Én af byggemødet store vine var – i min optik – denne 2009 Barolo Gavarini Chiniera fra Elio Grasso. Jeg har smagt vinen tidligere, bl.a. i årgang 2006, og jeg har smagt mange vine fra denne ekseptionelle gode Barolo producent, herunder også husets topvine Barolo Runcut et par gange. Hmmmmm, nice.
Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.
Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.
Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.
Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.
I dag drives vingården og de i alt 18 ´hektar vinmarker fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca. De får hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug.
I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.
Vinmarken Chiniera er på 3 hektar og der høstes hvert år druer til ca. 14.000 flasker. Markens gennemsnitsalder er godt 20 år. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slovensk eg.
Druerne til denne vin kommer fra vinmarken Chiniera. Marken er på 3 hektar og der høstes hvert år druer til ca. 14.000 flasker. Stokkenes gennemsnitsalder er 20 år. Høsten foregår normalt i den anden uge i oktober. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der også sker på stål, modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg.
Duftmæssigt ribs, kirsebær, tranebær, mynte, gazebind, grønne buske, let parfumeret, blomster og mineralitet. Meget indbydende … ganske meget indbydende. Smagen er let, elegant, frisk … der er godt med tanniner og mange lag af smagsindtryk. Der er jord og krydderier, der er stikkelsbær og kirsebær, der er knust sten, mineralitet og blomster. Meget fin og delikat struktur og meget lang eftersmag. Det er bare dejlig vin. Måske endnu en smule for ung … men slet ikke barnemord … selvom den måske endda vil blive bedre med årene.
Købt hos Jysk Vin, pris 475 kr.
Igen en vin fra Spier Wines i 21 Gables serie … denne gang rød og på den sydafrikanske nationaldrue Pinotage, skabt i 1925 af professor Abraham Izak Perold via en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Nu har jeg lige skrevet en del om vingården, så det vil jeg skåne jer for.
Aftenens anden overraskelse … tyrkisk vin … ja og endda god tyrkisk vin. Den havde jeg ikke lige set komme. Ej heller gættet. Vinen hedder Vodina, er lavet på Cabernet Sauvignon, Syrah samt Merlot og kommer fra vinhuset med det (mærkeligt nok) tyrkisk klingende navn Yazgan Şarapçılık.
Næste vin i rækken … også en Bordeaux … og den fik jeg sørme også gættet. Det er en Margaux Cru Bourgeois fra Château Deyrem-Valentin, et vinslot som er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge.
Næste rødvin til byggemødet var en Bordeaux … den havde jeg spot on, og denne Bordeaux Supérieur kommer fra vinslottet Château de Ribebon, som ligger nær byen Pessac ved floden Dordogne i det smukt bakkede landskab i det østlige Bordeaux.
Med næste vin var jeg mere sikker i min sag … helt klart en Riesling, men landet fik jeg sgu ikke gættet, for vinen kommer nemlig fra Slovenien. Den var svær. Har tidligere smagt både slovensk og kroatisk vin … men det har alle gangene været ganske forfærdelig, men det er denne vin ingenlunde … tværtimod.
Lørdag stod på byggemøde, og vi indledte løjerne … læs de mange vine … med denne hvidvin, en 21 Gables Chenin Blanc fra det store sydafrikanske vinfirma Spier Wines.
I byen Castiglione Falletto – lidt sydvest for Alba by – finder vi kooperativet med navnet Cantina Terre del Barolo Cooperativa Tra Produttori, og de står bag denne Langhe Nebbiolo, som blev nydt på Jespers terrasse forleden. Og bevæbnet med et par smagsnoter, ja så hermed lidt om vinen og kooperativet.
Ja, jeg ved godt, at det ikke er fredag, men derfor kan man vel godt nyde et godt glas Spätburgunder? Og det er just præcis, hvad dette er … et godt glas Spätburgunder. Vi er nemlig hos Weingut Dr. Heger i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området, og vinen er hans Mimus Spätburgunder.
Når den gode – og særdeles rige – Bernard Magrez vil drikke rosévin fra Côtes de Provence, så kan han vælge mellem vine fra hans 3 slotte i dette område, nemlig Douce vie, Château La Gueiranne eller Château des Muraires, og netop fra sidstnævnte kommer denne rosévin, som vi her smager i en årgang 2012.