Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

Vinanmeldelser

2011 Edoardo Miroglio, Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

2011 Edoardo Miroglio, Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienDet er ikke lang tid siden, at jeg smagte den mousserende Blanc de Blancs Brut på Metodo Classico fra vinhuset Edoardo Miroglio. Den var god … men denne Brut 2011 er bare endnu bedre!

Det er 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Der er – som med foregående vin fra huset – ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie, mens den derudover er lagret lang tid på flaske … for vinen er første degorgeret i april 2018 eller næsten 7 år efter høsten.

Sammenligningen med rigtig champagne er nærliggende … både produktionen med den lange lagring, men i næsen afslører vinen allerede imponerende raceren kvalitet med en meget kompleks, lækker og imponerende aroma. Det er abrikos, pærer, lidt nødder, gæret dej, revet lemonskal og lidt mulle kælder. Det dufter bare rigtigt godt.

Men det smager altså også godt, blød og cremet mousserende vin med en fin og let bitterhed, markant syre og alligevel er det en moden, tilgængelig og meget smagfuld vin. Den balancerer også fint mellem tørhed og en svag sødme, som dog øges en tak for meget med mere varme i glasset, så server den endelig koldt. Men for pokker, dette er klart bedre end mange champagner.

Og så kan man samtidig frydes af prisen … det får du ikke mange vintage champagner til.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Domaine Digioia-Royer, Chambolle-Musigny 1. Cru, Bourgogne, Frankrig

2016 Domaine Digioia-Royer, Chambolle-Musigny 1. Cru, Bourgogne, FrankrigJeg smagte endnu en vin hos Michel Digioia fra Domaine Digioia-Royer … og tror egentlig, at det reelt er samme vin, blot i årgang 2016 og nu med 1. Cru tilføjet, men uden en markangivelse. Det er vist en smule unormalt, idet man vel helst vil lave 1. Cru vine som enkeltmarksvine?

Den skulle  – ifølge vinmageren selv – være lavet på samme måde som foregående vin, altså ved, at klaserne afstilkes 100%, hvorefter druerne knuses og så ligger med skindkontakt i 15 dage førend presning og gæring. Efter endt fermentering og en malolaktisk gæring lagrer vinen 16 måneder på egefade, heraf 25% nye fade.

Næsen virker langt mørkere og har langt mere tyngde, end jeg normalt vil forvente af en Chambolle-Musigny. Der er et pænt aftryk fra egefadene, Der er blomster, kirsebær, brombær og lidt mineraler, men slet ikke så feminin, som man kunne ønske.

Smagen er dog meget blød og rund. Du begynder at mærke potentialet i vinen og klare Pinot Noir kvaliteter … virkelig satans blød med runde og silkeagtige tanniner, blød finish og det smager faktisk rigtigt godt, selvom vinen fortsat er ganske ung endnu.

Det er H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten som er importør, men prisen på denne flaske kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Domaine Digioia-Royer, Chambolle-Musigny, Bourgogne, Frankrig

2010 Domaine Digioia-Royer, Chambolle-Musigny, Bourgogne, FrankrigVed næste bord traf jeg vinbonden Michel Digioia fra Domaine Digioia-Royer, der ligger i den lille landsby Chambolle-Musigny og jeg skulle første smage noget helt specielt … en ældre 2010 Chambolle-Musigny, selvom det i min bog ikke er specielt gammel for en god bourgognevin.

Domaine Digioia-Royer er oprindelig grundlagt i 1930’erne af Victor Moretti, men blev i 1982 overtaget af datteren Geneviève Royer-Moretti. Siden 1999 har det dog været hendes svigersøn Michel Digioia, der som 3. generation nu driver vingården.

Der var oprindelig kun laves ganske lidt vin på vingården, idet de fleste druer fra høsten blev solgt til andre producenter, men det ændrede Michel i 2003 og startede med at producere og sælge vinene selv under navnet Domaine Digiola-Royer.

Siden er der købt yderligere vinmarker … arealet er øget fra 2,5 hektar til i dag 7 hektar og Michel er også startet med at eksportere vinene, således omtrent halvdelen af den årlige produktion i dag sælges til andre lade.

Det er fortsat en ganske lille produktion, og Michel Digioia overvejer da også at udvide endnu mere. Men det skal ikke ske for enhver pris, for hvis ikke der er tid og plads til at nusse om hver eneste vinstok, så bliver produktet ikke i den høje kategori, som Michel ønsker sig.

Størstedelen af domainets 7 hektar vinmarker er beliggende enten i Chambolle-Musigny eller lige uden for, og det var først, da man i 2011 købte jord i Nuits-Saint-Georges, at man bevægede sig lidt væk fra landsbyen.

Domainet er ikke certificeret økologisk. Det skyldes dog alene Michels manglende kommercielle indsigt, da der i dag hverken bruges pesticider eller herbicider. En forandring som Michel satte i værk straks efter, at han havde overtaget ansvaret for vinmarkerne.

Stilen er rustik og meget klassisk, men med et stort fokus på terrioren og Pinot Noirs udtryk. Der bruges kun fade med en vis skepsis, og til domainets bedste vine, oftest kun brugte fade.

Denne almindelige Chambolle-Musigny er lavet ved, at klaserne afstilkes 100%, hvorefter druerne knuses, ligger med skindkontakt i 15 dage førend presning og gæring. Efter endt fermentering og en malolaktisk gæring lagrer vinen 16 måneder på egefade, heraf 25% nye fade.

Selvom vinen ikke har vild høj alder, så er der faktisk godt med modenhed over duften, som er lidt mulle med gamle gardiner, toast, en lys og moden frugt, måske endda lidt kandiseret i frugten, men jeg ved ikke, om jeg vil sige, at vinen har ældet med ynde.

I munden er det også moden frugt, og det kan jeg egentlig godt lide. Det er lyse bær, lidt lakrids, tanninerne okay polerede og der er også en vis tyngde over vinen … elegant uden at imponere, men lang eftersmag og samlet en dejlig oplevelse.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 535 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Sylvain Pataille, Marsannay Les Longeroies, Bourgogne, Frankrig

2017 Sylvain Pataille, Marsannay Les Longeroies, Bourgogne, FrankrigSelvom Sylvain Pataille ikke selv var med til den store Winmakers Fair, så fik jeg selvfølgelig også smagt én af hans røde bourgogner, og det blev denne Marsannay Les Longeroies.

Vinen er selvfølgelig ren Pinot Noir fra en enkelt parcel, nemlig på marken Les Longeroies, hvor jorden består af hvid kalk og kalksten, mens vinstokkene er omkring 60-80 år gamle. Der er samtidig 100% biodynamiske og hælder i retning af naturvin. Han er fuldstændig hands-off i sin produktion. Ingen gærfløde, ingen enzymer, ingen chaptalisering og ingen syrejustering.

Kun den rene gærede most, eventuelt understøttet af lidt fad i de absolut bedste årgange og Pataille bruger næsten ingen svovl i vinene. Denne gæres spontant ud på rustfrie ståltanke ved 32 grader, inden de overføres lagring 15-18 måneder sur lie på egetræsfade, hvoraf 30-35% er nye fade.

Og vinen har en lækker og meget spændende næse, dufter virkelig godt, lidt svævende og med klare aftryk fra egefadene, bl.a. en smule kanel. Frugten er hindbær, kirsebær, brombær … måske en kende til den mørkere side, men så har den en fræk syre, som spiller, driller og samtidig gør vinen meget levende i næsen, lidt grønne noter, men slet ikke vildt.

