Vinanmeldelser

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2015 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso San Lorenzo Grande Terroir Ellittico, Sicilien, Italien

2015 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso San Lorenzo, Sicilien, ItalienTenuta delle Terre Nere er vel mit ynglingshus på Sicilien, og derfor havde jeg taget denne Etna Rosso San Lorenzo Grande Terroir Ellittico med til drengene i sommerhuset.

Jeg har jo skrevet om vinhuset en del gange efterhånden, så denne gang vil jeg blot koncentrere mig om denne vin, hvor druerne kommer fra den 4 hektar store San Lorenzo marker, der ligger ved byen Randazzo. Grande Terroir Ellittico står der også på etiketten, da marken ligger på vulkan jord, hvor lavaen stammer fra Ellittico udbruddet for 15-60.000 år siden. Marken er samtidig en af husets højeste beliggende marker i omkring 750 meters højde og vinstokkene er over 70 år gamle.

Der findes faktisk alene to marker med denne specielle Ellitico undergrund på Etnas skråninger, nemlig markerne San Lorenzo og Calderara … begge marker, som Tenuta delle Terre Nere har parceller på.

Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, som fermenteres i rustfrie ståltanke med maceration 10-15 dage. Efter end fermentering, som sker ved 28 grader, så lagres vinen 16-18 måneder på en kombination af franske barriques og tonneaux samt 1 måned i ståltanke inden flaskning. Der laves beskedne 1.500 flasker af denne vin årligt.

Og som altid bliver jeg sgu begejstret, når jeg smager vine fra Tenuta delle Terre Nere. Man får sgu både referencer til Bourgogne og Barolo … og alligevel noget andet. Og det sker såmænd også denne gang.

Næsen byder på hæfteplaster, animalsk landlighed, mælkesyrer, kul, ristet kul, mineraler, flintesten, violer, urter, læder, eg, røg, mælkechokolade, tør jord, god stram italiensk syre, virkelig syrlig gæret og frugten er syrlige kirsebær, hindbær og lette blommer.

I munden er det igen burgundisk lethed med piemontisk stramhed … direkte og frisk frugt, kul, strenge tanniner og den er bare så præcis i syren. Stram, let og elegant. Det smager – mine damer og herrer – bare pissegodt.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, hvor prisen lå på vistnok 320 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, FrankrigFlemming tog røven på os med denne Fleurie fra den unge Julien Sunier – ren Gamay fra Beaujolais, en læskende lille perle.

Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.

Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Og den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.

Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.

Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.

Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens samlede 5,6 hektar jord, således han i dag samlet har 4,5 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie,  Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.

På gården får Julien hjælp fra broderen Antonie, hvor de sammen laver 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres.

Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine, som fx denne Fleurie.

Druerne kommer fra to parceller i Fleurie, nemlig den 1,2 hektar store Niagara mark og den mindre 0,68 hektar La Tonne. Vinen er lavet med macération carbonique metoden, som jo er en proces, hvor man udbløder, macérerer og presser druerne let uden at punktere dem og uden at tilsætte gær.

Efter denne udblødning i flere dage, så presses saften og resultatet er lette, lyse vine med frisk frugt, vine som skal drikkes unge. Det er en metode, som er meget anvendt i Beaujolais og altså også hos Julien Sunier.

Hos Julien varer udblødningen i 10-20 dage og efterfølgende presses druerne over 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagret 8-11 måneder sur lie på 3-9 år gamle egefade fra Bourgogne inden vinen aftappes uden filtrering og klaring.

Duften er lyse kirsebær, hindbær, rabarber, granatæbler og flasken er nærmest proppet med frisk frugt kombineret med en herlig og let syret landlighed, granitskærver, salvie og rosenblade. Animalsk, rustik kostald og gærede røde bær og en skøn forening.  Nam.

Smagsmæssigt er vinen ganske læskende med hvid peber, hindbær, rabarber … frugten er måske mere rund end næsen lover, og giver dig samtidig en lidt bio bio oversød frugt, som også virker mørkere end duften. Der er tobak og mineraler, jord og læder. Det er virkelig charmerende Beaujolais.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Farnese, Fantini Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, Italien

2012 Farnese, Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, ItalienFalkens første vinøse bidrag blev lidt en bombe, godt med bulder, saft og kraft … nemlig vinen Fantini Edizione Cinque Autoctoni fra Abruzzo regionens nok største og mest kendte producent, nemlig Farnese Vini.

Farnese koncernen holder til i den østligste del af Ambruzzo ved byen Ortona tæt på havet. Farnese Vini laver årligt omkring 13 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini. Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men hele det sydlige Italien.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen.

Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Luliis startede vingården for kun 20 år siden og er – som nævnt – efterhånden en pæn stor historie, som sælger deres vine til 74 forskellige lande verdenen over.

Denne Fantini Edizione Cinque Autoctoni kommer fra en lang række marker, som er beliggende både i Notaresco, Ortona, Sava og Manduria i både Abruzzo og Puglia … altså 2 vinområder. Det er samtidig et skønt blend på både Montepulciano, Primitivo, Sangiovese, Negroamaro og Malvasia Nera.

De skriver selv, at det ikke er en bestemt årgang, men på bagerste etiket står der dog 2012. Sjovt nok er etiketten foran præget i sort med tallet 14, men det fortæller blot, at der er 14. gang, at vinhuset har lavet denne vin.

Vinen har fået 99 point af Luca Maroni … en af de italienske vinguider. Luca Maroni er speciel vild med solrige, kraftige syditalienske vine og vi har her på bloggen også tidligere drukket vinen Nativ, Eremo San Quirico, der også fik 99 point af Maroni,

Fantini Edizione Cinque Autoctoni er lavet med nænsom alstikning, maceration i 25 dage og efter fermenteringen er vinen lagret i 13 måneder på barriques. Selve flasken er også lidt af en bombe … totalt tung, tyk glas, som vejer et ondt år.

I næsen er det en mørk og solrig fætter, power, fedme, engelsk lakrids, tørhed, tobak, sødme, chokolade, svedsker, blommer,  sorte kirsebær, kanel og tobak. Smagen er i samme boldgade … tør, engelsk lakrids, kul, blæk, sorte ameretto kirsebær, masser af sødme – lidt for meget til mig – mørkt og fedt. Vellavet, men bestemt til den kraftige side.

Forhandles af BorderShop, hvor en flaske koster 119,95 kr., men kan ellers findes i flere vinbutikker til omkring 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigBrix’s første vin gættede vi alle … både at det var Cabernet Sauvignon og at det var en Bordeaux. Bingo. Vinen er nemlig en ældre 25 år gammel 4. Cru Classé vin fra Château Talbot i Saint-Julien.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 1997 og været ganske begejstret for, så derfor også spændende at smage den 5 år ældre, selvom 1992 vistnok ikke var det bedste år i Bordeaux og vinen jf. Wine Spectator burde være past peak. Men det er jo egentlig blot en generalisering.

Château Talbot er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet.  Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Men her er det altså 1. vinen i årgang 1992, men den præcise druesammensætning kan jeg ikke for denne ældre årgang, men det er primært Cabernet Sauvignon tilsat lidt Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor omkring halvdelen er nye fade. Denne årgang 1992 har fået 86 point af Parker og 75 af Wine Spectator.

Næsen siger Bordeaux … jord, muld, lethed, duften er god moden og måske lidt tilbageholden og blid med lakrids, fennikel, hyben, kirsebær, solbær og virker derudover let støvet og tør.

I munden virker den en smule træt, hvorved syren – som ganske vist fortsat er stram – virker lidt udover det hele. Der er lakrids, kirsebær og ikke så megen tyngde. Det er nærmest en let og spinkel Bordeaux … langt mere end normalt. Skuffende vil nogle sikkert sige, men jeg kan godt li’ det spinkle udtryk. Dermed læner den sig også opad samme indtryk, som jeg fik, da jeg smagte vinen i årgang 1997.

Brix havde købt sit eksemplar på auktion. Nyere årgange forhandles af Philipson Wine, hvor de koster 444,95 kr. for en flaske, mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, Østrig

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, ØstrigEfter 2 gange dansk afklapsning, så havde jeg fundet denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage fra Weingut Huber … tænkte, at den måske kunne gå i spænd med et par blåmuslinger.

Weingut Huber holder til midt i den lille by Reichersdorf i Traisental … en dal med kalkrig terroir i Niederösterreich. Det ligger ikke langt fra Donau floden og vel omkring 50 kilometer vest for Wien.

Weingut Huber drives af den unge Markus Huber, der i år 2000 overtog driften af vingården, som ellers har været i familiens eje i mere end 250 år. Gennem 10. generationer har familien lavet vin på den lille vingård i Reichersdorf.

Markus er selv uddannet ønolog fra Klosterneuburg og har ellers arbejdet som vinmager i Sydafrika, inden han vendte hjem til familiens vingård. Og det er Markus, som har satset på kvalitet og fået vingården gjort internationalt kendt.

I forvejen ligger Hubers marker rigtig godt med de beskyttende Alper tæt på. Traisental er samtidig den kommune med det gennemsnitlige højeste udsving mellem dag- og nattemperaturer, hvilket er med til at give vinene et naturligt højt syreniveau.

Samlet har Markus omkring 50 hektar vinmarker og de bedste marker er de 3 erste lage marker Zwirch, Berg og Alte Setzen, hvoraf sidste jo netop har leveret druerne til denne vin. Alle vinene laves indenfor appellationen DAC Traisental.

Weingut Huber arbejder meget selektivt i vinmarken, og foretager en meget streng, grøn høst for at sikre optimalt modne druer og derudover undergår samtlige vine en kontrolleret kold macaration inden druerne presses.

Markus er siden overtagelse af familiens vingård blevet én af Østrigs spændende og meget roste producenter.  Han har bl.a. opnået titler som Landessieger, 4 x Falstaff Grüner Veltliner Grand Prix vinder, guld ved London International Wine and Spirit Competition og har også fået anerkendelse af Decanter.

Denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage i årgang 2012 har fået 93-95 punkte i Falstaff og 92 punkte fra Gault&Millau. Den er lavet med druer fra Alte Setzen marken, en sydøst vendt bjergskråning med undergrund af löß og over 60 år gamle vinstokke.

Efter høst knuses druerne og ligger i kold maceration i 12 timer, hvorefter de presses og gærer i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer 50% af vinen 5 måneder i træfade af akacietræ, 2.500 liter fade, mens resten blot lagrer i ståltankene inden endelig samling og flaskning.

Lidt sjovt, at denne vin har lagret på fade af akacietræ, da vi netop havde drukket Guldbæk Vingårds 56° North Solaris, som også delvis har lagret på akacietræ.

Duftmæssigt kan det med det samme fornemmes, at der er kommet mere tyngde i vinen … næsen er klart mere dyb og ganske aromatisk med blomster, modne æbler, abrikos, honningmelon og der fornemmes nærmest en vis fedme. Det er rundt og tæt … virker faktisk som en kraftig udgave af Grüner Veltliner.

Smagen er koncentreret saft og kraft … moden syre og smagen hænger bare i munden i lang tid. Der er hvid peber, urter samt et grønt islæt. Det er lige før, at syren ikke kan følge med tætheden, modenheden og intensiteten, men det går lidt akkurat. Saftig, helstøbt og flot vin.

Købt hos SuperVin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 195 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Byggesjakket

Xtra byggemøde … et decimeret sjak ved Vesterhavet

Jeres flittige vinblogger elsker Vesterhavet … og på et tidspunkt havde netop det faktum nok været drøftet på et byggemøde. I hvert fald opstod idéen om et lille vinøst rendezvous i sommerhuset ved Nørlev Strand lige ved Skallerup Klit.

Og det lød jo ikke helt ringe … samling af sjakket en fredag efter job med fælles madlavning, dårlige jokes, god vin og lange vindblæste gåture ved Vesterhavet. Måske endda lidt brunch på Vendia næste formiddag inden turen tilbage til familien.

Jeg havde insisteret på at sørge for menuen og indkøb af råvarer til maden, mens alle hver skulle medbringe et par vine, således vi også – som altid – kunne dyste i en blindsmagning. Imidlertid var sjakket decimeret … et par forfald, så sjakket ville alene tælle 4 denne fredag/lørdag.

Jeg snød lidt og tog op til sommerhuset dagen før … meget praktisk med et stop hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård på vej derop, men mit besøg på den fremragende danske vingård har du måske allerede læst her på bloggen. Fremragende sted.

Jan havde givet mig de 2 flaske hvidvine, som han havde åbnet under mit besøg, og det passede mig fint. Så skulle sjakket nemlig drilles aka forkæles med vinene for at se, om de måske kunne gætte, at det er dansk vin.

Torsdag aften viste Vesterhavet sig fra sin rå, blæsende og næsten stormfulde – dog ganske smukke – side, men vejrudsigten havde heldigvis lovet bedre vejr de kommende dage.

Kraftig vind = hvidt skum på bølgerne, næsten ingen strand

Fredag fik jeg klaret den obligatoriske løbetur på stranden og handlet ind i Hjørring. Menuen for aftenen blev lidt improviseret, men nåede frem til, at sjakket i forening skulle frembringe en 4-retters menu bestående af:

  • Forret; Dampede blåmuslinger og rødtunge med løg, hvidvin fløde samt et godt hjemmelavet brød med oliven og gedeost.
  • Hovedret; Rødvinsbraiserede svinekæber med mos af rodfrugter med bl.a. sweet potato, pastinak, bagte hvidløg og blue cheese samt lidt brunet smør. Hertil en rødbedesalat med revet peberrod, ristede hasselnødder, feta og vinaigrette.
  • Diverse ost med knækbrød
  • Æblecrumble med brun farin og hertil lidt vaniljeis.

Brix og Flemming arriverede først. Det betød, at vi kunne nå en lille gåtur inden Falken sluttede sig til sjakket. Med alle mand vel ankommet, var der vel egentlig så blot at sætte i gang. Og så satte vi i gang.

Vi startede med de to danske vine … sådan lige som en slags velkomst. De blev selvfølgelig – som aftenen øvrige vine – serveret blindt, og som ventet gættede ingen af drengene, at det var dansk vin. De var alle imponerede over kvaliteten, men dermed 0 point for de første 2 runder. Og 2 point til Guldbæk Vingård. Sådan.

Vi kastede os derefter over madlavningen, hvor første opgave var at få skubbet stegesoen med kæber, rodfrugter og italiensk rosso i ovnen, hvilket hurtigt var overstået. Brix gjorde muslinger rene og skrællede rodfrugter, mens Flemming tog sig af løg, hvidløg, kruspersille og alt, der skulle hakkes. Falken gjorde det, som han er bedst til … snakke, underholde og se godt ud ;o)

Det var sgu – hvis vi selv skal sige det – et ganske habilt måltid, som vi fik flækket sammen, og vi bringer selvfølgelig et par billeder af de første retter. Ost og dessert fik vi forholdsvis sent … og der missede jeg sgu ærligt talt at få taget fotos. Sorry.

Dampede blåmuslinger og rødtunge

Svinekæber, mos og rødbedesalat

Som nævnt havde alle medbragt to flasker rødvin, og sammenlagt kom vinprogrammet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene – Pico Cuadro og Pago de Santa Cruz havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til tidligere blogindlæg.


Der gættes vin … og Falken startede også en improviseret lille musikquiz i det lille sommerhus i mørket.

Som vanlig – og nærmest proklameret på forhånd – blev det en aften med dårlige jokes, en improviseret musikquiz og selvfølgelig masser af snak om alt mellem himmel og jord … herunder selvfølgelig vin.

Vores blindsmagning – hvor vi gætter både land og primær drue – endte med 8 point til jeres flittige vinblogger, 6 til Falken, 4 til Brix og 2 til Flemming. Naturen går med andre ord altid sin rette gang og verdensordenen falder på plads. Således også i sommerhuset ved Nørlev strand denne mørke fredag den 13. i oktober.


Spørg mig ikke.

Det blev sgu ikke sent … for kombinationen af, at fredag var en arbejdsdag for de fleste, den krævende køkkentjans, den rene luft fra Vesterhavet, en gåtur og en lang køretur til det nordjyske – samt en slat vin – havde gjort sjakket mørt, så vi gik sgu i seng uden at drikke slanterne op. Sikke en uorden.

Imidlertid betød det, at alle var friske dagen efter … arghhh måske lige undtagen Falken. Vi begav os dog ud i det friske vejr for at hente lidt morgenbrød hos den lokale Spar købmand i feriecenteret Skallerup Klit, som dog nu – mere politisk korrekt – hedder Skallerup Seaside Resort.

Måske er ordet klit bare lidt for frækt … eller også ønsker man blot – i den kommercielle sags tjeneste –  at kunne tiltrække flere internationale turister. Men slår man klit op i synonym ordbogen, så er klit faktisk også et synonym for klitoris … udover sandklit, bakke, tappen, krillerbassen m.m. Nå, det var vist et sidespor.

Vi havde droppet brunch på Vendia, da Brix havde medbragt diverse lækker pålæg, så morgenmaden blev kernerige skagenslapper fra Spar købmanden, godt pålæg, ost og nes-kaffe med eller uden mælk. Falken var småramt og satte – efter morgenmaden – kursen hjem.

De sidste stumper af byggesjakket besluttede dog, at vi så ville tage en lang gåtur langs stranden hele vejen til Lønstrup. Efter opvasken satte vi derfor kursen de 3-4 kilometer til den lille turist/fiskerby, hvor vi sluttede turen med et par kolde fadøl. Fint punktum for et afslappet mini-byggemøde ved Vesterhavet.


Smukt vejr på vej retur fra Lønstrup

Vinanmeldelser

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, DanmarkNu har vi så droppet druerne totalt og gået ren æwel med Epilog Pommeau, som blev sidste vin under min eksklusive lille one-mans-smagning på Guldbæk Vingård.

Pommeau stammer egentlig fra den nordvestlige del af Frankrig og består af et mix af æblesaft og Calvados, men i hænderne på Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård er Epilog Pommeau selvfølgelig lavet af gårdens egen æblebrændevin og kryokoncentreret æblesaft.

Æblebrændevinen fremstilles jo selvfølgelig hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev, mens den kryokoncentrerede æblesaft er lavet ved, at de friskpressede æbler fryses og senere tør langsomt op, så der fremkommer en meget sukkerholdig og koncentreret most, hvoraf kun de først tappede 20% most anvendes.

Der er skruet endnu mere om for sukkerindholdet, som på denne Epilog Pommeau ligger på 202 gram restsukker pr. liter. Jan fortalte, at koncentratet inden lagringen på eg faktisk ligger helt oppe på 400 gram restsukker på liter.

Meget illustrativt er der også et frosset æble på etiketten af vinen og den næsten poetiske tekst; æblemost, frisk frost og eau de vie, hvilket jo egentlig ganske godt beskriver vinen.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at denne er helt så charmerende som Unikum Frugthedvin, for næsen virker på mig mere lukket. Aromaerne er selvfølgelig æblesødme, men derudover kan der fanges lidt eg og karamel.

Smagen er virkelig kraftig og vinen er ganske vedvarende i smagen … total æblenektar med både varme og karamel. Med vine lavet på frugter som æbler er jeg ikk’ helt på hjemmebane, men det smager absolut godkendt.

Samlet må man bare erkende, at det sgu er en flot portefølje af vine, som Guldbæk Vingård kan præstere. Det er imponerende.

Epilog Pommeau koster 275 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, DanmarkGuldbæk Vingård har et blandingsmisbrug … men et af de gode, nemlig mellem æbler og druer. Denne Unikum Frugthedvin er et af resultaterne af vingårdens innovative tanker.

Unikum Frugthedvin er lavet af et lille parti af husets fadlagerede Solaris vin i et dristigt mix med liflig æblevin af himmerlandske Elstar og Ingrid Marie samt druebrændevin, som er tilvirket hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Derefter er Unikum modnet gennem 18 måneder på to brugte sherryfade på 40 liter. Og så får du noget helt anderledes, som dog har referencer til både portvin og syditaliensk Marsala.

I næsen er fadlagringen klart mere tydelig, og sødmen endnu mere udbredt. FÅK … vi snakker jo også omkring 150 gram restsukker pr. liter, altså pænt sødt. Æblerne er nu mere i baggrunden og der er vanilje, sherry og honning. Smagen er blød, rund og cremet. Intens nektar med æbler, honning samt en vis blid syre.

Unikum Frugthedvin kommer i en 500 ml flaske og koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, DanmarkWTF … Dialog Frugtvin, hvad i alverden betyder det? Tja, hos Guldbæk Vingård har vinbonden Jan Thrysøe smidt alle hæmninger, bånd, etiketter, barrierer, glemt alle normer, gamle vaner, traditioner og blandet druesaft med æblesaft. Og så slipper han sgu endda ganske godt fra det!

Dialog Frugtvin er nemlig et skønt mix af æblevin og vin fra vingårdens Muscaris druer … atter en af de druer, som jeg aldrig før havde stødt på førend mit besøg på Guldbæk Vingård.

Dette er så en druesort, der ikke er udviklet af Blattner, men – som Solaris – af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i 1987. Det er endda faktisk en krydsning mellem Muskateller og Solaris.

Som Jan selv skriver, så er de en sjælden dansk nyskabelse, der startede i vineriet som en eksperimentel snak og endte med en spændende smagsmæssig dialog, deraf også navnet på vinen, som er en Non Vintage … altså uden årgangsbetegnelse.

Æblerne kommer fra avlere ved Brønderslev og er primært Elstar samt Cox Orange. Vinen har pæn sødmeindhold, oplyst til omkring 26 gram restsukker pr. liter, hvilket mest stammer fra den kryokoncentrerede ekstrakt fra æblerne.

Kryokoncentration består i at fryse den friskpressede æblemost ned, hvorpå den tøs langsomt op ved omkring 0 grader. Her er det så blandet med vin fra Muscaris og bliver til Dialog Frugtvin. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Men til det vigtigste spørgsmål, smager det godt? Ja for helvede – pardon my french. Næsen nærmest bobler af gærede æbler … bum lige i ansigtet, men der også er noter fra muskat, fersken og en smule honning. Ganske aromatisk.

I munden en sød vin … æblesmag helt klart, fersken, næsten på nektar niveau og smager ret godt. Det er sgu lykkes med godt med at blande druer og æbler. Det er ikke vin i traditionel forstand, men det er heller ikke blot æbler. Syreniveauet er ikke så højt, men virkelig vellykket.

Forhandles på Guldbæk Vingård til 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger