Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Douro, Portugal

2013 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Duero, PortugalQuinta do Vale Meão Tinto er Vale Meãos topvin og regnes i dag for en af Portugals absolut bedste rødvine … og den havde Steffen taget med som hans skud nummer 2.

Det er en vin, som jeg har smagt et par gange tidligere, men det er imidlertid oftest den billigere lillesøster Meandro Tinto, som jeg har smagt fra vinhuset. Sidst var det tilbage i august 2019, hvor jeg også skrev mere om selve vinhuset, så det vil jeg undlade denne gang og blot kigge nærmere på denne 2013 Quinta do Vale Meão Tinto.

I denne årgang 2013 er vinen lavet på 60% Touriga Nacional, 30% Touriga Franca, 5% Tinta Barroca og 5% Tinta Roriz. Druerne er fra de ældste vinstokke på markerne Vale Grande, Cabeço das Pulgas, Casa das Máquinas, Três encostas og Poente da Viola.

Efter at være blevet knust køles druerne ned og fodtrædes i 4 timer i lagares aka store granitkar . Efter fodtrædningen overføres mosten til små temperaturstyrede rustfrie ståltanke, hvor gæringen finder sted. Hver druesort vinificeres for sig. Al vinen lagres efterfølgende på 225 liter barriques, hvoraf 80% er nye.

Næsen er mørk og masser af dybde, noget tobak, vild skovbund, masser af fad, lidt søde krydderier, spidskommen, blæk, dyb kælder, hospital, kanel, papkasser, tjære, engelsk lakrids, mentol … en meget kødfuld, kompleks og powerfuld aroma med rene fitnessmuskler, for det er egentlig ikke en fed aroma, bare stor og koncentreret.

I munden er det lidt samme historie … powerfuld og smagfuld, en meget moden frugt, blommer, brombær, virkelig stor tørhed, peber, tørre tanniner, godt med peber, tobak, chokolade, violer og man kan endda næsten smage skovbunden. Selvom det er en 2013’er, smager vinen fortsat meget ung, men det smager dælme også godt. Det bliver 5,5 fede houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 579 kr., mens prisen er 490 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 Gut Oggau, Joschuari, Burgenland, Østrig

2014 Gut Oggau, Joschuari, Burgenland, ØstrigJeg havde sjovt nok også taget lidt østrigsk vin med, så det blev dermed 3. østrigske vin i streg. Denne gang ikke på Sankt Laurent, men Blaufränkisch … en anden af Østrigs nationaldruer, og det var vinen Joschuari fra vinhuset Gut Oggau.

Gut Oggau er ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Denne Joshuari er den voksne generation af vinene fra Gut Oggau. Søn af Metchild og Bertholdi, lavet på 100% Blaufränkisch, der er gæret på 500 og 1200 liter træfade med 3 ugers maceration og efterfølgende lagring 18 måneder på 500 liter egefade.

For pokker, hvor det dufter af vildskab … en tobaksdåse stillet ovenpå en mødding, viser klart et biodynamisk ansigt lagt i de rigtige folder, en mørk animalsk frugt, boysenbær, brombær, blåbær, sorte kirsebær, meget maskulin og potent med stor tørhed, en håndfuld Polo pebermynte pastiller, svag reduktiv med en vis modenhed. fadnoter, juleagtige aromaer samt tulipaner.

Smagen er …  zenblød med frisk, saftig og intens frugt, masser af tanniner og garvesyre, hold da op, den udtørrer munden som var det italienske Nebbiolo, blot meget mere saftigt. Det er oss’ stram, tæt og powerfuld vin, som giver dig masser af bærsmag … mørke bær, bitterhed og crazy lang eftersmag.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Weingut Allram, Gaisberg Sankt Laurent Reserve, Kamptal, Østrig

2013 Weingut Allram, Gaisberg Sankt Laurent Reserve, Kamptal, ØstrigDa jeg sidst smagte vin fra Weingut Allram, så blev jeg mega skuffet. Det er snart 8 år siden og vinen var en Grüner Veltliner. Nu er jeg begejstret over en Gaisberg Sankt Laurent Reserve fra Allram … den smager langt bedre.

Weingut Allram ligger i hjertet af Kamptal i en villa i jugendstil midt i den lille landsby Straß i Straßertale og drives af Haas-Allram-familien. Siden 1992 har vingården været drevet af Erich Haas og Michaela Haas-Allram, som overtog driften fra Michaelas far Walter Allram, som fortsat hjælper til på vingården.

