Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Byggesjakket må ha’ haft én af deres bedre dage … opført sig nogenlunde anstændigt, ædruelige og nærmest behagelige, men nu var det jo også et emne, som interesserede os. Det kunne vores vinbondevært tilsyneladende mærke, så han synes også, at vi skulle smage hans topvin, som ellers ikke var på smageprogrammet.

Hedegårdens Vinavls topvin er denne Bonde Bordvin Regent, som koster lidt mere end de øvrige røde, men i øvrigt synes lavet på samme måde, dvs. lagret 4 måneder på egefade. Det er en vin, som Simon er begyndt at lave lidt senere og virkede ganske stolt over.

Nu havde Simon sørget for, at både vinene på Bolero/Rondo samt Rondo/Leon Millot var åbnet, luftet og dekanteret et par timer inden vort besøg … men det var så ikke tilfældet med denne Regent. Den var måske derfor også en smule mere utilgængelig, men herom senere.

Lad os først kigge nærmere på Regent druen, som er en ret ny druesort, der er fremavlet på instituttet for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse – således alene Tafelwein i Tyskland – fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linje med andre vinifera-sorter.

Og i næsen var den også langt mere grøn og utilnærmelig i udtrykket. Der er lidt grene, brændestak, stikkelsbær og solbær i underlig kombo samt nærmest lidt hård eg. I munden er vinen mere elegant, stringent og let med godt frisk frugt … hvorfor jeg til fulde forstår, at Simon kalder denne for topvinen.

Den manglende luft/iltning gjorde dog også smagen en anelse for stram og syren alt for dominerende. Tanninerne godt stramme og klæbede nærmest til fortænderne. Det havde selvfølgelig været sjovt, hvis vinen havde været åbnet på samme tid som de øvrige … men sådan er livet jo engang imellem. Måske man blot skulle besøge vingården igen – det kan klart anbefales.

Denne vin koster 275 kr. på vingården.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Nogle af os husker måske scenen mellem Dudley Moore og Bo Derek i komedien 10 fra 1979 … hvor den ultra-sexede Jenny Hanley med cornrows & perler i håret forfører den elskovssyge, overgangsalderramte og lidt kiksede George Webber til musikken af Ravels Boléro.

Jeg gør … og det betyder også, at når jeg hører navnet Bolero, så tænker jeg ikke på hverken en kort trøje eller en ukendt druesort, men netop på den sjove og dengang vovede scene … og den underskønne Bo Derek, som vel også fik sit gennembrud i netop denne film.

Men nu har vi imidlertid fat i noget mere håndfast, nemlig en dansk flaske vin lavet netop druesorten Bolero og den mere kendte Rondo. Og igen fra vinbonden Simon fra Hedegårdens Vinavl ved Skødstrup nord for Århus.

Bolero er en forholdsvis ny drue under det danske himmelstrøg. Det er også i det hele taget en relativ ny rødvinsdrue frembragt på forskningsinstitut Giesenheim i Tyskland ved krydsning af Rotberger, Reichensteiner og Chancellor … alle også relativt ukendte druer.

Rotberger er således opstået i 1928, da Heinrich Birk på netop Geisenheim krydsede druerne Trollinger og Riesling. Den skal i øvrigt ikke forveksles med druen Rotburger, som også er kendt under navnet Zweigelt og oftest findes i Østrig. Den anvendes oftest til rosé- og mousserende vine.

Reichensteiner er opstået i 1939 og er en krydsning mellem Müller-Thurgau, Madeleine Angevine og Calabreser Froehlich … og er ganske udbredt i England af alle steder. Og endelig er Chancellor også en slags hybrid, opfundet af Albert Seibel omkring år 1860 … og den kaldes i øvrigt også Seibel 7053.

Med andre ord … så er Bolero en værre krydsning fra krydsninger. Men druen giver en mørk og fyldig vin med god frugtsmag, og så siges den at være mere hårdfør, frost og sygdomsresistent end selv Rondo, hvorfor nogle danske vinbønder er begyndt at sætte deres lid til Bolero druen. Bolero giver samtidig et stort udbytte, som kan hænge indtil efterårsfrost. Klaserne er store og løse, hvorfor de er meget sunde og lette at håndtere.

Og denne krydsning af en druer er her blandet med Rondo, blandingsforholdet kender jeg dog ikke. Vinen har lagret på fad i 4 måneder, og vinbonden Simon anbefaler, at vinen åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset en ganske mørk vin med et nærmest lilla skør i kanten. Næsen er lidt markant med en slags “vådsødme”, lidt nelliker, mørk chokolade, syrlige boysenbær samt lidt kant og et lille skarpt hjørne. I munden er der blåbær, godt med syre … lidt kantet og stram, men ganske fine tanniner, som mærkes på fortænderne og det er ganske fint.

Pris på vingården er 200 kr. for denne vin.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Søger man i Google på “dansk Chardonnay” får man 0 resultater. Okay … det passer ikke helt, for 39 af resultaterne omhandler Dansk Varmblod Chardonnay, som er en kernedansk hesterace kendt for; store skridt, god til galop, lidt som at sidde på en gyngehest og ellers stor samt rummelig.

Men danske vine på Chardonnay lever mere livet i stille skridtgang, for jeg har aldrig tidligere smagt en dansk vin på Chardonnay. Det er ellers én af verdens mest berømte og succesfulde grønne druer, som ellers siges kan tilpasse sig i ethvert klima. Ja, måske lige undtaget det danske … troede vi da i hvert fald.

For Simon hos Hedegårdens Vinavl laver nemlig vin på Chardonnay, nemlig denne Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay. Og her har vi fat i vinen i en årgang 2013.

Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay er lavet ved, at druerne efter høst har stået koldt med skind og kerner i 8 timer inden presning og gæring. Lavet på rustfrie ståltanke og uden brug af fad. Og som Simon skriver, så er vinen lavet med gammeldags slid og slæb, plejet med sund fornuft og ekspertise.

På bagetiketten står navns nævnelse på alle dem, som har været med til at plukke druerne. Sådan … det er sgu klasse.

Lad os smage vinen, som i glasset – hvilket måske også kan fornemmes på fotoet – er meget lys, nærmest hvid i glasset, og dermed langt fra de oversøiske Chardonnay’er, som vi ofte støder på i supermarkeder og vinbutikker.

Duften er ikke sådan typisk Chardonnay, men med lidt urter, æbler, mjød, honning … et fjernt strejf af lidt eksotisk frugt og måske lidt gærnoter. Smagen er let, frisk … men også blød og blid. Overrasker virkelig … og det er i positiv retning. Her er æbler, frisk frugt … bevares ikke så stor tyngde og mere letbenet end vi oftest møder Chardonnay, og eftersmagen også forholdsvis kort.

Men dansk Chardonnay mine damer og herrer, piger og drenge, ladies and gentlemen … som Kim Larsen sagde i hans velmagtsdage i Gasolin. Ganske fornøjelig sommervin, som bestemt er fin … specielt i forhold til, hvad jeg ellers har smagt af danske vine.

Prisen på vingården er … fik ikke noteret, men mener det er 200 kr. Det er selvfølgelig en slat i forhold til dens udenlandske søstre, men ikke galt for en dansk vin.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Hedegårdens Vinavl, Æbleisvin, Jylland, Danmark

Skriv en kommentar

Æbleisvin … ja, det gælder om at lægge trykket rigtigt … æble-isvin og ikke æble-i-svin. Og hos Hedegårdens Vinavl har Simon skrevet på etiketten, at den er lavet på økologiske æbler og passer til kage, is, frugt & godt selskab med flot udsigt.

Det er fandme humor! Lad os få godt selskab med flot udsigt. Simon hviskede også, at de ældre kvinder elsker denne vin. Og det er også ganske forståeligt, og på det område står jeg gerne i kø sammen med de grå fruentimmere … for det er en ganske dejlig og frisk lille dessertvin.

Vinen er lavet ved, at æblerne selvfølgelig først presses til most, hvorefter saften langsomt fryses ned. I processen opstår der et lag af vand, som er den del, der fryser først. Den del fjernes og tilbage er nu kun den mest sukkerholdige del af mosten, som stadig er flydende.

Denne aftappes og sættes til at gære … og viola … så har man æble-isvin. Okay, det lød lidt nemt, men det var nogenlunde, som jeg forstod produktionsmetoden.

Og det med produktion af æble- og frugtvine måske et område, hvor vi danskere virkelig kan være med. Dels er vi gode til at dyrke æbler med lidt syrlighed og så har vi også allerede de første erfaringer, bl.a. har Cold Hand Winery i Randers jo virkelig fået vind i sejlene med deres æble- og frugtvine.

Således har websitet Gastromand bl.a. rost vinene fra Cold Hand Winery og givet dem flotte anmeldelser. De skriver bl.a. i en af anmeldelserne – apropos Simons udtalelser – følgende vise ord; Denne vin ville jeg servere for kvinderne i selskabet og bare nyde deres ansigtsudtryk når de smager, herefter vil jeg nikke anerkenderne og svare – “ja, ved det godt, den er god” med et kækt smil på læben.

Og det er denne æble-isvin fra Simon såmænd også. Duftmæssigt er det æbler, nødder, honning, sødme … nærmest lidt æblejuice med høj octan af sødme, ganske fint. Smagen er sød, god balance … ikke noget, jeg egentlig har den store forstand på, men det smager sgu ganske fint, og jeg forstår fuld ud, at de velvoksne kvinder valfarter til Hedegårdens Vinavl.

Pris på gården er 150 kr. for 35 cl.

Rating 4/7 

Byggesjakket

Byggemøde 15. august 2015 inkl. besøg hos Hedegårdens Vinavl

Skriv en kommentar

Med en kryptisk SMS som optakt – kort, præcis og hemmelighedsfuld – blev sommerens byggemøde indledt. SMS’en sagde blot, at jeg ville blive afhentet i det houlbergske palads kl. 14.02 og at jeg skulle huske tøj og sko til markvandring. WTF? Og da det samtidig var debut for Mikkel aka. Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske som vært for byggesjakket, så steg forventningen, spekulationerne og gætterierne om missionen for denne lørdag eftermiddag?

Men Mikkel havde sgu lagt en plan i bedste Egon Olsen stil, og den omfattede både os hundehoveder, hængerøve og lusede amatører, en matrød stationcar med 321K på tælleren, en vinbonde i Skødstrup, en to-go menu fra gourmetrestauranten Østergade 1 samt en røvfuld gode vine, udvalgt af Hans Peter fra Jysk Vin. Dermed var vi vist ovre i kategorien “A Bulletproof Plan”.

Hedegården - vinmarker
Dansk vinmark hos Hedegårdens Vinavl.

Og det var lige hvad det blev. En helt fantastisk eftermiddag og aften, hvor første del bestod i et besøg på en vaskeægte dansk vingård, nemlig Hedegårdens Vinavl, som ligger i Skødstrup nord for Århus. Her mødte vi vinbonden Simon, som viste os rundt på vingården, altså både i vinmarken, i produktionslokalerne, i vinbutikken og ikke mindst i den hyggelige staldbygning, som var lavet til smagelokale.

Vejret havde op til arrangementet vist sig typisk dansk … altså ganske vådt. Ja faktisk havde der nærmest været skybrud hele formiddagen, så udsigten til en markvandring stod ikke øverst på ens mentale hylde, men overraskende nok så holdt regnen op … og der kom kun ganske let regn under vort besøg, så det blev en ganske fornøjelig tur.

Simon Hedegaard er en virkelig hyggelig fætter … underfundig, eftertænksom, sjov og god til – og det elsker jeg sgu – indskudte sætninger. Han havde købt den gamle gård fra 1830 i 2005 og tilplantet omkring 1 hektar med 3.000 vinstokke. De blå druer er primært Bolero, Lion Millot, Regent og Rondo, mens de grønne druesorter er Solaris og lidt Chardonnay.

Simon er en god historiefortæller, og udover at fortælle en masse om vinene, arbejdet i marken, økologi eller ikke økologi, så havde han en masse sjove historier, løgnhistorier, vinhistorier og små anekdoter. Han siger selv, at han både er vinbonde, ønolog, kældermester og historiefortæller.

Den humoristiske vinkel kan man også fornemme på vingårdens hjemmeside, hvor Simon bl.a. fortæller, at da der har været optræk til skærmysler i hverdagen mellem vinbonden, ønologen, kældermesteren og historiefortælleren, har vi været nødt til at indføre ”værdibaseret ledelse” på vingården. På en temadag, hvor de alle deltog, enedes vi om, at den bærende værdi skulle være ”det skal være sjovt!”.

Udover en række vine, så laver Simon også lidt frugtvin og kryddersnapse, hvilket måske er ganske fint. Dels fordi, at den smagte Æbleisvin smagte ganske fortræffeligt, og dels fordi høsten af druer i år ser ganske katastrofal ud. Ja, faktisk ser det ud til, at der slet ikke bliver nogen høst, og dermed ingen dansk vin anno 2015 … udover fra de få vinstokke, som Simon har i et par drivhuse.

Under vort besøg smagte vi følgende vine:

Og hvorfor ikke forsøge at lave anmeldelser af disse vine? Jeg fik i hvert fald noteret en række smagsnoter, og har nu smidt dem op på bloggen. Generelt var alle dog overraskede over kvaliteten af vinene, og Simon fik velfortjente roser for sin produktion. Vi smagte slutteligt også en bjesk … men den skal jeg nok holde mig fra at skrive om.

Hedegården - vinbonden Simon fortæller
Vinbonden Simon fortæller om at dyrke vin i Danmark.

Hedengården - vinstuen
Lineup af nogle af de danske vine fra Hedegårdens Vinavl.

Hedegården - smagelokalet
Den gamle stald er ombygget til smagelokale.

Efter gårdbesøget gik turen retur til Randers, hvor Mikkel klarede madlavningen på et splitsekund via et pitstop hos Østergade 1. Om det var evnerne i køkkenet eller den manglende tid sammesteds pga. gårdbesøget skal jeg være udsagt, men vi fik en herlig middag. Og da det jo ikke er et afsnit af “til middag hos … eller Masterchef”, så trækker det skam heller ikke ned.

Mikkel kunne dog ikke huske, hvad har havde bestilt … hmmmmmm …. men det var vistnok noget i retning af:

  • Forret; Charcuteri
  • Hovedret; Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat
  • Dessert; Franske oste & oliven

Lad os da lige dvæle bare et øjeblik ved middagen.

Charcuteri

Charcuteri
Lidt charcuteri er altid godt, her lidt – og nu gætter jeg bare – serano, lomo & chorizo … fin start.

Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat

Kalvemørbrad med ovnbagte rodfrugter
Lækker mør kalvemørbrad og hertil lidt bagte rodfrugter, en kartoffelpandekage eller -rösti og en virkelig lækker tomatsalat med alle typer tomater. I skal ikke lade jer snyde af billedet, hvor kødet ser lidt kedeligt/tørt ud … det var ikke tilfældet.

Franske oste & oliven

Franske oste og oliven
Ser måske lidt rodet ud, men det var fint potionsanrettet på et fad … og led altså blot et anretningsmæssigt knæk under rejsen til min tallerken. Men fandme godt med ost til de gode rødvine.

Og på den vinøse front havde Mikkel også investeret i et overdådig felt af flotte vine, nemlig

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene har jeg smagt og skrevet om tidligere her på bloggen, så der har jeg blot linket til tidligere indlæg.

Ellers var alt ved det vante … eller næsten. Vi startede med en hvidvin, hvor vi skulle gætte land og drue … og vi gættede alle drue … mens Flemming missede landet. I øvrigt en helt fantastisk hvid Bourgogne … men det kan I læse om i kommende anmeldelse.

Men derfra havde Mikkel ændret reglerne lidt, således vi fik oplyst alle vinene, men ikke rækkefølgen, og så skulle vi ”bare” gætte rækkefølgen. Det er unægtelig noget nemmere end at gætte druer og land helt fra scratch … og jeg var da også ret sikker på, at jeg havde alle rigtige. Det havde jeg sgu ikke … havde byttet rundt på to vine … men ellers var det spot on. Keeper var lige så dygtig. Dermed endte Keeper og jeg a point som aftenens vindere.

Taberen blev som vanligt Lyngvild aka. Tånum-Kaj aka. Brix … men da han ikke deltog i hele konkurrencen er han denne gang en smule undskyldt … men også kun en smule. Her gælder myndighedslovens §64 stk. 2 fortsat; thi han ikke vide, hvad han gøre! Fra vort faste byggesjak måtte Flemming derfor i stedet påtage sig rollen som taberen, den besejrede … sidstemanden, boldhenteren.

Og vi slutter med et par fotos fra dagens besøg hos Hedegårdens Vinavl … og med en stor tak til Monsieur Coco for flot arrangement.

Hedegården - sol over danske vinmarker
Svag sol over den danske vinmark anno 2015.

Hedegården - vinbutikken
De ydmyge produktionslokaler og vin-/gårdbutik.

Hedegården - produkter på hylderne
Et kig ind i gårdbutikken.

Hedegården - Simon i vinkælderen
Vinbonden Simon som oplagt historiefortæller.

Hedegården - seneste produktion
Produktionen fra 2014 ligger klar.

Besøg hos vinproducenter, Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Tres Vites, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

I den lille by Schwabsburg, som ligger lige udenfor Nierstein ved Rhinen finder vi én af mine ynglingsproducenter i Rheinhessen, nemlig Weingut Georg Gustav Huff. Derfra kommer fredagens vin … en cuvée med navnet Tres Vites, som vi gratis fik med fra Stefanie Huff efter et besøg på vingården.

Vinen er valgt på denne fredag, fordi jeg netop har modtaget et kort fra vinhuset. De indbyder til vin-weekend den 27. til 29. september, hvor der er rundtur i vinmarkerne og vinkælderen, smagning af husets vine, fest og dans.

Om lørdagen spiller Mandolinenclub Apenrosen op og om søndagen er det Musikverein Steinau-Steinhaus, som spiller op. Det lyder festligt og det kunne være sjovt … men der er desværre lidt langt til Schwabsburg fra det houlbergske hus i det østjyske.

Nå, men lidt om vinhuset, som ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan. Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter hjælper mest til med markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og har bl.a. arbejdet i Mosel. Han er gift med Stefanie, som også hjælper til på vingården, og det var da også Stefanie, som præsenterede vinene under vort besøg på vingården.

Huff - invitation til vin weekend
Herligt … invitation fra Winzerfamilien Huff om at komme til vin-weekend.

Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Huff familien har i alt 17 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter. Det bliver samlet til en årsproduktion på 170.000 flasker vin.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang. Der Rote Hang strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar.

Huff - Roter Hang
Her ses Huff familien ved den klassiske mark.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord, så er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter som Heyl zu Herrnsheim og Gunderloch ligger også der.

Huff - udenfor smagelokalet
Ankomst hos Weingut Georg Gustav Huff

Hos Weingut Georg Gustav Huff laver man en lang række vine, og jeg har talt mig frem til 7 almindelige røde, 5 røde med 3 stjerner (hvilket indikerer, at det er husets topvine), 3 rosévine, 8 almindelige tørre hvidvine, 8 tørre hvidvine med 3 stjerner, 13 halvsøde eller søde hvidvine samt lidt mousserende vine … eller med andre ord et ganske stort udvalg.

Generelt opnår man fremragende kvalitet hos Huff i forhold til priserne på vinene. Således koster deres 3 stjernede rødevine og hvidvine beskedne 9,50€ … altså omkring 70 kr. … for husets topvine! Det er virkelig value-for-money. En almindelig Spätburgunder lagret på eg koster kun 5,50€ og det er næsten tyveri.

Derudover er det virkelig et dejligt sted at besøge, virkelig gæstfrie. Jeg smider da også lige et par billeder fra vort besøg op på dette blogindlæg.

Denne Tres Vites er én af de almindelige røde, lavet – som navnet også indikerer – på 3 druesorter, nemlig Cabernet Dorsa, Spätburgunder samt Portugieser, men blandingsforholdet kender jeg ikke. Vinen har lagret lidt over et år på små, gamle egetræsfade, og Huff anbefaler selv, at vinen dekanteres og iltes mindst en time inden den skal drikkes.

Druen Cabernet Dorsa skal vist også lige omkring, selvom vi er stødt på druen én gang tidligere her på bloggen. Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Og det er egentlig en ganske charmerende vin, som i næsen er krydret, men også byder på lidt svage Pinot Noir noter, kirsebær, kanel, cigaræsker og en smule sødme. I munden er vinen blød, blid med krydrede noter, fylde og en medium krop. Den er langt mere elegant end jeg havde forventet … rund, blød og ganske lækker.

Fået gratis på vingården, men ellers er prisen 6,50€ … eller omkring 48 kr., hvilket er sindssygt billigt.

Rating 4,5/7  

Huff - smagelokalet
Smagelokalet hos Huff.

Huff - lineup
Lineup af nogle af vinene fra Huff … vi smagte primært Riesling og Spätburgunder … vinsnobber, som vi er.

Huff - Stefanie pakker vine
Stefanie finder vine frem i baggrunden, men familien samt Merete & Gert venter.

Huff - den tålmodige familie
Min tålmodige familie.

Huff - flere vine
Vine fra Weingut Georg Gustav Huff kan bestemt anbefales.

Vinanmeldelser

2011 K. Vintners, The Deal Syrah, Washington State, USA

Skriv en kommentar

Vi sluttede vinaften med denne The Deal Syrah fra én af mine yndlings-vinmagere, den unikke og specielle Charles Smith aka. K. Vintners fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindssyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine i mange forskellige sammenhænge.

Charles Smith har tidligere boet 10 år på Vesterbro, arbejdet på det hedengange TEX i Vestergade som bartender og været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Én af mine fedeste koncerter var faktisk med det sønderjyske, hedengangne orkester.

Jeg kan huske, at koncerten startede med nummeret Fragments … så blev al lys slukket. Så tænkte man, det er sgu da en optagelse eller fra CD’en.

Midt i nummeret eksploderer det, og dér startede Psyched Up Janis med at spille … bare ved dobbelt volumen samtidig med, at en projektør sendte et skarpt og nådesløs lys i øjnene på publikum. Jeg tænkte midt i infernoet … Houlberg, du bliver sgu døv af det her … men det er fandme det værd!

Nå, men det var vist et sidespring. Tilbage til den gode Charles Smith, som i øvrigt også har skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com.

Her har vi én af Charles Smiths mange vine, nemlig hans The Deal Syrah, hvor druerne kommer fra marken Sundance i Wahluke Slope i Washington State.

Det et én af området ældste vinmarker, hvor Syrah stokkene er plantet tilbage i 1997. Jorden består af et muldlag ovenpå grus, sand og basalt … en tæt, finkornet, sort bjergart. På grund af markens beliggenhed høstes druerne her senere end andre steder, hvilket giver mulighed for mere koncentration af druerne.

Vinen er alene lavet med den naturlige gær fra druerne, langvarig udblødning med hele klynger. Vinen har herefter lagret 22 måneder på franske fade, heraf 30% nye Ermitage, Remond og Sirugue barriques. Vinen har fået 93 points i Robert Parkers The Wine Advocate.

I næsen er det blæk, krydderier, mørke bær, solbær, rosmarin, kakao, chokolade, vanilje, skovbund, lidt peber samt en grøn syre. I munden er vinen fyldig, fed og cremet med lidt fad, vanilje, masser af power, kanel, spidskommen, sorte oliven, lakrids, sødkrydret og et let peberbid i eftersmagen. Der er måske også en smule fladhed i smagen, men åbner sig mere og mere med luft i glasset. Powervin i flot balance.

Hvem medbragte vinen: Jan

Tidligere har Sigurd Müllers Vinhandel været forhandler, men det er de vist ikke mere. FineWines.dk forhandler nogle af vinene, men denne her har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Bosco Agostino, Barolo Neirane, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Amarone til Barolo på 5 sekunder … kræver lidt omstillig, men så er det jo godt, at vi er i træning. Vi bliver dog i Italien og rykker til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo Neirane … én af husets to enkeltmarks Barolo’er.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo La Serra og denne Barolo Neirane.

Marken Neiranne ligger ved byen Verduno et par kilometer nord for La Morra- næsten i udkanten af området – på en sydvestvendt skråning i 350 meters højde, hvor jordbunden består af løst sand. Alle druer høstes i hånden og gæringen samt den efterfølgende maceration sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter 23-24 måneder tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

Selvom det selvfølgelig kan være svært med Nebbiolo efter en omgang Amarone-druer, så fornemmes elegancen, lethed og stramheden med det samme i næsen. Meget ren frugt, grøn, ribs, violer, stikkelsbær, mandler, kridt, syre … hmmm, ganske italiensk i næsen. I munden er der lidt af samme skuffe, ribs, stikkelsbær, stram, syrlig og godt med tanniner, ren og direkte frugt, lidt kaffe og ristede noter. Eftersmagen er lang, syrlig og stram … og tanniner dominerer måske en anelse for meget endnu. Vil gætte på et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 278 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Fredag … og I venter sikkert på dagens Spätburgunder, men Houlberg er bagud med vinene fra lørdag. Sådan er livet jo engang imellem. Nogle gange er man forud … og nogle gange bagud. Men så er det jo godt, at vi her har fat i en lille charmetrold.

Det er nemlig denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari, som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie, og en gammel forfader Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om at den gode vin altid er i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver den Amarone, som hos Fratelli Giuliari er lidt anderledes end andre Amaroner. Den består selvfølgelig af druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 6 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Dét som gør huset Amarone lidt anderledes er, at de ved sammenstikningen blander en smule frisk Barbera i vinen, og det giver en Amarone, som også bliver en smule anderledes. Men lad os da smage vinen.

Og der er sgu intet rosinvand over denne Amarone, og hurra for det. I næsen er den mørk med noter af nærmest kul, grafit, krydderier, kardemomme, chokolade, mørke bær, meget urtet, grøn, godt med tørhed, stramhed, syre og lidt ristede noter. Faktisk ganske kompleks af en Amarone at være.

I munden er vinen fløjlsblød, fyldig med tørrede frugt, blommer, sødme og kraft. Der er et krydret element, som går igen i hele smagen, lidt ristede toner, kakao og en smule eg. Slet ikke en tung Amarone, men langt mere let, stringent og frisk. Ganske interessant Amarone, som dog fortsat virker ganske ung. Jeg ville nok anbefale, at vinen fik 3-4 år mere i kælderen for at slibe lidt af kanterne af.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Formentligt købt af Steffen på vingården. Har ikke fundet en forhandler herhjemme, men winefactory.dk har tidligere anmeldt vinen, hvor de anfører en pris på 275 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger