2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Alain Verset, Cornas, Rhône, Frankrig

Lidt Cornas er jo altid godt og meget Cornas endnu bedre … her er det Cornas fra Alain Verset, der ligger centralt midt den nordrhônske by.

Alain Verset er nevø til den legendariske Noël Verset, der jo rangerer på højde med andre store traditionalister som August Clape, René Balthazar og Marius Gentaz, men jo desværre døde i 2015 i en alder af 95 år.

Alain har samlet omkring 2 hektar marker, som han har arvet fra sin far Louis Verset samt en smule fra sin berømte onkel, der jo ellers solgte sine bedste marker til henholdsvis Thierry Allemand, Auguste Clape, Laurent Courbis og en anden nevø Franck Balthazar.

Fremstillingen af vinene er uforandret fra tidligere generationer – dvs. gæring af hele klaser uden tilsætning af gær, lagring på store, gamle fade, der ikke giver smag/duft til vinene og vinene flaskes uden klaring eller filtrering. Som hos den tidligere generation laves der bare én vin og ingen luksus- eller specialcuvéer.

Vinen er vinificeret ultra-traditionelt, dvs. gæring i cementtank uden afstilkning, uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring. Presset i gammeldags vinpresse og lagret et par år på gamle fade, altså stort set samme fremgangsmåde som hos Clape.

Og duftmæssigt masser af Cornas identitet … kold og mørk frugt, sådan godt moden i udtrykket, koldt fersk kød, blod, lever, røget bacon, sorte oliven, lakrids, mejeri og en rustik urtet side med nogle sjove noter af dild eller estragon.

I munden er det næsten medicin, tæt, peberet med sorte kirsebær, brombær, faste tanniner, høj syre samt nogle grønne og sjove elementer, som jeg ikke ka’ blive helt klog på. Men det er meget charmerende, selvom det ikk’ helt når Clape.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 5/7 

2014 Vincenzo Bossotti, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

Mer’ italiensk i form af denne Barbera d’Asti fra vinhuset Vincenzo Bossotti, der holder til i den lille by Cisterna d’Asti i Roero – lige mellem Alba og Asti i Piemonte.

Vingården drives af Vincenzo Bossotti himself sammen med børnene Chiara, Carlo og Cristina samt hendes mand Davide.

Vingården har samlet 8 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Nebbiolo, Barbera, Arneis og den mere ukendte Croatina, hvilket danner baggrund for 9 forskellige vine samt en enkelt Spumante.

Der produceres således hverken Barolo eller Barbaresco vine … ja faktisk laver familien alene en vin på Nebbiolo, nemlig en almindelig Langhe Nebbiolo.

Bossotti laver til gengæld 2 Barbera vine … nemlig en Barbera d’Asti Superiore og denne almindelige Barbera d’Asti. Den er selvfølgelig på ren Barbera, vinificeret på rustfrie ståltanke og uden lagring på eg, alene lagret 6 måneder på flaske.

Superioren lagrer til gengæld på egefade 6-7 måneder. Den har dog en helt anden etiket end denne almindelige Barbera d’Asti, som i glasset har balsamisk aroma … sådan lidt rustik og landlig, fed og voluminøs med både syre, blæk, mejeri og nogle søde elementer.

Den er smagsmæssigt også en kraftig vin, rustik og har godt med frugt. Det er måske ikke en vin, som gør det store væsen af sig, men blot smager ganske godt.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 4/7 

2012 Foradori, Sgarzon Teroldego, Alto Adige, Italien

Fra den sydlige ende af Italien til den nordlige ende af landet og nu igen med en kvindelig vinmager. Vi har nemlig fat i vinen Sgarzon Teroldego fra vinhuset Foradori aka Elisabetta Foradori, der – som navnet også indikerer – drives af Elisabetta Foradori … en af de markante, kvindelige vinmagere i Italien.

Azienda Agricola Foradori ligger  ved byen Mezzolombardo, omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i Trentino-Alto Adige området.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen.

Foradori driver i alt 26 hektar vinmarker, alle med lokale druesorter …. primært Teroldego, som fylder 80% af produktionen, men de øvrige sorter er 15% Manzoni Bianco og 5% Nosiola. Vingården har været certificeret biodynamisk siden 2009 og producerer samlet omkring 160.000 flasker årligt.

Elisabetta er ønolog og har indført mange nye, gode skikke siden hun overtog kommandoen for godt 20 år siden. Hun startede med at plante nye stokke og anskaffe nye fade.

En anden markant ændring ligger i fremstillingsprocessen, hvor man ikke presser al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk.

Elisabetta hører til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino-distriktet nær Alto Adige, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

Denne Sgarzon Teroldego er en enkeltmarksvin produceret  på netop 100% Teroldego fra Sgarzon marken i Rotaliano zonen … en mark, som hører til blandt Elisabettas køligste marker. Og det er også netop i Rotaliano områder, at druen Teroldego primært findes, så det er meget en lokal drue, som man ikke finder andre steder.

Der er mange forklaringer på, hvor druen Teroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore/wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig er skabt fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med vine på Zinfandel …. det er jeg dog ikke enig i.

Teroldego havde egentlig for mange år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret. Og fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Det besluttede Elisabetta at ændre. Da hun ville genskabe kvaliteten var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt og det var nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Derudover presser hun – som tidligere nævnt – også kun omkring 75% af mosten ud af druerne. Og så anvender Elisabetta også både barriques, amphora krukker, cementtanke i produktionen af vinene.

Druerne til denne vin kommer altså fra marken Sgarzon og den vinificerer Elisabetta i cementtanske uden tilsætning af gær. Vinen lagrer derefter 8 måneder med skindet på store amphora krukker fra Villarobledo i Spanien.

Alt  foregår helt naturligt uden at tilsætte noget eller trække noget ud og der er også brugt minimal svovling ved flaskning.

Og det er også på mange måder en powerfuld vin, som i næsen byder på sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, yoghurt, flintesten og en klar italiensk syre.

Smagsmæssigt er der også godt med syre, men på en fed og tyk balsamisk måde, godt med kraft, en mørk og powerfuld frugt, godt med tanniner og lidt peber. Måske det familiemæssige bånd med Syrah kan smages? Meget flot afbalanceret vin.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Fattorie Romeo del Castello, Vigo, Sicilien, Italien

Fattorie Romeo del Castello drives af den smukke Chaira Vigo og hun står bag næste vin … opkaldt efter hende selv og med druer dyrket på marker på den nordlige side af en anden ilter kvinde, vulkanen Etna på Sicilien.

Vinhuset ligger ved Randazzo i Catania provinsen i det nordøstlige hjørne af Sicilien og lige for foden af Etna. Huset har igennem 3 generationer været drevet af Vigo familien og drives – som nævnt – i dag af Chiara Vigo sammen med hendes moder Rosanna.

Det var reelt ikke meningen, at Chiara skulle være vinproducent, for hun startede med at studere kommunikation i Bologna, men et studieophold i Paris åbnede hendes øjne for, at vin kunne være helt fantastisk.

Da hun efterfølgende mødte vinkonsulenten Salvo Foti, blev hun for alvor klar over, at hun på vinejendommen på Sicilien havde potentiale til at lave vine i særklasse.

Salvo Foti er nemlig drivkraften bag den nylige succes, som vinene fra markerne omkring Etna har opnået. Han laver selv nogle af de mest ekstreme vine omkring vulkanen og han er også konsulent for alle ambitiøse producenter i området. Metoderne er back to basics; økologisk dyrkning af traditionelle sorter.

Og Chiara har samlet hele 30 hektar vinmarker på Etnas skråninger i omkring 700 meters højde, men dyrkning hos den iltre Etna er ikke uden udfordringer. I 1981 blev ejendommen næsten destrueret, da en kæmpe lavastrøm fra det største udbrud i nyere tid løb ned gennem markerne.

Heldigvis undslap omkring 14 hektar af familiens 100 år gamle stokke med Nerello Mascalese og Nerello Capuccio samt et tusind år gammelt oliventræ. Helt mirakuløst er nogle af de vinstokke, der blev begravet i lavastrømmen, også begyndt at skyde igen og producerer nu atter druer.

Der dyrkes helt traditionelt – økologisk og med mest muligt arbejde i hånden. Vinifikationen er også helt traditionel – intet tilsat og intet taget ud. Der gæres naturligt, vinene lagres på brugte fade og flaskes uden filtrering.

Huset har da også fået helt fantastisk presse på det sidste med fantastisk omtale hos både Jancis Robinson, The Wine Advocate, The Wine Enthusiast og New York Times. Denne vin har fx også fået 94 point af Wine Advocate og 93 af Wine Ethusiast.

Denne Vigo er husets topvion, lavet på 90% Nerello Mascalese og 10% Nerello Cappucino fra 70-100 år gamle stokke på nordsiden af Etna. Dyrket uden brug af kemikalier, men først økologisk certificeret fra 2015. Gæret naturligt på ståltank og efterfølgende lagret et år på brugte fade af fransk eg. Flasket uden filtrering og med minimal svovling.

Duftmæssigt en meget let vin med en luftig syre, kridt, tavlekridt, sten, kul, jordbær, aske, sød tobak og en smule læder. Lidt varm og alligevel ganske let i næsen.

I munden er det let, stringent og syrligt … lidt som en Barolo, blot en tak varmere og måske endda også mere tilgængelig. Rund og næsten lidt limonadeagtig med jordbær, hindbær, kirsebær samt en masse mineraler af forskellig slags. Det smager altså bare godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 6/7    

2015 Perticaia, Delposto Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Denne vin forelskede jeg mig totalt og aldeles i under mit besøg i Umbrien … vinen Delposto Trebbiano Spoletino fra vinhuset Perticaia.

Ja, jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet indlægget om mit besøg på vingården, men det skal nok komme. Promise. Der har bare været så mange vine at skrive om, så jeres ellers så flittige vinblogger er fortsat godt bagefter med skrivekrampe, tonsvis af smagsnoter og sved på panden.

Jeg vil derfor heller ikke skrive en helt masse om vingården … det må I ha’ til gode til et større blogindlæg. Men selvfølgelig et par få facts om vingården, der ligger ved Casale, blot omkring et par kilometer vest for Montefalco.

Vingården er ejet af Guido Giardigli, har 15 hektar vinmarker og producerer de sædvanlige vine for området, dvs. Grechetto, Spoletino, Montefalco Rosso, Sagrantino og Passito.

Jeg mødte vinmageren Alessandro Meniconi – som I ser på mit foto ovenfor – og smagte et udvalg af hans vine. Han er utrolig rar og imødekommende og har sammen med Guido virkelig fået Perticaia sat på landkortet, som en af de bedste vingårde i Montefalco. Den er absolut også blandt de allerbedste hos mig.

Og denne vin er bl.a. medvirkende til min vinøse topplacering af vinhuset. Jeg smagte vinen flere gange i Umbrien og har nu også smagt den herhjemme. Jeg fik en af hjem af Alessandro Meniconi, men har været nødsaget til at købe nogle flere hjem direkte fra producenten.

Det er en sellection vin … en speciel vin, som også er ny i sortimentet hos Perticaia og således storesøster til huset almindelige Trebbiano Spoletino. Den er lavet med maceration – dog kun er kort tid – gæring ved 15-16 grader i  rustfrie ståltanke, hvor den også lagrer sur lie i 12 måneder og yderligere 6 måneder efter flaskning.

Og det er absolut topdollar lækker vin, som i næsen byder dig på citrus, karamel, ufattelig lethed og præcision, salt, hvide blomster, acacieblomster, delikate eksotiske frugter, flint, lidt honning og et drys og tydelig friskhed samt syre.

I munden er vinen frisk og sprød … ganske syrerig, meget ren med salt og selvom syren bærer vinen hele vejen igennem, så kombineres det med svage søde elementer, mineraler, flint og en spirende livlighed, lethed og elegance, som jeg finder helt enestående.

Købt på vingården til 17€ … svarende til 127 kr. = tyveri.

Rating 7/7 

2007 Weingut Dr. Heger, Achkarrer Schlossberg Riesling GG, Baden, Tyskland

Weingut Dr. Heger behøver vel ingen præsentation? Jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. besøgt vingården … og sidst da jeg for et par uger siden drak hans 2012 Ihringer Winklerberg Riesling. Nu har jeg hevet vel en af hans allerbedste Riesling’er op, nemlig hans 2007 Achkarrer Schlossberg Riesling Großes Gewächs.

Det var en vin, som jeg smagte under på besøg på vingården og som jeg straks faldt helt pladask for og selvfølgelig (og heldigvis) købte … og denne forelskelse blussede totalt op igen, da jeg smagte den nu igen. Weltklasse.

Marken Achkarrer Schlossberg ligger vest for Ihringer Winklerberg ved landsbyen Achkarren og er en meget stejl vinmark med store og stejle terrasser.

Marken ligger meget solrigt – er et af de varmeste steder i Tyskland – med en vest til sydøst orientering, meget lidt nedbør og en rimelig gold jord, primært med sten af vulkansk oprindelse.

Marken regnes i øvrigt som Tysklands bedste mark for specielt Weissburgunder og Grauburgunder, men giver også Riesling vine, som er stærke og udtryksfulde, men også altid elegante.

Besøgende kan gå gennem marken på en 2,4 kilometer lang sti, der fører hen over Schlossberg med en smuk udsigt udover Achkarren … hvis ellers du har bentøjet i orden.

Og det er helt præcis weltklasse vin … med en petroleumsnæse, som bare er awesome, som de vil sige udenbys. Det er gul blomsterpollen, maling, lak og fernis, en gul mursten, syre, modenhed, fersken, svag abrikos, honning … FÅK, hvor det dog dufter fabelagtig. Sgu til at blive helt høj af.

I munden er det balanceret og intens Riesling væske med fernis, sødme … som en malermester på syre. Du rammes af strålende syre, som er moden, afbøjet og sammen med de søde elementer smelter på din tunge. Vinen er stadig slank med et mineralsk greb og det smager – og nu smiler jeg – fandeme godt.

Købt på vingården til 28€ … svarende til 209 kr.  Billigt!

Rating 7/7 

2013 Weingut Rosi Schuster, Reserve, Burgenland, Østrig

Weingut Rosi Schuster ligger ved byen St. Margarethen … lige ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn og står bag næste vin, som blot har navnet Reserve, men er et fifty/fifty blend på Blaufränkisch og Sankt Laurent

Vinhuset drives af den unge Hannes Schuster, som overtog driften efter sine forældre i 2004, men er egentlig grundlagt tilbage i 1979 af Hannes forældre. Og da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior. Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er ydmyg på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

Denne Reserve er som nævnt lavet på 50% Blaufränkisch og 50% Sankt Laurent fra henholdsvis 30 og 50 år gamle vinstokke, lavet med druernes vilde gær, spontant fermenteret og lagret i store egetræsfade … hvor lang tid fremgår ikke.

Og den dufter sgu ganske fabelagtig … animalsk som ind i helvede og byder dig derudover mejeri, yoghurt, spidsede blyanter, kirsebær, blåbær, umodne blommer, laurbærblade, enebær, syre og krydderier på epo samt en smule frugtsødme.

I munden en saftig bandit … dyb og fabelagtig balanceret vin med power på kirsebærrene, lidt peber og ellers virkelig saftig og indbydende. Det er både friskt og fløjlsblødt.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 6/7 

2013 Weingut Petra Unger, Pinot Noir Gottschelle, Kremstal, Østrig

Petra Unger holder til ved byen Furth i Kremstal … lige ved Donau floden. Hun står bag næste vin, denne Pinot Noir Gottschelle.

Petra overtog vingården efter sine forældre i 1999 og har samlet 11 hektar vinmarker, som ligger på begge sider af Donau floden i den yderste del af Kremstal, næsten på vej ind mod Wachau. Og de bedste marker er Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg, Hintere Point og Zellerkreuz … stejle, knoldede marker med undergrund af löss.

Der dyrker hun Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc samt de røde sorter Zweigelt og Pinot Noir. Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin.

Petra laver fortrinsvis hvidvine, men altså også denne Pinot Noir Gottschelle, som jeg desværre ikke har de store informationer om … hverken produktion, lagring eller andet. I stedet springer vi da bare ud i mine smagsnoter.

Næsen er klar Pinot Noir … lidt krydret er første indtryk, bærrene lette med jordbær, frugtsødme, blomster, margarine og en smule eg. Meget sådan straight-forward i duften.

Og det gælder sådan set også smagen, som byder på fin lethed, sødme … måske en tak for meget sødme, lidt peber, jern, eg samt en ganske fin syre, hindbær og ribs. Med lidt varme i glasset er vinen ikke så sød, som i starten, og det klæder vinen. Den var måske serveret en tak for kold.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 140 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Latium Morini, Soave Campo le Calle, Veneto, Italien

Derefter stod den på lidt hvid Soave-saft, nemlig i form af vinen Soave Campo le Calle fra vinhuset Azienda Agricola Latium Morini, der ligger i Val di Mezzane i den østlige del af Valpolicella og dermed udenfor Classico området.

Vinhuset ejes og drives af Morini familien, som grundlagde Latium Morini tilbage i 1992, hvor de flyttede fra Lazio og købte en historisk gammel vingård fra omkring starten af 1900-tallet og byggede en moderne ejendom til produktionen af vin. Ja, det er selvfølgelig Morini familien, som I kan se på billedet ovenover.

De har samlet 40 hektar marker, hvorfra de laver både vin samt lidt olivenolie. Markerne ligger primært ved Mezzane lige mellem gode producenter som Roccolo Grassi og Corte san’t Alda og derudover har familien marker i Illasi tæt på Dal Forno’s vinmarker, altså både i Valpolicella og Soave områderne.

I Valpolicella ejer familien vinmarkerne Grezzana, Mezzane ai Monti og Leòn samt olivenmarken l’Olivara, mens de ved Illasi ejer markerne Ai Progni, Forade, Sottomonte og La Calle, som netop har leveret druerne til denne Soave Campo le Calle.

Morini familien satser meget på kvalitet og særligt i fremstillingen af deres Amarone vine, hvor de fx bruger samme druesammensætning som Dal Forno, nemlig Corvina, Rondinella, Croatina og Oseleta.

Derudover har de et meget lavt udbytte på omkring 25 hektoliter pr. hektar, anvender grøn høst, knækker halvdelen af drueklasen midt over, hvorved de yderste druer bliver ikke brugt til vinproduktion … kun den inderste og bedste halvdel nærmest stilken.

Marken La Calle ligger midt i Val d’Illasi i en højde på 75-80 m over havets overflade. Der dyrker familien druesorterne Garganega og Trebbiano di Soave i en jord, som er præget af kalksten med en mudret, sandet og gruset tekstur.

Garganega vinstokkene er omkring 35 år gamle og giver en udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar.  Druerne høstes manuelt, normalt i første tredjedel af oktober. Druerne tørres let i bakker i 12 dage, inden druerne afstilkes og presses.

Fermentering sker med maceration i 12 timer efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke omkring 25 timer. Derefter lagrer vinen i tankene, men hvor lang tid fremgår ikke. Efter flaskning lagrer vinen endnu et par måneder.

I næsen er det moden fersken, melon, hyldeblomst … sødmen fornemmes, men virker ikke oversød, selvom druerne er tørret. Der er dog en vis fedme og fylde i næsen.

Smagsmæssigt rammes man først af sødmen … fyldig og cremet vin med en vis portion sødme, men heldigvis også lidt tørhed og godt med eksotisk frugt. Meget behagelig vin, opulent, cremet og et fint glas vin. Det er en vin, som alle vil kunne li’ … både tante Oda og vinnørden.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 129,50 kr.

Rating 4,5/7