druer under disse forhold er et lag ler, langt under vinmarkerne. Dette lerlag fungerer som et reservoir, der allernådigst uddeler lige akkurat væde nok til at sikre vinstokkenes overlevelse.

Om sommeren er dagene varme og nætterne kolde, med daglige temperaturforskelle på over 20°C. Vinteren er hård, brutal og kold. Stokkene bliver hvert år klippet kraftigt ned, så der kun efterlades en ubetydelig knold. Resultatet af den utroligt hårde medfart, druerne får, er intet mindre end fantastisk.

Frugten er intens og de små hårdføre druer bidrager med kraftige tanniner, der ligger grundlaget til nogle langtlevende vine, med et næsten ufatteligt stort potentiale.

Numanthia har samlet 23,3 hektar vinmarker, som dog er spredt rundt om på 16 forskellige små parceller.

Som nævnt er Termes 100% Tempranillo, Vinen er gæret i rustfrit stål med daglige overpumpninger og”cap-punching” og efterfølgende med maceration på 21 dage, lagret 16 måneder på 1 år gamle franske Bordeaux fade, og herefter 4 måneder i flaske inden frigivelse. Der laves årligt 110.000 flasker af vinen.

Efter Dominio de Eguren solgte vingården i 2008 til LVMH Group, så er det i dag Manuel Louzada, som er ansvarlig vinmager på Numanthia, og står bag denne Termes i årgangen 2010. Manuel har en fortid hos Bodegas Chandon, Terrazas de los Andes og Cheval des Andes i Argentina.

Duftmæssigt er her godt med de klassiske spanske dufte med kirsebær, mørke bør, blommer, lidt blomster og lidt grønt, vanilje, lakrids, mørk chokolade og godt med krydderier. I smagen er der friske bær, blæk, engelsk lakrids, Gajol, krydderier samt syre og tanniner, som virkelig er godt integreret og samlet giver en flot, flot vin.

Købt hos Supervin, pris 195 kr. ved køb af 6 stk., og 249,95 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 4,5/7  

2005 Bodegas Muga, Torre Muga, Rioja, Spanien

Næste vin var også fra Bodegas Muga … nemlig intet mindre end husets absolutte topvin Torre Muga, hvor stilen er mere moderne. Ja, jeg troede egentlig, at dette var topvinen på Muga, og prisen på 595 kr. kunne også indikere dette faktum, men der findes faktisk en vin på Muga, som er et niveau højere, nemlig vinen Aro, som koster omkring 1.000 kr.

Vinen er lavet af brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende.

Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Hos Muga er man gået imod de gængse direktiver, idet topvinene Torre Muga og Aro hverken er Reserva eller Gran Reserva vine. Muga lavede nemlig et mindre, privat oprør mod de tidligere ret lange påbudte lagringstider, da de lancerede topvinen Torre Muga i årgang 1991.

Den var noget så usædvanligt som en Rioja topvin, der hverken var Reserva eller Gran Reserva, men bare sig selv – dog lavet af de traditionelle druesorter Tempranillo, Mazuelo og Graciano. Den lagrede også på fad – op til 24 måneder – men det var noget, familien bestemte selv, for den havde kun sin egen lov at følge.

Alligevel scorede den både toppriser og toppoints, og det var noget, der fik sat skred i den lokale debat om lagring.

Her i årgang 2005 er vinen på 75% Tempranillo, 15% Mazuelo og 10% Graciano. Vinen har fået 24 måneders fadlagring, hvoraf de første 18 måneder er på nye franske egetræsfade. Herefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er vi ovre i de mørke bær, solbær, blommer  og så ellers godt med sødme, vanilje, egefade, lidt blæk, kaffe og krydderier … egentlig ganske frisk og slet ikke typisk Rioja. Skal jeg jo sige, da jeg heller ikke gættede denne vin.

Smagen er endda lettere end duften, for her er der kirsebær, endda syrlige kirsebær, stramhed og bitterhed …  godt med tanniner, som sætter sig på fortænderne. Fornemmer også lidt mineraler i smagen. Flot vin … no doubt about that.

Købt hos Supervin, pris 595 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen 699 kr.

Rating 5,5/7