Denne Atance Bobal fra Antonio Sarrións Mersegueras Risky Grapes Wine Co projekt har jeg smagt før i årgang 2019, men nu smager jeg den så i årgang 2020.
Vinen er jo på Bodal … en drue, som jeg har smagt før og været meget fascineret af. Det er også en drue, som er ganske udbredt i Spanien, hvor der er hele 61.524 hektar vinmarker med druen, hvilket gør sorten til Spaniens næstmest plantede rødvinsdrue. Bobal er traditionelt blevet brugt til produktion af billige bulkvine, men en flok seriøse vinmagere har i dag set et potentiale i Bobal og laver kvalitetsvine, som kan lagres i lang tid.
Bobal er en meget udbytterig drue, som har stor fylde og er meget kraftig. Den har masser af farvestoffer og tanniner, hvorved den egner sig til lagring eller blends med andre vine. Det kraftige skind og høje tanninindhold gør også, at Bobal har et højt indhold af resveratrol.
Antonio Sarrión har lavet sin Atance Bobal fra gamle Bobal buskvinstokke på huset egen monopolmark Casa Segura beliggende i Venta del Moro i 800 meters højde. Efter høst er druerne afstilket, hvorefter de spontangærer med de naturlige gærceller på ståltanke og efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på et mix af stål- og betontanke.
Christ for en dejlig frisk og frugtrig vin … nærmest landlig, animalsk og støvet med kirsebær, blåbær og jordbær, virkelig bondsk og totalt charmerende, lidt mælket, flæsket og saftig med urter, kakaopulver samt chokolade, vanilje og kanel. Det er måske ikke vildt kompleks, men for pokker, hvor dufter det vildt godt.
I munden er det slik for voksne … saftig, lys, bondsk, livlig med både hindbær, rabarber, ribs og vild god friskhed. Vinen har en lysere og forholdsvis let frugt, kæmpe lethed, masser af grønne urter og – hold nu kæft – hvor smager det vildt godt. Det er en vin, som man bliver så duperet over … og så fås den til menneskepenge og ophæver dermed tyngdeloven.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Med næste vin skal vi en tur tilbage til Luciano Ercolino på Vinosìa, som jo bl.a. laver vine i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i landsbyen Luogosano … og det bliver med denne Rajamagra Taurasi Riserva 2015.
Lad os fortsætte med endnu en vin fra vinmager Bruno Andreu på ejendommen Domaine Les Prunelles i Montblanc og fortsat fra Elixir serien, men blot en rød udgave og fortsat på Syrah, her dog med lidt Grenache med i blendet.
Med de næste vine bliver vi i Languedoc, for nu jeg smager nemlig to vine fra Bruno Andreu i Montblanc og starter med en Elixir Rosé, som kommer i en virkelig smuk flaske.
Så skal vi igen forbi de to negociant vinmagere Laurent Calmel og Jerome Joseph, der kalder sig Créateurs de grands vins en Languedoc. Nu er det med en hvid af slagsen … en Vin de Pays d’Oc med navnet Villa Blanche Chardonnay.
Jeg smagte tilbage i januar sidste år denne hemmelige schhh … sig det ikke til nogen vin Côte de Nuits-Villages fra et unavngivet vinhus i årgang 2014 og solgt under navnet Gabriel Chevalier. Nu smager jeg igen vinen, blot i årgang 2013.
Nu skrev jeg lige før, at Oreno og Orma er de ikoniske topvine hos Tenuta Sette Ponti, men det er sandhed med mortifikationer, for huset laver også denne fine Vigna dell’Impero, som jeg smager i årgang 2015.
Jeg elsker bare Tenuta Sette Ponti … både deres ikoniske og dyre topvine som Oreno samt Orma, men bestemt også de lidt mindre vine som nu fx denne Crognolo, som jeg har smagt tidligere.
Madame Veuve Point er efterhånden kendt her på min vinblog. Jeg har også smagt vine fra 1er Cru marken La Comme i Santeney flere gange i år og nu er det altså en af slagsen fra den gamle dame.
Vi slutter det lille firekløver fra Bodegas Zinio med vinhusets så ubetingede store topvin, som er denne Selección de Suelos 2011.