Tag-arkiv: Spanien

Vinanmeldelser

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, SpanienJeg har lige været oppe at flyve over den vilde Højtflyvende Vin Gran Reserva fra Dominio del Àguila og hvorfor så ikke fortsætte med endnu en vin fra vinhuset … den populære Picaro del Àguila, hvor man virkelig får lækker vin for pengene.

Picaro del Àguila er lavet på Tempranillo tilsat en smule Albillo, Garnacha og Bobal fra 75 år gamle vinstokke på nogle nordvendte marker i 860 meters højde  med en kalkholdig undergrund.

Druerne fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Som 2018’eren har vinen en vild og dyb duft … der er sgu skrald på med fed, mørk frugt, solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakao, mælkechokolade, blomster, skolekridt, søde krydderier og en lille kølig og frisk mørk balsamisk syre.

I munden er vinen igen så satans lækker …  opulent, ødsel og overdådig, men freaking blød, cremet og stilfærdig godmodig med tonstung og mørk frugt, fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Men alligevel har vinen også et let tråd, et lag af friskhed og livlig om end lav syre og god sødmeniveau. Hvor smager det dog godt og der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed. Lækkerhed og atter lader jeg med rive med og ligger som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 319,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2013 Hacienda Solano, Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

2013 Hacienda Solano, Viñas Viejas, Ribera del Duero, SpanienI det herlige Ribera del Duero finder man midt i byen La Aguilera i Burgos området Bodega Hacienda Solano og det er derfra, at jeg nu smager denne 2013 Viñas Viejas.

Hacienda Solano er et lille familievinbrug, der er grundlagt i  begyndelsen af ​​2000’erne af de tre søskende Nuria, Agustín og Estrella Solano. Deres familie har ejet vinhuset i generationer og de fleste af vinstokkene er da også plantet af de tre søskendes to bedstefældre, som dog oprindlig blot leverede deres druer til kooperativerne i La Aguilera og Quintana.

Hacienda Solano fik dog først rigtigt vind i sejlene i 2016, hvor vinmageren Toni ​​Sarrión, der til dagligt driver Finca Terrerazo i det sydøstlige Spanien blev ansat til at lave vinene sammen med den franske vinmager Sophie Kuhn.

Allerede året efter kom Toni ​​Sarrión med i ejerkredsen som majoritetsaktionær. Han blev måske tiltrukket af mulighederne med familiens 25 hektar vinmarker med nogle af de ældste vinstokke i Ribera del Duero … de fleste i alderen 60 til 90 år plantet på ikke mindre end 40 forskellige parceller.

Hacienda Solano laver udelukkende vin på druer fra deres egne vinmarker og sikrer på den måde fuld kontrol med kvaliteten. De er desuden en af producenterne, der – med succes – tilsætter en lille andel af den hvide, aromatiske Albillo drue til en række af deres rødvine.

Her smager vi så husets Viñas Viejas, der jo er lavet med druer fra 60 år gamle vinstokke … Tinto Fino aka Tempranillo med en lille skvis af den hvide Albillo. Druerne har efter høst ligget i kold maceration i 24-36 timer, hvorefter gæringen er sket over 11 dage ved 26 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i dage. Derefter er vinen lagret 14 måneder på franske barriques efterfulgt af 6 måneder på 500 liter tonneaux.

Næsen er sådan rigtig klassisk … dejlig dybde med mørke bær, solbærlikør, brombær, jordbær, masser af fadpræg med vanilje, chokolade, toast og smørristede noter, våde fade og læder. Frugten har også en frisk syrlighed og denne friskhed forstærkes af urter og nærmest lidt granatæbler eller hyben friskbitterhed.

Smagsmæssigt har vinen også en lille småbitter, syrlig, frisk kant under en tør, moden og mørk frugt, brombær,  solbær og noget, der kan minde om appelsinskal og kirsebærsauce. Tanninerne er sådan pænt medgørlige, dejlig rund fylde, cremet og utrolig smagfuld. Man kan kunne blive glad i hatten af denne Ribera del Duero vin.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 170 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Celler del Roure, Les Alcusses, Valencia, Spanien

2016 Celler del Roure, Les Alcusses, Valencia, SpanienVi smager nu endnu en vin fra Pablo Calatayud på Celler del Roure, men nu ikke på de lokale ukendte druer, men et skønt mix af internationale. Les Alcusses er da også fra vinhusets serie af klassiske vine … Vins Clàssics.

Druerne til vinen kommer fra forskellige marker i kommunen Moixent, der omfatter byerne  Les Alcusses, Bosquet og Pitxò beliggende i 550-600 meters højde. Drueblendet i vinen er på 30% Monastrell, 20% Garnacha, 20% Petit Verdot, 15% Syrah, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot fra 20-40 år gamle vinstokke dyrket certificeret økologisk.

Efter høsten er alle druerne afstillet og så er gæringen sket med druernes egne naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, hvorefter den er lagret 8 måneder på franske egefade på 250 og 500 liter og i foudres på 5.000 liter. Der laves årligt 90.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her først lidt blomster og sæbe, kirsebærsten og en frugt med både kirsebær, brombær og så nogle grønne elementer, en del urter, røg, bål og brændte noter, læder og kaktuspiller. Vinen har en ganske fin og finurlig friskhed i frugten.

Det smager sgu godt … igen er der lidt blomster, men ellers en lille krydret fyldighed, sødme og svag tørhed. Frugten er brombær samt solbær, nogle tanniner og træ, men vinen har også en sødme med en  plade mælkechokolade og let bitterhed. Det er måske ikke sådan ultradybt, men til gengæld er der en fin balance.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 100 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2017 Bodega Las Moradas de San Martín, Senda Garnacha, Madrid, Spanien

2017 Bodega Las Moradas de San Martín, Senda Garnacha, Madrid, SpanienBodega Las Moradas de San Martín ligger langt ude på landet tæt ved den lille by San Martin de Valdeiglesias og omkring 20 kilometer vest for Madrid. Derfra smager jeg nu en spansk lille lækkerbisken … vinen Senda Garnacha i årgang 2017.

Vinhuset Las Moradas de San Martín er grundlagt i 1999 af Luis Nozaleda, der både ejer det store vinhus Bodega Enate med 600 hektar vinmarker i byen Salas Bajas under appellationen D.O.P. Somontano i Aragón i det nordlige Spanien, men derudover også er ihærdig forretningsmand

Luis Nozaleda stammer selv fra San Martin de Valdeiglesias og blev trist og deprimeret over, at der ikke i hans hjemegn var producenter, som kunne udnytte det helt unikke potentiale i området. Men så købte han selv et stort stykke jord med en lang række vinmarker, som endda krævede et stort stykke arbejde.

Til at lave lave vinene hyrede han Isabel Galinda. Hun var ellers i gang med et projekt sammen med Peter Sisseck oppe i Ribera del Duero, nemlig Pingus. Peter og Isabel havde tidligere mødtes på Hacienda Monasterio, hvor Peter var vinmager og Isabel var teknisk chef.

Da Peter fik ideerne til Pingus, så var Isabel med på sidelinjen fra starten af … men da Isabel blev kontaktet af Luis Nozaleda, så tog hun derned og faldt pladask for området, dets historie og den store mulighed for selv at stå for produktionen … og det blev starten på vinhuset Las Moradas de San Martín.

Derefter gik der et stort arbejde i gang med at genopbygge husets marker med gamle, lavtydende Grenache vinstokke … og der gik da også 6 år inden, at hun kunne sende de første vine på markedet under appellationen D.O. Vinos de Madrid.

Allerede i 1999 omlagde hun driften til økologi, men det var først i 2004, at vingården blev certificeret økologisk. Hun har samlet 21 hektar vinmarker, som alle ligger godt oppe i bjergene og den højtbeliggende er Pago Los Castillejos i 900 meters højde.

I dag laver Isabel udelukkende rødvin på Grenache og usvovlet hvidvin på Albillo Real druen og den årlige produktion ligger på omkring 80.000 flasker fordelt på pt. 6 forskellige vine.

Her smager vi hendes Senda Garnacha, hvor druerne kommer fra parceller på markerne Panaderos, Corzos, Boquerón, La Coja samt
Poniente og primært fra de yngre vinstokke. Høsten sker manuelt og derefter er druerne afstilket inden spontangæring på druernes egne gærceller og kun sparsom overpumpning. Gæringen er sluttet ret tidligt, hvorefter vinen er lagret 10 måneder på 500 liter franske egefade og så samling i ståltanke inden aftapning på flaske.

Næsen er egentlig meget elskelig med lidt kirsebærlikør tilsat krydderier, chokolade og kakao. Udover likøren, så er der blommer, jordbær, noget mynte- og mentolagtigt, der giver et lidt kamferagtig snert sammen med estragon, grønne blade og tørre aviser.

Smagen har både lidt overraskende lys sødme samt en stor lethed samt en rigtig fornuftig tørhed. Der er godt med syre og tanninerne spiller også med, selvom de ikke sådan rigtigt bliver hverken farlige eller vilde, for vinen har utrolig god drikkevenlighed med kæmpe, let saftighed og egentlig en smuk og slank krop.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 122 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2018 Bodegas Mustiguillo, Mestizaje, Valencia, Spanien

2018 Bodegas Mustiguillo, Mestizaje, Valencia, SpanienNår vi nu er ved Antonio Sarrión, så skal vi da næsten også smage en vin fra hans primære vinhus Bodegas Mustiguillo og den appellation, som han var fader til … Vino de Pago El Terrerazo og det er den røde Mestizaje i årgang 2018.

Mestizaje er fremstillet på et blend af 73% Bobal, 15% Garnacha og 12% Syrah fra det kuperede terroir Pago El Terrerazo i 800 meters højde og velsignet med veldrænede kalkstensmarker, der jo dyrkes økologisk og uden kunstvanding.

Hver druesort og hver parcel vinificeres separat … først sker den en kold maceration af druerne i 3 døgn ved 8-10 grader, hvorefter den alkoholiske gæring sker spontant med druerne naturlige gærceller i både rustfrie ståltanke og egetræskar over 11-13 dage med løbende overpumpninger og manuelle punch downs.

Efter endt fermentering får vinen en yderligere maceration i 5-8 dage inden presning og lagring på både rustfrie ståltanke og 500 liters franske egetræsfade i 10 måneder.

I glasset er vinen sådan medium rød … duften er klart anderledes end foregående rene Bobal vin, for her er det en anelse lettere med en blanding af røde bær, jordbær, hindbær, kirsebær, blommer og så pænt med chokolade. nogle brændte noter, tørret appelsinskal samt en lidt støvet mineralitet samt en kæk lille og svag sødme.

Smagsmæssigt er vinen let, saftig og frisk med masser af frugtsaft, mens tanninerne slet ikke er så tydelige og stramme som den rene Bobal vin. Her er hjørnerne afpudset og poleret lidt mere. Der er dog fortsat en vis tørhed i tanninerne og de suppleres med krydderier, grønne urter, lidt tørt træ, peber og salte mineraler. Jeg ligger nok sådan lige mellem 4,5 og 5 tomler … nok mest 5.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Bobal, Valencia, Spanien

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Bobal, Valencia, SpanienNår vi lige har smagt en af Antonio Sarrións Merseguera baserede vine i Risky Grapes Wine Co projeket, hvad er så mere naturligt end så også at smage en vin på hans anden elskede lokale druesort Bobal og det blev en 2019 Atance Bobal.

Vine på Bobal har vi da smagt tidligere, men det er næsten oss’ umuligt at undgå, da Bobal jo med  61.524 hektar vinmarker er Spaniens næstmest plantede rødvinsdrue. Imidlertid har jeg vist kun smagt druen i blends med andre druesorter og vistnok aldrig som enkeltdruevin som her.

For Bobal er traditionelt blevet brugt til produktion af billige bulkvine, men en flok seriøse vinmagere har i dag set et potentiale i Bobal og laver kvalitetsvine, som kan lagres i lang tid.

Bobal er en meget udbytterig drue, som har stor fylde og er meget kraftig. Den har masser af farvestoffer og tanniner, hvorved den egner sig til lagring eller blends med andre vine. Det kraftige skind og høje tanninindhold gør også, at Bobal har et højt indhold af resveratrol.

Antonio Sarrión har lavet sin Atance Bobal fra gamle Bobal buskvinstokke på huset egen monopolmark Casa Segura beliggende i Venta del Moro i 800 meters højde. Efter høst er druerne afstilket, hvorefter de spontangærer med de naturlige gærceller på ståltanke og efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på et mix af ståltanke, betontanke og store egetræsfade.

Det dufter sgu godt … meget flæsket, landlig, animalsk, støvet, har klart friskhed kombineret med lidt opulent frugt, kirsebær, blåbær og jordbær, virker samtidig saftig og tilgængelig med en kvist af lidt grønne urter og helt sikkert også salte mineralske elementer.

Smagsmæssigt er vinen også småsaftig, men samtidig så er tanninerne pænt tørre, stramme og sætter sig provokerende i hele mundhulen, hvor de dog fader forholdsvis hurtigt. Frugten er klart mere lys og stringent end duftmæssigt, masser af hindbær, rabarber, ribs og vild god friskhed. Der er igen godt med grønne urter. Jeg er ret fascineret over, at du både får lethed, skarpt tanninbid, friskhed fra frugten og en vis saftighed på én gang … totalt hjernelammende lækker vin, så klart 5 store tomler med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Cuvée No 1, Valencia, Spanien

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Cuvée No 1, Valencia, SpanienRisky Grapes Wine Co kalder sig også vinos muy mediterráneos og holder til lidt nord for byen Utiel i det nordlige Valencia på grænsen til Castilla-La Mancha godt oppe i bjergene. Derfra smager vi nu vinen Atance Cuvée No 1.

Risky Grapes Wine Co er et sideprojekt for vinmageren Antonio Sarrión – kaldet Toni -der til dagligt driver Bodegas Mustiguillo nord for Utiel … hvor han altså også laver Risky Grapes Wine Co vinene. Det var faktisk slet ikke planen, at Toni skulle blive vinmager, for han var egentlig forretningsmand, men vendte tilbage i 1990’erne ryggen til sin erhvervskarriere for at hellige sig sin store passion for vin.

Fra hans hjem i Valencia kastede han sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning … og lærte faget med jobs hos vinhuse i både Californien, Chile og Argentina … bl.a. hos Achaval Ferrer samt det kendte vinhus Zuccardi inden han igen vendte hjem for at lave vine fra hans hjemegn.

Der skabte han Bodegas Mustiguillo i 800 meters højde i ly af Sierra del Negrete bjergene og med fokus to de lokale druesorter, nemlig hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal … to druesorter, der dengang ikke rigtigt blev regnet for noget, da de fleste lokale vinproducenter blot dyrkede druerne med kunstvanding og kun fokus på kvantitet til billige konsumvine.

Men Toni gik i stedet den stik modsatte vej med 5 unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie havde overtaget tilbage i 1972. Det er nogle kuperede og kalkholdige marker, som han samtidig startede med at dyrke økologisk.

I 2003 kunne han endelig frigive sin første flaske Bobal Quincha Corral … og da den indflydelsesrige Robert Parker snart kvitterede med 95 point, så fik Toni omgående medvind … og så kunne hans vine pludselig findes på nogle af verdens allerbedste restauranter som El Bulli, Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelin-restauranter.

I 2010 blev selv de lokale skeptikere overbevist, da Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation Vino de Pago El Terrerazo. Siden har Antonio Sarrión fået masser af priser bl.a. som et af de 20 bedste nye vinhuse af magasinet Food & Wine.

Men sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, så  fremstiller Toni også en række populære og billigere vine fra sit lille sideprojekt Risky Grapes Wine Co med vine med navnet Atance og samtidig også med produktion af vine på Bobal og Merseguera.

Og det er netop en vin, som er lavet på lidt ukendte Merseguera druen, som vi har fået i glasset. Atance Cuvée No 1 er nemlig lavet på 70-80% Merseguera og 20-30% Malvasía … men lad os kigge nærmere på druen Merseguera, som jeg vist ikke er stødt på tidligere.

Merseguera er en ukendt hvid druesort, der primært dyrkes langs den sydøstlige kyst af Spanien. Der findes relativt få marker med Merseguera og de er centreret i Valencia, Alicante og Jumilla.

Det er sjældent at finde vine alene lavet på Merseguera, da druen mangler sortkarakter og bedst bruges i blandinger. Generelt har den mest været værdsat for sine vinavlskvaliteter med store udbytter snarere end sine enologiske kvaliteter.

Vine på Merseguera kan være kedelige og mangler syre, men sorten er meget tolerant over for det varme og tørre klima … og Valencia er da også et af de varmeste områder i Spanien med somre omkring 40 grader.

Merseguera er i stand til at vokse effektivt i fattige jordarter og stadig producere betydelige udbytter. Vine fremstillet på druen ses meget sjældent andre steder uden for Spanien.

Her kommer druerne fra husets Conejeros mark i 840 meter højde og med en sandholdig ler- og kalkstenjord. Druerne fra hver eneste plot på marken vinificeret separat, hvor de efter høst afstilkes og knuses let inden en kold maceration ved 6 grader i 4-8 timer, hvilket efterfølges af spontangæring alene med druernes naturlige gær i rustfrie ståltanke på 25-50 hektoliter ved 10-17 grader. Derefter lagres vinene på ståltankene sur lie i 6 måneder.

Duftmæssigt er den bestemt rigtigt interessant, hvor der er en småeksotisk frugt med melon, mango, banan, bananskræl og pærer. Der er også proppet godt med blomster ned i flasken, nogle kalkede noter og en lille syrligsød aroma, som bærer på lidt grape bitterhed samt lidt grønne blade.

I munden er vinen lidt fyldigere og blødere end jeg lige havde forventet, men virkelig cremet med en lidt blød og vag syre, men til gengæld er der blomster, lidt nødder, lidt citrus og lemon, som bare lige afhjælper den vage syre, giver rankhed og gør sammenlagt vinen ret fornøjelig og lækker, så dermed 4,5 tomler med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2019 Celler del Roure, Safrá, Valencia, Spanien

2019 Celler del Roure, Safrá, Valencia, SpanienHelt øde i det sydvestlige hjørne af Valencia – næsten på grænsen til Castilla-La Mancha – i det lidt ukendte Moixent ved Clariano finder vi Pablo Calatayuds lille vinhus Celler del Roure. Derfra smager vi nu denne spændende vin Safrá laver på de ukendte druer Mandó og Arcos.

Pablo Calatayud er uddannet agronom og efter han var færdig med sine studier i slutningen af 1990’erne, så grundlagde han Celler del Roure sammen med far. Ingen af dem havde tidligere erfaring inden for vin, for familien havde arbejdet i møbelindustrien, men ville lave vin i deres hjemland.

De begyndte at plante nogle af området mest valgte druer som Tempranillo, Merlot og Cabernet Sauvignon … og deres første vine på markedet var blandet med Monastrell fik succes både i Valencia og på eksportmarkederne. Men da Pablo Calatayud fik mere erfaring og begyndte at rejse og besøge andre vingårde, så  indså han, at de var på den forkerte vej.

Fast besluttet på at finde lokale druer, der havde spillet en dominerende rolle i området før phylloxera, så stødte han på en lokal vindyrker, der brugte sine Mandó vinstokke til sine hjemmelavede hverdagsvine.

Pablo blev fascineret af druen, som var anderledes og helt klart friskere end andre lokale druer, så derfor begyndte han at pode sine Tempranillo og Merlot vinstokke med Mandó. Inden længe begyndte han også at anvende Mandó i blendet i sin topvin Maduresa.

I 2006 købte familien den nuværende vingård i Moixent. Udover omkring 40 hektar gamle vinmarker, så omfattede ejendommen en gammel underjordisk kælder/tunnel med omkring 100 jordkrukker indbygget i kælderen.

På billedet ovenover – uhøfligt lånt fra husets hjemmeside – kan I se de specielle amforakrukker, der nærmest er bygget ned i jorden … og Pablo Calatayud med sin far.

Pablo og hans far var meget overraskede over at opdage, at disse amforaer ikke tilføjede smag, men at vinene føltes meget friskere i dem. Dette var begyndelsen på et helt nyt sortiment af rødvine fremstillet af Mandó, hvoraf denne Safrá er én af dem .. alle med etiketter med billedet af en guldsmed.

De fleste af vinene i serien er gærede i tanke af rustfrit stål, men siden 2015 har Pabro også brugt gamle stenkar der er omhyggeligt bevaret i kælderen. Efter fermenteringen er vinene så lagret i disse jordamforaer.

I dag har Celler del Roure således samlet 50 hektar, som primært er tilplantet med druesorter som Pedro Ximénez, Macabeo, Tortosina, Malvasía, Verdil, Merseguera, Monastrell, Garnacha Tintorera, Mandó og Arcos.

Og denne Safrá er netop lavet på 70% Mandó og 30% Arcos … og inden vi går videre, så skal vi måske lige kigge nærmere på disse to druesorter, som det er første gang, at jeg støder på her på Houlbergs Vinblog.

Mandó kaldes også for Garró. Det er en rød, spansk druesort, der er tæt på at uddø og således kun findes begrænset i Spanien, hvor den historisk er blevet dyrket i Baix Ebre i Catalonien samt i Valencia og andre dele af det østlige Spanien. Under appellationerne Pla de Bages i Catalonien og Valencia dyrkes druen officielt som en autoriseret druesort under Mandó.

Den anden drue Arcos – eller helt korrekt Arcos de Miguel – er en rød. spansk druesort, der er hjemmehørende i regionerne Valencia og Alicante … og i øjeblikket er ved genfundet efter næsten at ha’ været udryddet.

Arcos er en sent spirende sort, der ikke lader sig påvirke af forårsfrost og den producerer mellemstore, kompakte bunter af druer med blåsorte bær, der er runde, små og tyndhudede. Den giver dog et lavt udbytte, men er til gengæld også modstandsdygtig over for tørke, men giver langt mere, når den dyrkes i frugtbar jord.

Arcos de Miguel giver rødvine med karakteristiske aromaer, en lys frugt, medium syre og et mellemhøjt alkoholindhold. Selvom det er normalt med vine alene på Arcos, så blandes den ofte med Tempranillo eller Cabernet Sauvignon.

Safrá – der er det spanske ord for safran – er lavet ved, at druerne høstes af to omgange … første del en del tidligere end normalt og den anden del ved fuld modenhed. Ifølge Pablo er Mandó en af de eneste druer, som kan klare den tidlige høst, som skal give vinen ekstra friskhed.

Druerne kommer fra marken Finca Els Corrals der ligger tæt på vingården i 600 meters højde med 20-40 gamle vinstokke, der er dyrket økologisk. Vinen er lavet med druernes naturlig gærceller og gæring og maceration er sket i både ståltanke og stenkar, mens den malolaktiske gæring er sket i de 2.800 liter amfora lerbeholderne, hvor vinen også er lagret 6 måneder. Der er lavet omkring 16.500 flasker af vinen.

I glasset er vinen svagt transparent med nogle violette nuancer, mens den duftmæssigt har sådan et specielt udtryk … parfumeret og storblomstret med drikkeyoghurt, granatæbler, hindbær, hyben, lidt sommertrøfler, fennikel og så alligevel med en slags modenhed, der sådan lidt er tilbagelænet, rolig og småædel.

Og hvor den let, fin og elegant i smagen … totalt saftjuiceagtig med havtorn, granatæbler, hindbær og ribs, god energi og friskhed, let på benene, medgørlig med en lys sødme som en sommernat. Det er en vin, der overrasker, charmerer og forfører. Tanninerne er – som kroppen – lette og slanke med et lille balsamisk bid. Jeg er fan, fabelagtig lille storcharmør til latterlig god pris.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienDer er kun lavet ét fad, altså 300 flasker af vinen med det dansk-/spanskklingende navn Højtflyvende Vin Gran Reserva, som kommer fra Dominio del Àguila … lige præcis det vinhus, som jeg flere gange har været ved at falde i svime over.

Dominio del Àguila er nok det vinhus, som altid har imponeret mig ved hver eneste vin. Alle de smagte vine fra vinhuset har i den grad nærmest efterladt mig med underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har, som jeg skrev i min seneste anmeldelse af husets 2016 Reserva.

Jeg har smagt en del vine fra huset, bl.a. deres 2014 Albillo Viñas Viejas, 2018 Picaro del Àguila, 2017 Picaro Clarete Ecológico og altså 2016 Reserva, men den topper vi altså her med denne 2016 Højtflyvende Vin Gran Reserva, hvor druerne kommer fra ét fad, som vinmageren Jorge Monzón har udvalgt og tapper specielt til Supervin i Hjørring.

Men inden vi kigger nærmere på den historie, så lad os se lidt nærmere på Dominio del Águila, som er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille landsby i Ribera del Duero. Det er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero.

Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne. Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. På Dominio del Águila har parret i dag samlet 30 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes økologisk.

Denne hybrid af en vin med det mærkelige navn Højtflyvende Vin Gran Reserva har en helt særlig historie, som startede, da Supervin besøgte vingården i efteråret 2018. Hjemme hos Jorge Monzón og Isabel Rodero smagte de en masser vine, som stemningen blev god og så opstod idéen om et fad specielt til Supervin.

Jorge ville læsse bilen med et fad af sin bedste vin og personligt fragte det til Danmark. Isabel – der er arkitektuddannet – ville så sørge for, at vinen og etiketten fik det helt rigtige navn og design, hvilket selvfølgelig skulle være med dansk islæt.

Og i foråret 2019 gjorde de pludselig den vidtløftige idé til virkelighed og ved en stort anlagt Winemaker’s Dinner med Jorge Monzón hos Supervin med 5 lækre retter fra Vendia sluttede de aftenen af, ved at tappe en glas vin til gæsterne direkte fra fadet, hvor resten så blev tappet på flasker. Vinen fik navnet Højtflyvende Vin Gran Reserva og det var i årgangen 2015.

Nu har Supervin og Jorge Monzón gjort det igen … fragtet et af vinhusets bedste fade til Hjørring, hvor vinen så er aftappet på flaske i Supervins kælder … en single barrel cuvée. Men da vinen er tappet på flaske i Hjørring, så man der ikke stå Ribera del Duero på den danskinspirerede etiket.

Men vinen er selvfølgelig fra Ribera del Duero … helt præcis er druerne fra husets monopolmark Viña Pozo Morado, der er blandt de ældste marker i La Aguilera i 885 meters højde og med rødt ler og kalksten i jorden. Det er mest Tempranillo med en lille andel Albillo, Garnacha, Bobal og Tempranillo Gris.

Alle druerne er lavet med gæring på druernes naturlige gærceller og der anvendes kun hele drueklaser, som fodtrædes på traditionel vis inden gæringen. Efter endt fermentering med lang udblødning på alle drueskallerne er lagret 3,5 år på primært franske egetræsfade fra samme leverandører som hos Domaine de la Romanée Conti … hvorefter vinen så er aftappet i Hjørring uden hverken klaring eller filtrering.

Duftmæssigt minder vinen en del om Reserva’en, hvor duften ikke bliver anmassende og fuldfed, men har denne intense, friske og atter paralyserende aroma med frisk mellemrød frugt, blomster, mælkede noter, kærnemælk, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele og grønne grene, violer og sagte røg. Syren virker sart, luftig med nogle krydderier anført af estragon. Aftrykket fra fadene er ikke særligt stort, men giver lige en smule sødme, sød tobak, chokolade samt vanilje og lys kaffe.

I munden er vinen fabelagtig … cremet med en centrale lille nerve, der giver en fantastisk intensitet, nærmest som en lille klump, der er imploderet og nu med passende intervaller udsender smagsnoter af forskellige slags ud i passende tempo. Det betyder, at vinen nærmest smelter i min mund, rank, slank og elegant og jeg slubrer. Frugten er blommer, kirsebær og jordbær med en frisk syre, mens tanninerne med lidt luft i munden er godt tørre. Det er som at tage den handske på, som man engang har tabt … sidder bare perfekt og man bliver skræmmende glad. Igen er vi helt tæt på the big seven, så far er begejstret, opstemt og herlig fortabt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.799,95 kr., mens prisen er 1.399 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Bodegas López Cristóbal, Viracocha, Ribera del Duero, Spanien

2017 Bodegas López Cristóbal, Viracocha, Ribera del Duero, SpanienSexet, saftig, smuk og eksklusiv som bare pokker. Netop som jeg troede, at vinen Selección – som jeg smagte tilbage i november – er topvinen hos Bodegas López Cristóbal, så dukker denne lille perle op. Vinen Viracocha, der kun er lavet i 925 eksemplarer og denne er nummer 125 med et prisskilte på over 1.000 kr.

Vinen har fået navn efter de gamle inkaers skabende gud Viracocha, som betyder herre. Ifølge inkaerne har Viracocha skabt ikke blot alle verdslige ting, men også alle de andre guder som fx solguden Inti, månen, Venus, visse stjerner samt jorden og havet. Derfor har Viracocha måske også samtidig haft en finger med i spillet i produktionen af denne vin.

Vinhuset Bodegas López Cristóbal er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderens ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Man have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at DO Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde.

Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han sammen med hustruen Lola Cristóbal ind på ejendommen og så startede de med at producere egne vine. Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola.

Senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristóbal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig først og fremmest Tempranillo eller Tinta del País, som druen kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og Albillo.

På kassen af denne eksklusive Viracocha står der; Vino de Familia, men denne her fik familien altså ikke lov at beholde. Måske de også er ramt af COVID-19 og må sælge ud at hjerteguldet. Vinen ligger i kassen, der er lavet med ædeltræ i bund og top … det stinker med andre ord af en eksklusiv vin.

Vinen er lavet på ren Tempranillo, men der er ikke mange oplysninger om produktionen. Men mon ikke, at den er lavet på nogenlunde samme facon som Selección, hvilket betyder gæring ved 30 grader … en efterfølgende malolaktisk gæring i fade og så lagring i 15 måneder eller længere på barriques fra 3 forskellige franske producenter. Denne har dog formentlig bare lige fået ekstra TLC … tender, love and care … and I don’t care lige nu … for vinen er i glasset.

Næsen er moden, forfinet, rund … helt zen, blød, intens, rolig og jeg kan mærke, at mit smil pludselig er blevet en kende bredere. Her er sgu intet, der vender forkert … ikke et græsstrå, mislyd eller underlig bevægelser på dansegulvet, bare stor vellyst og balance. Der er lidt letbrændte noter, mens frugten er sorte kirsebær, solbær, brombær, blommer suppleret med let kaffe, lakrids, belgiske praliner, røg samt en fin, balsamisk, letbitter syre. Fadaftrykket er ikke vildt stort, men efterlader blot strejf af vanilje, kanel og tørv … men hvor er det vildt godt og elegant balanceret.

I munden er alt også lagt på de rette hylder … alt i total orden efter farve, størrelse og anvendelse. Galo har sgu skruet denne vin rigtigt godt sammen og justeret knapperne på mixerpulten, så alt smager blødt, cremet, elegant og balanceret. Det bliver på inden måder tyk powervin, men en forfinet og slank Tempranillo, moden i frugten, der mest kirsebær, jordbær, brombær og blommer. Tanninerne er også polerede og til at vise frem, syren forholdsvis tør og småbitter, men samlet spiller tingene godt sammen. Det glider gennem halsrøret, der takker og bukker … alt er zen, så Houlberg får atter bekræftet, hvorfor Ribera del Duero står tæt på hjertet. Den vin oser bare af kærlighed og saftig eksklusivitet. Floor de Pingus go home og vinbloggeren er tæt på at trække det helt store skilt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.499 kr., mens prisen er 1.299 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7