Derudover får de også i dag af næste generation, nemlig deres 2 børn Lorenz og Magdalena. Det er Lorenz, der siden 2015 har stået for produktionen, mens søsteren Magdalena hjælper til og pendler mellem studierne på universitetet samt arbejdet på vingården.

Weingut Allram har samlet 31 hektar vinmarker, og de bedste marker er klart Erste Lage markerne Heiligenstein, Gaisberg og Renner … men derudover også Wechselberg og Hasel.

Vingården har stor moderne kælderanlæg i tre etagers højde, således der er plads til de gamle egefade, den traditionelle vinpresse samt selvfølgelig et moderne showroom. Derudover drives der et mindre B&B med 4 værelser.

Denne Gaisberg Sankt Laurent Reserve er lavet med druer fra Erste Lage marken Gaisberg, som ligger lige ved siden af Heiligenstein med sine stenterrasser. De to nabomarker har næsten helt samme jordbundsforhold med skifer og gnejs. Allram dyrker deres Sankt Laurent vinstokke på den nederste del af Gaisberg.

Vinen er lavet med traditionel fermentering, gæring og derefter hviler vinen så på skallerne en uge efter gæringen er afsluttet. Den malolaktiske gæring sker på barriques, hvor vinen lagrer omkring 6 måneder inden aftapning på flaske.

Næsen er fed … flæsk, bacon, lidt mælkede noter, sødme, søde kirsebær, blåbær, brombær, blæk, røg, vanilje, kanel, chokolade og generelt masser af hvalpefedt, voldsom på fadpræget med eg og vanilje … de har måske endda trådt lidt for meget på speederen.

Smagen er let nøddet og man smager næsten de sødbrændte fade, virkelig opulent og ekstraheret med tonsvis af kirsebær og blommer. Det er en meget sød Sankt Laurent, men også ganske læskende, masser af smag og bestemt en rigtig god Sankt Laurent vin.

Forhandles herhjemme bl.a. af ExcluWine, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigSidst jeg – for et par år siden – drak en vin fra den dygtige unge vinmager Hannes Schuster på Weingut Rosi Schuster, der var det på Sankt Laurent. Det er det også denne gang … en 2013 Zagersdorf Sankt Laurent.

Hannes holder til ved byen St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn. Den unge winzer overtog selv driften af vinhuset i 2004 fra sine forældre, som havde grundlagt vingården i 1979. Da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er meget ydmyg … nærmest på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug. Markerne ligger spredt på små parceller rundt om byerne Sankt Margarethen, Rust og Zagersdorf. Jordbunden er stærkt varierende på parcellerne med både tung lerjord, sandsten, gruset sandjord og kalksten, mens alle vinstokkenes er gamle … flere endda over 60 år gamle.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

At Hannes Schuster også tages meget seriøst blandt kollegerne, er siden 2006 blevet understreget af et prestigefyldt partnerskab med Østrigs ubetinget mest berømte rødvinsproducent Roland Velich fra vinhuset Moric.

Roland og Hannes producerer under Morics etiket vinen Jagini fra 3 hektar med urgamle Blaufränkisch vinstokke, fra St. Margarethen. Hannes dyrker druerne, og Roland vinificerer vinen.

Schuster vandt allerede i 2011 Gaul & Millaus pris Østrigs bedste rødvin for hans 2009 Blaufränkisch Rusterberg.

Denne Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druer, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, alle dyrket 100% økologisk. Vinen er vinificeret i 500 liters egefade med vild spontangæring og efterfølgende 18 måneders lagring på samme egefade. Der er under 1 gram restsukker i vinen pr. liter.

Uha … motherfucker for en lækker duft, dyb aromatisk med lidt flæsk og duft af hospital, hæfteplaster, kamfer, asfalt, virkelig ret maskulin med mørke, friske, sorte kirsebær, peber, mentol, æter, blomstersæbe, meget tæt og mineralsk i udtrykket, men med luft i glasset bliver aromaerne mere luftige, lette og syrlige med en parfumeret blomsterlethed.

Smagen er utrolig mineralsk, jern, sten, masser af ren, sort frugt, blåbær, sorte kirsebær … og det smager voldsomt godt. Der er en syrlig bolsjesyre/-sødme, frugtrig læskende, meget kompleks og vinen nærmest smelter i munden med salte mineraler, smukke fløjlsagtige tanniner samt en virkelig lang finish.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 360 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

2018 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2018 Dominio del Àguila, Picaro, Ribera del Duero, SpanienDa jeg for lidt over et år siden smagte en 2014 Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila – helt uhørt en vin på ren Albillo – røg jeg nærmest ned af stolen. Og nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men nu er det imidlertid den røde Picaro del Àguila.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille vinby i Ribera del Duero. Vinhuset er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne.

Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes helt økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre gode vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Det betyder også, at Monzón ikke afstilker eller presser druerne i en vinpresse, men derimod fodtræder sine klaser … naturlig maceration og så efterfølgende gæring, men uden tilsætning af gær og uden kontrolleret temperaturstyring.

Derefter lagrer vinene ekstremt koldt i kalkstenskældre, hvorefter de flaskes uden hverken filtrering eller klaring. Og alle hans vine er reelt field blends med varierende små procentdele Albillo, Bobal, Cariñena, Bruñal og Garnacha.

Det gælder også denne Picaro del Àguila, der er lavet på primært Tempranillo tilsat lidt Albillo, Garnacha og Bobal fra mere end 75 år gamle vinstokke på nordvendte marker i 860 meters højde og med en kalkholdig undergrund. Som sagt, så fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Vinen har en vild duft, masser af kakao, mælkechokolade, varm, korpulent og sødkrydret med tyngde, blomster, mørke bær, mushy Amaretto kirsebær, kanel, nødder, lidt balsamatiske noter, lakrids og så alligevel en vindluftig friskhed med en lille drilsk syre.

Selvom vinen i næsen er opulent, ødsel og overdådig, så er smagen ultrablød, total cremet og rund som den perfekt cirkel, men selvom der er stor tyngde og masser af mørke bær, så har vinen et let tråd, et lag af friskhed og livlig omend lav syre. Hvor smager det dog godt, der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, Italien

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, ItalienSoave er i mine øjne perlen i Veneto området. En række små producenter laver fremragende hvidvine på specielt Garganega druen … og det er netop sådan en, at vi nu har fået i vinglasset, nemlig vinen Monteseroni fra Filippo Filippi på Cantina Filippi.

Cantina Filippi ligger lige nord for den lille by Castelcerino, og det er omkring 8 kilometer nord for Soave by. Vinhuset hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate, da det drives af den ambitiøse Filippo Filippi og familien. Visco er navnet på moderens familie og vinhuset har da også været i deres eje siden det 12. århundrede.

Det var dog først for omkring 100 år siden, at familien startede produktionen af vin, men det betyder da også, at en del af husets 20 hektar vinmarker har stokke tilbage fra 1950’erne.

Det er Filippi, der er husets drivende kraft … en vildmand, som med urkraft siden 2007 har drevet huset biodynamisk. De 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde med undergrund af vulkansk basaltisk jord og er fordelt på markerne  Castelcerino, Vigne della Brà, Monteseroni, Turbiana og Calprea.

På markerne dyrkes primært Garganega samt Trebbiano du Soave, mens vinene laves alene med druerne naturlige gær, ligesom der slet ikke hverken filtreres eller anvendes svovl … i det hele taget ønsker Filippi at gribe så lidt ind i produktionen som muligt.

Her smager vi altså hans Monteseroni fra marken af samme navn … klart huset varmeste og mest kalkholdige mark i 350 meters højde med 70-80 år gamle stokke. Det er 100% Garganega, som er lavet på rustfrie ståltanke, hvorefter den også lagres på samme sur lie i 10 måneder inden vinen tappes på flaske.

I glasset er vinen meget gul … sådan mørkegul, mens duften er ganske urtet, grøn, animalsk og landlig. Det er sådan lidt en vild duft, syrlig/sur, nærmest overgæret med overmodne æbler, blomster og så masser af urter.

Smagsmæssigt er vinen meget anderledes end duften … virkelig blød, cremet, ultrablødt faktisk, helt zenatigt. Den nærmest smelter i munden. WAUW. Der er masser af overmodne æbler, pærer og hvor er det dog elegant. Mild, smuk, forførende … et zen øjeblik, når den smelter i munden, vildt lækker vin. Far er glad.

Forhandles af Vintro, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2010 Sekthaus Raumland, Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut, Rheinhessen, Tyskland

2010 Sekthaus Raumland, Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut, Rheinhessen, TysklandVor vinaften startede på terrassen hos Jan med et glas af denne Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland, der nærmest er nabo til legendariske Klaus Peter Keller midt i Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen.

Sekthaus Raumland drives af Volker Raumland samt hustruen Heide-Rose. Det er Volker selv, som grundlagde huset i 1984 med det mål udelukkende at lave mousserende vine. Volker kom egentlig først i lære indenfor indenfor handel i Mannheim, men arbejdede derefter hos sine forældre Willi og Hedwig Raumland på deres lille vingård i Bockenheim.

Volker uddannede sig derefter til ønolog og vinmager på vinskolen i Geisenheim. Da han var færdiguddannet i 1984, så stiftede han med base i Flörsheim-Dalsheim Sekthaus Raumland … og lejede sammen med sin hustru Heide-Rose en lille ejendom/villa af den daværende møbelproducent Philipp Merkel med tilhørende 10 hektar vinmarker.

Heide-Rose kommer i øvrigt også selv fra en vinfamilie, nemlig Weingut Wöhrwag i Württemberg. Vinhuset drives af hendes bror Hans-Peter Wöhrwag, som Volker studerede sammen med på Geisenheim.

Volker Raumland har samlet 10 hektar vinmarker, hvor han dyrker Pinot Noir, Chardonnay, Weißburgunder, Riesling samt selvfølgelig lidt Pinot Meunier aka Schwarzriesling.

Markerne ligger ved Flörsheim-Dalsheim og dyrkes økologisk. Hans vine viser masser af kalkstenspræg, som løfter dem op på et andet niveau end hovedparten af verdens mousserende vine.

Udover at lave sine egne vine, så hjælper Volker Raumland også andre top-producenter i Tyskland med deres mousserende vine, og hans erfaring er derfor enormt stor. Dette er en af årsagerne til vingårdens kométagtige fremgang.

Siden primo 2020 har Sekthaus Raumland været medlem af VDP, hvilket dermed gør vinhuset til det første ren VDP Sekthaus i hele Tyskland. For Volker laver alene mousserende vine, herunder altså også denne Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut.

Vinen er selvfølgelig lavet på 100% Pinot Noir, som presses meget let, hvorefter vinificering sker i brugte fade. Derefter flaskes vinen og lagrer hele 8 år inden degorgering. Der er 5,0 gram restsukker pr. liter i vinen.

I næsen absolut aggressiv på boblerne … herligt. Der er nødder, ristede løg, rugbrød og øllebrød, masser af citrus og grønne, umodne æbler, hasselnødder, blomster … virkelig florlet i sine aromaer, frisk og ultra elegant.

Smagen er sprød og crisp, meget små og tætte bobler, som ikke bare hurtigt aftager eller fader. Det er en vitterlig smuk balanceret vin, så kompleks, ren, let og svævende. Den har lette tråd, en berusende fin nærhed, præcision med citronsyre og let grape bitterhed. Det er sgu klart på niveau med gode champagner.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr., men i øjeblikket kan købes til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2016 Weingut Markus Molitor, Pinot Noir Einstern, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Markus Molitor, Pinot Noir Einstern, Mosel, TysklandNogle siger, at Weingut Markus Molitor er Kongen af Mosel, men der er jeg ikke enig. Riesling er nemlig Kongen af Mosel, men Molitor hører bestemt med i flokken af de bedste fortolkere af druen i Mosel. Han er laver også smukke Spätburgunder vine og her smager jeg en af de røde, nemlig Molitors Pinot Noir Einstern, altså med 1 stjerne.

Den gode Markus Molitor har jeg skrevet om tidligere her på bloggen, så her kigger vi i stedet blot nærmere på denne 2016 Pinot Noir Einstern, som normalt laves med druerne fra forskellige marker, nemlig Trarbacher Schlossberg, Brauneberger Mandelgraben samt Graacher Himmelreich.

Vinene med 1 stjerne ligger kvalitetsmæssigt over vinene uden stjerner, og normalt kommer de fleste druer til denne vin fra marken Brauneberger Mandelgraben. I 2016 lavede Molitor imidlertid ingen 1 stjernede vine fra hverken Trarbacher Schlossberg, Brauneberger Klostergarten eller Graacher Himmelreich, så dermed fylder druer fra disse marker mere i 2016 Pinot Noir Einstern end normalt.

Vinen er lavet i Holzfass aka egefade med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen også lagret på Holzfässern … men jeg ka’ ikke se, hvor lang tid vinen er lagret, men vil gætte på pænt lang tid … måske 24 måneder.

Duftmæssigt er det meget rank Spätburgunder med granatæbler, ribs, kirsebær, noter af ungt træ, lige før man tænker harpiks, men det forekommer jo – mig bekendt – ikke i egetræ. Men der er så i stedet måske lidt grafit, grønne noter, meget kølig, urtet stil med enebær, svage fadnoter med både kakao, vanille, lakrids samt karamel … streng, småbitter og stolt.

Smagsmæssigt er det sgu en fornøjelse … igen den friske, lette og ranke side af Spätburgunder. Det er klart meget Mosel syrligt samt en vin i stramme tøjler, hvor pisken svinger henover … galop og så afsted med tæt, stærk, præcis, ren og blækagtige bær. Uanset ens  religiøse Spätburgunder trodsretning, så kan man ikke undgå at blive ganske begejstret for denne Molitor i aftenbønnen.

Herhjemme forhandles Molitor vinene af Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet. I Tyskland koster vinen 19,80€ … svarende til 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Gozzelino Sergio er et lille familiedrevet vinbrug, der ligger et par kilometer øst for den lille by Costigliole d’Asti omkring 13 kilometer syd for Asti. Men derfra smager jeg nu – for nu at sige det ligeud – en røvlækker Barbera d’Asti.

Gozzelino familien har samlet 25 hektar vinmarker, som de har passet siden 1886, men de blev dog først ejere af deres marker i 1914, da det mest af jorden igennem århundreder havde været en del af byens gamle slot Castello di Costigliole d’Asti, som tilhørte greven Marchesi Filippo Asinari, som var politiker og raffineret vinkender.

Castello di Costigliole d’Asti var senere residens for Virginia Elisabetta Luisa Carlotta Antonietta Teresa Maria Oldoini … eller lidt mere mundret kendt som grevinden af Castiglione. Hun var af ægte aristokratisk familie, var klog på politik og blev betragtet som en af ​​århundredets smukkeste kvinder.

Det siges, at hun var Napoleon 3. af Frankrigs elskerinde, men derudover var hun også et kendt motiv i fotograferingens tidlige historie. Nå, men historien om slottet endte med, at det i 1928 blev overtaget af kommunen, men inden havde Gozzelino familien altså fået købt de marker, som de havde passet og plejet i over 28 år.

I dag anvendes Castello di Costigliole d’Asti til en masse forskellige kulturbegivenheder, men huser derudover et nationalt museum for arkitektur og antropologi … og såmænd også en international skole for finere madlavning. Derudover er slottet hvert år også centrum for l´Asta del Barbera … en stor Barbera auktion, som er et stort tilløbsstykke.

Gozzelino familien har deres 25 hektar marker ved Bricco Lu … en lille høj, hvor det siges, at solen skinner mere end på alle de andre marker, men tågen på kølige morgener ligger jo også altid lavt. På markerne dyrker familien både de røde druer Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Brachetto og Grignolino samt de hvide Chardonnay, Cortese og Moscato.

Det er i dag Sergio Gozzelino, som driver vingården med hjælp fra næste generation Lorenzo, der er 5. generation på vingården. De to laver samlet en række forskellige vine … herunder altså denne Barbera d’Asti, som er lavet på 100% Barbera.

Druerne er efter høsten afstilket og så gæret sammen med skallerne. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering lagret på en kombination af stål- og betontanke, men altså helt uden lagring på egefade. Og det kan absolut smages i vinen, som fremgår meget frisk.

Vinen har en virkelig dejlig næse … meget frisk frugt, kirsebær … ja nærmest proppet med friske kirsebær, hindbær, blåbær og blommer, meget landlig og næsten animalsk i udtrykket og jeg fanger også lidt blomsteragtige aromaer.

Smagen er også meget frisk og frejdig med friske og lidt bitre kirsebær, ristede mandler, stram og let syrlig frugt, fin balance, meget svage tanniner, men for pokker hvor har vinen en meget ren, rank og slank smag. Det er vitterlig en frisk Barbera og sgu også en rigtig god én af slagsen, for friskheden og letheden i vinen klæder virkelig Barbera druen.

Forhandles af VinVerden, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7