Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Z’IVO Wines blev grundlagt i 1995 af John Zelko, som både er ejer og winemaker. John Zelko er af tjekkisk afstamning og navnet “Z’IVO Wines” er et ordspil kan oversættes til “Z’s Wines”. Ejendommen ligger ved byen Dayton i Eola-Amity Hills AVA i hjertet af Willamette Valley i Oregon.
Vi startede aftenens “giro de Z’IVO” med denne riesling. De grønne druer til hvidvinene dyrker John Zelko ikke selv (han dyrker alene Pinot Noir), så dem køber han hos gode venner med fremragende vinmarker i både Oregon og Washington State. Rieslingens druer kommer fra Colombia Valley, så vi er egentlig ikke i Oregon, men derimod i “bunden” af Washington State med denne vin, men det gør bestemt ikke vinen ringere.
Dufter af rigtig riesling. Der er en bitte smule petroleum, der er æbler og hyld. Smagen er meget frugtdrevet, den er koncentreret, der er lidt honning, blomster og sødme i smagen. Smager rigtigt, rigtigt godt. Thumbs up.
Købt hos The Wine Company, pris 120 kr., absolut værd at anbefale.
Nogle gange i livet skal man foretage et sats. Denne vin fra Vaucher Père et Fils hører vist i denne kategori.
Tirsdagens vin var en portugiser, købt hos Jysk Vin/AMKA, og faktisk ejet/drevet af AMKA. Vingården hedder Quinta do Pégo, beliggende på vejen fra Regua til Pinhao, 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade.
Lørdagens vin er fra Sydafrika, et vinland som jeg normalt ikke dyrker ret meget. Vinen her har da også ligget i vinkøleskabet i mange år efterhånden, men med et årstal på 2005, så var det måske på høje tid at få smagt denne vin. Radford Dale er en del af vingården “Winery of Good Hope”, som også tæller Winery of Good Hope, Land of Hope og Vinum Afrika.
Fredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.
Her en Côtes du Rhône Cuvée Philipson fra det klassiske, kendte vin- og negociantfirma Guigal. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Tid til et glas rødvin. Vi er i Italien, nærmere betegnet Salento i Puglia eller som det også kaldes; Apulien. Vi er helt nede i “hælen” i Italien, hvor der produceres kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile, og rigtigt meget er billigt og kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo vine, som ofte er en tynd kop ræve…
Smagte tirsdag denne lille dejlige sag fra Loire. Domaine de la Garenne er et lille domaine, hvor både pleje vinstokkene, vinifikation, lagring og aftapning forestås af ejeren selv, den meget seriøse Bernard-Noël Reverdy.
Kulden har igen fået fat udenfor, og hvad er så bedre end at varme sig på en god vín indenfor? Okay, brændeovnen bidrager måske også en anelse til festen. Vi skal igen ha’ fat i én af mine ynglings vinmagere, nemlig den skøre, exentriske Charles Smith, han med The Magnificent Wine Company, K. Vintner og så selvfølgelig også vine i eget navn. Den mand sidder bare ikke stille.
Kinøjservand? Jeg må ha’ set skeptisk ud i ansigtet, da den lokale vinpusher Flemming fra Jysk Vin foreslog mig en kinesisk vin. “Kinesisk?” fik jeg vel nærmest fremstammet, og det lyder jo bestemt også meget bedre end kinøjservand. Jeg vil tro, at det var på det tidspunkt, at han opgav, og sagde jeg fik den med uden beregning. Jooooeee, jysk sløvsind lønner sig en gang imellem.