Den næste vin fra Vejrhøj Vingård var også mousserende eller i hvert fald perlende, da den heller ikke er lavet efter den traditionelle metode … det er en 2022 Penning.
Den er en vin, hvor kulsyren er tilsat, hvilket giver en blid og lidt perlende effekt.
Vinen er lavet på de to druer Phönix og Muscaris. Phönix er jeg ikke tidligere stødt på, mens jeg har smagt Muscaris én gang tidligere … og der var det endda i et blend med æbler, for det var nemlig hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård.
Muscaris er en hvid druesort, der – som Solaris – er udviklet af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i 1987. Det er endda faktisk en krydsning mellem Muskateller og Solaris.
Phönix druen er også en hvid druesort og stammer også fra Tyskland, da den er udviklet af Dr. Gerhardt Alleweldt i 1964 ved Geilweilerhof Institut for Drueavl i Siebeldingen og er en krydsning mellem sorten Bacchus og hybriddruen Villard Blanc.
Druen dyrkes i små mængder i Belgien og Storbritannien, mens der i Tyskland findes beskedne 48 hektar vinmarker med druer … primært i Rheinhessen, Nahe og Pfalz.
Vinen her har navnet Penning, som oprindelig var den dominerende valuta i det norske møntsystem. Den blev indført år 995 med præg af de norske konger og var den første og ældste valuta i Norge. Den forblev som mønt indtil 1513, hvor møntsystemet blev tilpasset Sverige og Norge.
I næsen er vinen lidt landlig, bondsk … faktisk meget indbydende, hvor frugten er noget grøn pære, æbler og stikkelbær, men man også i næsen mærker en god og fin syrestruktur. Der er også nogle lette, milde og smågrønne noter, mandler og let sødme.
Smagen er ikke vildt boblende … nærmere mere perlende og proppen skulle da også have lidt hjælp af en proptrækker for at komme op … men charmerende med brug af ficelage aka snor til at sikre korkproppen. Den lille perlende smag suppleret med en svag sødme, gør vinen dejlig saftig og læskende, selvom der også er god syre med både citroner og let lemon bitterhed, der giver stamhed samt friskhed. Det er absolut godkendt, så 89 point.
Købt på Vejrhøj Vingård, hvor en flaske koster 160 kr.
Jeg startede smagningen af vinene fra Vejrhøj Vingård med denne 2019 Daler … en mousserende vin lavet på druesorten Hibernal og efter den traditionelle metode med andengæring på flaske.
Med næste vin skal vi til den lille by Arruda dos Vinhos nord for Lissabon i regionen Lisboa … det er nemlig huset Quinta de São Sebastião, som jeg nu smager en 2021 SyTN Reserva fra.
Vi skal igen til Piemonte, for næste vin i glasset er denne 2021 Barbera d’Asti Cà Nova fra vinhuset Viotti Vini, der drives af Viotti familien.
Vi skal for en stund retur til Winzerweg i Achkarren i Kaiserstuhl, hvor vi for foden af ikoniske Schlossberg finder Weingut Michel og derfra smager vi nu deres Spätburgunder Alte Reben 2021.
Den næste vin fra det piemontiske vinhus Cantine Povero blev så deres Barbaresco Batù, som jeg også smagte i en årgang 2019.
Nu skal vi et smut til Piemonte, for i Cisterna d’Asti omkring 15 kilometer nord for Alba finder vi Cantine Povero, hvorfra vi nu skal smage to Nebbiolo vine og starter med denne 2019 Barolo Priore.
I Domaine Henri de Villamont trekløveret var den sidste bourgognevin en rødvin … en 2017 Savigny-lès-Beaune Le Village fra husets lille monopolmark.
Den næste vin i trekløveret af burgundiske vine fra Domaine Henri de Villamont blev så denne 2019 Pouilly-Fuissé Grumes d’Or.