Vinen virker – overraskende – meget drikkeklar lige nu trods den unge alder. Frisk syre, lidt blomster, men sammenlagt en meget klar og direkte smag. Mangler måske endnu lidt mere kompleksitet, men – come on – vinen er da alt, alt for ung endnu … men det lover godt.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 David Moreau, Santenay Rouge 1. Cru Clos des Rousseau, Bourgogne, Frankrig

2016 David Moreau, Santenay Rouge 1. Cru Clos des Rousseau, Bourgogne, FrankrigJeg skulle selvfølgelig også lige smage en af David Moreaus røde bourgogner, for det er vel de vine, som spiller hovedrollen i området. Det blev denne Santenay Rouge 1. Cru Clos des Rousseau … for hvorfor ikke bare nøjes med at smage fra den øverste hylde i vinhuset?

Clos des Mouches marken er egentlig først tilplantet i 1964 og havde i mange, mange år været opgivet … ja faktisk siden den store phylloxera katastrofe. Det skyldes formentlig, at der blæser en kølig vind gennem marken, og det har tidligere gjort det svært at opnå fuld modenhed af druerne. I dag er dette dog ændret … dels pga. klimaændringer, men også en større efterspørgsel efter vine i mere kølig stil.

Vinen er lavet ved, at druerne delvist afstilkes inden de knuses og ligger i en kold premaceration i en begrænset periode, afhængig af hvordan vinen – ved daglige smagninger – udvikler sig. Derefter sker den alkoholiske gæring alene på druernes naturlige gærceller og der foretages pigage i den første del af denne gæring.

Netop fordi pigagen foretages i den første del af gæringen, så sker der kun et yderst begrænset udtræk af farve og tanniner. Herefter gennemgår vinen den malolaktiske gæring og lagrer så 17 måneder på barriques, heraf 25-30% nye fade.

I næsen er vinen total burgundisk med masser af grønne noter, lethed, lyse bær, ribs, kirsebær, lyse blommer. masser en ung eg, røg og i det hele taget virker vinen voldsom ung, spændstig og frisk. Måske også for ung på nuværende tidspunkt.

Smagen er blød, præcis med en markant og flot syre, lidt aggressiv i syren, afbarkede grene, masser af bitterhed, ribs, granatæbler, saltlakrids samt en monsterlang eftersmag. Men det er næsten barnemord, for vinen er alt, alt for ung endnu med masser af potentiale.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 475 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Kirchgasse Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Kirchgasse Spätburgunder GG, Baden, TysklandJeg var egentlig på vej hjem fra vor lille vinøse sammenkomst, men Gert E mente, at jeg lige skulle nå at smage hans næste vin, selvom konen rev mig i den anden arm. Men heldigvis vandt fornuften … så jeg smagte – igen blindt – vinen, en 2016 Lahrer Kirchgasse Spätburgunder GG fra Weingut Wöhrle. Heldige mig, for den smager bare freaking f…. monstergodt.

Jeg spottede på et mikrosekund, at der var tale om tysk Spätburgunder, og Wöhrle har jeg da også tidligere, smagt og været totalt begejstret over. Men denne Lahrer Kirchgasse Spätburgunder Großes Gewächs er – by far – bedste vin, som jeg har smagt fra vinhuset på Weinbergstraße i Lahr ved Schwarzwald i Baden.

Vinmarken Lahrer Kirchgasse ligger på den nordøstlige side af Lahr og på den lille sydside af Schutterlindenberg bjerget. Marken er stejl og ligger med form som en hestesko med anlagte terrasser med en kalket undergrund med masser af Löß.

Der er dyrket vin på Lahrer Kirchgasse i mange, mange hundrede år og de første spor af vindyrkning kan faktisk spores helt tilbage til år 1114. Marken har sit navn efter en gammel sti, som gik fra byen og op til Martinskirchen, så derfor blev kaldt An der Kirchgasse, men altså blot Kirchgasse i dag.

På Wöhrles parcel dyrker de både Grau- og Spätburgunder, og en del af de bedste druer går altså til denne Lahrer Kirchgasse Spätburgunder Großes Gewächs. Og tak for det.

Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på medium ristede barriques, hvoraf 1/3-del fornys hvert år.

Næsen er til at starte med lidt parfumeret, men så sætter kavaleriet ind med flæsk, bacon, sød – ærketysk – animalsk kostald, fad, vanilje, kanel, et affyret heksehyl, røg og bålsted, kirsebær, hindbær, jordbær, rosmarin, lidt olie- og benzindampe, helt æterisk og sindssygt elegant. WAUW i femte potens.

Smagen er virkelig let, luftig og totalt frugtrig, virkelig meget frisk i frugten og klart endnu en ung vin. Men uha, hvor smager det bare tæskelækkert. Alt er soft, let, luftigt og cremet med ribs, kirsebær, lidt hvid peber og krydrede noter. Alt er i balance og det er sgu Spätburgunder drømmevæske af bedste slags, så jeres flittige vinblogger lægger sig fladt ned og overgiver sig totalt.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Fort Ross Vineyard & Winery, Pinot Noir Symposium, Californien, USA

2012 Fort Ross Vineyard & Winery, Pinot Noir Symposium, Californien, USA Mer’ Pinot Noir … Gert E kræsede for os, men denne var langt mere varm, muskuløs og klart oversøisk, nemlig en 2012 Pinot Noir Symposium fra Fort Ross Vineyard & Winery.

Vinhuset er jeg stødt på tidligere, faktisk da jeg smagte en vin på Pinotage fra dem. Fort Ross Vineyard & Winery ligger lidt udenfor den lille by Jenner i Sonoma med kun et par kilometer til havet, omkring 10-15 kilometer nord for Russian River og tæt på det gamle Fort Ross … en russisk/amerikansk bosættelse fra gamle dage.

Det er et bjergrigt område med vinmarker op til 500 meters højde, hvor der er godt med tåge. Husets vinmarker – der er fordelt på 32 forskellige parceller – er nogle af de marker, som ligger tættest på Stillehavet og beliggenheden medvirker til, at klimaet betegnes som et såkaldt cool-climate.

Fort Ross Vineyard & Winery drives af Lester og Linda Schwartz. De mødtes i 1960’erne i Sydafrika, hvor de begge studerede på University of Cape Town. Lester var søn af en advokat og landmand, men studerede geologi, mens Linda var både komponist, pianist og studerede musik. De tilbragte dog deres fritid på lokale restauranter, hvor de smagte nogle af de lokale vine.

Lester endte sine studier med at læse til advokat og Linda fik sin doktorgrad som komponist … og de blev gift i 1967. Knap 9 år senere flyttede parret dog til USA, hvor Lester fik arbejde som advokat i San Francisco, mens Linda studerede kunst.

Imidlertid savnede Lester det landlige liv fra sin barndom, og da parret samtidig havde en drøm om at blive vinavlere, så købte de i 1988 et stort, uberørt areal i det kystnære område ved Jenner med udsigt til Stillehavet.

Der byggede de et stort hus… selv følgelig inspireret af arkitekturen fra Sydafrika, bl.a. med runde, ovale værelser og selvfølgelig opført i træ.  Samtidig begyndte de også at tilplantet noget af jorden og det blev starten på Fort Ross Vineyard & Winery.

Efter flere års eksperimenter konkluderede de, at jorden var meget velegnet til Chardonnay og Pinot Noir. I løbet af de næste 10 år plantede de flere vinstokke, byggede vandreservoir, installerede drypvanding og byggede espaliersystemer til opbinding, så druerne kunne få så meget sol som muligt.

Siden 2009 har Fort Ross Vineyard haft er tæt samarbejde med vinmageren Jeff Pisoni og han har også hjulpet med at lave denne 2012 Pinot Noir Symposium, der – splitte mine bramsejl – slet ikke er Rolf ren, men lavet på 96% Pinot Noir og 4% Pinotage. Hvorfor de stopper 4% anden druemost i, forstår jeg dog ikke.

Druerne håndplukkes i små spande i de kølige timer om natten. Efter yderligere håndsortering sker maceration og fermentering på temperaturstyrede ståltanke med 1-2 daglige omrøringer.

Vinen overføres herefter til franske egefade, hvoraf 25% er nye og lagrer 10-11 måneder. Igennem hele processen holdes de forskellige kloner og parceller adskilt og vinen flaskes ufiltreret.

Frugten i næsen er mørkere end hos den europæiske familie, brombær, blåbær, blommer og samlet set lidt overekstraheret suppleret med præg fra egefade, brændte fade, læder, grafit, lidt mentol, og tørrede blomster. Den er lidt fed og ganske frugtrig.

Smagen har også en smule marmelade gefüll i frugten, tæt og fed solbær, engelsk lakrids, men virkelig flot balanceret. Der er kompakt Pinot Noir og igen meget maskulin i udtrykket. Der er nogle mineraler og jern, som sikrer en vis strenghed.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut J. Neus, Ingelheimer Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, Tyskland

2015 Weingut J. Neus, Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, TysklandWeingut J. Neus’ Pares Spätburgunder Großes Gewächs er lige noget for Danmarks førsteelsker af Spätburgunder … og denne 2015 er på niveau med årgangen tidligere eller måske endda lidt højere. Nu er årgang 2015 jo også freaking god i Tyskland.

Weingut J. Neus holder til i byen Ingelheim i Rheinhessen og er grundlagt i 1881 af Josef Neus. Allerede i det 19. århundrede var vinhuset berømt for store vine på Spätburgunder. Josef Neus udviklede sin egen Pinot Noir klon – Neus-klonen – ved at observere og udvælge de bedste vinstokke i markerne, som han så avlede videre på. Disse gamle vinmarker med Neus klonen består i dag og er kronjuvelerne i vingårdens samling af fantastiske markbesiddelser.

Det er imidlertid ikke Neus familien, som ejer vingården i dag. I 2012 blev den købt af Christian Schmitz fra Mainz. Han har sat sig for at føre vingården tilbage til sin storhedstid og lave Tysklands bedste rødvine.

Og til at hjælpe sig har Christian hyret lederen Lewis Schmitt og vinmageren Julien Meissner. Sammen har de 12 hektar vinmarker, primært på de to Große Lage marker Pares og Horn.

Der dyrker de primært Spätburgunder, men også lidt St. Laurent og Frühburgunder samt en smule grønne druer som Riesling, Silvaner, Weißburgunder  og Chardonnay. Vingården er medlem af VDP, så vinene er opdelt helt klassisk i Gutswein, Ortswein samt Große Lage.

Her smager vinbloggeren igen Weingut J. Neus’ Pares Spätburgunder Großes Gewächs, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Pares, der har sit navn efter den lokale betegnelse for paradis.

Marken ligger på Mainz bjerget ned for Nieder-Ingelheim og er samlet på 9 hektar, men Neus ejer dog ikke hele marken, men druer fra marker danner basis for 3 forskellige vine hos Neus.

Vinen er lavet af de særlige Spätburgunder Neus kloner og lavet med håndkraft med traditionel maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 22 måneder på franske barriques. Großes Gewächs vinene får simpelthen lidt mere kærlighed.

I glasset er vinen lettere grumset, transparent og teglfarvet, men udsender klare røgsignaler om en mørkere, fed og animalsk vin med sødbrændte fade, nødder, vanilje, kanel … uh det dufter godt. Der er en æterisk lethed, modenhed i frugten, lidt mælkede noter og jordbær drikkeyoghurt, violer, gazebind. lidt tjære samt sorte jernbanesveller. WAOW.

Der er godt med garvesyre i smagen … næsten italiensk tør og balsamisk i syren, men frugten også er lidt til den mørkere side, lidt blåbær, som endda virker ganske moden, blød og cremet. Det er en tør vin med masser af jern, krydderier og mineraler. Det smager simpelthen også vildt godt.

Forhandles af Mr. Ruby, men denne er ikke pt. i sortimentet.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2017 Domaine Billard Père et Fils, Beaune 1. Cru Les Chouacheux, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Billard Père et Fils, Beaune 1. Cru Les Chouacheux, Bourgogne, FrankrigPå besøget hos Gert E blev vi også forkælet med masser af god Pinot Noir. Vi startede med en ægte bourgogne … Beaune 1. Cru Les Chouacheux fra Domaine Billard Père et Fils, der ligger ved den lille by La Rochepot i Côte de Beaune.

Vingården drives af Jérôme Billard, som I også kan se på billedet ovenover. Domænet er gået i arv fra far til søn gennem generationer, men det var Jérôme, som – efter overtagelsen af driften – startede med at producere og sælge vinene i eget navn. Før Jérômes overtagelse havde hans far blot solgt druerne til det lokale kooperativ.

Domaine Billard Père et Fils har samlet 12,5 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger under Hautes Cotes de Beaune, men derudover har man også marker i Saint Romain, Saint Aubin 1er Cru, Auxey Duresses og Beaune.

Markerne drives efter økologiske principper, udbyttet holdes lavt med bl.a. kraftig beskæring, alle druer høstes med håndkraft og der anvendes alene druernes naturlige gærceller ved gæring. Der laves årligt 90.000 flaske vin på gården.

Denne Beaune 1. Cru Les Chouacheux er selvfølgelig en enkeltmarksvin, hvor druerne er vinificeret i rustfrie stålkar med 15 dages maceration og pigeage aka fodtrampning. Efterfermentering er vinen lagret 1 år på barriques, heraf 20% nye fade.

Næsen har masser af klassiske burgundiske træk med grønne, afbarkede grene, mælkede noter, blæk, jordbær, kirsebær, peber, kanel, røg, jord og er måske lidt til det kraftige i stilen.

I munden er det blødt og saftigt, smeltende blød, lys frugt, som aer dig på kinden, smyger sig rundt i mundhulen, breder sig og fader blidt ud. Nam. Vinen har en virkelig behagelig tørhed.

Kender ikke til importør eller pris.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Andreas Bender, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Andreas Bender, Pinot Noir, Pfalz, TysklandOn a roll … så vi fortsætter med mer’ af den forførende tyske fredagsdruevæske med denne Pinot Noir fra Weingut Andreas Bender, som holder til i Leiwen i Mosel.

Vinen er dog ikke lavet af druer fra Mosel, men fra Pfalz … men det vender jeg tilbage til. Lad os først se lidt nærmere på Andreas Bender. Han er selv født i Leiwen, hvor hans far arbejdede med podning af vinstokke og solgte stiklinge til de lokale vinbønder. Andreas lavede sin egen vin allerede som 13-årig i sin fars vinkælder og han har således altid vidst, at han skulle være vinproducent.

Familien har da også stolte traditioner som vinbønder i Leiwen og kan spore deres navn helt tilbage til 1700-tallet, så derfor ligger det helt naturligt i blodet, at Andreas også skulle gå den vej.

Andreas Bender er også helt traditionelt uddannet fra Geisenheim og har arbejdet nogle år for producenter i både Tyskland, Frankrig, Italien og USA førend han i 2008 vendte tilbage til Leiwen og startede sit eget projekt med sin families vinmarker.

Banken sagde egentlig nej til ham, da han bad om et lån for at opfylde sin drøm om at blive vinbonde. Men qua hans fars enorme berøringsflade, så endte Andreas alligevel med at låne penge, blot af en flok private investorer. De troede på ham og hans projekt.

Den centrale del af vingården var familiens vingård i Leiwen, hvor Andreas Bender startede med 3,5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Schweicher Annaberg, Kallstadter Saumagen og Klüsserather Bruderschaft.

Men udover de elegante Riesling vine fra Mosel, så producerer han også røde, hvide og rosévine fra druer fra Pfalz. Der har Andreas lavet dyrkningsaftaler med en række vinavlere for yderligere omkring 20 hektar vinmarker.

Vinavlerne dyrker druerne efter Benders specifikationer og anvisninger i løbet af året, så derfor pendler Andreas hele tiden fra Mosel til sin nye kærlighed i Pfalz. Vinene laves dog fortsat i vinkælderen i Leiwen.

Ved produktionen af vinene kombinerer Andras dyderne fra den traditionelle og klassiske vinfremstilling med moderne produktionsmetoder, mens han også selv står markedsføring, hvor han tilstræber et ungt, elegant, klart og moderne udtryk.

Det betyder, at Bender i marken har respekt for terroir, bruger masser af tid hos vinstokkene, passer vinstokkene godt, foretager grøn høst, mens høsten altid sker ved håndkraft og druerne behandles naturligvis blidt.

I vinkælderen anvendes moderne metoder med temperaturstyrede rustfrie ståltanke, koldgæring på druernes naturlig gærceller, mens nogle af vine også modnes i barriques.

En gæring på druernes egen gær kan tage alt fra 3 måneder til to år. Kun gæren ved hvornår den har tænkt sig at blive færdig. Efter endt gæring, tilsættes alle hans Riesling-vine svovl for at undgå malolaktisk gæring.

Omkring Benders vine fra markerne i Mosel er hans filosofi meget anderledes. I stedet for at følge den almindeligt accepterede tyske model, hvor de øverste og normalvis bedste vinmarker vinificeres og tappes til separate vine, så blander Bender druerne fra alle marker i henhold til tre forskellige stilarter, som han selv kalder Dajoar, Paulessen og Hofpäsch.

Andreas er helt sin egen og hader bureaukrati … vil bare have lov at lave vin. Derfor ingen medlemskaber af diverse foreninger, ingen certificeringer, intet der vil kunne henlede opmærksomheden på, at han eksisterer.

De første vine kom på markedet i 2010, og i dag er Bender gældfri, hvilket har givet ham mulighed for at øge sine markarealer i Mosel, således han i dag ejer 15 hektar vinmarker. Det skyldes bl.a. også sin fars mange kontakter. Flere har ringet til Andreas, hvis de fx grundet pension skulle sælge marker, så det har givet adgang til parceller, som man ellers kun kunne drømme om.

Nogle af de tilkøbte parceller er således på den djævelsk stejle terrasseanlagte Leiwener Laurentiuzlay, parceller på Mehringer Blattenberg samt flere parceller på Sweicher Annaberg, som er lidt en glemt mark. Marken er speciel, da den består af rød skifer som Ürziger Würzgarten. Den røde skifer løber faktisk i et bånd mellem de to marker, som passerer gennem byen Wittlich.

I modsætning til mange af bønderne på Würzgarten, som synes rød skifer er bedst til restsødme i Riesling vinene, så synes Andreas, at rød skifer giver en alt for opulent Riesling, til at den kan kapere sødmen, så hans yndlingsudgave er tør.

Men her er det altså ikke Riesling, men en 2016 Pinot Noir, som netop er lavet med opkøbte druer fra vinavlere i Pfalz, men dyrket efter Andreas’ specifikationer.

Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med spontangæring og efter endt fermentering lagret delvis på rustfrie ståltanke og egefade.

Næsen er mere grøn og rustik end foregående, knap så fin … men byder på røg, nelliker, kirsebær, brombær, eg, blæk, mørk chokolade og godt med krydderier. Det er klart en robust og rustik Pinot Noir, hvor de klassiske dyder dog klart fornemmes.

I smagen er det også en krydret Pinot Noir, hvor frugten ikke er lys, men mere ovre i lidt brombær. Smagen er tannisk, grøn og krydret, meget stringent i frugten, lidt hård i filten, maskulin og har faktisk lidt Franken karakter. Den spiller med musklerne, men det er der også behov for engang imellem og samlet en god Pinot Noir.

Sælges på Vivino, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7