Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USA

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USAIgen PlumpJack … og igen ren drikkeglæde fra Napa Valley. I øvrigt ligger PlumpJack Winery ganske tæt på andre kendte vingårde i Napa, fx blot en kilometer fra Opus One, Dominus Estate og Robert Mondavi … og derudover også ganske tæt på Stap’s Leap og Montelena. Sidstnævnte ligger vel blot 10 kilometer længere mod nord. Lyder som et område, der er værd at besøge.

Læg dertil, at PlumpJack også driver Carneros Inn, et stort ferie-resort med hotelværelse, hytter, huse, restauranter, café, spa, butikker … alt sammen selvfølgelig med udsigt til skønne amerikanske vinmarker. Derudover driver PlumpJack faktisk et tilsvarende resort PlumpJack Squaw Valley Inn længere mod nord ved North Lake Tahoe.

Der er tale om en Syrah på blanding af druer fra Jan Krupps Stagecoach Vineyard i de østlige bjerge i Oakville og Lee Hudsons Henry Drive Vineyard fra Carneros District. Udover at der kun kommer sublim kvalitet fra Lee Hudsons marker, er blandingen af Valley og mere kølig frugt en lille genistreg. Oveni er Stagecoach Vineyard almindeligt anerkendt for at frembringe den måske bedste Syrah-frugt i Napa Valley.

Vinen trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og der er laves årligt omkring 1300 kasser af denne vin. Vinen har lagret 17 måneder på 40% ny eg og 60% eg, som var været brugt én gang tidligere. Alle fade er lavet af bødkere fra Bourgogne, henholdsvis François, Meryeiux, Gillet og Siruge.

Duftmæssigt var denne vin en fantastisk oplevelse … intet mindre. Der er kostald, blommer, røget bacon, nytårskrudt, sødme, kaktuspiller, oliven og lidt jord eller muld. Smagen er fyldig, cremet og samtidig rustik, der er svage pebernoter … men meget svagt, der er krydderier og fin tannin. Igen en ordentlig mundfuld, men meget behagelig. Smagen er lidt Rhône-agtig, og duften løfter vinen et godt hak opad. Thumbs Up.

Forhandles herhjemme af GoodGrape, hvor prisen er 349 kr. for en årgang 2007. På vingården i USA koster vinen 52 USD.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, Spanien

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, SpanienVidere til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco og deres 2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto.

Denne gang er det deres 2009 Alges, som jeg skal smage … og forventningerne er allerede store, for jeg har været meget fascineret af de to andre vine fra dette vinhus.

Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Denne Alges er lavet på druerne Tempranillo, Garnacha og Syrah, alle fra marken L’Albagés, som ligger i 500 meters højde. Vinen har ligget 9 måneder på eg, 80% franske og 20% amerikanske … og fordelt på nye og ét år gamle fade.

Duften er sgu ret lækker … lidt mælkeprodukter, mejeri samt blommer, solbær, kirsebær på én gang, søde krydderier, grønne noter og lakrids. Smagen er fyldig og varm … peberen brænder lidt på tungen og er ret gennemgående. Derudover sødme, stilke, syre. Frisk, varm og fyldig på én gang. Skøn spansk vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr. og på bud ved køb af 6 stk., så kan du få den til 89 kr. Det er billigt. Parker har i øvrigt givet den 90 point … but who cares?

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienSå kom der en italiener mere …. men med et dansk islæt, da vinen er lavet af den danske vinmager Peter Vinding-Diers … I ved, onklen til Peter Sisseck. Her er vi helt nede i Siclilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev.

For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke.

En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. ha – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT. Denne Il Piccolo er husets andenvin, men også lavet på Syrah-druen. Druerne til Il Piccolo kommer fra en anden vingård, nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham. Gæring sker på cement, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret; lidt hengemt kælder, hindbær, brombær, grønne blade og godt med syre. Smagen har godt med frugt, hindbær …. der er godt med tannin, og der er også et lidt krydret udtryk som sammen med syren og en smule sødme holder vinen godt sammen. Sjovt nok, så er der ikke megen peber fra Syrah … det kan jeg rigtigt godt lide. Flot vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, Frankrig

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, FrankrigMed næste vin røg vi til et fabelagtigt, lille vinhus i Rhòne, nemlig Domaine Mathilde et Yves Gangloff, som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Gangloffs La Sereine Noir kommer fra forskellige parceller med gamle vinstokke: Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke ny eg under den ca. 18 måneder lange lagring, og han iblander 5-10% Viognier. Den svulstige etikette er selvfølgelig er malet af hans bror.

Duftmæssigt er vinen lidt mere feminin end Rhône vinene generelt, men der er fortsat røget bacon, en meget ren og klar frugt, lidt lakrids og jord. Virker ikke svulstig i næsen på nogen måder, og i smagen er Syrah’en gemt godt væk … ikke den store peberkværn, men derimod meget frugtrenhed, og en meget blød vin … smager sindssygt godt … selv på dette tidspunkt … godt langt inde i smagningen, hvor alkoholprocenterne begynder at have deres virkning. Hvor jeg dog bare elsker klassisk, godt håndværk.

Købt hos Jysk Vin, pris 695 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Thorn-Clarke, Shotfire Shiraz, Barossa Valley, Australien

2009 Thorn-Clarke, Shotfire Shiraz, Barossa Valley, AustralienSå kom der ellers bulderbasse i glasset, nemlig i form af denne Shotfire Shiraz fra Thorn-Clarke Wines. Det er selvfølgelig en australsk vin og vinhuset ligger da også ved den lille by Angaston i Barossa … faktisk ikke langt fra Torbreck og Greenock, og sjovt nok heller ikke langt fra Kaiserstuhl Conservation Park … en 403 hektar stor naturpark, som intet har at gøre med det tyske Kaiserstuhl.

Vingården ejes af David og Cheryl Clarke, og både David og Cheryl stammer fra gamle vinfamilier fra Barossa. Cheryls pigenavn var Thorn inden hun blev gift med David … deraf navnet Thorn-Clarke Wines. Parrets søn Sam er daglig leder af vingården, mens Helen McCarthy er ansat som ansvarlig vinmager på gården.

Ser vi på Cheryls familie, så ejer hendes far Ron Thorn en af ​​de ældste Shiraz vinmarker i Australien … ja muligvis i hele verden, nemlig på Thorn familiens ejendom “Clifton”, som også ligger udenfor Angaston. Cheryl har fundet optegnelser, som viser at den gård har produceret vin helt tilbage til 1854.

David Clarkes familie har også rødder i Barossa tilbage til 1871, hvor den tidligere forfader James “George” Goddard slog sig ned for og lavede en guldmine. Han var tidligere sømand, hvalfanger, hotelejer og landmand. Imidlertid ophørte minedriften allerede i 1892, da minen blev oversvømmet fra et nærliggende reservoir og to minefolk døde. Lady Alice guldminen – som den blev kaldt – var ellers den største guldmine i South Australia på det tidspunkt.

Thorn-Clarke har vinmarker i både Barossa og Eden Valley, nemlig markerne Kabininge og St Kitts & Truro i Barossa samt Mount Crawford og Milton Park i Eden Valley. Samlet har vinhuset 273 hektar vinmarker på de 4 marker … en ganske stor historie med andre ord.

Shiraz-druerne til denne rødvin kommer fra Kabininge vinmarken, der er beliggende 270 meter over havet. Jordbunden her er mørk, og holder godt, på den begrænsede mængde vand der kommer. Vinen gæres under temperaturstyring for optimal farve og frugtudtrækning fra skallerne. Vinen lagres 14–16 måneder på egetræsfade af både fransk og amerikansk eg, heraf 40% nye. Denne kombination bruges for at fremelske både finesse og kraftig frugt i rødvinen.

Og i glasset selvfølgelig også en mørk fætter, som udsender dufte af solrige solbær, marmelade, chokolade og sødme. Smagsmæssigt har vinen vildt mange tanniner, lidt skarphed, stor syre og en del alkohol … men mærkelig nok ikke rigtigt nogen peber, som der ellers normalt findes i australske Shiraz. Okay vin, men jeg er nok ikke (længere) største tilhænger af disse Shiraz.

Købt hos Skjold Burne, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, Australien

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, AustralienVingården Plantagenet Wines er oprindeligt grundlagt i 1968, da englænderen Tony Smith for en lille arv købte en lille gård kaldt Bouverie ved Mount Barker i Vest Australien. Indtil da var der alene dyrket æbler på gården, men Tony plantede de første vinstokke, nemlig Shiraz og Cabernet Sauvignon, og var dermed én af de første til at tilplante vinmarker i denne del af området.

Første høst var i 1974, og de første flasker af krydret Shiraz og fyldig Cabernet lovede godt, og Tony Schmidt plantede herefter også yderligere sorter som Riesling, Pinot Noir og Chardonnay.

I 1999 blev vingården imidlertid købt af Lionel Samson & Son, et lokalt, gammelt, familieejet firma, som ellers beskæftiger sig med alt inden for emballage, transport, shipping samt vin- og ølproduktion. Med brødrene Lionel og William Samson i spidsen blev vingården udvidet med tilkøb af nye marker, og løbende udvidelser af produktionen.

Plantagenet har fundet deres egen stil og de laver unikke vine som bliver solgt over hele verden. Især deres Riesling kan blive meget gammel og deres Shiraz er “one of a kind” med masser af hvid peber i næsen og lidt Rhône-agtig i stilen.

Det milde og tempereret klima i Vest Australien er medvirkende til at deres vine opnår stor elegance og finesse.

Plantagenets ønolog og senior vinmager er John Durham, som har en lang og seriøs vinuddannelse, bl.a. har han tidligere været konsulent hos Chateau Margaux og Veuve Clicquot og derudover har han arbejdet som vinmager i Italien i flere år.

Plantagenet har opnået guld medalje ved Decanter World Wine Awards med deres Plantagenet Shiraz i årgang 2003, 2004 & 2005. Vinhuset er derudover kåret som “5 Star Winery” af den australske vinkritiker James Halliday i 2009 og 2010.

Denne Hazard Hill Shiraz er lavet på 82% Shiraz og 18% Grenache. Druerne kommer fra forskellige vinmarker og bliver presset og gæret hver for sig og derefter lagret på franske 225 liter tønder i 10 måneder inden der til sidst laves en sammenstikning af vinen.

Duftmæssigt selvfølgelig godt med moden frugt … typisk Australien, ingen overraskelser der. I næsen godt med blommer, lidt blomster, bolsjer (Kongen af Danmark), lidt lakrids og svage krydderier … men det hele meget intenst. Smagen overrasker imidlertid en smule, for det er ingen Aussi-Shiraz bulderbasse. Der er mere finesse i denne vin, og det er sgu dejligt. Der er selvfølgelig mørke bær med solbær, som det dominerende udtryk sammen med peber, sol … lidt alkohol. Medium eftersmag, men en australsk Shiraz, som er langt bedre end gennemsnittet.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 139 kr. for 1 stk., og 105 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk. Fås også hos Salling, hvor prisen er 84,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, Frankrig

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, FrankrigAftenens første røde … en Les Gardettes fra Château de Montfaucon, som ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-Pape på den modsatte side af floden.

Slottets historie går tilbage til den 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige.

Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766, og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen har han som en del af sin uddannelse læst et år på UC Davis i Californien, og arbejdet hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroirmæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed.

De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste specialcuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis er dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Rodolphe er både nørd og traditionalist, men inden for de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône.

Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Denne Rhône Les Gardettes er husets billigste røde vin og lavet på 50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache. Lagret på cementtanke i 18 måneder inden den kommes på flaske.

Duftmæssigt sådan rigtigt traditionelt Rhône. Uhmmm, her er Rhône/provencekrydderier, lavendel, lakrids, blæk/blyant, solbær, og samme fornemmelse går igen i smagen, som giver dig  solbær, peber …. som sidder lige i front af munden, en meget svag sødme … fyldig og varm, og alligevel med god bid. Det er faktisk en rigtig flot Rhônevin med et meget traditionel præg.

Forhandles hos Niche Vine, pris omkring 95 kr. (lige præcis denne har jeg ikke fundet, men Les Gardettes i Rosé koster 95 kr.) Hos Alverdens Vine findes den til 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, Spanien

2007 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, SpanienNæste vin … igen en vin fra den dygtige og charmerende vinmager Alvaro Palacios, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2007 Alvaro Palacios, Les Terrasses fra Priorat, en 2009 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo og hans 2009 Alvaro Palacios, La Vendimia fra Rioja.

Og dygtig er han sgu, for denne Prioratvin Camins del Priorat er sgu – ligesom storesøsteren Les Terrasses – helt fantastisk, og til prisen et supergodt køb.

Lige kort om Alvaro Palacios, som laver nogle af de absolut bedste (og dyreste) vine i Spanien i Priorat-distriktet. Palacios kommer egentlig fra en familie, der hører hjemme i Rioja, og han laver desuden vin i Bierzo, men det er vinene i Priorat, der har skaffet Palacios berømmelse over hele verden. Hans læretid tilbragte han i Bordeux (på det legendariske Pomerol vinslot Château Petrus) og hans topvine er præget af denne baggrund med deres stærke, ristede smag.

Denne Camins del Priorat er lavet med egne druer, og herudover fra druer, som Alvaro Palacios køber fra flere forskellige vinbønder i byerne Gratallops, Torroja, Les Vilelles, Belmunt og El Lolar.

Dette betyder også, at druerne dyrkes efter flere forskellige principper, hvorfor det kun er husets egne druer, der er garanteret økologisk dyrket.  Den resterende del af druerne dyrkes efter, hvad man i Frankrig kalder méthode raisonnée, hvilket betyder, at man kun bruger en meget begrænset mængde sprøjtemiddel, og kun når det er yderst nødvendigt.

Udbyttet svinger også en smule fra producent til producent, men ligger generelt lavt, dvs. mellem 11 og 28 hl pr. hektar. Vinen er lavet på 40% Grenache, 50% Carignan, mens de sidste 10% er en blanding af Cabernet Sauvignon og Syrah. Gæres 18 dage på en blanding af cementtanke og træfade. Efterfølgende lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, før den klares og tappes på flaske.

Duftmæssigt er her blyanter, jord, muld, grønne noter, solbær, lakrids, vanilje … hmmmm dufter sindssygt godt. Smagen er solbær, blommer … der er stor tørhed sammen med fylde fra frugterne og samtidig er vinen stram … alligevel med lidt sødme. Der er saft og kraft sammen med tørhed og den lidt stramme, syrlige rygrad … klasse. Det er sgu lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 140kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, Italien

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, ItalienPå Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.

100% italiensk hjertevarme, mamma Ada i køkkenet og børnene som gæstfrie værter mødte fluks én i restauranten, og det er jo egentligt ikke så dårligt et koncept. Læg dertil gode italienske retter med god, hjemmelavet pasta som hovedtemaet samt et fyldigt vinkort med alt fra billigere Chianti til dyre flasker fra Gaja og andre store (dyre) huse, ja så er grundlaget for en god restauration vel egentligt til stede?

Vel placeret ved et bord fik vi straks serveret en lille appetizer i form af store, grove brødterninger stegt i olivenolie, hvidløg og frisk tomat. Klasse. Mere kompliceret behøver tingene ikke at være. Vi bestilte derefter hver især lidt pasta, og jeg valgte en skøn ravioli med ost og svampe, mens mine venner valgte en klassisk pasta bolognese.

Jeg fik lov at vælge vinen, og valgte denne skønne Bolgheri vin Ocra fra Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi, som har en lang, spændende og adelig historie, der kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærfører, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet. Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne.

Strozzis vingård i Bolgheri – hvorfra denne vin Ocra kommer – hedder Tenuta Le Pavoniere. Strozzi købte gården i 1999 og dyrkningen på gården centreres om mere moderne vine på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre eksperimenterende sorter.

I markerne plantes der dog på traditionelt Toskansk vis, dvs. vekslende med olivenlunde. Vineriet er ligeledes nyt – men bygget på de gamle konstruktioner – så også her forenes tradition og innovation.

Ocra er en klassisk Toscana Bolgheri vin. Den forener de internationale druesorter med det fantastiske mikroklima, som området har. Ocra er lavet på et blend af 40% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah og 40% Merlot, der vinificeres i det top-moderne vineri. Vinen lagrer 12 måneder på barriques. Ocra er et ord af etruskisk oprindelse, og det betyder “jordens blod”, hvilket vel også er meget passende.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk i udtrykket … og det elsker vi jo. Derudover er der brombær, solbær, læder, champignon, grønne blade … klart italiensk udtryk med syre og god pågåenhed. Smagen er mørk og intens, meget solmoden, men fortsat med stor tørhed og massive tanniner, som dog er fint integreret. God balance og man sidder tilbage med en følelse af en vin med både blødhed, kraft og syre. Synes der findes så meget godt fra Bolgheri, så Thumbs Up.

Pris på restauranten var 41€. Herhjemme forhandles vinen af Brdr, D’s Vinhandel, hvor prisen er 144,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sluttelig skal I da ikke snydes for et par fotos fra Mizzio’s og min lille ravioli.

Mizzio's udefra

Mizzio's set indefra

Ravioli

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2009 Luddite Wines, Shiraz, Western Cape, SydafrikaPaul har en forkærlighed for vine fra Sydafrika, og vi burde ha’ gættet, at han selvfølgelig havde en vin med derfra. Vinen er en Shiraz fra Luddite Wines. Vi er hos ægteparret Niels og Penny Verburg, som driver deres lille vingård på de østlige skråninger af Houw Hoek bjergene, 30 km fra Atlanterhavet i Walker Bay, det som også er kendt som Western Cape vinområde.

Niels ligner en dansk viking, stor, høj med rødt hår og stort rødt skæg, men er vaskeægte sydafrikaner, og han har efterhånden lavet vin i snart 30 år. Som ung startede Niels sin uddannelse som ønolog på Elsenburg Agricultural College i Sydafrika, og her blev han første gang forelsket i Shiraz druen. Der opstod drømmen også om egen vingård.

Efter endt skoletid rejste Niels verden rundt og lærte vinfremstilling i Frankrig, New Zealand, den vestlig del af Australien og i Chile inden han sluttede som ansvarlig vinmager på Beaumont Wines i Sydafrika. I 1999 gik drømmen om egen vingård i opfyldelse, da han sammen med konen købte den lille vingård, som han døbte Luddite.

Konen Penny tager sig af vinmarkerne, hvor Niels fokuserer udelukkende på hans foretrukne drue, Shiraz. Den første årgang af Luddite Shiraz blev udgivet i 2000. “Der har været en forbedring hvert år,” siger Niels, hvis mål er at lave den perfekte vin.

Niels har kun 6 hektar vinmarker ud af ejendommens samlede 17 hektar, og som han selv siger, “så er Shiraz mit liv, og derfor kan jeg ikke gå på kompromis med noget som helst. Jeg kender hver en vinstok. Du kan godt tale om et meget personligt forhold. Jeg sælger kun vinen til private venner og bekendte. Jeg vil vide, hvem der drikker min vin. Jeg håndnummererer hver etiket og skriver i mine noter, hvor vinen går hen.”

Nå, men en flaske er i hvert fald havnet på bordet til vores lille vinaften, så lade os lette låget og smage skidtet. Vinen har i øvrigt lagret 18 måneder på 95% fransk eg og 5% ungarsk eg, heraf 30% nye tønder, mens resten er mellem 2-4 år gamle. Duftmæssigt er her solbær, urter, lavendel, lidt svedsker og eg. Smagsmæssigt en opulent og varm vin, stor fylde med hvid peber i smagen, frugtsødme og power.

Hvem medbragte vinen: Paul

Har alene kunnet finde noget om vinen herhjemme via ExploreWines.dk. men ingen pris.

Vinanmeldelse 5/7