2012 Union Wine Company, Kings Ridge Pinot Noir, Oregon, USA

Det er ikke mange uger siden, at jeg sidst smagte Pinot Noir fra Oregon … og sidste weekend smagte jeg en anden flaske af den herlige eliksir fra Oregon, nemlig denne Kings Ridge Pinot Noir fra vinhuset Union Wine Company, som holder til tæt ved byen Tualatin i Willamette Valley … en 15-20 kilometer syd for Portland.

Union Wine Company er grundlagt i 2005 af Ryan Michael Harms. Han havde nogle år forinden flyttet til Oregon, og havde arbejdet hos flere vinhuse, inden han selv grundlagde Union Wine Company. Han ville ikke acceptere, at vine lavet i Oregon skulle være dyre, så én af grundtankerne hos Union Wine Company er produktion af kvalitetsvine til menneskepenge.

JP Caldcleugh er ansat vinmager og hjælper Ryan med produktionen. JP havde inden skiftet til Union Wine Company arbejdet 12 år på førende vingårde i Californien, Australien og New Zealand.

Ryan Michal Harms driver udover Union Wine Company også vinhuset Christopher Michael Wines sammen med hans bror Eric Christopher Harms.

I begge vinhuse produceres vinene med druer købt fra vinbønder rundt om i Oregon, og hos Union Wine Company betyder det en produktion af 3 forskellige serier af vine, nemlig først vinen Underwood, som laves i en Pinot Noir og Pinot Gris udgave … og de sælges både på flaske og dåse.

Topvinen hedder Alchemist og laves i 2 udgaver på henholdsvis Chardonnay og Pinot Noir. Og så er der denne Kings Ridge, som laves i 3 udgaver, nemlig Pinot Gris, Riesling og Pinot Noir. Og det er lige præcis den sidste vi her har fat i … nemlig i årgangen 2012.

Og er det så den eliksir, som jeg havde forventet? Nej … knap nok. Kvalitetsmæssigt når vi ikke en vin som 2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard. Slet ikke. I næsen … og glasset for den sags skyld … er vinen mørkere. Der er bitre kirsebær, grønne toner og krydderier … og den elskelig Pinot duft med stald og finesse er svær at finde.

Smagen er i starten meget skarp og bestemt ikke imødekommende. Det skal dog med til historien, at vinen – med lidt tid og varme i glasset – vinder en smule og åbner sig mere. Så afsløres flere nuancer og en ganske okay syre … men helt stort bliver det aldrig. Og det er vel også ganske okay … men til prisen fås langt bedre tysk Spätburgunder.

Købt hos Smalle Vine, pris 149 kr.

Rating 3,5/7  

2009 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

Vi sluttede Randers Vinlaughs Nord-Rhône smagning med en Côte-Rôtie … hvad ellers? Og selvfølgelig fra det store vinhus E. Guigal, som jo netop er verdensberømt … nærmest kult for deres vine fra dette, lille eksklusive område.

Det er specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i denne årgang 2009 har den senest fået 94 point af Parker.

Côte-Rôtie kan oversættes til “de ristede skråninger”. Området består af et plateau og en skråning der er opdelt i to: Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier. Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, helt præcist 4%, så kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker. Der laves årligt hele 220.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, fin frugt, bacon, peber, oliven, cigaræsker, røg, vanilje og en smule krydderier. Smagen er kold, kølig og kødfuld … power og elegance forenes i ét sammen med fin syre, blæk og tanniner. Varmer … næsten lammer dig i mundhulen med frugt, power og kølighed … multo elegant. Flot vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 389,75 kr,

Rating 6/7 

2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

Yderligere en vin fra Alain Graillot, nemlig hans topvin Crozes-Hermitage La Guiraude … en vin som faktisk i årgang 2009 kom ind som nr. 9 på Wine Spectators Top 100 liste i 2011. Her har vi imidlertid vinen i den nyere årgang 2012.

Som jeg nævnte ved forrige vin, så laves vinene i dag af Alains søn Maxime Graillot. Siden 2008 har Maxime overtaget produktionen … selvfølgelig fortsat med faderens hjælp. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme … selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

I dag er det også Maxime, som i stedet for faderen hjælper med produktionen på Domaine Ouled Thaled, et stor vingård i Marokko. Samarbejdet med den eksotiske vingård opstod i 2003, da Alain Graillot under en cykeltur i Marokko mødte ønologen Jacques Poullaine, som var en del af teamet hos Chalvin … det store firma, som er medejer af Ouled Thaled … og besluttede et joint venture.

Ouled Thaled er én af de ældste og største vingårde i Marokko, beliggende i Zenata regionen omkring 30 kilometer fra Casablanca. Vingården ejer da også hele 450 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Syrah.

Og samarbejdet har bl.a. resulteret i vinen Tandem, lavet på Syrah … som i Nord-Rhône. Navnet selvfølgelig valgt på grund af samarbejdet mellem de to vingårde.

Anders fra Bichel fortalte, at vinene fra Graillot er meget efterspurgte, og de får alene få flasker til Danmark, nemlig sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin. Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre.

Denne Crozes-Hermitage La Guiraude præges i næsen af mørke bær, nærmest indkogte bær eller indkogt sovs med bær, altså meget koncentreret, flæsk, læder, lakrids og en tand mindre rustik end husets almindelige Crozes-Hermitage. Smagen er peber, power, elegance og frugt i én stor enhed. Der er god tørhed og har en sindssyg flot balance og elegance.

Den er måske lidt mere krydret end den almindelige Crozes-Hermitage og samtidig også mere blød … hvad man er mest til … ja, det er en smagssag. Jeg synes alle de tre smagte vine fra Graillot er fantastiske … men er nok mest til den almindelige Crozes-Hermitage … men det er jo bare mig.

Udsolgt hos Bichel Vine, da de får ganske få flasker hjem. Pris vil ligge omkring 350 kr.

Rating 5,5/7  

2012 Alain Graillot, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

Næste vin var også fra Graillot … og vel også lavet af Alains søn Maxime Graillot, og samme årgang … og vel basalt set lavet på samme måde, blot fra et andet område i det nordlige Rhône, nemlig Saint-Joseph.

St. Joseph er ikke det største … den ære tilfalder jo Crozes-Hermitage … men derimod det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred.

Området dækker 640 hektar med vinstokke og producerer årligt omkring 21.500 hektoliter vin. Det bedste område i Saint-Joseph er hvor vinmarkerne ligger tættest på Hermitage. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugos “Les Miserables” fra 1800-tallet. Det nuværende område er en sammenslutning af mindre vinområder, som er foretaget mellem 1956 og 1969.

Alain ejer 52 hektar vinmarker i Crozes-Hermitage med 30 år gamle vinstokke … og det er hovedproduktionen hos Graillot, men  han ejer også to små parceller i Saint-Joseph, og herfra laver han denne vin, som han selv betegner som lidt friskere og tidligere drikkenmoden.

Duftmæssigt er vinen også knap så kantet som Graillots Crozes-Hermitage. Der er mørke bær, våd hund, gazebind, lakrids og ymer. Dufter sgu også ganske fabelagtig. Smagen er blødere og rundere end Crozes-Hermitagen, endda lidt lettere i udtrykket med lidt peber, syre. Vinen leverer en fin præcision og god intensitet.

Købt hos Bichel Vine, pris 219,75 kr.

Rating 5,5/7  

2012 Alain Graillot, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

Næste vin blev også en Crozes-Hermitage, men fra én af de andre gode producenter i Nord-Rhône, nemlig Alain Graillot, som vel efterhånden er én af referenceproducenterne for, hvordan man skal lave god Crozes-Hermitage. Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère og ca. 4 kilomter nord for Valence.

Alain Graillot grundlagde vingården i Crozes-Hermitage i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien. Herefter studerede Graillot dog vin vinproduktion i Bourgogne, og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de mest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 52 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, »cold maceration« før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte egefade (2–5 år) fra topproducenter i Bourgogne og næsten »Australsk« hysteri omkring hygiejne i hele processen.

Jeg har smagt denne vin tidligere, blot i en årgang 2011. Dengang mente jeg, at det måske var en postgang for tidligt at nyde vinen, for den er sej, kantet, robust og intens. Det er den fortsat, og en vin som kræver tid og fordybelse for at værdsætte den mangfoldige kvaliteter.

Selvfølgelig 100% Syrah, lagret 12 måneder på små fade.

Duftmæssigt er vinen langt mere syrlig end Guigals. Der er mørke bær, næsten blommer … frugten er mere fremtrædende, meget rustik og animalsk, der er hospitalsgang, medicin, røg, jern, peber, mælkesyre eller valle, sorte oliven og våde sten. Smagen giver godt med mørke bær, er voldsom stram og fandenivoldsk, peber på bagtungen, god tørhed og ganske rå i udtrykket. Peber og frugt sidder bare lige i sylten på én … på en kantet, men meget elskelig måde. Absolut en fed oplevelse … bedre end med 2011’eren.

Købt hos Bichel Vine, pris 199,75 kr.

Rating 5,5/7 

2010 E. Guigal, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

Videre med Nord-Rhône … og igen Guigal, men et step op, nemlig med en Crozes-Hermitage, som vel populært kan betegnes som en billigere og lettere version af Hermitage.

Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige Rhône, og omfatter omkring 1.200 hektar vinmarker og en årlig produktion på omkring 44.000 hektoliter vin.

Crozes-Hermitage ligger på den østlige del af Rhône-floden og omslutter Hermitage-bjerget. Men bortset fra at navnet Hermitage går igen i begge distrikter, kan de to områder ikke sammenlignes. Crozes-Hermitage vine når ikke Hermitages højder. Det bedste område i Crozes-Hermitage er det område, som ligger nord for Hermitage.

Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad, syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947.

De røde vine, der står for 90% af produktionen, fremstilles på Syrah, mens de hvide fremstilles på Marsanne og Roussanne.

Guigals Crozes-Hermitage er lavet på ren Syrah fra stokke med en gennemsnitsalder på 35 år – hovedsageligt fra stejle skråninger i Crozes-Hermitage. Lagret 18 måneder på brugte barriques og foudres af fransk eg. Der produceres årligt 300.000 flasker af denne vin.

Bichel skriver selv om vinen; 2010 er en topårgang i Nord-Rhône hvor selv Crozes-Hermitage kan give store oplevelser – slankere end 2009, men med en flottere balance. Denne vintype kan have aromaer, der minder om velhængt kød, og passer faktisk fint til mad, hvor kødsmagen er fremtrædende, som i vildt eller rødt oksekød. Klassisk vin til “Steak Frites” med Bearnaise eller kryddersmør.

Duftmæssigt er vi ovre i sorte bær, godt med blæk, rustik, peber, mejeri, engelsk lakrids, jordagtige toner og bacon. Smagsmæssigt langt mere frugtagtig end Côtes du Rhône vinen fra Guigal. Der er tanniner, syrebid, kraft og power … men ikke kantet, nærmere nænsomt og elegant. Blød råpower … kan man måske udtrykke det.

Købt hos Bichel Vine, pris 169,75 kr.

Rating 5/7  

2010 E. Guigal, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Næste vin var en rød, men fortsat fra Guigal, nemlig deres almindelige Côtes du Rhône … et vin, som huset laver ret mange flasker af. Hvor produktionen af Condrieu ligger på imponerende 100.000 flasker om året – som vel og mærke er et lille, eksklusivt område – ja så laver Guigal ikke mindre end 3.500.000 flasker årligt af denne Côtes du Rhône.

Maison E. Guigal har i dag deres hovedkontor i et historisk hus, nemlig det berømte Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som en fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet. Château ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden.

Guigals kontorer og kældre ligger dog fortsat i den gamle lille landsby Ampuis.

Nå, men tilbage til denne Côtes du Rhône, som i denne årgang 2010 er lavet på 49% Syrah, 48% Grenache og 3% Mourvèdre. Druerne kommer fra stokke med en alder på 35 år, hvilket er ganske imponerende. Selvom 35 årig stokke hos de fleste vinhuse ville blive kaldt gamle vinstokke, så er dette nu ikke tilfældet hos Guigal.

Man kan ikke undgå at blive imponeret …. 3,5 mio. flasker hvert år fra stokke på 35 år … det siger selvfølgelig også noget om kvalitet og størrelsen af vinhuset Giugal.

Vinen er lavet med lang maceration … antal dage er ikke anført, men herefter lagrer vinen 1½ år i gamle, store foudres af eg. Parker har givet vinen her 89 point i årgang 2010.

Duften er præget af mørke bær, mørk kælder, skovbund … meget rustik og animalsk … skønt. Der er violer, mælksyrer, ymer og virker rank i udtrykket. Jeg finder heller ikke de typisk provencekrydderier, som ellers ofte kendetegner Rhône vine. Smagen er også til “the dark side” … den mørke side, ganske typisk Nordrhône, dejlig tør,  har godt med tanniner, kølig og mørk, men med en vis rundhed også. Hmmm, man kommer helt til at glæde sig til den mørke tid.

Forhandles af Bichel Vine, pris 99,75 kr.

Rating 4,5/7  

2012 E. Guigal, Condrieu, Rhône, Frankrig

Sidste uge bød også på en Nord-Rhône smagning i Randers Vinlaugh … meget passende med den årstid, som vi er på vej ind i. Og et fabelagtigt område, så vi springer fluks ud i første vin, som var denne Condrieu fra det store, klassiske vinhus E. Guigal.

Guigal er nok ét af Rhônes mest kendt og velrenomerede vinhuse. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Étienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.

Guigal er grundlagt i 1946 … efter Étienne Guigal havde arbejdet hos Vidal Fleury i 15 år. Han nåede at være med til at lave 67 årgange før sin død. Han måtte dog i 1961 efter en sygdom, der berøvede ham synet, lade sønnen Marcel overtage roret.

I dag indgår 3. generation Philippe Guigal i ledelsen af firmaet. Philippe er uddannet ønolog.

Familien ejer 60 hektar vinmarker i nordlige Rhone, herunder berømte parceller i Côte Rôtie og Hermitage, hvorfra der laves kostbare enkeltmarksvine.

Hovedparten af produktionen i kældrene i Ampuis udgøres dog af negociantvine, herunder vine fra sydlige Rhone. Guigal opkøber store mængder druer fra små avlere, stiller enormt store krav til kvaliteten og betaler bedre end alle andre. Derfor har Guigal altid et fantastisk råmateriale at arbejde med, samtidig med at kun det allerbedste materiale ryger i den begrænsede produktion af topvinene.

Guigal ejer også to andre negociantfirmaer J. Vidal Fleury og Ferraton et Fils, der dog drives som selvstændige firmaer. Forbruget af træfade er så stort, at man har etableret eget bødkerværksted i 2003 – i samarbejde med Seguin Moreau, og der laves 500 nye tønder om året.

Nå, men her en flaske Condrieu … vine herfra en normalt ganske dyre, og som jeg derfor ikke har smagt så tit. Det skyldes, at udbyttet i Condrieu er meget småt og der produceres kun omkring 30.000 flasker årligt, hvilket gør vinene til nogle af verdens mest sjældne.

Navnet Condrieu kommer af det franske Coin de Ruisseau, der kan oversættes til “hjørnet af bækken”. Condrieu er udelukkende hvidvin og altid 100 % på Viognier. En druesort mange mener stammer fra Condrieu.

Druerne til denne vin kommer fra 30-årige vinstokke, lavet på 1/3 del nye fade og 2/3-dele stål, og derefter lagret på nye barriques i 10 måneder. Der laves 100.000 flasker af vinen årligt.

Duftmæssigt en meget aromatisk vin med blomster, tropiske frugter og både frisk og fed, kraftig … én nævnte symaskineolie, og det giver fuldstændig mening. Dufter sindssygt godt. Smagen er også fed, cremet og lækker. Fyldig med muskatnød, citron, abrikos, fersken, og så er der samtidig en fin syre og mineralitet gennem fedmen, og det er med til at give vinen balance og nerve … og hvor er det dog godt. Det er lige mig.

Købt hos Bichel Vine, pris 299,75 kr.

Rating 5,5/7   

2010 Château La Gasparde, Côtes de Castillon, Bordeaux, Frankrig

Ihhh, er bagefter med update … jeg har de sidste par uger vist smagt mere end det tilrådelige gennemsnit, og én af dem jeg mangler at skrive om er denne Château La Gasparde, som blev serveret sidste uge på jobbet.

Château La Gasparde er ét af mange slotte, som er ejet af Janoueix familien. Dem er jeg stødt på tidligere, nemlig da jeg i februar smagte en 2006 Saint Èmilion Grand Cru fra et af deres andre slotte Château le Castelot i Bordeaux.

Samlet ejer Janoueix familien vinslotte i både Saint-Émilion, Pomerol og Côte de Castillon. De er én af  områdets mest betydningsfulde familier.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte laver vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte.

Château La Gasparde ligger højt i Côtes de Castillon med en enestående udsigt ud over bakker i Dordogne og Château de Michel Montaigne. Der ejes i alt 18 hektar vinmarker tilplantet med Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på omkring 82 tønder eller ca. 8.200 kasser vin.

Vinen her er også lavet på 85% Merlot, 12% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon.

Duftmæssigt lyse frugter, jord, kælder, svag mulle duft … røg, kaffe … med andre ord ganske klassiske noter af Bordeaux. Smagen er let og frisk, der er røde frugter, eg, let syre, meget venlig og elegant, tanninerne er godt integreret i syren og meget frugtrig.

Købt i Vinspecialisten, pris 90 kr.

Rating 4/7 

2009 Viñas del Cenit, Cenit, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

Vinaftenens sidste vin havde Jan med. Det var denne Cenit … fra Bodegas Viñas del Cenit, et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … jeg havde ikke smagt noget derfra før, men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.

Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamoraprovinsen samt den nordlige del af Salamancaprovinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede er eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán, som tjente hans formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 4 vine … nemlig Cénit VDC, Vía Cénit, Venta Mazarrón og så denne topvin Cénit. For Almudena er det en fornøjelse at arbejde med det store potentiale, som de gamle vinstokke giver. Og vinene har fået flotte ord og bedømmelser med på vejen, bl.a. fra Robert Parker. Således har 2008 årgangen af Cenit opnået 94 point fra Robert Parker, mens 2009 årgangen – som vi har her – er vurderet til imponerende 98 point i Robert Parkers Wine Advocate.

Cénit er lavet på 100 % Tempranillo fra 120-180 år gamle stokke. Lagret 19 måneder på franske egetræsfade.

Duftmæssigt masser af frugt, mørke bær, blommer, figner sammen med brændte toner, fade, kælder, bacon, lys chokolade og krydret våd hundesnude. Ganske kompleks næse i den kraftige afdeling og tonsvis af direkte frugt. Smagen er intens mørke bær, solbær og generelt blød, blid med et flot lethed. Men, men … også en voldsom tørhed, let peber samt en smule sødme. Kompleks, elegant og kraftfuld.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos D’Wine, hvor prisen er 599 kr.

Rating 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger