Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2012 Luca Ferraris, Opera Prima Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, Italien

2012 Luca Ferraris, Opera Prima Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, ItalienVi fortsætter vores Piemonte smagning med vinen Opera Prima Ruchè di Castagnole Monferrato fra Luca Ferraris … jeps, fyren på billedet ovenfor.

Vinhuset ligger Castagnole Monferrato i Asti distriket og er grundlagt tilbage i 1921 af Luigi Ferraris’ hustru Teresa. Luigi var nemlig selv rejst til USA for at søge efter guld. Og minsandten om han ikke havde heldet med sig og fandt en stor guldåre, således han kunne sende penge hjem til hustruen. Da Luigi imidlertid døde over i staterne i 1921, så købte enken et gammelt hus i Via al Castello og det blev grundlaget for vinhuset og var indtil for nylig centrum for vinproduktionen.

Det var dog Luigi og Teresas søn Martino Ferraris, som fik sat gang i vinproduktionen på ejendommen, bl.a. da han købte marken Il Casot … et øde stykke jord, hvor han plantede vinstokke. Han købte også en række egefade og begyndte at lave vine, som han solgte til forretninger i lokalområdet.

I dag er det Luca Ferraris, der som 4. generation driver vingården videre. Da han overtog driften var produktionen dog ret beskeden og druerne blev egentligt blot solgt til det lokale kooperativ.

Det ændrede Luca, da han i 1999 begyndte at arbejde på familiens ejendom. Han satsede samtidig på den mere ukendte druesort Ruchè, bl.a. via grøn høst at satse på kvalitetsvine på druen, hvilket flere ellers syntes lød som et håbløst projekt.

Ruchè er en drue, som primært findes omkring Castagnole Monferrato og den fik sin egen DOC appellation i 1987 og blev endda ophøjet til DOCG i 2010. Der findes ikke mange hektar med druen … vistnok sølle 40 hektar omkring Castagnole Monferrato,

Luca Ferraris startede med at lave 10.000 flasker vin i 2000 årgangen, men takket være et samarbejde og partnerskab med den flamboyante californiske vinmager Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard er produktionen løbende blevet forøget.

I dag producerer Luca Ferraris omkring 130.000 flasker vin fra husets 25 hektar vinmarker, som er fordelt på 18 forskellige parceller. Det betyder også, at Luca Ferraris i dag er den største producent af vine på Ruchè druen.

Den pæne fremgang har også betydet, at der i 2010 blev bygget et nyt moderne vineri, mens familien også – til ære for bedstefar Martino – har renoveret husets gamle vinkælder, hvor dele stammer helt tilbage til det 17. århundrede.

Den gamle kælder – der i over 300 år har været anvendt til vinproduktion –  fungerer i dag som museum, hvor besøgende kan beundre de gamle hvælvede lofter, gamle redskaber fra vinproduktionen, masser af husets ældste flasker og formentlig også nyde et glas af husets vine.

Denne Opera Prima Ruchè di Castagnole Monferrato er lavet på 100% Ruchè, som kommer fra husets marker omkring Castagnole Monferrato, hvor vinstokkene er omkring 20 år gamle.

Vinen er lavet i store rustfrie ståltanke med fermentering i 10-15 dage, hvilket efterfølges af lagring i 24-36 måneder på franske 500 liters tonneaux. Efter flaskning lagrer vinen yderligere et år.

Næsen er ganske rustik og nærmest bondsk, mørk og gæret. Der er også en omgang grønthøster, kul, kridt, gazebind og en smule parfumeret og byder ellers på søde krydderier, lidt vanilje samt bark.

I munden er vinen egentlig også rustik og lidt kantet. Der er peber, godt med peber, mærke bær og har både stor saftighed samt nogle tørre tanniner. Det er interessant, men ikke videre nem tilgængelig. Giv dog vinen godt med luft, så vinder den en smule. På andendagen var vinen faktisk en tak bedre.

Forhandles af Piemonte Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 275 kr. Hvis du køber 6 flasker er prisen 217 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7  

2010 La Mesma, Gavi Spumante Metodo Classico Millesimato, Piemonte, Italien

2010 La Mesma, Gavi Spumante Metodo Classico Millesimato, Piemonte, ItalienVi bliver i det smukke Piemonte, hvor de 3 Rosina søstre Paola, Francesca og Anna render rundt i bakkerne på vingården La Mesma Azienda Agricola og laver god vin, herunder denne Gavi Spumante Metodo Classico Millesimato.

La Mesma Azienda Agricola ligger lidt nordøst for Gavi og har samlet 25 hektar, som søstrene passer sammen med de ansatte samt den ansatte vinmager Massimo Azzolini. Markerne ligger alle med sydvendt eksponering i omkring 300 meters højde og driften er økologisk, selvom gården endnu ikke er certificeret.

Rosina søstrene laver 7 forskellige vine, primært hvidvine og spumante … ja faktisk laver de alene 1 rødvin. Der laves tre mousserende vine, herunder alt denne Gavi Spumante Metodo Classico Millesimato.

Den er lavet på Cortese druen … en druesort, som er mest udbredt i Piemonte, hvor den benyttes i Garvi DOCG, Colli Tortonesi DOC og Cortese dell’Alto Monferrato DOC.

Duften af vine på Corvese er ofte frisk blomsteragtig, ofte med æble, hø/græs, citrusnoter og en vis mineralitet. Denne mineralitet kan blive dominerende med alder, hvorfor man også anbefaler at vine på Cortese drikkes unge, dvs. indenfor 2-3 år.

Stort set alle Cortese-vine lagres på ståltanke, da egefade ikke bibringer vinen nogen positivt. Cortese har været kendt i Piemonte siden 1700-tallet og står bag de mere elegante, stille hvidvine, men altså også flere mousserende vine.

Denne Gavi Spumante Metodo Classico Millesimato er lavet med håndhøstede druer, som derefter omgående presses, hvorefter vinen undergår første gæring i rustfrie ståltanke. Andengæringen sker i flaske, altså efter Metodo Classico aka Champagne metoden, hvor denne lagrer sur lie i 18 måneder med manuel remuage inden endelig degorgering.

Duften er lidt nøddet og har ellers godt med hvide blomster, mulm kælder, fersken og skøn animalsk side med nærmest babybræk og armsved, men på den fede måde. Ganske lækker aroma.

I munden er vinen meget blød med pæn sødme … boblerne er til gengæld meget beskedne, ja faktisk overraskende svage. Spørger du mig, så er boblerne også alt for langt væk og gør, at vinen mere opleves som en hvidvin. Men den smager bestemt godt og byder på citrus, svage elementer af jern, en krydret note og er ellers blid og rund med svagt syreindhold.

Forhandles af Piemonte Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Weingut Fritz Allendorf, Save Water Drink Riesling Dry, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Fritz Allendorf, Save Water Drink Riesling Dry, Rheingau, TysklandVi havde egentlig også Weingut Fritz Allendorf på vores besøgsliste, men vi nåede ikke forbi vingården. Vi stødte dog på vinhusets slogan Save Water Drink Riesling i Rüdesheim, hvor Allendorf har en lille butik. Den besøgte vi og smagte kort lige et par vine.

Faktisk var det svært at overse det opfordrende slogan, som vi endda på bedste vis allerede havde forsøgt os med siden ankomsten til Rheingau. Sloganet findes alle steder i husets lille butik … på solstolen ved indgangen, på forklæder, tasker und so weiter.

Weingut Allendorf holder dog ikke til i Rüdesheim, men derimod i Oestrich-Winkel små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Vingården er grundlagt tilbage i 1773 af Philipp Anton Allendorf, og drives i dag fortsat af Allendorf familien, nemlig af søskendeparret Ulrich Allendorf og Christine Schönleber og deres respektive familier.

Ulrich – kaldet Uli – står for vinproduktionen sammen med Christines mand Josef Schönleber samt Christines og Josefs ældste søn Max Schönleber,

Max blev i 2012 uddannet ønolog fra Geisenheim og har derudover arbejdet hos Bernhard Huber i Malterdingen i Baden og der lært en del om produktion af specielt Spätburgunder vine.

Christine Schönleber – som så kaldes Christel – står for beværtningen på deres ejendom Georgshof, som familien byggede i 1963 ude i vinmarkerne.

Der kan man både nyde vinene fra Allendorf, bestille småretter og komme ind i husets Weinerlebniswelt … hvor besøgende kan lære lidt om de forskellige marker, jordarter og endda nyde vinene i forskelligt farvet lys for at fremhæve elementer eller detaljer i vinene.

Herudover driver familien også den lille butik i Rüdesheim samt bistroen/restauranten/vinbaren Brentanohaus i Oestrich-Winkel i en gammel historisk bygning opført i 1751.

Ejendommen var oprindelig sommerresidens for familien Brentano og familiens venner, bl.a. Johann Wolfgang von Goethe, brødrene Grimm og Freiherr vom Stein. Efter sigende skulle Goethes soveværelse stadig stå fuldstændigt originalt for bevis for den glorværdige fortid.

Sammenlagt er Allendorf i dag et større familieforetagende og et af de største huse i byen. Uli og Christels mor Lotte lever fortsat og er således ældste generation for 4 børn, 9 børnebørn og 1 oldebarn. Dermed en ganske stor familie. Og flere af de unge børnebørn regner også med at gå vinvejen.

Familien har sammenlagt 75 hektar vinmarker og er dermed et af de største familie drevne vinhuse i Rheingau. De vigtigste marker er Winkeler Hasensprung og Jesuitengarten, Oestricher Lenchen, Geisenheimer Mäuerchen, Rüdesheimer Berg Rottland og Berg Roseneck samt Assmannshäuser Höllenberg og Hinterkirch … alle dejlige navne for vinelskere.

Vinbutikken i Rüdesheim er vist mest forbeholdt turister og den var da også godt velbesøgt, da vi kom forbi. Vi nåede at smage et par glas Riesling ved baren, men det var vist en smule forvirrende der, så vi tøffede faktisk hurtigt videre. Jeg nåede dog at erhverve et par flasker … herunder selvfølgelig en Riesling med det catchy slogan på flasken.

Hos Allendorf laves husets hvidvine i stor udstrækning på store 500 liters Tonneaux samt dobbelt stückfass fade, men de billigste vine laves dog alene på rustfrie ståltanke, hvilket selvfølgelig også gælder denne Save Water Drink Riesling Dry.

Det er nemlig en billig blockbustervin for Allendorf, men vinen holder alligevel en ganske god kvalitet, hvor næsen byder på en i starten lidt tilbageholdende eksotisk frugt, som dog efter lidt tid i glasset åbner mere og mere op. Det kombineres med tørhed, grønne æbler, citrus samt en kende grønne urter.

I munden ganske saftig med næsten umodne, grønne æbler, godt med citronsyre og friskhed. Syren er måske lidt rustik og dermed bliver det aldrig helt stort eller kompliceret. Det er dog en ganske fin Riesling … det er bare at drikke og klart bedre end vand.

Købt i vinbutikken hos Allendorf til 7€ … svarende til 52 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Guerrieri-Rizzardi, Rosso San Pietro, Veneto, Italien

2016 Guerrieri-Rizzardi, Rosso San Pietro, Veneto, ItalienDa de rare folk hos H.J. Hansen Vin i Odense forleden sendte lidt vin til jeres flittige vinblogger fik de frit slag … ingen krav eller temaer fra min side. Meget velvalgt har de vel nærmest sendt en jule- og nytårspakke, hvor fx denne Rosso San Pietro fra Guerrieri-Rizzardi er kædens julevin.

Meget passende testede jeg faktisk vinen til anden på mortens aften. Dermed giver det et godt billede af, hvorvidt vinen passer til and … og således også til en juleaften, hvor alt jo – i dagens Danmark – bare skal være perfekt og spille max.

For de trofaste læsere af Houlbergs Blog, så er vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi allerede ganske velkendt på bloggen. Jeg har bl.a. tidligere besøgt vinhuset, nemlig i sommeren 2015. Det kan du læse om på indlægget om husets Bardolino Classico DOP.

Denne Rosso San Pietro har jeg skam også smagt og skrevet om tidligere. Sidst var det faktisk årgangen før … altså årgang 2015. Og det er en vin, som vinhuset har lavet specielt for H.J. Hansen Vin til det danske marked.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Guiseppe er tilsyneladende dansk gift dansk og elsker den danske jul med flæskesteg, and, brunede kartofler, brun sovs, surt og sødt.

Derfor har han – efter ønske fra Vinspecialisten/HJ Hansen – lavet en julevin specielt til det danske marked, og vinen er lavet på et blend af Amarone-druerne Corvina og Corvinone samt en mindre portion Merlot. Fordelingen kender jeg dog ikke.

Alle druerne kommer fra egne marker i Valpolicella-regionen og afstilkes inden en forsigtig presning. De enkelte druesorter gærer hver for sig i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Til sidst foretages det endelig blend, som efterfølgende lagrer nogle måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er her saltlakrids, modne bær, blommer, let overmodne solbær, varme og rosinsødme. Derudover lidt eg, en sød balsamisk note, lidt hæfteplaster og modelérvoks, men på en god måde.

Smagen har en svag krydret syre, let jern, men vinen er ellers meget fyldig og moden. Der er sødme, varme og det er samtidig en blød og ligetil vin med lidt nelliker. Der er ikke så megen syre, men det store og fyldig krop gjorde, at vinen fungerede fint til anden … ja faktisk bedre end uden mad til. Dermed vil den sådan set fungere rigtig fint til julemanden og det var vel egentlig også målet. Tak Giuseppe!

Forhandles i H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor prisen er 125 kr., men frem til nytår er den på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Palacio Quemado, La Zarcita, Extremadura, Spanien

2014 Palacio Quemado, La Zarcita, Extremadura, SpanienHvis det danske vintervejr skal true med blæst, frost og is, så skal vi ha’ lidt spansk varme i kroppen, hvilket vi løser med denne La Zarcita fra vinhuset Palacio Quemado i appellationen DO Ribera del Guadiana i Extremadura vinregionen.

Helt præcis holder vinhuset til tæt ved den store sø Embaise de Alange … ja faktisk ligger selve vinhuset ved den øverste del af søen midt i byen Alange i Badajoz området, mens husets marker ligger længere mod syd ved den vestlige side af søen.

Vinhuset er grundlagt i 1999, da Alvear familien købte stedet og trådte til med hele deres knowhow, erfaringer og stolte vintraditioner.

Familien har nemlig gennem 8 generationer drevet det store historiske vinhus Bodegas Alvear, som ligger endnu længere mod syd i byen Montilla i Andalusien, Spaniens sydligste vindistrikt, men havde nu mod på yderligere ekspansion.

Samlet har familien 94 hektar vinmarker, hvor Tempranillo dækker omkring 50% af markerne. De øvrige sorter er Garnacha, Syrah, Petit Verdot samt en række lokale druesorter.

Familien har efterfølgende sat Envinate Group til at stå for vinfremstillingen. Envinate Group består af de 4 unge vinmagere Alfonso Torrente, José Ángel Martínez, Laura Ramos og Roberto Santana, som hjælper en række spanske vinhuse.

Og en af disse vine er altså denne La Zarcita, som er lavet på en skøn variation af druer. Vinhuset oplyser ikke selv, hvilket druer, som der findes i vinen, men flere vinsider påstår, at det er 40% Tempranillo, 40% Syrah samt 20% Cabernet Sauvignon.

Det skulle dog være sikkert, at vinen er 6 lagret måneder på franske 500 liters egefade fra Allier, Nevers og Vosges.

Næsen er støvet med grønne blade, spidskommen, håndklæder fra en gammel sportstaske samt lidt smøreolie, mens frugten er sådan medium røde bær. Der er også lidt medium fylde og noter fra eg og lidt flæsk.

Det er egentlig en afbalanceret vin … et lille peberbid sammen med frisk frugt, let balsamisk med jord og lidt krydderier. Den gør egentlig ikke det store væsen af sig, men den fungerer faktisk ganske fint.

Er købt hos Glud Vin, men prisen kender jeg ikke. I hjemlandet ligger prisen på omkring 7,60€ … svarende til 57 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Weingut Hans & Christine Nittnaus, Blauer Zweigelt, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Hans & Christine Nittnaus, Blauer Zweigelt, Burgenland, ØstrigMer’ østrigsk druesaft … igen Blauer Zweigelt og denne gang fra Weingut Hans & Christine Nittnaus, som holder til midt i byen Gols … et par kilometer øst for den nordlige del af Neusiedler See i det frodige og frugtbare Burgenland, det største vinområde i Østrig. Der står da også meget passende Neusiedlersee på etiketten af vinen.

I dette skønne landskab har familien Nittnaus været vinbønder i over 300 år, idet vingården blev grundlagt i 1683. Siden 1983 har det været Hans og Christine Nittnaus, som har drevet det traditionsrige vinhus.

Familien har sammenlagt 57 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 70 forskellige parceller omkring Gols samt op til den østlige bred af Neusiedler See. De bedste marker er bl.a. Luckenwald, Salzberg, Gabarinza, Edelgrund, Neuberg og Ungerberg.

De fleste af markerne – omkring 2/3-dele – er tilplantet med røde druesorter, selvfølgelig masser af Zweigelt og Blaufränkisch, men også de mere internationale sorter såsom Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Pinot Noir. Alle marker passes efter økologiske principper, selvom vinhuset ikke er certificeret økologisk.

Familiens har længe arbejdet i respekt for miljøet og satset på at blive mere co2 neutrale. Blandt andet ved selv at producere en del af den energi der bruges i vineriet med solceller og minimere brugen af sprøjtemidler. De bruger fx aldrig nogen former for herbicider.

Weingut Hans & Christine Nittnaus laver 11 forskellige hvidvine, en enkelt rosé og så 15 forskellige rødvine … samt lidt søde vine og en enkelt mousserende vin.

Men derudover laver de to sønner Andreas og Hans Michael Nittnaus også en række vine under navnet Young Nittnaus Experience og på disse vine er etiketterne inspireret af det hedengangne, gamle engelske punkband Sex Pistols.

Her har vi en af husets mange Zweigelt vine og denne kaldes blot Blauer Zweigelt. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men jeg vil gætte på, at denne ikke er lagret på eg, men blot vinificeret på stålfade.

Duftmæssigt er det næsten Spätburgunder … har en lidt sød side, men derudover er der både lakrids, kul, brunkål, lidt nytårskrudt, grønne elementer, eukalyptus og lidt urter.

I munden søde kirsebær, peber, jern … en vis fedme på ganen og fine tanniner. Syren er lidt kantet og pebret, men samlet efterlader vinen en god eftersmag og et fint aftryk.

Vinene fra Nittnaus forhandles herhjemme af Gobi Vin, men denne er ikke fundet. En tilsvarende vin koster på vingården 8,95€ eller omkring 67 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Weingut Lazarus, Welschriesling, Weststeiermark, Østrig

2016 Weingut Lazarus, Welschriesling, Weststeiermark, ØstrigOg vi fortsætter hos Weingut Lazarus, nemlig med deres hvidvin på Welschriesling … den lidt ukendte druesort, som intet har med den kendte Riesling drue at gøre.

Welsch kan da også oversættes som fremmed, altså en fremmed drue. De kloge mener, at druen kommer fra Østeuropa, formentlig Valakiet i Rumænien.
I dag findes druen flere steder, mest udbredt i Italien, hvor den kendes som Riesling Italico samt i Slovenien og Ungarn, hvor den hedder Laski eller Olasz Rizling. I Tjekkiet er den kendt som Rizling Vlassy.

I Østrig findes den i flere vinområder og er altså der kendt som Welschriesling. Druen trives på flad sandet jord. De fleste steder hvor Welschriesling dyrkes, laves der tynd vin, da udbyttet sjældent holdes nede.

I Østrig kan der findes vine, hvor udbyttet er holdt nede og det resulterer i mere fyldige vine, men uden megen syre. Lad os se, hvordan sådan en Welschriesling smager hos familien Lazarus.

Næsen er dejlig frisk med estragon, kvæde, fin intensitet og fugtighed, svag astronaut is, lidt gær og granduft kombineret med citrus. Dejlig duft,

I munden også fin balance, god syre/sødme balance og meget lettilgængelig, grøn og lidt smågrov. Men Lazarus er klart bedre til hvidvine end rødvine … i hvert fald bedømt på disse to vine.

Købt på vingården, men prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse  

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, Tyskland

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, TysklandDenne Domina Trocken im Barrique Gereift fra Weingut Georg Zang har jeg drukket før … blot i årgang 2015. Denne er blot et år ældre.

Vinhuset bag vinen – Weingut Georg Zang – er et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach omkring 15-20 kilometer øst for Würzburg … og lidt skråt op. Vinen er på den – herhjemme – lidt mere ukendte drue Domina.

Byen Sommerach er et skønt, idyllisk sted, og endda kåret til den smukkeste landsby i Tyskland. Jo, byen blev såmænd tildelt guldmedalje ved konkurrencen “Unser Dorf soll schöner werden” … og så kan de altså også dyrke vin i byen, hvilket vel heller ikke gør det ringere.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn.

De driver samlet 7 hektar vinmarker med herlig undergrund af Muschelkalk … kalk fra oldtidsaflejringer af muslinger, hvilket er med til at give vinene godt med blød mineralsk karakter.

Parret laver årligt omkring 55.000 flasker vin, fordelt på en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken.

Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Og det er jo netop en af disse røde vine, som vi her har fat i … nemlig på Domina druen. Domina er en krydsning mellem  Blauer Portugieser og Spätburgunder, oprindeligt fremavlet i 1927 af Peter Morio på Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof, yderligere udviklet i 1950’erne af Bernhard Husfeld og endelig godkendt til avl i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke … macerationstid kender jeg ikke, men vil ikke gætte på, at den er særlig lang. Derefter er vinen lagret på egefade – barriques – i 12 måneder. Ganske tør med alene 0,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det også en let og lys vin, hvor frugten er lyse kirsebær, moreller og hindbær, mens der også er blomster, sæbe, kampfer, grønne elementer, eukalyptus, røget kød samt let kanel og derudover er vinen lidt sødkrydret.

Smagen er let og blød med en vis lethed og ganske ligetil. Der er jernagtige elementer og derudover er den ganske læskende. Den er mere rustik end en Spätburgunder og nok heller ikke så kompleks, men egentlig ganske fornuftig.

Købt på vingården, pris 9,60€ … svarende til 72 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7