2013 Fattoria ColSanto, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

2013 Fattoria ColSanto, Montefalco Sagrantino, Umbrien, ItalienDenne 2013’er Montefalco Sagrantino DOCG blev sidste vin, som jeg smagte under mit ophold i Umbrien. Det sidste punktum.

Ikke engang om aftenen på restauranten Locanda del Teatro drak jeg vin, men sprang der i stedet på en italiensk specialøl Mastri Birrai Umbri, et velkommet afbræk på den lange række af vine. Det virkede sgu også fint til både aftenens menu, som bestod af en lækker tartar til forret, en fantastisk risotto til hovedret samt en fed blødende chokoladekage med is.

Åh for fanden … I skal da lige ha’ billederne af maden på Locanda del Teatro:


Rørt tatar … elsker sgu denne ret.


Risotto med en rød pebersauce indkogt med Sagrantino … vistnok


Blødende chokoladekage – molleux au chocolat – med vaniljeis.

Nå, men denne 2013 Montefalco Sagrantino DOCG minder på mange måder jo om 2012’eren og byder i næsen på eg, blæk, mynte, eukalyptus, blåbær, men kirsebær er ikke her til at finde. Virker mørkere i frugten sammen med tobak, læder, krydderier og balsamisk syre.

Smagen har godt med markante tanniner, men syren er her klart mere stram og stenet. Der er fortsat jern, rust og power og frugten er blåbær, brombær og masser en ungdom.

På Uvinum koster vinen 263 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2012 Fattoria ColSanto, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

De sidste to vine hos vinmageren Renato Cozzarolo og tolken Angela på Fattoria ColSanto blev husets Montefalco Sagrantino DOCG, som jeg først smagte i årgang 2012.

Vinen er lavet med macaration i 15 dage, fermentering ved 23 grader og efter den alkoholiske gæring, så er vinen lagret de obligatoriske 36 måneder. Det sker ved, at 70% af vinen lagrer på store egefade – som på billedet ovenfor – i 15 måneder, mens den resterende del lagrer i ståltanke. Derefter lagrer det hele yderligere 12 måneder på ståltanke og efter flaskning yderligere en periode.

Det er lidt anderledes, at Fattoria ColSanto alene lagrer 70% af deres Montefalco Sagrantino på egefade … det var eneste sted, som jeg stødte på den praksis. Jeg vil umiddelbart tro, at der er lige på kanten af appellationens regler, som jo siger, at vinen skal være lagret minimum 12 måneder på egefade.

Næsen er dog – sjovt nok – præget af en egenote … godt med træ og egeplanker, blåbær, kirsebær, tobak, læder, krydderier, balsamisk syre og en smule mynte.

Smagen har godt med markante tanniner, som dog aldrig bliver totalt bidende. Derudover er der jern, rust, sten og power – en virkelig rå power – samt egentlig meget ren i næsen uden den bliver for opulent. Men den virker fortsat meget ung.

På Uvinum koster vinen 263 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Fattoria ColSanto, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2015 Fattoria ColSanto, Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienDerefter smagte jeg en prøve på Fattoria ColSantos Montefalco Rosso DOC i årgang 2015 … en vin som først skulle flaskes senere på året.

Vinmageren Renato Cozzarolo fortalte, at de normalt først flasker deres Rosso i juni måned.

Og den dufter bestemt også meget yngre end foregående 2014’ener. I næsen er den mere grøn og byder derudover på røget bacon, mens der ikke er så megen læder endnu. Der er dog mørke bær, kirsebær, mynte og eukalyptus.

I smagen er egen meget fremme … som om, at vinen mangler at samle sig. Tanninerne er bomstærke, syren fin og frisk, men der mangler lidt rundhed. Det tegner dog ganske godt.

På Uvinum koster vinen 100 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Fattoria ColSanto, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2014 Fattoria ColSanto, Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienHos Fattoria ColSanto var smagningen både lille og overskuelig … 2 af deres vine, nemlig både deres Rosso og deres Sagrantino i to årgange og vi startede med Rosso’en i årgang 2014.

Druerne til vinen kommer fra husets marker omkring Bevagna og er høstet i slutningen af september og starten af oktober måned. Renato fortalte, at de reelt høster 14 dage tidligere end andre producenter pga. en god tæthed i vinstokkene og at høsten foregår med maskiner. På nettet står der dog, at høsten sker med håndkraft, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Vinen er kun lavet med Sangiovese og Sagrantino … altså uden Merlot. Om brugen af kun 2 druesorter lever op til reglerne i appellationen er jeg ikke helt sikker på, men der står skam DOC på flaskerne og fejlagtigt DOCG på deres tekniske pdf på nettet.

Nå, men vinen er lavet med maceration i 15 dage og gæring i rustfrie ståltanke ved 23 grader. Derefter lagres 70% af vinen i egefade og den resterende del i ståltankene i 15 måneder, hvorefter vi samles, flaskes og lagrer en periode yderligere.

Renato fortalte mig dog, at Sagrantino druerne faktisk lagrer 18 måneder på fad inden samlingen af vinen.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk, frugten ganske mørk, dyb og frugtrig … frisk frugt samt læder, kirsebær og vanilje. Smagen er fint blød og vinen fornemmes velvoksen. Der er kraft, tørhed, en svag portion og stramme tanniner.

På Uvinum koster vinen 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Besøg hos Fattoria Colsanto … det sidste punktum i Montefalco

Punktummet ( . ) er et symbol brugt til grammatisk tegnsætning. Det bruges jo altid til slut … og punktummet på mit umbriske eventyr blev sat hos Fattoria ColSanto og mutters alene, da mine resterende journalistiske bekendtskaber fra dagen havde deserteret, efterladt mig og i stedet arrangeret et improviseret et besøg hos kultproducenten Paolo Bea.

Men et punktum deler en tekst op, så den er til at forstå, og mit program for dagen var også temmelig nem at forstå; besøg hos Fattoria ColSanto.


Udsigten fra Fattoria ColSanto.

Fattoria ColSanto ligger tæt på Bevagna og er købt i 2001 af Livon familien, som i forvejen driver vinhusene Livon, Tenuta Roncalto og Villa Chiopris i Friuli samt Borgo Salcetino i Toscana.

De har siden bygget et totalt nyt og topmoderne vineri og tilplantet de købte 20 hektar vinmarker, hvor de dyrker Sagrantino, Sangiovese samt Merlot og har deres produktion koncentreret omkring 3 forskellige vine, nemlig en Montefalco Rosso DOC, en Montefalco Sagrantino DOCG samt vinen Ruris.

Derudover driver de også lidt Bed & Breakfirst med udlejning af 5 værelser på den flotte gård. Og vingården er på alle måder ganske imponerende og man bliver lidt imponeret, når man fra den store gitterlåge kører af den lange allé med de høje, tynde træer op til vineriet på toppen af bakken.

De store rustfrie ståltanke indenfor i det store, moderne vineri.

Livon familiens vineventyr startede i 1964, hvor Dorino Livon købte hans første vinmark í bakkerne omkring Collio og Colli Orientali i Friuli, grundlagde Azienda Agricola Livon.

I 1980’erne kom Dorinos 2 sønner Valneo og Tonino med i foretagendet, og det er dem, der i dag driver vingårdene og har stået for flere af de store opkøb af vingårde. De får dog hjælp fra den næste generation og selvfølgelig ansatte vinmagere på de forskellige gårde.


Der er godt med plads i vineriet.

På Fattoria ColSanto er vinproduktionen lagt i hænderne på vinmageren Renato Cozzarolo … og det var også ham, som jeg skulle mødes med denne eftermiddag, dog sammen med en tolk, idet Renato alene snakker italiensk. Ja, det er Renato på billedet ovenover.

Imposant ser det sgu ud … ColSanto.


Store flotte egefade med navnet ColSanto skåret ind i fadene.

Han er en hårdtarbejdende vinmager, som tager del i alle dele af produktionen, lige fra det hårde markarbejde med beskæring, høst og alle processer frem til den endelig vin. Han ved alt om produktionen af husets vine og kommer selv fra en familie, som gennem generationer har produceret vin.

Han startede med at vise mig rundt i vineriet … udenfor først markerne og indenfor hele produktionsanlægget. Tolken Angela kendte tilsyneladende huset godt, for hun fortalte undervejs om vinhuset, produktionen og vinene.

Her udstilling af alle vinene … ikke blot fra ColSanto, men fra alle vinhusene ejet af Livon familien.


Midt i vineriet var der dækket op til jeres flittige vinblogger og endda med terrassevarmer, således jeg ikke gik helt kold.

Efter rundturen og det obligatoriske foto af Renato Cozzarolo skulle jeg smage huset vine. Der var dækket op … og i det kolde vineri stod der en lille terrassevarmer ved siden af smagebordet.

Der var dog alene sat glas frem til mig … Renato og Angela skulle tilsyneladende ikke nyde vinene, som bestod af:

Imidlertid var de spændte på at høre mine meninger om vinene, så der var ikke andet at gøre, end at gøre sig umage og komme med mit syn på vinene. Det kan I selvfølgelig læse i mine anmeldelser, som kommer i løbet af i morgen søndag.

Angela og Renato var utrolig søde mennesker … Angela meget snakkede og lidt af et livsstykke, mens Renato var stille, nysgerrig og meget rar. Vi fik en lille, men god smagning, hvorefter jeg takkede af … og satte sidste punktum på turen til Montefalco.

Jeg slutter selvfølgelig med lidt flere fotos.

2016 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Roter Hang Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Denne Riesling Roter Hang Trocken fra Weingut Georg Gustav Huff har jeg smagt i tidligere årgange, men her har vi altså vinen i nyeste årgang 2016.

Som sidst kommer druerne til denne vin fra Der Rote Hang – som strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein – et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar. Dér har Huff’erne en del parceller, bl.a. på markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg.

Nå, men denne Riesling Roter Hang Trocken kommer således ikke fra én bestemt mark, men fra flere af markerne fra Rote Hang. Vinen er lavet på ren stål og ellers ikke så mange informationer om vinen, så lad os i stedet smage på den og se, om den er lige så god som de andre gange.

I næsen er der mest ananas, ja faktisk godt med ananas, så det er ikke anderledes end sidst. Derudover æbler, tropisk frugt, kvæde, modellervoks og ganske tæt i duften.

Smagsmæssigt er vinen nærmest let perlende med æbler og ananas i skøn forening … måske er det æbnas ;o) Der er lidt sødme, en snas citron og ellers lige ud af landevejen … mangler måske en kende syre og mineralitet.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 4,90€ … svarende til 37 kr., hvilket er forbavsende billigt.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Kirchberg GG Spätburgunder, Baden, Tyskland

Vi sluttede Weingut Franz Keller Schwarzer Adler rundturen med husets Grosse Lage Kirchberg GG Spätburgunder … en af husets topvine. Den er samme vin, som for år tilbage blot blev kaldt Selection A og A’et fremgår da også fortsat som et vandmærke på bagetiketten.

I dag er A vinen dog blevet til 3 separate enkeltmarksvine, nemlig fra Grosse Lage markerneOberrotweiler Kirchberg, Oberrotweiler Eichberg og Achkarrer Schlossberg, hvor sidstnævnte er den absolutte topmark.

Oberrotweiler Kirchberg ligger jo lige ved nabobyen Oberrotweil. Det er en forholdsvis lille mark på 4,5 hektar – faktisk den mindste i Kaiserstuhl – og bl.a. Salwey har også parceller på marken. Marken har sit navn efter en klosterkirke i et tidligere nonnekloster fra middelalderen og har en mørk, sort og stenet jord, som også præger vinene herfra.

Vinen er lavet traditionelt og har alene lagret på barriques i 16 måneder og det er en kombination af både nye fade samt fade, der er brugt 1-2 gange tidligere.

Duftmæssigt er denne Kirchberg GG Spätburgunder mere streng end forrige lillesøster og har heller ikke helt samme lethed. Der er til gengæld, flæsk, kirsebær, hindbær, kanel, vanilje, svag kul, røde bolsjer, urter, blomster samt en dejlig animalsk side med både stald og gammel ged. Dufter himmelsk.

I munden har vinen en skarp, grøn side … her bliver Bourgogne referencerne endda endnu mere tydelige. Det er strengt og syrligt, hindbær, jordbær og en tand kirsebær, men alt i en fløjlsblød indpakning. Det smager stjernegodt, men sjovt nok er jeg mere vild med lillesøsteren … på den måde er jeg sgu meget billig.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 45€ … svarende til 335 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Jechtinger Enselberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

Der er ikke meget liv i den lille by Oberbergen i Vogtsburg, Kaiserstuhl udover selvfølgelig et vinkooperativ og en håndfuld vinbønder, primært Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, deres topmoderne vineri, hotel samt Kellers 3 restauranter, hvor den primære Schwarzer Adler såmænd også har en Michelin stjerne.

Det er med andre ord et sandt lille smørhul for gourmenter, vinelskere og folk, som bare ønsker en god oplevelse. Selv hotellet er spitzenklasse og tilbyder total forkælelse med lækre værelser, fantastisk morgenkomplet og høj service. Det kan varmt anbefales.


Jeres flittige vinblogger i trukket i hotel Schwarzer Adlers badetøfler.

Og man glemmer ikke, at man er på Schwarzer Adler, for alle steder fremgår vinhusets logo med de to germanske ørne. Det er på håndklæderne, badekåben, sæben og de hvide tøfler.

Der er selvfølgelig også brochurer på alle værelser for vinhuset og restauranterne Schwarzer Adler, Winzerhaus Rebstock og KellerWirtschaft.

Nå, i dette smørhul finder vi dermed atter en af Kellers flotte Spätburgunder … en ny vin i deres sortiment, nemlig vinen Jechtinger Enselberg Spätburgunder og det er én af de bedste vine, som jeg har smagt fra vinhuset.

Vinen er en enkeltmarksvin med druer fra erste lage marken Jechtinger Enselberg … altså stort set fra samme mark, som leverede druerne til den tidligere smagte vin fra Winzergenossenschaft Bischoffingen-Endingen am Kaiserstuhl. Marken ligger lige mellem byerne Jechtingen og Bischoffingen.

Jechtinger Enselberg Spätburgunder er lavet stort set som facon som forrige vine, altså med de bedste druer fra marken og produceret helt traditionelt og lagret på både brugte barriques og større fade … fade, som har været brugt 2-3 gange tidligere.

I næsen er der lidt af det samme som hos Kellers Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, men lidt mere tæt, intens, let og svævende i duften, selvom vi er nede i marginaler. Men den er klart mere imødekommende, utroligt feminin og hold nu kæft, hvor det bare dufter godt. Der er mere blødt med hindbær, jordbær, lethed og svævende syre. Far er glad, meget glad.

Smagen er ren, præcis og stringent med kontrolleret syre, en tør og fin syre og – uha – det smager godt. Der er et grønt islæt med klare referencer til Bourgogne og syren spids, præcis og sætter dig blidt på plads.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 27€ … svarende til 200 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    

2015 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, Baden, Tyskland

Og vi fortsatte sgu med flere vine fra Weingut Franz Keller aka. Schwarzer Adler og nu på ren Spätburgunder i form af husets Oberbergener Bassgeige Spätburgunder.

Oberbergener Bassgeige Spätburgunder er en Erste Lage vin, hvor druerne kommer fra den mark, som i den grad præger den lille by Oberbergen, nemlig marken Bassgeige.

Bassgeige betyder kontrabas og skyldes, at marken Oberbergener Bassgeige– set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn.

Og det smukke musikinstrument er blevet nærmest et logo for hele byen Oberbergen, hvilket betyder, at kontrabassen kan ses alle steder i byen, ved skulpturer ved indgangen til byen, i smedelåger foran ejendomme og selv det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Oberbergen har kontrabassen som deres logo.

Her et foto fra marken Oberbergener Bassgeige.

Vinen er lavet med de bedste druer fra marken og produceret helt traditionelt og lagret på brugte barriques … fade, som har været brugt 2-3 gange tidligere.

Jeg har smagt Oberbergener Bassgeige Spätburgunder tidligere … selvfølgelig på sidste års besøg, men også tilbage i 2012, hvor jeg smagte vinen i en årgang 2008. Dengang var min frue helt vild med vinen og tøvede ikke med at kalde det, den bedste vin, hun nogensinde havde smagt, men hun var vist også tørstig der.

Men det er sgu ganske god tysk Spätburgunder … blændende smuk, lys og transparent i glasset. Næsen er – uha – animalsk, sød hestestald med die ganzen sweinerei. Der er mejeri, jordbæryoghurt, hindbær, bolsjesødme samt lidt nelliker.

I smagen er frugten lidt stram og tæt, men på et let og frisk måde. Der er hindbær, svag jern og mineraler, stringent, let og elegant. Rigtig lækker Spätburgunder.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2015 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Jeden Tag, Baden, Tyskland

For et år siden havde Jan og jeg et kongebesøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, hvilket jeg også skrev om i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler.

Det havde Gert og frue også i sidste uge, hvor de bl.a. besøgte Kellers Michelin restaurant Schwarzer Adler og selvfølgelig også selve det topmoderne vineri. Der købte de en røvfuld af husets vine, herunder denne Jeden Tag.

Vinhuset laver 4 versioner af hverdagsvinen Jeden Tag … et hvidt blend, en ren Sauvignon Blanc, en rosé samt denne røde udgave, som er lavet på et blend af Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Lemberger. Lemberger kender vi jo også som Blaufränkisch.

Vinen er lavet med druer fra en række forskellige marker og har 2 gram restsukker pr. liter. Den er lagret på brugte egefade, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

I glasset afsløres det også, at det ikke er ren Spätburgunder, men har mere farve fra både Cabernet Dorsa og Blaufränkisch. Duften er også lidt mørkere og varmere med kirsebær, jordbær, brombær, lidt flæsk, animalsk stald, mejeri og krydderier.

Smagen er fyldig, rund og har både mørk frugt, jern, kant, ristet bitterhed og fint med tannin. Det er sgu fabelagtig hverdagsvin fra den gode Fritz og sønnike Friedrich.

Købt på vingården, hvor prisen er 9,00€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 5/7