Fight Night … vingutterne battler byggesjakket

Clash of the titans, the ultimative battle, giganternes kamp … eller med andre ord; Fight Night. Ja, det måtte jo ske på et tidspunkt, at mine to vinklubber tørnede sammen. En kamp mellem holdet fra vore vinaftener mod byggesjakket. Hvem kan bedst smage vinen i glasset? Gætte land … og drue? The ultimate challenge.

Tånums svar på Lyngvild a.k.a. hurtigsnakkeren Brix havde velvilligt lagt hus til og havde samtidig lovet at sørge for lidt mad. Derfor havde vi – betænksomme som vi er – taget en vinøs blomst med til værten, og den bestod af 4 smukke stilke i form af lidt Chianti, en stor Barolo fra Bruno Rocca samt to biodynamiske Loire vine på Cabernet Franc … og de sidstnævnte skal helt sikkert nok udfordre den lille mand.

Fight Night

Ses der på aftenens kombattanter, så bestod byggesjakket denne aften af Lyngvild, Coco … the ugly nurse, Keeper og Falken, mens jeg denne aften var sammen med the ultimative winecrew med Paul, Steffen og Jan, nok mest fordi antallet på hvert hold så var ens.

Reglerne var rimelig simple. Hver deltager skulle medbringe en vin, som modstanderholdet skulle gætte primær drue og land på. Og de simple regler var åbenbart forstået af alle, for snart stod der 8 vine, behørigt indpakket i sølvpapir på det sirligt opdækkede bord. Jo … Lyngvilds feminine side fornægtede sig ikke.

Men inden kampstart skulle musklerne selvfølgelig varmes op. Da vi ikke gad små hop på stedet, så skete opvarmningen med 2 flasker 2005 Dom Pérignon og en masse dårlige historier. Historierne blev imidlertid ved hele aftenen, men det gjorde de to munkeflasker imidlertid ikke, så snart røg vi til bords. Let’s get ready to rumble.

Round 1

Byggesjakket smed deres første vin ind i kampen, en italiener … IGT vin, som vingutterne næsten gættede. Vi vaklede imellem en supertoscaner eller lidt Bordeaux, selvom Steffen fastholdt, at det var italiensk. Jan og jeg synes, at der var lidt muldjord og efter lidt drøftelser, så valgte vi som hold derfor at svare Bordeaux … big feler. Vi skulle ha’ lyttet til Steffen.

Vi smed derefter en portugiser ind på banen, men byggesjakket kom aldrig på sporet og dermed endte første runde med bar røv … ingen point til nogle af holdene. I øvrigt et ganske habilt jab af en Douro vin, som virkelig ramte byggesjakket lige i solar plexus. Slam.

Round 2

I næste runde kom byggesjakket hårdt ud fra ringside … en italiensk IGT vin, god finte, men den gættede vi rent … den italienske syre var denne gang mere tydelig, så 2 point på kontoen.

Jeg havde taget Kong Henriks prestigevin med, Cayx’ Cuvée Majesté fra Margrethes 75 års fødselsdag … ren fransk Malbec. Sjakket diskuterede ivrigt og endte på lidt Syrah fra Rhône, men det gav selvfølgelig også 1 point for land, selvom det ingenlunde var Syrah eller Rhône. Dermed var stillingen efter denne runde 2 point til vingutterne og 1 point til byggesjakket.

Round 3

I runde 3 røg byggesjakket ind og tog midten af ringen … en vin, som jeg har smagt et utal af gange og været ganske begejstret for, men imidlertid gættede på italiensk Ripasso, så et uppercut til os der. Det rystede vi dog hurtigt af os og satte næste vin ind fra ringhjørnet, en Pinot Noir fra Tenuta J. Hofstätter i Alto Adige i Italien.

Byggesjakket indkasserede et enkelt point for Pinot Noir … og dermed var spændingen for alvor igen tilstede i kampen 2 – 2. Ikke imponerende træffere, men sådan er nogle kampe jo bare.

Round 4

I den sidste omgang bragte et forpustet byggesjak deres sidste triumf ind … slagudvekslingen er fuld gang. Vinen Tres Picos fra den mere ukendte appellation Campo de Borja i Spanien. Vi gættede fluks, at det var spansk, men valgte Tempranillo … selvom det var en ren Grenache vin. Men dog et point i runden.

Sidste vin blev Marschesi de Frescobaldis flotte Luce … også en IGT vin, som byggesjakket meget poetisk ikke gættede, selvom de selv havde medbragt to IGT vine. Der blev gættet Merlot fra Frankrig … og dermed endte vingutterne med en fortjent pointsejr. Godt fodarbejde, solide parader og hurtige jabs gjorde udfaldet.

Det skal retfærdigvis siges, at den sidste vin havde en smule prop … meget tydeligt.

Keeper mente godt nok, at der var point lighed … men det var sgu svært at se. Måske ville han bare gerne ha’ mere vin i glasset, og det løste vi ved at gå på opdagelse i Lyngvilds vinkøleskab, hvor vi fik lov at tage en smuk amerikansk Pinot.

Her lige det samlede lineup af vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser.

Efter den vinøse infight, så gik der lidt sprut i festen … og det kunne mærkes dagen derpå. Men en dejlig aften … stort tak til alle de herlige vingutter i både vinklub og byggesjak. Vi slutter lige med et stemningsfoto:

Fight Night Fotos

2014 Weingut Rings, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Rings, Spätburgunder, Pfalz, TysklandDie dänische Spätburgunder geek alias vinbloggeren Houlberg har fundet ud af én ting … es ist Freitag. Og det betyder jo Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem, hvilket nu er løst med denne sene burgundervin fra Weingut Rings.

Weingut Rings ligger i den lille by Freinsheim omkring 15-16 kilometer vest for Mannheim og Rhinen i Pfalz. Vinhuset er grundlagt i 1960 af Friedrich Weinheimer, men blev senere overtaget af datteren Trudi samt hendes mand Willi Rings. Imidlertid begyndte familien først i 1993 at lave vine under eget navn … og det blev den reelle start på Weingut Rings.

I dag er det Willi og Trudis sønner Steffen og Andreas Rings, som driver vingården med samlet 24 hektar vinmarker. Markerne er fordelt på 23 forskellige parceller beliggende omkring Freinsheim, Ungstein og Kallstadt. Det er primært markerne Schwarzes Kreuz, Weilberg, Saumagen, Felsenberg, Steinacker og Nussriegel.

Der dyrker brødrene de hvide sorter Riesling, Silvaner, Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer samt de røde sorter Spätburgunder, St. Laurent, Portugieser, Dornfelder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Syrah.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine og Lagenweine. Denne almindelige Spätburgunder er selvfølgelig huset entry-level vin … altså en Gutsweine. hvor druerne kommer fra forskellige marker. Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke, men lagret på brugte egetræsfade i 11 måneder. Flaskes ganske ufiltreret.

Og det ufiltrerede kan ses i glasset … ganske transparent, men let uklar væske, hvilket er helt herligt. Uklart herligt. Ganz schön, som man vist siger dernede. I næsen helt klassisk tysk Spätburgunder … sød stald, kirsebær, bolsjer, urter, eg, røg, lidt kanel, vanilje … ja endda en smule chokolade også. Helt straight i duften.

I munden letkrydret, stringent med hindbær, kirsebær … præcis syre med lidt jernagtige, mineralske elementer. Det er dog ikke mineraliteten som præger smagsbilledet, men syre og urter. Meget behagelig og måske en lidt rustik, simpel Spätburgunder, men på en fredag yderst velkommen.

Købt på weine.de til 10,20€ … eller omkring 76 kr. Oxholm Vin er dansk forhandler. Der koster vinen 149 kr.

Rating 4,5/7   

2013 Vinâ San Esteban, In Situ Carmenère Vineyard Selection, Aconcagua, Chile

2013 Vinâ San Esteban, In Situ Carmenère Vineyard Selection, Aconcagua, ChileVinâ San Esteban ligger lige ved den lille by Paidahuen … under en kilometer øst for byen San Esteban, lige for for foden af det prægtige Aconcagua Bjerg, som er det højeste bjerg i Andesbjergkæden og tæt på floden Rio Aconcagua. Og de står bag næste vin, nemlig denne In Situ Carmenère Vineyard Selection.

Vinhuset er grundlagt i 1974 af José Vicente, men i dag er det sønnen Horacio Vicente som driver gården. Inden Horacio Vicente overtog driften fra faderen havde Horacio uddannet sig til ønolog i Frankrig og havde tillige arbejdet på Château Mouton Rothschild og Mouton Cadet samt i USA på Chalone Vineyard.

Vinâ San Esteban, som også i folkemunde kaldes In Situ Wines – har samlet 150 hektar vinmarker, hvor der dyrkes Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenère, Syrah, Sangiovese, Cabernet Franc, Mourvedre, Petit Verdot, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Viognier.

Vinene fra Viña San Esteban markedsføres under 3 serier, nemlig VSE Viña San Esteban, Río Alto samt In Situ. In Situ betyder “på stedet” på latin. De gamle Inka-indianere har haft nogle oldgamle ritualer på de steder, hvor vinhuset i dag har deres vinstokke.

På toppen af en bakke oven for vinmarkerne ligger der nemlig omkring 20 sten med indgraveringer efter disse gamle kulturer. Den mest fornemme gravering kan i dag genses på etiketterne på nogle af vinene i In Situ serien, som hyldest til at man i dag dyrker vine i det område, hvor der i  fortiden har været mennesker.

Denne In Situ Carmenère Vineyard Selection er lavet på Carmenère, men tilsat en smule Cabernet Sauvignon. Druerne kommer fra marker, som ligger forholdsvis højt, omkring 870 meters højde. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med en macerationstid på 16 dage, hvorefter halvdelen af druesaften er lagret i franske og amerikanske barriques i 6 måneder, mens den anden halvdel har ligget i de rustfrie ståltanke. Derefter har vinen lagret i flaske 3 måneder inden frigivelse. Horacio Vicente har været vinmager på denne vin, som der er produceret 5.000 kasser af.

I næsen i vinen en smule animalsk, lidt rustik med brombær, blåbær, lidt røg, mentol, mælkechokolade og lidt mulle blade. Smagsmæssigt er vinen blød med sød frugt, chokolade, fin tørhed … lidt jern og jod i eftersmagen, men bestemt meget drikkevenlig. Meget en typisk Chile vin.

Forhandles hos Glud Vin, pris 85 kr.

Rating 3,5/7 

2015 Bodegas Don Diego, Sed de Tramoya Verdejo-Viura, Rueda, Spanien

2015 Bodegas Don Diego, Sed de Tramoya Verdejo-Viura, Rueda, SpanienBodega Pedro Escudero ligger i den lille by La Seca omkring 25 kilometer sydvest for Valladolid i Rueda appellation. Og Bodegas Don Diego – som står bag denne Sed de Tramoya Verdejo-Viura – er et lille sideprojekt fra Pedro Escuderos børn Pablo, Maria og Diego Escudero.

Vinen bliver dog produceret på Bodega Pedro Escudero, som er grundlagt i 2002 af Pedro Escudero sammen med hustruen Paula. Pedro var selv opvokset i området og havde i flere år beskæftiget sig med vin.

Bodega Pedro Escudero har i alt 32 hektar vinmarker, hvor der udelukkende dyrker de hvide druesorter Verdejo og Viura, hvilket giver bases for 4 forskellige hvidvine, nemlig vinene Fuente Elvira Verdejo, Fuente Milano Verdejo og Fuente Milano Verdejo-Viura samt Valdelainos Verdejo.

I dag er sønnen Pablo Escudero ansvarlig vinmager … men udover dette har han også – sammen med sine søskende Maria og Diego – gang i projektet Bodegas Don Diego, hvor de fra vinmarken Tramoya laver 6 forskellige vine, nemlig serierne Tramoya og Varrastojuelo.

Bodegas Don Diego projektet er etableret med den hensigt, at præsentere et udvalg af mere moderne vine end normalt hos Bodega Pedro Escudero. Vinene laves – som hos faderen – alene på druerne Verdejo samt Viura. Og høsten fra vinmarken Tramoya sker også med et forholdsvis pænt udbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar.

Denne Sed de Tramoya Verdejo-Viura er som navnet antyder lavet på druerne Verdejo og Viura … helt præcist med halv af hver drue. Viura vinstokkene er mellem 10-45 år gamle, mens Verdejo vinstokkene er omkring 15 år gamle. Vinen er lavet udelukkende på rustfrie ståltanke.

Viura kendes måske mest under navnet Macabeo, og den anvendes primært i den nordlige del af Spanien samt i Sydfrankrig. Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, som mest bruges sammen med andre druer for at modvirke oxidation.

I næsen er det eksotiske frugter, abrikos, urter, laurbærblade og samtidig fornemmes der en stor sødme i vinen. I smagen er vinen en smule vandet i udtrykket, men ellers meget lettilgængelig med sødme, krydderier, urter og igen de tropiske frugter. De fleste omkring bordet synes meget godt om vinen.

Forhandles hos Glud Vin, pris 69 kr.

Rating 3,5/7 

2011 Bodegas y Viñedos Tamaral, Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas y Viñedos Tamaral, Crianza, Ribera del Duero, SpanienLige udenfor – kurs øst – for den lille by Padilla de Duero, inden du kommer til byen Peñafiel, under appellationen Ribera del Duero i Spanien finder du vinhuset Bodegas y Viñedos Tamaral. Her har vi netop en Crianza fra dette nyere vinhus.

Bodegas y Viñedos Tamaral er grundlagt i 1997 af familien De Santiago, som igennem 4 generationer har lavet vin. Det er Ricardo De Santiago, som i dag står i spidsen for vinhuset og laver vinene i samarbejde med ønologen Israel Martinez Ramon.

Vingården driver samlet 71 hektar vinmarker omkring Pesquera del Duero og Padilla Del Duero, nemlig markerne Vineyard Pago de la Mira, Vineyard La Calera, Vineyard Pago de Tablares, Vineyard Nava del Rey samt Vineyard Baños de Valdearados. Sidstnævnte er på 35 hektar og ikke selv ejet af familien, men derimod lejet på langtidskontrakt.

På alle markerne dyrker familien primært Tempranillo, hvoraf 30% af vinstokkene er over 100 år gamle, og 50% gror i en højde over 900 meter. Udover Tempranillo dyrkes der også lidt Verdejo. Vinproduktionen sker i en forholdsvis ny bygning, hvor familien har investeret i fuldstændig up-to-date vinudstyr og en lagringskapacitet på 900 træfade, som udskiftes hvert tredje år.

Familien laver 6 forskellige vine, en hvid, en rosé samt fire rødvin, helt traditionelt med Roble, Crianza, Reserva og Finca La Mira, som er en enkeltmarksvin … nærmest en Gran Reserva. Den samlede produktion ligger årligt på omkring 274.000 flasker vin.

Denne Crianza er selvfølgelig på ren Tempranillo, hvor druerne kommer fra markerne omkring Pesquera del Duero. Vinen er lagret 14 måneder på egefade, 60% amerikanske og 40% franske.

I glasset en ganske mørk og kraftig spansk fætter … næsen emmer af sødme, vanilje, en dyb og mørk bærfrugt, nærmest solbær, overmodne bær, kanel … virkelig solmoden og sød spansk.

Smagsmæssigt er vinen også meget … nærmest total moden med sol, fylde, blødhed, blommer, alkohol,  kanel, tobak, lakrids og godt med arabiske søde krydderier. Ærketypisk spansk … bare meget “overdone”. Bliver en lidt for fed mundfuld. Og en tak for sødt efter min smag.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 169 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Julia Bertram, Arhweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandEt must til en hyggelig weekend BØR, MÅ & SKAL ubetinget være, at der kommer lidt Spätburgunder på bordet. Det havde jeg selvfølgelig også sørget for med denne Ahrweiler Spätburgunder fra den yndige Julia Bertram … den tidligere vindronning, vinzerprinsesse, Weinkönigin mit weiter.

Nu er det jo ikke længe siden, at jeg skrev et blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin … nemlig da jeg smagte hendes Handwerk Spätburgunder. Så læs det, hvis du vil vide lidt mere om Julia. Pist drenge … i blogindlægget er der også et foto af den søde kvinde.

Handwerk er Julias entre-level vin, mens denne Ahrweiler Spätburgunder er den nærmeste storesøster, lige over Handwerk. Det er alene en kommunevin fra Ahr og alene Julias anden årgang. Den er – som alle Julias vine – lavet i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken, selvom det er en raceren Ahrvin.

Fedt ord i øvrigt …. Ahrvin. Og når vi nu er i afdelingen for underfundigheder, så deler Julia også sit navn med én af hovedpersonerne i Jane Austens novelle Mansfield Park, nemlig unge Julia Bertram, yngste datter af Sir Thomas og Lady Bertram. Hun nærer stærke følelser for Mr. Crawford, som imidlertid er forelsket i Julias smukke storesøster Maria Bertram.

Her er det dog Ahrweiler Spätburgunderen, som er storesøsteren. Og den nærer jeg – på samme måde som lillesøsteren – store følelser for. På den måde er jeg meget rummelig med en indlevelse, som var jeg med i en novelle med romancer, intriger, forviklinger og skønne scener.

Og som i alle gode noveller, så ender historien smukt … her med en næse med lyse bær, ribs, hindbær … virker kølig i udtrykket med grafit, mentol, let peber, mineraler og syrlige noter. Det animalske islæt … stalden … er lidt hengemt i aromaen, men bestemt til stede, hvilket jeg selvfølgelig er et must i god tysk Spätburgunder.

I munden er det nærmest stringent, grumset og syrlig saftevand med hindbær, kirsebær og nogle elementer af jern samt noter af grønne blade, kridt, mineraler og virker måske pt. lidt mere kantet og kølig end lillesøsteren. Det er fortsat feminint og elegant med stor tørhed, tørre tanniner, krydderier og peber.

Vi har dog taget blondedugen af bordet og lagt en pæn, hvid og sart damaskdug på i stedet for. Men alle i det fjandske sommerhus var dog vilde med vinen. Og det er ganske forståeligt. Klasse … og jeg havner på samme rating som Handwerk, nemlig 5 fede, solide og fortjente tommelfingre op.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 145 kr.

Rating 5/7  

2013 Weingut Karl May, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Karl May, Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandHvorfor ikk’ nuppe noch einer Riesling? Denne kommer fra Karl May … rolig nu, jeg sagde Karl May og ikke Carl-Mar, selvom det såmænd er en lille sexet vin.

Weingut Karl May holder til i byen Osthofen i den sydlige del af Rheinhessen midt i Wonnegau området. Vinhuset stammer tilbage fra 1815, men drives i dag af 7. generation på vingården i form af brødrene Peter og Fritz May.

De er begge uddannede økologer og har inden overtagelse af familiens vingård rejst til vingårde i Østrig, New Zealand og Australien. Derudover har de også arbejdet lidt i Tyskland inden de selv begyndte at lave deres egne vine.

Vinhuset har samlet 20 hektar vinmarker, hvilket brødrene siger svarer præcist til 25 fodboldbaner og 100.000 vinstokke, som siden 2007 har været dyrket økologisk.

Vinene er meget tradtionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine og Lagenweine, men derudover også to røde Jahrgangsweine på bl.a. Cabernet Sauvignon og de laves kun i de bedste år. Og så laves der brødrenes signaturvine, nemlig de to vine Blutsbruder – blodbrødre – som de to brødre er blevet kendt for.

Ja faktisk kaldes vinhuset nogle gange for Blutsbruder Karl May med reference til brødrene og disse vine.

Nå, men her har vi fat i en af husets Gutsweine … Riesling Trocken lavet på rustfrie ståltanke. Duftmæssigt virker det som om, at denne har lidt mere krop og fylde end forrige Riesling. Den er mere rund med lidt nødder, pinjekerner, pærer, æbler, abrikos …. sådan lidt sødkrydret og med god dybde og mere kompleksitet.

Smagen bevæger sig fint på en syre/sødme balance med lidt krydrede elementer. Okay, men en anelse kantet og unuancieret. Den er dog samlet en tak bedre end forrige vin og en ganske okay Riesling.

Købt på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4,5/7   

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, Tyskland

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, TysklandWeekend med skøn tur til Fjand … i sommerhus med gode venner. Havde sgu aldrig været i Fjand, endsige hørt om stedet og der var sgu også langt dertil. Derfor var jeg selvfølgelig – på bedste Baden Powel spejdermanér – forberedt og forsynet med lidt vine, herunder denne Riesling fra Weingut Max Müller I.

Weingut Max Müller I holder til i byen Volkach lidt øst for Würzburg i Franken. Vingården stammer tilbage til 1692, hvor den var en del af fyrstebiskoppernes mange besiddelser.

Siden 1991 har vingården været drevet af Werner und Monika Müller, og de har samlet 16 hektar vinmarker, bl.a. markerne Katzenkopf i Sommerach, Höll i Obereisenheim samt Karthäuser, Kirchberg og Ratsherr i Volkach.

De har i dag hjælp fra sønnerne Christian og Toni, som mere og mere er begyndt af præge driften af vingården.

Hos Weingut Max Müller I dyrker de hvidvinsdruerne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling og Bacchus samt rødvinsdruerne Spätburgunder, Domina og Schwarzriesling. Hvidvinene laves i rustfrie ståltanke og lagrer udelukkende på stål, mens rødvinene lagrer på enten store egetræsfade eller barrigues.

Denne Riesling Trocken hører til vinhusets serie af vine, som de kalder Neues Franken. Den er lavet med druerne fra husets marker i Sommerach og vinificeret på ren stål.

I næsen er der lidt babybræk samt en intens kombination af pærer, grønne æbler, abrikos og stikkelsbær sammen med lidt krydrede noter. Smagsmæssigt er syren ganske blød og vinen er let perlende med hyld og let sødme. Syren er måske lidt grov og kantet, men ellers fin Riesling til prisen.

Købt på weine.de, pris 7,50€ … eller omkring 56 kr.

Rating 4/7  

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, Argentina

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, ArgentinaTito Zuccardi er navnet på denne vin, som kommer fra det argentinske vinhus Familia Zuccardi, som holder til i Maipú provinsen, lidt øst for Mendoza by. Der driver de foruden vinhuset også restauranten Casa del Visitante.

Vinhuset er grundlagt i 1963 af ingeniøren Alberto Zuccardi, som allerede før 1950 kom til Mendoza. I starten af 1960’erne begyndte han at plante nogle vinstokke og eksperimentere med et system for kunstvanding. Det var et system, som han selv havde opfundet baseret på metoder, som ellers kun bruges i Californien.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Alberto Zuccardi ville lave vin. Han ville bare afprøve afvandingssystemet i praksis, og til det formål anlagde han en mindre vinmark. Forsøget var meget vellykket, og samtidig blev han grebet af vindyrkning, at det blev startskuddet for vingården.

I dag drives vingården af 3. generation i form af Sebastián Zuccardi, som dog får hjælp af faderen José Alberto, mens broderen Miguel står for gårdens produktion af olivenolie, ligesom søsteren Julia har ansvaret for restauranten. Med andre ord et rigtigt familieforetagende.

Men det er et pænt stort familieforetagende, for Familia Zuccardi har i dag ikke mindre end 837 hektar vinmarker, fordelt med 37 hektar på La Consulta, 55 hektar på Vista Flores og 90 hektar på Altamira … i Valle de Uco. Derudover 475 hektar i Santa Rosa og endelig 180 hektar i Maipú. 35% af vinmarkerne drives økologisk.

I september 2015 blev winemaker Sebastián Zuccardi for anden gang kåret til “Winemaker of the Year” i Gaucho Annual Winemaker Awards i London. Wine Enthusiast har nomineret Familia Zuccardi til New World Winery 2015 og Decanter har udråbt José Alberto og Sebastián Zuccardi som værende blandt de fem mest indflydelsesrige personligheder i argentinsk vin.

Zuccardi laver vine under 3 brands, nemlig Zuccardi, Santa Julia og Malamado. Under Zuccardi brandet er vinene delt op i serier, bl.a. Serie A, Q, specialiteter samt Icon vine. Denne Tito Zuccardi hører til husets iconvine. Vinen er lavet på 68% Malbec, 17% Cabernet Sauvignon og 15% Ancellotta, som alle kommer fra La Consulta vinmarken i Uco Valley.

Ancellotta druen skal vi vist lige se nærmere på, da jeg vist ikke tidligere er stødt på denne drue. Det er en italiensk drue, som mest bruges til at give farve og blødhed. Druen udgør normalt 15 % af indholdet i Lambrusco i Emilia Romagna. Den findes også i den sydvestlige del af Emilia Romagnan i provinserne Forlì-Cesena og Ravenna, hvor det er en af de sorter, der kan være blandet med Sangiovese til at producere de røde Colli di Faenza DOC.

Derudover findes druen enkelte andre steder i Italien … og derudover også i Schweiz, Brasilien … ja og nu altså også i Argentina.

Vinifikationen af druerne sker separat og gæringen starter ved spontangæring med de naturligt forekommende gærceller og finder sted i cementtanke med en efterfølgende maceration over 30 dage. Vinen lagrer på 1-3 år gamle franske fade inden den endelige blanding.

I næsen er her blåbær, enebær, blommer, sødme, vanilje … lidt Amarone-fed i næsen. Smagsmæssigt stor tørhed, stærk engelsk lakrids, saltlakrids, blæk og kul. Tanninerne er meget markante og det virker som om, at der er frygtelig meget eg i smagen … sådan meget aggressiv i smagen og slutter med nogle krydrede elementer. Det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 239 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, TysklandDurst … Ich habe Durst skrev Martin fra Extra Brut Vinimport på et tidspunkt på Facebook. Og når man smager denne Portugieser Pfälzer Landwein fra Weingut Andreas Durst, så giver denne lille tyske sætning total mening.

Da jeg sidst skrev om fotografen og vinmageren Andreas Durst, var det ved smagningen af hans lidt rå, kantede – men meget spændende – Dorf Spätburgunder, men med denne Portugieser er niveauet bare lige løftet et par etager, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Blandt vinene altså også denne Portugieser, en drue der også kaldes også for Blauer Portugieser. Der er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 1970’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Hos Durst kommer druerne fra ældgamle vinstokke, omkring 100 år gamle og så har vinen ellers lagret på barriques. Der laves alene 300 flasker af vinen årligt. Det er sgu ikke mange.

Og i forhold til Durst’ Dorf Spätburgunder er dette virkelig en flot vin … rå, kantet … men med en flot elegance og særegen sjæl. Den har lidt Spätburgunder over sig, bl.a. hindbær, kirsebær, krydderier, fennikel, lidt peber … men også mørkere bær, lidt fersk kød, kakao og nærmest et lidt varmt udtryk.

I munden er vinen krydret, men har en dejlig lethed, er samtidig saftig og kødfuld med hindbær, svage mineraler og god elegance. Konen var sikker på, at det var Spätburgunder, så hun var tilfreds. Men vinen er fantastisk, så jeg var også tilfreds. Og således var vi begge tilfredse.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 190 kr.

Rating 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger