Michel Lafarge er én af de gamle mænd i Bourgogne. Han fyldte sidste år 86 år og har produceret ikke mindre end 65 årgange på sin vingård i Volnay, og en af disse årgange er 2007 … og dermed også denne Volnay Vendanges Sélectionnées.
Vinhuset er grundlagt af Michels tip-tipoldefar tilbage i 1800-tallet og deres vinkælder stammer endda tilbage fra 1300-tallet. Michel Lafarge overtog driften efter hans far i 1949 og har siden gjort vinhuset ganske berømt.
Michel har altid drevet domænet fuldstændig gammeldags uden brug af pesticider, kemikalier, sprøjtegifte eller andet. De var de første vinbønder i Bourgogne til at bruge økologisk gødning. Siden 1995 har vinhuset endda været drevet biodynamisk, hvilket blev certificeret i 2000.
I kælderen arbejder man generelt med en meget lav andel nye fade og der omstikkes relativt sjældent, hvilket kan gøre vinene en smule rustikke i deres ungdom. I dag er der dog flere og flere topproducenter i Bourgogne, som benytter sig af netop denne metode, da det står klart, at man således får vine som ældes med en utrolig ynde og optimalt bevaret elegant frugt.
Siden 1978 har sønnen Frédéric også taget del i driften og har siden 2011 stået for produktionen, dog fortsat med hjælp fra den gamle. Og næste generation er også allerede klar i kulissen, idet Michels barnebarn Clothilde også er interesseret i vin og at hjælpe til på vingården.
Domaine Michel Lafarge har samlet 12 hektar vinmarker i Bourgogne, ligeligt fordelt mellem Premier Cru marker, Villages og almindelige regionale marker. Denne Volnay Vendages Selectionées er ikke en Premier Cru, men en blading af druer fra hans bedste vinmarker. Hans topvine regnes for at være Volnay 1er Cru Clos des Chenes, Volnay 1er Cru Mitans og Beaune 1er Cru Aigrots.
Volnay Vendanges Sélectionnées kommer fra vinstokke, som er mellem 40-80 år gamle, og er lavet med kølig gæring og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Ved lagringen bruges der kun 15% ny eg og lagringen er normalt 18 måneder.
I næsen virkelig grønne noter, hindbær, ribs, tranebær, rå champignon og østershatte … men ellers ganske neutral. I munden utrolig syrlig, grøn med mineraler, sten, skifer … men ellers fuldstændig lukket og uden kompleksitet, charme eller den mindske animalske noter. Bare sådan med stramme tanniner, grøn og syrlig.
Selvom den kommer fra bedste skuffe … så er det lige dét, som den gør … skuffer. Havde sat næsen op efter en oplevelse i stil med 2005’eren Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret tidligere på ugen. Men her er vi desværre lysår fra. Og sikke en forskel på Bourgogne. Ikke at den smager dårligt … bestemt ikke … men blot ganske ordinær, lukket og syrlig.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Købt hos Bichel Vine, hvor prisen var 410 kr. Det er den langtfra værd.
Rating 3/7 
En tradition er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. Og proceduren med, at værten starter vore vinaftener med at skænke et glas hvidvin, er gentaget år efter år i vores lille vinklub og dermed pr. definition en tradition.
Bernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.
Vinpusheren sluttede den eksklusive smagning med sidste tema; stald, læder, hængt kød og hvorfor gnavne gamle mænd ved bedst, hvor stor Brunello skulle møde stor Hermitage … og det kunne vel kun ende med et kæmpe brag?
Den anden duellant i den nervepirrende kamp Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister var denne Brunello di Montalcino Pelagrilli fra det toskanske vinhus Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.
Efter den velspillende kvartet af ultrapræcise, skarptslebne og forskelligartede Pinot Noir vine, så blev klaviatur nodepapiret skiftet helt ud. Nu skulle melodien have en anden lyd … nemlig med et nyt tema; en pind i øret – lidt om krigen mellem traditionalister og modernister.
Det var denne burgundiske Clos de la Roche Grand Cru fra Domaine Pierre Amiot & Fils som blev Walter Hansels banemand i mødet mellem den nye og gamle verden. Dermed er vi her i den gamle verden … klassisk og dyr Grand Cru Bourgogne.
Med overskriften; sol eller syre – den nye verden møder den gamle og hvor dyre er Bourgogne Dollars? var der også lagt op til kamp mellem de næste to Pinot Noir, hvor denne californiske Pinot Noir Cuvée Estate fra Walter Hansel Winery ligeledes måtte i ringen mod burgundisk sværvægt i Grand Cru form.
Selvom det selvfølgelig ærgrer mit gamle røde Spätburgunder-indfiltrerede og tyskpumpende Mercedes Benz hjerte, så blev det denne Beaune 1. Cru Les Avaux fra vinhuset Mongeard-Mugneret, som løb med sejren i tvekampen mellem frankisk og fransk Pinot Noir.
Med den herlige overskrift; Pinot Noirs fortid, fremtid og hvorfor alder betyder noget kastede Vinpusheren denne Schlossberg Spätburgunder GG fra Benedikt Baltes’ Weingut Stadt Klingenberg ind i en rigtig spændende tvekamp mod en ældre Bourgogne.