Når rosévinene springer ud, så ved vi, at det rigtigt er sommer. Denne vin har jeg skrevet om tidligere, blot i en årgang ældre, nemlig Le Rosé fra vinhuset Château Saint-Roch.
Vinen er lavet fra samarbejde mellem vinmageren Jean-Marc Lafage samt den amerikanske vinimportør Eric Solomon og lavet på et blend fra Grenache Gris og Mourvedre.
Château Saint-Roch har jeg skrevet om et par gange tidligere, men her kigger jeg alene nærmere på Le Rosé, der er lavet på 50% Grenache Gris og 50% Mourvedre.
Grenache Gris er vi ikke ofte stødt på her på Houlbergs Vinblog, men er en rød druesort, som nærmest opfattes som en mutation eller krydsning mellem Grenache aka Grenache Noir og Grenache Blanc. Imidlertid er det en gammel druesort, som oprindelig stammer fra Spanien.
I dag er Grenache Gris mest almindelig i Roussillon, hvor den især anvendes i Vin Doux, altså Rivesaltes vine og som blandingsdrue i rosévine. I mere sjældne tilfælde findes drue også i tørre hvidvine … enten ren eller i blends. Der er omkring 2.500 hektar vinmarker med Grenache Gris i Frankrig og de fleste findes i Roussillon.
Grenache Gris dufter oftest af abrikos og stenfrugt og kan have en olieagtig tekstur. Skallernes har meget mindre farvepigment, så druerne bliver gråbrune snarere end blå … måske er det derfor, at druerne nogle gange anvendes til hvidvine. Grenache Gris kan give vine af forbavsende kvaliteter og exceptionel duft ved lagring i træfade eller større vintønder.
Men her er druesorten altså med i en rosévin sammen med Mourvedre. Druerne kommer fra Agly dalen omkring byen Maury, hvor vinstokkene er plantet i jord bestående af primært sort skiffer. Druerne håndhøstes ved optimal modenhed i starten af september, hvorefter de presses let, og mosten gæres i rustfri ståltanke ved 16 grader. Herefter har vinen lagret sur lie i rustfri ståltankene i 4 måneder.
Som sidste gang er vinen dejlig rosableg i glasset og den er endda så bleg, at den næsten har mistet farven. Det kan vi godt li’ og duften er skam og fin med en lidt tør og parfumeret frugt, jordbær, hindbær og stikkelsbær, grønne solbærblade, lidt kandiseret frugt, sure citroner, grapefrugtskal, blomster, lavendel og mynte.
I munden er vinen fint balanceret med både lidt frisk og samtidig omgængelig sødme. Der er lidt skarpe hjørner med citroner, nogle umodne æbler, hindbær, rabarber, kirsebær, grape, jern … bitter og samtidig let sødme. Det er en rosévin, som har karakter og dermed en af de forholdsvis få af slagsen, som jeg virkelig gerne vil nyde på terrassen … når nu sommeren endelig er over os.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.
Når vi nu er hos Johannes Jülg … hvorfor så ikke trykke hygge-volumen op på maksimum, steppe helt op og smage hans 2019 Schweigener Sonnenberg Reitschul Weissburgunder? Jeg er klar og har fyldt glasset op med en vin på den druesort, som er mere populær i Tyskland end nogensinde.
Indrømmet … jeg er vild med Jülg. Den rare Johannes Jülg laver simpelthen bare nogle lækre vine. Jeg har også tidligere i år været til en onlinesmagning med Johannes og der smagte jeg bl.a. hans basis Spätburgunder i årgang 2018. Nu er 2019’eren her, så selvfølgelig smager jeg også den.
Den næste Spätburgunder fra Weingut Steitz blev en Fürfeld Eichelberg Spätburgunder … og det er en vin, der – som på billedet – tager dig med op i skyerne.
Efter jeg blev begejstret for Christian Steitz’ fantastiske, mineralske og syreafstraffende Riesling vine, hvad er så mere naturligt end også at undersøge husets vine på Spätburgunder … og hvem er mere Spätburgunder freak end Houlberg? Vi starter med et drøn i form af deres almindelige basisvin. Ach mein lieber for en basisvin.
Tilbage i december sidste år smagte jeg for første gang 3 flasker bourgognevin fra det burgundiske vinhus Madame Veuve Point og nu har jeg atter hældt et glas op af en af husets hvidvine … en 2017 Rully Blanc.
Riesling Tradition er en ny vin hos legendariske Robert Weil og er – stik mod normalen – lavet på opkøbte druer fra en række vinavlere i Rheingau.
Hvorfor nu lige drikke fed Amarone, når det er sommer? Fordi jeg kan … og nogle aftener er det bare godt med kraft i sit vinglas, som fx med Buglionis Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso her i årgang 2017.
Der bliver ved med at poppe gode Brunelloer op fra den helt store årgang 2016. Vi kigger på endnu en af slagsen Brunello di Montalcino 2016 fra vinhuset Villa Poggio Salvi.
Når vi nu er vi god druesaft, hvorfor så ikke nuppe endnu en Barolo? Her i det houlbergske hjem er der ikke langt fra tanke til handling og det blev løst med et glas af denne 2015 Barolo I Tre Pais fra Agricola Fratelli Broccardo.