Tirsdag bød bl.a. på denne Rhône vin på et Merlot blend, bestående af 55% merlot, 25% syrah, 10% grenache og 10% cabernet sauvignon, hvorfor vinen også er klassificeret som en “Vin de Pays”.
Det er en kraftig fætter (mørk og holder 15%), som man ikke lige gætter Rhône på i første omgang. Både duften og smagen er simpelthen bare anderledes end traditionel Rhône. Der er nogle krydderier, peber, egetræ, kirsebær, abrikos … er bedste bud. Den er ikke så kompleks, men letdrikkelig og nem at gå til.
Ejendommen blev etableret af Christophe Sabons far Aime Sabon i 1973. Man råder i dag over i alt 55 ha., hvoraf 15 ha. er AOC Chateauneuf du Pape. 1 ha. er med grønne druer. Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for druerne Syrah og Merlot. Jordbunden har aflejringer af grus. Vinen har lagret på egefade i 12 mdr. og af disse er 30% nye.
Pris 89 kr. hos Jysk Vin.
Pauls anden vin var fransk og fra Côtes du Roussillon og et vinhus, som hedder Domaine Mas Becha.
Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Jeg havde taget en flasken fra mesteren med, og havde glædet mig afsindigt til denne vin. Det er sørme gudedrik, når det er bedst. Klart en Rhone næse, men den er så klassisk og klar i udtrykket, at man må bøje sig. Ungdommelig stram, og flot balance, det er sgu stort. Jeg er bare vild med den, wauw wauw og wauw !!!
Første gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.
Dejlig solmoden vin, som fik tankerne hen på noget oversøisk, men det var aldeles vildskud. Solen skinner jo også over Rhône, og det er dette et godt bevis på. En god og drikkevenlig vin, som er lavet på gamle stokke. Fin vin.
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
For pokker, der blev vi snydt. En vin fra Israel, men det smager sgu da helt godt det her. Et klart bevis for, at Israel godt kan lave god vin. Syrah’en var måske tydelig nok, men gættene på landet … langt fra.