2006 Viña Santa Rita, Medalla Real Cabernet Sauvignon Carménère, Maipo Valley, Chile

Bestyrelsesmødet hos Bernt i mandags blev – efter Bernts egne ord – ganske retro, og selvom vi smagte vinene blindt, fik vi allerede ved første vin sporet os ind på, at det helt sikkert var fra Chile og formentlig fra Viña Santa Rita, som Bernt jo har en forkærlighed for.

Det blev samlet til 8 vine fra Santa Rita, hvor den første var husets 2010 Medalla Real 1987 Retro Edition, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Hvis du slet ikke er til chilensk Santa Rita … så skal du nok holde dig fra bloggen de kommende dage, for alle vinene kommer løbende, og den første er denne Medalla Real Cabernet Sauvignon Carménère.

Viña Santa Rita blev grundlagt i 1880 af Domingo Fernandez Concha i Alto Jahuel området ved Maipo dalen. Vinhusets vinkældre er de ældste i Chile og stammer helt tilbage til 1770.

Området omkring Maipo dalen – der ligger mellem 32. og 33. breddegrad – anses samtidig som værende blandt de bedste vinområder i verden. Solen, jordbunden og de store temperaturforskelle mellem dag og nat er nogle af hemmelighederne for Maipo dalen.

Chile har en gammel tradition inden for vinproduktion, og heri har Viña Santa Rita spillet en afgørende og fremtrædende rolle. Tingene begyndte dog først rigtig at tage fart i 1970’erne og 1980’erne, hvor vinhuset blev først blev overtaget af Carcia Huidobro familien og senere af Grupo Claro, som er en stor chilensk mastodont indenfor telekommunikation, som bl.a. også har overtaget andre store virksomheder i landet.

De formåede at få Santa Rita gjort til en international succes og udvidede også langsomt vinhuset. De lancerede bl.a. i 1982 husets Santa Rita 120 serie, som blev – og stadig er – en kæmpe international salgssucces. De opkøbte også yderligere jord … i 1993 fx yderligere 900 hektar i Alto Jahuel området, hvorved vinhuset kom op på gigantiske 2.860 hektar vinmarker.

Disse vinmarker er spredt over arealer i både Maipo dalen, Casablanca dalen, Maule dalen og Rapel dalen. Derudover opkøbte vinhuset også andre vinhuse, nemlig Viña Carmen, Sur Andino, Viña Centenaria og Nativa Eco Wines i Chile samt Viña Doña Paula, beliggende i Mendoza i nabolandet Argentina.

I 1991 var Viña Santa Rita faktisk blevet så stort, at det blev børsnoteret på den chilenske børs, således alle nu kunne blive medejer af det store vinhus. Og siden er vinhuset fortsat vokset og råder i dag over 3.500 hektar vinmarker. I dag fremstår Santa Rita som den største eksportør af fornemme chilenske vine til Europa og Amerika og er repræsenteret overalt i hele verden.

Viña Santa Rita har igennem hele dens historie vundet adskillige præmier og priser ved forskellige udstillinger og konkurrencer i hele verden. Dette giver Santa Rita en anerkendelse, som absolut overgår nogle af de bedste vine fra Frankrig, Tyskland, Italien, USA og Australien.

Santa Rita er flere gange blevet udnævnt til “Value Brand of the Year” i Wine & Spirits Magazine – senest i 2010. Denne anerkendelse gives til vinfirmaer hvis produkter giver rigtig god kvalitet for pengene! Santa Rita er hele 10 gange blevet udnævnt til ”Winery of the Year” i det prestigefulde Wine & Spirits Magazine – senest i 2010.

Nå, men det var meget historie … tilbage til denne vin, lavet på både Cabernet Sauvignon og Carménère, men ellers ikke så mange oplysninger om denne vin, som ikke længere findes i vinhuset produktserie, men mon ikke at den her ligget på franske egetræsfade i 12-14 måneder som søstervinen på ren Cabernet Sauvignon?

I næsen er der lidt jord, men samtidig godt med oversøisk kraft, sol, solbær … men også en lidt kølig side og lidt syre fornemmes også. I munden er vinen sød, fyldig og kraftfuld. Det er solbær … ganske mørk solbær endda, blommer, lakrids, lidt peber og et svagt krydret element. Blød og behagelig.

Bernt havde købt vinen for 50 kr. tilbage i 2008 eller 2009.

Rating 4/7 

2010 Jean Javillier & fils, Volnay, Bourgogne, Frankrig

Lidt Bourgogne skader jo aldrig … og meget Bourgogne kan ligefrem være sundhedsfremmende. Sådan da. Tirsdag kom denne Volnay fra vinhuset Jean Javillier & fils på bordet.

Vinhuset holder til midt i byen Meursault få kilometer syd fra Beaune. Ved indgangen til Domaine Jean Javillier et Fils finder man blot en ydmyg postkasse og et skilt, der knap kan læses.

Her er det vinen, det drejer sig om, ikke imponerende indgangsportaler. Nogle vinproducenter sælger deres vin med pomp og pragt og andre har kun tid til vinen.

Domaine Jean Javillier & fils drives af brødrene Alain og Thierry Javillier, men det var nu Alain og Thierrys bedstefar Jacques Javillier, som grundlagde vinhuset tilbage i 1933.

Det var dog brødrenes far Jean Javillier, som allerede tilbage i 1972 startede en omlægning af produktionen til at være økologisk og i 1976 blev certificeret økologisk. Alain og Thierry Javillier overtog selv driften for omkring 20 år siden, og den omfatter samlet 7,5 hektar vinmarker omkring Volnay og Meursault.

Nå, men her har vi så en Volnay fra vinhuset … hvor druerne kommer fra 15 til 75 år gamle stokke, og hvor udbyttet ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar. Der foretages afstilkning, hvorefter vinen undergår én x pigeage og én x remontage dagligt i 18 dage uden temperaturstyring, mens gæringen sker ved 28-30 grader. Der anvendes ingen presning, alene den frie, naturlige saft (jus de goutte) og herefter ligger vinen 12 måneder på træfade samt 3 måneder på ståltank.

Og den femineside side af Volnay kommer virkelig frem her … først  meget lys og transparent i glasset. I næsen virker vinen først en smule neutral, men med lidt luft kommer der et lidt støvet udtryk, eg, lyse bær, vaskeklud, blomster … sådan ovre i busken Ribes, blodribs, hvor blomsterne lugter lidt af kattetis. Det er ganske vist ikke meget og skal her forstås positivt, for det giver en lidt animalsk, naturewine aroma, som egentlig er ganske fin.

I munden er vinen grøn, syrlig … har frisk syre, godt med jordbær, let hindbær og godt med eftersmag og fin balance. Det er lys frugt,  friskhed og feminin blødhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 178 kr., og selvom det er mange penge, som er det bestemt billigt for Bourgogne … og det gælder bestemt også denne Volnay.

Rating 4,5/7  

2014 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

Da den danske vinhøst anno 2015 ser ud til at mislykkes … så er der jo ekstra god grund til at hylde det danske vinår 2014, som endda overgik 2013 i både kvalitet og kvantitet. Og til ugens bestyrelsesmøde smagte vi netop en dansk vin fra årgang 2014 … nemlig Bernt Nielsens egen Leon-Millot.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot i årgang 2013.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i Randers Vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer.

Det er også hos Bernt, at jeg tidligere har været til Mouton Rothschild smagning. Bernt arbejder endda i øjeblikket på en bog om Mouton Rothschild, for – som Bernt siger – en sådan bog findes faktisk ikke i dag.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2014. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder.

Druen Leon-Millot er en Merlot hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Druen blev skabt i en periode, hvor vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Leon Millot blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. Riparia, V. Rupestris og V. Vinifera. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. Riparia og V. Rupestris, og det kom der sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Kuhlmann krydsede Millardet et de Grasset med vinifera-sorten Goldrisling … og resultatet af dette arbejde blev Leon Millot.

Druen er i dag blandt de mest udbredte i Danmark, men ses også i andre kølige vinlande som østkysten af USA, Canada, England og Schweiz. Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Bernt lavede vinen på ren Leon-Millot første gang i 2013 … og dengang blev det til en samlet produktion på 5 flasker. Her i årgang 2014 er det blevet til hele 9 flasker. Den er laget på eg … eller rettere sagt med egespåner.

I næsen et lidt støvet udtryk, røde bær, en grøn note … sådan lidt urtet og med anis, lidt våd indelukket og en duft af jul? Smagsmæssigt godt med frugt, frisk og livlig syre, syrlige røde bolsjer og lidt bitterhed i eftersmagen. I forhold til danske vine i øvrigt, så er det fremragende arbejde fra den lille vinbonde fra Albæk. Vi har hjertet med og hoster op med 3,5 … en spids bedre end 2013’eren.

Eksklusiv vin, som ikke sælges ;o)

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 PrimeWine, Prohibition Zinfandel, Californien, USA

Designervin kan man vist kalde næste vin … eller i det mindste en international vin, da den er lavet af et svensk vinfirma med amerikanske druer og flasket i Tyskland. Vinen er denne Prohibition Zinfandel … Round & Tasty som den avis-inspirerede etikette kækt lokker med.

Bag vinen står det svenske firma Primewine. Det er det største vinimportfirma i Sverige og en del af PrimeWine Groups, som består af PrimeWine, Mondowine, BGS Wine Import og Multibev. Og de sælger alt indenfor alkoholiske drikke.

PrimeWine har siden 2002 arbejdet sammen med vinmagere over hele verden for at lave en serie af egne vine, som sælges sammen med nogle af de mere kendte vinhuse, som firmaet samtidig importerer. PrimeWine forhandler samlet over 600 vine, primært til det svenske marked.

Fra Californien laver PrimeWine 3 forskellige vine, nemlig hvidvinen SomeZin Chardonnay, som fås både på flaske og i Bag in Box samt de to røde Amazin’ Zinfandel og denne Prohibition Zinfandel, som ligeledes fås både på flaske og i Bag in Box.

Hvor druerne kommer fra – udover Californien – ja, det vides ikke. Hvordan den er produceret, ja, det vides heller ikke. På etiketten kan man dog læse, at den er flasket af D-RP 907 009 … og det siger jo ikke ret meget.

Jeres flittige vinblogger har dog undersøgt sagen, og så vist jeg kan finde ud af, så står D for Deutchland … altså Tyskland, og RP for Rhineland-Palatinate eller Rheinland-Pfalz, som vi bedst kender det under. Og lidt yderligere gravearbejde har afsløres, at det formentlig drejer sig om vinfirmaet Zimmermann-Graeff & Müller, til daglig blot forkortet til ZGM, som ligger i byen Zell i Mosel.

Med andre ord, en californisk Zinfandel, lavet af svenske vinimportfirma og flasket i Mosel. Det kan man da kalde internationalt samarbejde.

I glasset ganske mørk med nærmest lilla kanter. I næsen er det søde amarettakirsebær, marmelade … virkelig smæk på sødmen, lys chokolade, vanilje, tør jord, egetræ, røg … og alligevel et køligt element. Smagen er meget, meget sød. Det er ærlig talt også for meget til mine smagsløg. Det er søde, røde bær, solbær, overmodne kirsebær, blommer, lys chokolade. Virkelig en pleaser … men alt for sød for mig.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 115 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken, Franken, Tyskland

Fredagen var Spätburgunderløs – vist et nyt ord i den danske ordbog … Spätburgunderløs – men dog tysk i form af denne Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken fra vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder, som jeg skrev lidt om forleden.

Som jeg skrev, så ejer Weingut Schmitt’s Kinder 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller. Men så findes der jo også Ewig Leben, som angivet på denne Riesling … og hvad er det nu for en mark?

Ewig Leben … evig ung – evigt liv, skønt navn til en vinmark i øvrigt. Ewig Leben er en del af VDP Erste Lage marken Marsberg, ja faktisk det nederste stykke på Marsberg, som jo ligger lige mellem Pfülben og Sonnenstuhl.

Marsberg omfatter nemlig i dag de tidligere marker Spielberg, Gehren, Marsberg, Hammelsmauer, Ewig Leben og Westroden. Disse findes således ikke som enkeltmarker længere, men enkelte vinproducenter anvender dog fortsat de gamle betegnelser.

Ewig Leben er da også allerede nævnt i gamle dokumenter fra 1668 som Ewig Lehen … evig fejde, hvilket senere dog blevet ændret til det mere optimistiske og opmuntrende Ewig Leben. Og nu er det så langsomt ved at forsvinde, som blot en del af Marsberg.

Nå, men denne Randersacker Ewig Leben Riesling Trocken var én af de vine, som jeg smagte hos vinhuset under mit besøg i sommers. Den venlige vært sagde, at den fortsat var ganske ung … lidt ligesom os. Og det er der noget om … men den er bestemt allerede ganske drikkeklar … også lige som os ;o)

I næsen mærkes lidt fylde og klart Riesling … selvom der endnu ikke er petroleum, men i stedet lidt halm, lidt citrus, kvæde, cedertræ og fin friskhed. I munden mærkes først en smule sødme, ikke meget … men en anelse. Smager frisk og … ja ung, men der er en flot balance mellem syrligheden, friskheden og en anelse sødme. Til prisen et fund.

Købt på vingården, pris 8,20€ … eller 62 kr. omregnet i danske menneskepenge.

Rating 4,5/7 

2011 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, Frankrig

Videre med en fransk vin … en smule sydligere, nemlig med vinen Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin fra den store Gérard Bertrand. Det er en vin, som jeg har smagt tidligere og været ganske begejstret for … lad os se, om det også er tilfældet med denne årgang 2011.

Château de Villemajou er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde og havde sat den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området.

Han ville være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Ganske ambitiøst … men den gode Gérard Bertrand er såmænd godt på vej med.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Han far havde selv købt Château de Villemajou i 1970, da ejendommen, som ligger i Saint André de Roquelongue, blev sat til salg. Navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Domaine de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Druerne til Domaine de Villemajou Grand Vin er imidlertid hentet fra en lille parcel på Villemajou, hvor Carignan-stokkene er minimum 80 år gamle. Dette sammen med den meget stenede og derfor veldrænede jord holder udbyttet ned på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre med traditionel alkoholisk gæring på ståltanke efterfulgt af den malolaktiske. Lagres efterfølgende 10–12 måneder på fade, hvorefter vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder. Vinen er selvfølgelig – som stort set alle Bertrands vine – økologisk.

Og igen – som med 2010’eren – er jeg begejstret. Der er tonsvis af sol, sødme, vanilje, figner, blommer, bacon, kød, sød engelsk lakrids og røgede toner. Virkelig lækker og indbydende duft. Smagen er ligeledes i samme boldgade med sødme, rosiner, blommer, blomster, fedme og fylde … godt cremet.  Det er lidt voluminøs, men alligevel med lidt syre og rygrad.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2010 Marchesi di Barolo, Barolo, Piemonte, Italien

Jeg har vist skrevet om de fleste vine fra det klassiske vinhus Cantine Dei Marchesi Di Barolo, herunder deres mange Barolo’er. Imidlertid er der én, som jeg ikke tidligere har været omkring, og det er deres entry-level Barolo, som vi her har i glasset.

Det er den vin, som i niveau rangerer under Barolo del Comune di Barolo, Barolo Riserva og selvfølgelig alle enkeltmarksvinene Barolo Coste di Rose, Sarmassa og Cannubi. Den er måske endda den mest klassiske af husets vine, idet den er lavet siden vinhuset startede.

Jeg skal ikke trætte jer med en masse historie om vinhuset, for det kan I læse om på nogle af de andre blogindlæg.

Det er en vin, som er lavet af druer fra alle af vinhusets marker, selvfølgelig 100% Nebbiolo. Druerne håndplukkes og presses omhyggeligt, hvorefter mosten lagres 3 år på både små, nye egetræsfade samt ældre og større fade.

Og i næsen finder vi nogle af de klassiske Barolo dyder. Der er roser, blyanter, jord eller skovbund, røde bær og en smule balsamico. I munden har vinen godt med tanniner, som virker sætter sig på fortænderne. Der er godt med syrlighed, frisk frugt, grønne elementer og lidt peber i eftersmagen. Lidt kantet og virker fortsat meget ung … mangler at få slebet de værste kanter af.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 285 kr., men pt. på tilbud til 185 kr., hvis man køber 2 flasker. For de penge vil jeg langt hellere købe deres Barbera d’Alba Peiragal, som er et væsentligt bedre køb.

Rating 4/7 

2013 Storm Wines, Santa Barbara County Pinot Noir, Californien, USA

Storm Wines holder til i danskerbyen Solvang i Santa Barbara, Californien … og er et 1-mands projekt af vinmageren Ernst Storm, som ikke selv ejer hverken vingård eller vinmarker, men opkøber druer og laver vine, herunder denne Santa Barbara County Pinot Noir.

Ernst Storm er oprindelig fra Sydafrika, hvor han voksede om i et rigtigt cool climate område i Walker Bay området, helt præcist i den lille Hermanus … et område, hvor Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay trives rigtigt godt.

Han er uddannet i England, og efter endt uddannelse vidste han ikke, hvad han ville arbejde med. Det måtte gerne være noget kreativt og noget med naturen. Hans bror Hannes studerede på det tidspunkt vin, og så valgte Ernst Storm også den vej.

Han blev uddannet ønolog ved Elsenburg Landbrugsskole tæt ved Stellenbosch, og kom derefter i arbejde på vingården Amani i Sydafrika. Efter nogle år fik han imidlertid lyst til at opleve andre områder, og rejste derfor til Californien, hvor han bl.a. arbejdede for Firestone Vineyard og Curtis Winery hos Andrew Murray.

I 2006 fik Ernst Storm mulighed for at købe et stort parti druer fra Jim Clendenen hos vinhuset Au Bon Climat. Det var fra én af Clendenens marker, nemlig marken Le Bon Climat, som ellers normalt leverer druerne til nogle af vinene fra Au Bon Climat. Men det blev startskuddet for Storm Wines, og siden har Ernst Storm hvert år købt druer hos forskellige vinavlere og lavet sine egne vine under navnet Storm Wines.

Der laves dog ikke så mange vine hos Ernst Storm, alene omkring 10.000 flasker om året, og druerne købes altid hos få faste vinbønder, hvis fællesnævner er, at deres vinmarker er eksponeret for havets kølige vinde, altså cool climate områder … hvor druerne modner langsommere, således der – forhåbentligt – opnås flere smagskomponenter og en bedre syrebalance.

I dag laver Ernst Storm årligt omkring 7 forskellige vine, primært Pinot Noir og Sauvignon Blanc, men også en Santa Ynez Valley Grande Marque Rouge på Mourvedre, Grenache, Cinsault og Syrah.

Ernst laver 3 enkeltmarks Pinot Noir vine, nemlig vinene Santa Maria Valley Presqu’ile Vineyard Pinot Noir, Santa Rita Hills John Sebastiano Vineyard Pinot Noir samt Santa Barbara County Duvarita Vineyard Pinot Noir. Det er husets tre topvine, mens denne Santa Barbara County Pinot Noir er en lillesøster, som er lavet af druer fra alle 3 ovennævnte marker.

26% kommer nemlig fra Duvarita Vineyard, 35% fra John Sebastiano Vineyard og 39% fra presqu’ile Vineyard. Vinstokkene er Pinot Noir klonerne 113, 115 og 667. Efter presningen i en kurvepresse lægges mosten på egetræsfade, heraf 8% nye og dér ligger den med skindkontakt i 13 dage.

Herefter gennemføres såvel den alkoholiske som den malolaktiske gæring under en 10 måneders lang lagring. Slutteligt klares og stabiliseres vinen, inden den tappes på flaske. Der er af denne årgang 2013 alene lavet 290 kasser. Det gør selvfølgelig også, at vinene hører til i den dyre ende af skalaen.

I glasset fin lys Pino … ikke voldsom transparent, men vi er jo også oversøisk, hvorfor der vel kan forventes mere fylde. I næsen er her godt med estragon, mynte, hindbær, røg … men også en smule kølighed, salt og mineraler.

I munden er vinen også betydelig rundere og fyldigere end foregående vin … meget tæt, pakket frugt, mørke kirsebær, jordbær, let sødme, en smule peber og stramme tanniner. Og det er helt klart ikke en typisk Amerikansk Pinot Noir … mere europæisk i udtrykket.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 375 kr. Storms enkeltmarks Pinot Noirs koster hele 495 kr. Pricy.

Rating 5/7 

2012 Seresin Estate, Pinot Noir Leah, Marlborough, New Zealand

Det er vist efterhånden velkendt, at mange filmfolk – både skuespillere og instruktører – for deres uhyrlige høje indtægter fra de mange film, har kastet sig over vinproduktion.

Vi nævner i flæng; Francis Ford Coppola, Fess Parker, Kurt Russel, Depardieu, Brad Pitt og Angelina Jolie, Johnny Depp, Sam Neill, Cliff Richard og Dan Aykroyd … blot dem, som jeg umiddelbart kan huske. Der er sikkert mange flere.

Og selvfølgelig også med variende succes. Men én af dem, som har opnået succes med sine vine … og ikke blot som en kendiseffekt – er den New Zealanske filmfotograf Michael Seresin. Okay … han er måske heller ikke så kendt som Jolie, Depp og Russel, men har været ansvarlig fotograf på en lang række store film.

Han har bl.a. været med til at filme Midnight Express, Birdy, Angel Heart, Harry Potter – Prisoner of Azkaban, Bugsy Malone, City Hall og Angela’s Ashes. Han har således arbejdet sammen med store instruktører som Harold Becker, Adrian Lyne og Alan Parker.

Han har også selv instrueret en enkelt film, nemlig filmen Homeboy fra 1988 med skuespillerne Mickey Rourke og Christopher Walken på rollelisten.

Og så ejer og driver han altså vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, altså Marlborough området, den øverste del af Sydøen på New Zealand. Michael Seresin købte vingården i starten af 1990’erne efter først at have ledt i flere år efter en vingård i Italien. Den drøm blev dog opgivet, så valget faldt på Wairau Valley.

Det er også et område, som er nærmest ideel til vindyrkning. Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt.

Michael Seresin lavede sin første vin i 1996, og har så ellers løbende opkøbt flere vinmarker, bl.a. markerne Tatou Vineyard og Raupo Creek vineyard. I dag ejer vingården samlet 111 hektar vinmarker, og alt er certificeret både økologisk og biodynamisk. På markerne dyrkes druesorterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Gewurztraminer, Viognier, Semillon og Riesling.

Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo. Michael siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ingen ord, kun symbolet på styrke samt kraft fra jord og sten.

Nå, men her har vi så én af husets vine på Pinot Noir … deres Pinot Noir Leah, hvor druerne kommer fra i alt 15 små parceller, fordelt over de tre vinmarker Raupo Creek, Tatou Wineyard og Home Wineyard.

Når druerne ankommer til vineriet, bliver de afstilket og sorteret grundigt, før de presses nænsomt. Mosten gæres ud i ståltanke i 6 dage, hvor hatten af skaller dagligt roteres rundt i mosten. Efter endt gæring har vinen fortsat skindkontakt i to uger, inden den lægges på fade i 10-–11 måneder.

Og det er absolut ikke en typisk New Zealandsk Pino … langt mere europæiske og stringent i udtrykket. I næsen er det stikkelsbær, ribs og rabarber, jern … specielt duften af jern er tydelig, godt med rustne søm og skruer samt en smule eg. Smagen lidt i samme boldgade, meget syrlig og slet ikke den sødme, som man ofte finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Det er ribs, stikkelsbær og en god, lang og syrlig eftersmag med grønne blade.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 195 kr.

Rating 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger