Fredagens Spätburgunder – druernes konge – var i går udskiftet med en Riesling – druernes dronning, da hustruen havde bestået en uddannelse. Hun elsker Riesling, og for at please hende, så havde Houlberg således brudt både normer, regler og god etikette og åbnet en flaske sødere Riesling.

Det var denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese fra Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, som fruen min har specielle gode minder om. Det var nemlig hos Bergweiler, at den charmerende ældre Monika Schmitt sidste sommer roste fruen for at ha’ taget turen over bjerget til Traben-Trarbach.

Det gav plusser i karakterbogen hos min hustru og disse plusser forsøgte jeg så på bedste vis også at udnytte, men ikke helt med det ønskede resultat. Tror fruen fandt vinen en anelse for sød … hmmm respekt, nu vil hun sgu ha’ sine Riesling’er Trocken. Sådan hustru.

Vinhuset Dr. Pauly-Bergweilers historie går helt tilbage til 1500-tallet, men driften blev i 2006 overtaget af seneste generation i form af Stefan Pauly. Han overtog driften efter faderen Dr. Peter Pauly og moderen Helga og de havde mange år forinden overtaget driften efter farfaren Zacharias Bergweiler. Stefans forældre hjælper dog fortsat på vingården.

Weingut Dr. Pauly-Bergweiler holder til i en gammel bygning i Bernkastel lige opad Mosel floden og ikke langt fra centrum i byen. Ja, det er næsten et lille slot, hvor smagelokalet ligger i bunden af bygningen … med hvælvede lofter og så selvfølgelig Monika bag disken.

Vinhuset har i alt 17 hektar vinmarker, og endda parceller på nogle af de allerbedste marker i området, både i Bernkastel, Graach, Wehlen, Zeltingen, Brauneberg, Ürzig og Erden.

Det er nemlig markerne Bernkasteler Badstube, alte Badstube am Doctorberg, Schlossberg, Lay og Johannisbrünnchen, Graacher Himmelreich og Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Klosterberg, Zeltinger Himmelreich, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og Juffer, Ürziger Goldwingert og Würzgarten, Erdener Treppchen og Prälat.

Vinhuset laver omkring 130.000 flasker vin årligt, og selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Edmund Licht.

Denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet af druer fra marken Wehlener Sonnenuhr, som ligger overfor vinlandsbyen Wehlen på den anden side af Mosel floden. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på den gråskifer, kvarsit og det tyskerne kalder löß … en jordtype bestående af fint ler, som er aflejret af vinden.

Her lige et foto fra sidste sommer af marken Wehlener Sonnenuhr, hvor man i midten netop kan se soluret. Man finder sådanne solure på flere marker. Dette her er bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var.

Druerne er høstet sent … derfor selvfølgelig også en Spätlese, og denne en sødere en af slagsen, trækker således også beskedne 9% alkohol, og giver dig i næsen herlig petroleum, pærer, fersken, krydret sødme, abrikossten og fra min test af duftsættet i december finder jeg sgu også denne her litchi samt en let parfumeret note med hvide blomster. Meget lækker og ja – bevares – sød duft.

Smagen er også ren slik – sugarcandy – for voksne, nektar med blomster, mango, fersken … meget tæt i strukturen, har blid syre, en svag mineralitet og hænger egentlig meget fint sammen. Det er cremet, lækkert og sødt. Jeg kan sgu godt li’ den og elsker sgu dieselmotoren i næsen.

Købt på vingården, hvor prisen er 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 5,5/7 

Fra kælderen hos den flinkeste værelsesudlejer i Bernkastel-Kues … den søde Frau Mniszak … fik jeg foræret et par gamle flasker Riesling, en 1976 Riesling Spätlese og en 1986 Riesling Kabinett. Ingen etiketter på vinene, men alene med en næste utydelig skrift med tusch på flaskerne.

Mniszak fandt også en gammel blank etikette fra producenten Weingut Walter Hammes-Bäumler. Han ejede ejendommen tidligere og var både vinforhandler samt vinproducent, om end han ikke længere eksisterer.

Der findes heller ikke på nettet nogle oplysninger om producenten, så det bliver ret sparsomt med oplysninger om vinhuset og vinen i det hele taget. På etiketten står der Bernkastel – Wehlen samt Mosel-Saar-Ruwer, så formentlig har den gode vingut haft marker på begge sider af Mosel floden.

Den ene af vinene; 1986 Riesling Kabinett åbnede jeg for et par måneder siden, men den havde prop … ret markant endda og var total udrikkelig, hvorfor det også var med en vis ængstelse, at jeg fik åbnet denne 1976 Riesling Spätlese.

Proppen duftede ikke lige så fælt … et godt tegn.

Vi glasset er vinen sådan lidt mellemgul … alderen fornægter sig ikke, men ikke alarmerende. I næsen er første note lidt petroleum, og det gør mig straks glad. Duften forsvinder dog ret hurtigt, men sådan er det ofte med gammel vin. Ellers fik jeg noteret lidt tørrede æbler, brak havvand, tørrede abrikoser, meget indelukket duft … ja, vel nærmest en sjov duft, krydret og støvet.

I munden er der klart æbler og abrikos … sødmen er der stadigvæk, selvom den hurtigt bliver lidt udvandet. Det smager ikke sindssygt godt, men overraskende drikkeligt … trods næsten 40 år på bagen. Det er jo en bedrift i sig selv. Sjovt at smage … men vi kom imidlertid ikke igennem hele flasken.

Sender dog venlige tanker til Frau Mniszak.

Rating 3/7  

Riesling er jo dronningen (og Pinot Noir kongen, hvis I skulle være i tvivl), men det er ikke så tit, at jeg drikker Riesling Spätlese, da jeg normalt foretrækker de tørre vine. Her har vi dog en Spätlese, nemlig vinen Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese fra Weingut Hauth.

Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.

Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg.

Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.

Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.

Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger –  som har overtaget driften.

Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.

Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine.

Denne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet med druer fra marken Kardinalsberg, som ligger på Kues-siden og har nordvendte skråninger. Marken er en af de mere ukendte marker i området, men ejes af en række producenter udover Hauth. Vinen trækker alene 7,5% alkohol … resten af sukkeret er brugt til sødmen.

Spätlese betyder vel frit oversat for sen høst, og i Tyskland er en Spätlese en Qualitätswein mit Prädikat og rangerer lige over en Kabinett. Der er således et større naturligt sukkerindhold i Spätlese end i Kabinett, dvs. vinen kan potentielt enten have mere sødme eller et større indhold af alkohol (og dermed være tør).

Og lad mig være ærlig … det er ikke verdens største vin. I næsen er her lidt sød tyggegummi, estragon, ananas og selvfølgelig mærker man også lidt sødme, men det er nu ikke særlig udtalt. I munden er der hyld, sødme, ananas og mandler, men den virker flad og uden dybde. Hurtig glemt … hvis den ikke lige skulle med her på bloggen.

Købt i Mosel for 8,10€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 2,5/7