2010 La Bastide Saint Vincent, Vacqueras Pavane, Rhône, Frankrig

2010 La Bastide Saint Vincent, Vacqueras Pavane, Rhône, FrankrigLidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?

Vi er i Vacqueras, en appellation, som er egentlig er forholdsvis ny. I 1990 blev den opløftet fra Côtes du Rhône-Villages til sin egen selvstændige appellation. Mere end halvdelen af det forholdsvis store område, domineres af et kooperativ. Vacqueyras ligger kun nogle få kilometer syd for Gigondas og vinene fra de to områder ligner da også hinanden på mange måder. Vacqueyras har dog ikke den samme frugtsødme og renhed som der kan findes i Gigondas. Derimod er vinene fra Vacqueyras ofte robuste og lidt grove i det.

Det er i høj grad Grenache druen der danner rygrad for vinene og størstedelen er rødvin, selvom hvid og rosé og fremstilles. Vinene har fuld krop, er kraftfulde og rustikke. Provennæse af røde og mørke bær, urter og oliven.

Vinmarkerne ligger 100 til 400 moh., hvor dem fra højderne er i bedst balance. Men ellers er området ganske homogen uden de store udsving, så gå efter producenten.

La Bastide Saint Vincent er et lille familiedrevet vinbrug med blot 18 hektar marker, mange med oldgamle vinstokke og flere hektar i den berømte Garriques-del af Vacqueras!

Vingården ligger i byen Violes, ca. 10-12 øst for Orange og er ejet af Guy Daniel, men det er primært sønnen Laurent, som står for driften. Far og søn håndplukker alle druer (formentlig med lidt hjælp), og holder et meget lavt hektarudbytte på omkring 30 hl/ha.

Vinene bliver alle vinificeret traditionelt og omhyggeligt. Gæringen foregår således i emaljerede ståltanke med temperatur kontrol, så gæringen kan ske så langsomt  som muligt. Lagring sker på enten stål eller fad afhængig af vintypen.

La Bastide Saint Vincent er Rhônevine, som de har været i århundreder: Ingen smarte tricks, ingen leflen for moderne genveje, ingen kunstigt høje priser. Blot personlige vine lavet med omtanke og kærlighed.

Druesammensætningen i denne vin er 75% Grenache 10% Syrah og 15% Mourvedre.

Duften afslører med det samme, at der er tale om Rhône vin, og der er lavendel, urter, en jordagtig duft, blomster, sorte oliven, blommer, grafit.

Smagsmæssigt fylde, men også en dejlig stram klassisk smag med grønne noter og mineralitet. Kan godt nikke genkendende til, at en Vacqueyras er lidt mere robust og grov, men det kan jeg rigtigt godt lide. Fin vin.

Købt hos Randers Vinhus, pris ca. omkring 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinaften 22. september 2012

Så kom aftenen, som vi alle 4 havde ventet på siden sidste arrangement hos Paul i starten af juni.

Sommeren var forlængst kommet og gået og efteråret nu godt undervejs, bladene var så småt begyndt at forlade træerne … et tegn på, at det igen var tid til at mødes i vores lille private vinklub, hvor vi gæve vin-entusiaster smager spændende vine, og værten sørger for god, hjemmelavet gourmetmad.

Der stod vi så 3 mænd høj … nogle selvfølgelig højere end andre … på dørtrinet til Steffens millionvilla, hver med en flaske vin i både højre og venstre hånd … jo, der er styr på den del, og formåede på en eller anden måde alligevel at få ringet på døren. Værtsrollen var nemlig denne dag overladt til Steffen, og han åbnede fluks døren og bød indenfor.

Velankommet fik vi nu hurtigt skænket et godt glas. Og det blev startskuddet til en hyggelig og dejlig aften. Steffen udfyldte værtsrollen til UG med super dejlig mad, vin og afslappet stemning, og alle aftenens vine var rigtig gode, men herom senere.

Jeg havde taget aftenens præmie med. Jeg ved ikke, hvordan det var gået til, at jeg havde fået denne rolle, men ak, så grum er skæbnen jo engang imellem. Spotify-programmet var også varmet godt op, så der kom også nøje udvalgt musik til at kompagnere de dejlige vine.

Lad os kigge lidt på maden denne aften:

Brød m/tunsauce, ansjos & oliven


Sammen med aftenens første vin fik vi denne omgang brød med en slags tunsauce, ansjos og oliven. Ja, det er i hvert fald mit gæt. Det smagte bare herregodt. En simpel, rustik starter, som man bare kan sidde og hygge sig med. Thumbs up.

Risotto med gorgonzola, pærer og valnødder


Næste ret var en skøn risotto med gorgonzola, pærer og valnødder. Jeg havde frygtet denne ret lidt, da jeg hørte, at der var gorgonzola i, men i denne ret smagte det altså bare forrygende. Risotto er sgu fantastisk, og her med pærer, gorgonzola og valnødder, så passede tingene bare rigtigt godt sammen. Også godt valg af vin hertil, en fabelagtig fin italiensk hvidvin.

Himmelsk Coq au vin


Og så en klassiker, coq au vin. Dejlig saftig kylling, som har hygget sig i en god rødvin. Det er da klasse.

Øllebrød med fløde, karamel og rabarberkompot


Og sidst lidt sødt … med minder fra barndommen; Øllebrød. Her i up-to-date version med karamel, fløde og rabarber, som jeg lige husker det.

Nå, men lad os også kigge nærmere på alle de dejlige vine denne aften. Her lige listen med link til yderligere beskrivelse og mine smagsnoter:

Jeg var lidt imponeret over vinene. Der var ikke en eneste, som faldt udenfor. Alle var det fabelagtige vine. Som aftenens kultvin havde Steffen valgt en Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso, og det var også en flot, flot vin. Imidlertid blev det igen en aften, hvor det var svært at gætte oprindelsesland.

Paul og jeg gættede 2 ud af 8 lande, mens Jan og Steffen måtte nøjes med 1 ud af 8 lande, og efter hurtig omkamp, så har Jan fået opgaven at medbringe præmien til næste vinaften.

Tak for alle for hyggelig aften, og speciel tak til Steffen for godt værtskab.

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, Argentina

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, ArgentinaLidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.

François Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejede Chateau Bonnel, La Louviere, Dauzac 5. Cru Margaux og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, 2. Cru. François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.

Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede Francois og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina. I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François hans brors andel i virksomheden, og den skiftede navn til Domaine François Lurton.

I Argentina har François arbejdet sammen med CATENA siden 1992, i første omgang for at producere en vin til salg lokalt i landet, men i 1996 købte man to vingårde med det mål, at lave vin for det internationale marked. Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.

Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/ha. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1200 meter over havet, som nabo til Tupungato, med 6.550 meter det højeste bjerg i Sydamerika. Han har slået sig ned for alvor – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Vinene laves efter de mest avancerede metoder. Målet er at forene kvalitet med indbydende smag.

Chacayes vinen … deres ikonvin, som bærer bodegaens navn, er et blend med primært Malbec, lagret 18 måneder på franske egetræsfade. En interessant sag, her fra årgang 2003, hvor Jacques stadig var med i foretagendet … lad os se nærmere på den.

I glasset også en mærk fætter. Duftmæssigt læder, mørke bær, blåbær, tobak, blommer, ko, egetræ, peber. Meget kopulent og intens. Smagen overrasker … som på Cobos ved at være elegant, stram tannin og en lidt grøn smag. Man fornemmer klart anerne fra Bordeaux. Fin afslutning på en forrygende aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin til 284,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, Argentina

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, ArgentinaNæste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Marchiori – hvorfra denne vin kommer fra – er en af Mendozas bedste vinmarker, er på 52 hektar og beplantet med vinstokke op til 90 år gamle, primært med Malbec, men også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Efterspørgslen på de unikke dråber Cobos laver og som Robert Parker har vurderet op til 98 point er meget stor, så vinene fra Viña Cobos er ikke blot de bedste (sammen med Catenas), men samtidig nogle af de mest sjældne, feterede og eksklusive fra Sydamerika.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Bramare er et italiensk ord, der betyder “længes” … som i længes efter at drikke god vin. Så godt som alle andre vinproducenter i Argentina ville være stolte af at have en vin som Bramare Malbec Machiori som deres topvin. Det er også en topvin, men hos Viña Cobos er der en serie over denne Bramare og det kan ikke engang en rating på 95 point af Robert Parker for denne årgang 2008 ændre på. Det siger meget om Viña Cobos Bramare Malbec.

I glasset en sort bandit. Har taget dette foto, hvor man måske kan skelne forskellen mellem Baroloen og denne sorte forfører.

Duften er læder, bulderbasse marmelade, blommer, bær, tobak, men smagen er langt fra bulderbasse. Den er meget elegant med pæn sødme, og der er ligesom en slags balance mellem fed og tynd på én gang. Der er fint tannin fastholdelse, og vinen fylder munden massivt, men igen på en meget elegant måde. Der er lidt vanilje og lys chokolade, og det er sgu egentlig ret godt. Jeg er normalt ikke til de helt fede vine, men dette er altså ret elegant … på den fede måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinen kan købes hos Philipson til 579,95 kr. for én flaske, 449,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Jeg købte min i Tyskland i forbindelse med en Cobos smagning til ca. 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, ItalienAftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.

Vi er med Elio Grasso i Barolo distriktet. Tæt ved Monforte d’Alba finder vi Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980’erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent

Barolo Riserva Rüncot er en meget stor, struktureret vin bristefærdig med frugt. Den er i modsætning til Elio Grassos andre Baroloer lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.

Og det med bristefærdig er en god betegnelse for denne vin. Duften er overflod af lys frugt, en smule kant og skarphed, læder, blomster og en form for indelukket gazebind. Det hele meget intens. Smagsmæssigt er der tyggegummi, I ved denne Hubba Bubba slags, der er læder, lyserøde bær, stikkelsbær … meget Nebbiolo med en meget stram tannin. En vin, der fortsat virker meget ung, og som kræver tonsvis luft. Det er sgu elegant … men kræver også sit af nyderen. Jeg synes, at det er voldsomt godt.

Med medbragte vinen: Steffen

Købt hos Jysk Vin til 775 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Vidal-Fleury, Vieille Fontaine Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2010 Vidal-Fleury, Vieille Fontaine Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, FrankrigNæste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.

Vinhuset Vidal-Fleury har jeg tidligere skrevet om i anmeldelsen af deres 2010 Vidal-Fleury, GSM, Rhône, Frankrig, så det vil jeg ikke trætte jer med. Lad os i stedet kigge nærmere på denne vin.

Vi har fat i en Côtes-du-Rhône Villages og Vidal-Fleury har lavet den siden 1974 og det er en af husets største successer. Vinen er år efter år af samme, høje kvalitetsniveau.

Druerne fra Domaine de la Vieille Fontaine blev allerede tidligt anset for at være så gode og specielle at man besluttede at lave en egentlig Domainevin og ikke en blandingsvin. Vinen er lavet på 65% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Carignan. 70% af vinen er lagret på ståltanke og 30% på “foudres” store, franske egefade.

I glasset duft af Rhöne … røget kød, krydderier, lidt lakrids, fin duft. Smagen meget ren Rhône også, der er lidt kant, der er masser af mørk frugt, peber, chokolade, lavendel. Uhmmm, super vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Philipson Wine til 79,95 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2009 Adega Do Cantor, Onda Nova Syrah, Algarve, Portugal

2009 Adega Do Cantor, Onda Nova Syrah, Algarve, PortugalNæste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.

Bag Adega Do Cantor står ingen ringere end den gode, gamle Sir Cliff Richard, som driver denne lille vingård sammen med forretningspartneren/landsmanden Nigel Birch, der har boet i Algarve i over 30 år. De købte egentlig kun vingården for at dække deres eget og et par venners vinbehov. “Men pludselig stod vi med 18.000 flasker årligt, og hvad så?”.

Tanken om en professionel vingård var født, men ingen af de to havde forstand på vinproduktion. “Alt, hvad vi vidste om vin, var, hvilke vine der smagte os, og hvilke der ikke gjorde,” fortæller Nigel.

Derfor blev et samarbejde etableret med David Baverstock, kendt for sine præmierede Alentejo-vine… Gennembruddet kom i 2005, hvor Vida Nova Tinto 2004 vandt bronze ved den prestigefyldte International Wine Challenge Competition i London. Og siden er det kun gået fremad!

Daglig leder og winemaker af Adega do Cantor er Nigels søn, Max, der også ejer Vale do Sobreiro. Efter studier i London kastede han sig over vinavlen på gården, og med en kombination af egne gode mavefornemmelser og Baverstocks råd om dyrkning og vinproduktion, har han en stor del af æren for husets succes.

Sidste del af æren må tilskrives de for området perfekte druesorter som Shiraz, Aragonez (Tempranillo), Trincadeira fra Sydportugal og Mourvèdre fra Sydfrankrig, som trives i det perfekte mix af et mildt klima og en kalkholdig jord, som lagrer sydens varme optimalt.

Cliff Richard, som i 1995 blev slået til ridder af den engelske dronning som første popstjerne nogensinde, har siden 2006 også kunnet kalde sig “Knight of Portugal”.

Sir Cliff er naturligvis meget på farten, men han tager sig ivrigt af vingårdens salg og marketing og kan også ses i markerne iført gummistøvler. Der gøres nu heller ikke meget postyr af stjernen i den lille by Guia på 500 indbyggere. Selvom Sir Cliff er kendt af alle, kan han uforstyrret gå til bageren eller ud at spise på en af de mange lokale restauranter…

Duften er blomme, brombær, kælder og lidt uldent får! Vi drøftede også duften af gazebind … en ganske indtagende næse på denne vin. Smagsmæssigt også meget blødhed, der er krydderier, blommer og meget blid i det hele taget. Svært at forestille sig, at denne vin er lavet på ren Syrah, for der er ingen kant eller peber. Den smager faktisk ret godt, selvom tannin/syre er ret beskeden. Et rigtigt godt glas vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten til 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2009 Bouchard Père et Fils, Volnay 1er Cru Clos des Chênes, Bourgogne, Frankrig

2009 Bouchard Père et Fils, Volnay 1er Cru Clos des Chênes, Bourgogne, FrankrigSå blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.

Vinhuset Bouchard Père & Fils er startet af Michel Bouchard, som var tekstilhandler fra Dauphiné (en region i de franske alper). Han slog sig ned i Volnay efter salg af sine besiddelser i Dauphiné. Han startede i vinbranchen med sin søn Joseph. Joseph Bouchard erhvervede den første vinmark for Bouchard Père & Fils ved købet af en ejendom i Volnay og et hus i Beaune. De vinmarker, der blev købt i Volnay, ejes fortsat og er nogle af de mest berømte marker i dag, såsom Les Caillerets, Les Chanlins og Les Taillepieds.

Bouchard Père et Fils er i familiens eje gennem mange generationer, men i 1995 blev huset overtaget af Joseph Henriot med fortid som skaber af luksuskoncernen LVMH inkl. Vve Clicquot og Moët. Han købte huset for sin pension fra luksuskoncernen – men gik bestemt ikke på pension!

Et utroligt arbejde blev sat igang – nye domæner blev føjet til Bourgognes i forvejen mest imponerende, produktionen blev skåret ned og nye kældre blev bygget. I dag nægter få, at vinene fra Bouchard Père & Fils er i den absolutte topklasse.

Bouchard Père et Fils en samtidig en af Bourgognes tungeste jordejere og porteføljen tæller 74 vinmarker, eller i alt 130 hektarer vinmarker i hjertet af Côte d’Or – 12 af dem er klassificeret som Grand Cru og 74 som Premier Cru.

Huset har også med topkarakteren 7 stjerner og prædikatet “Production Mythique” opnået den højest mulige anderkendelse i den respekterede vinguide Gault-Millau 2011.

Vinhuset befinder sig dermed i den absolutte inderkreds af verdens allerbedste vinproducenter. Bourgognes største  domæne og fremragende nye kældre. Ansvarlig vinmager er Phillippe Prost.

Volnay dækker knap 230 hektar, hvoraf godt halvdelen er fordelt mellem ikke mindre end 35 1.Crus. Clos des Chênes er en af de bedste af disse, og på 15 hektar, hvoraf Bouchard Père et Fils ejer 0,85 hektar midt på skråningen, som har det bedste mikroklima.

Lad os se nærmere på vinen. Der er kostald, kirsebær … typisk Pinot Noir. Der er lidt smør, laurbær og røg også. Smagen er ultra blød med en vis sødme, som i første omgang fik mine tanker hen på USA, men den er også meget læskende og har en meget fast og grøn eftersmag, som helt klart siger Bourgogne. Det smager altså bare godt. Fin balance mellem sødme og tanninen, som bare fastholder smagen i lang tid.

Med medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin for 434,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, Sydafrika

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, SydafrikaMed næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.

AnWilkas vinmarker ligger 7 km fra havet i det bedste vindyrkningsområde i Stellenbosch og består af omkring 40 hektar, der blev gen-plantet i 1998 med Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot druer.

Fra 2005 til 2008 blev kun en meget lille del af druerne vinificeret på AnWilka; nogle blev brugt til AnWilka, andre blev brugt til 2.vinen Ugaba og de sidste druer blev solgt til Klein Constantia for vinserierne KC og High Gables.

Her i 2012 er AnWilka imidlertid solgt til Klein Constantia, men fortsætter som individuel vin.

Og allerede med første årgang 2005 blev målet nået. Robert Parker kaldte AnWilka 2005 for Sydafrikas bedste vin. Her i årgang 2006 er vinen lavet på 66% Cabernet Sauvignon, 29% Syrah og 5% Merlot og en produktion på på 3.500 kasser, hvilket er ca. halvdelen af produktionen i årgang 2005.

Anwilka er lavet af den unge sydafrikanske vinmager Trizanne Pansegrouw under nøje ledelse af de erfarne ønologers Prats og de Boüard, som også er involveret i blandingsprocessen.

Trizanne Pansegrouw er en kvalificeret ønolog med masser af erfaring. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Stellenbosch. Hun har arbejdet rundt omkring i verden, i det vestlige Australien, Alsace, Rhône og Bordeaux, og i Klein Constantia før hun flyttede til AnWilka i december 2004.

Duftmæssigt er der bestemt klare referencer til Bordeaux, der er lidt jord … men ikke den typiske “mulle” jord, som tit findes i Bordeaux vinene. Der er også læder, kaffe, peber, røg og lidt krydderi. Dufter af en meget rank vin, og det kan ikke på nogen måder duftes, at vinen har 6 år på bagen.

Smagsmæssigt stram tannin som hos dens franske fætter, og vinen nærmest hænger fast rundt i munden, der er mørke bær, lidt … bare en anelse blommer og så igen lidt krydderi, som måske er atypisk for Bordeaux og måske kan indikere, at vinen kommer fra et andet himmelstrøj. Meget elegant … og med god kant.

Vinen udviklede sig i øvrigt fortsat i løbet af aftenen, og mistede en smule af stramheden, hvilket virkelig klædte vinen, så thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt … ja, hvor kan jeg ikke huske, men ved jeg har givet 299 kr. Fås i dag til 333 kr. hos Shop & Vin. Brandis har tidligere haft den til 249 kr., men er udsolgt der.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Giovanni Almondo, Bricco delle Ciliegie Roero Arneis, Piemonte, Italien

2011 Giovanni Almondo, Bricco delle Ciliegie Roero Arneis, Piemonte, ItalienSå et lille smut til Italien, nærmere bestemt området Roero i Piemonte, hvor vi i byen Montà d’Alba finder vinhuset Giovanni Almondo, som er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenico far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skal der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, 700 af Arneis og 800 af Nebbiolo, og begrænses af, at der alene drives omkring 2 hektarer vinmarker.

I takt med salget begynder Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker. I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker, 55.000 flasker Arneis, 7.000 Barbera, 20.000 Nebbiolo, 5.000 Brachetto og 1.000 Freisa. Udvidelsen af vinmarkerne har været på i alt 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba.

Og Domenico har siden starten haft succes med hans vine. Vinene fra Giovanni Almondo får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker, og netop denne hvidvin på druen Arneis er rated flere steder som Piemontes bedste Arneis. Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen.

Hos Giovanni Almondo kommer druerne til denne vin fra en enkeltmarks Arneis fra nordvent mark med sandede jorde. Her får Arneis en langsom modning og bevarer friskheden. 80% af vinen gæres og lagres på ståltank, de resterende 20% fadgæres for at give lidt ekstra fylde og kompleksitet.

I glasset en meget lys vin, fuldstændig transparent eller gennemsigtig. Duften ganske overvældende, der er hyld og tonsvis af vingummibamser. Vi diskuterede, om det var de gule eller de hvide vingummibamser, men det spørgsmål må stå hen i det uvisse. Duften er lidt perlende, der er æbler, abrikos, mynte. Smagsmæssigt også en super oplevelse med varme, fylde, friskhed, hyld, fersken og lidt muskatnød. Virkelig en overraskelse, og fabelagtigt valg. Jeg er duperet.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin til 139,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger