Vins d’Alsace Joseph Moellinger et Fils ligger på adressen Rue de la 5ème Division Blindée i den smukke by Wettolsheim og det er derfra, at vi smager en 2019 Riesling Grand Cru Pfersigberg.
Vingården drives af Michel Moellinger, som har overtaget gården fra sin familie, som har været vinbønder i generationer. Sammen med sin hustru Isabelle har de 15 hektar vinmarker, der ligger mellem spredt fra Colmar og Eguisheim. På markerne dyrkes traditionelle Alsace druesorter Gewurztraminer, Pinot Gris, Riesling, Muscat, Pinot Noir, Pinot Blanc og Sylvaner.
De bedste marker er Grand Cru markerne Hengst, Steingrubler og Pfersigberg. I kælderen anvender Michael både gamle træfade ved siden af imponerende højteknologiske tanke i rustfrit stål.
Denne Riesling Grand Cru Pfersigberg er en af disse vine … hvor druerne vælges med hånden i oktober, når de er fuldt modne og sættes forsigtigt gennem en pneumatisk presse for at udtrække det bedste ud af druerne.
Gæringen varer derefter 3 uger med termoregulering, for at vinen skal bevare alle aromaer af druer. Vinen efterlades endelig på bæren indtil udgangen af februar på egetræsfade. Den har 3,.8 gram restsukker pr. liter.
Ved første snif starter duft lidt neutral … men med mere luft i glasset bliver den langt mere eksplosiv. Den har en lidt sødkrydret side med nødder, grillet eller kandiseret citron og lemon, røg og salt. Med lidt luft i glasset åbner sluserne bare mere og mere.
I munden har vinen dog mere syre … faktisk lidt skinger syre med citroner, stram lemon bitterhed, men det leveres meget præcist og rent. Igen kommer der disse saltede mineraler. Jeg endte på 90 point.
Forhandles af 1’st Choice Wine, hvor en flaske koster 145 kr.