2011 Comoara Pivnitei, Feteasca Neagra, Dealu Mare, Rumænien

2011 Comoara Pivnitei, Feteasca Neagra, Dealu Mare, RumænienNå da … næste vin Comoara Pivnitei Feteasca Neagra er fra Rumænien. Jeg mindes ikke, at jeg tidligere har smagt rumænsk vin, men okay … én gang skal jo være den første, og vinen er nok også lidt af en udfordring af finde oplysninger om. Imidlertid er jeg da altid frisk på en udfordring.

Med vinen er vi hos et stort rumænsk vinfirma … eller vinselskab kunne man måske sige. Selskabet hedder SC Vincon Vrancea S.A. og blev etableret i 1949. Det er den største virksomhed i Rumænien inden for salg af vin, spiritus og eddike. Selskabet ejer i dag mere end 2.150 hektar vinmarker i områder med eksotiske navne som Odobesti, Cotesti og Panciu Husi Chirnogeni. Lidt af et stort industriforetagende.

Selskabet ejer i alt 20 vingårde i Rumænien, hvoraf en af vingårdene er denne Comoara Pivnitei. Her laves der vine på både Merlot, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, et par hvidvine på de lokale druer; Feteascã Albã (lyder som en lækker skuespillerinde) og Tãmâiosa Româneascã. Derudover laves der denne rødvin, ligeledes på en rumænsk sort, Feteasca Neagra, som er én af de mest værdifulde rumænske sorter, som netop når sit fulde potentiale i Dealu Mare regionen.

Nå, lad os også springe ud i smagsnoterne fra vinen. Duftmæssigt har jeg noteret en duft af papkasse??, krydderier og generelt ikke en særlig stor næse. Smagen et lidt speciel, der er kanel, krydderier, granatæbler og tranebær. Ikke en vin, som vil vinde indpas i danskernes smagsløg, men sjovt at prøve en anderledes vin.

Mig bekendt findes der heller ingen danske importører. Jens havde fået vinen at en bekendt fra Rumænien.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2009 Quinta do Vale Meão, Meandro Tinto, Douro, Portugal

2009 Quinta do Vale Meâo, Meandro Tinto, Douro, PortugalAftenens første rødvin var fra vingården Quinta do Vale Meão i Portugal.

Vingården stammer tilbage fra 1877, hvor Antonia Adelaide Ferreira købte 300 hektar uberørt jord på auktion fra kommunen i Vila Nova de Foz Côa. Hendes drøm var at skabe en vingård fra det bare ingenting, alene med den erfaring hun i forvejen havde som godsejer i Douro området, og i perioden fra 1887 til 1895 begyndte projektet at tage form. Desværre var glæden kortvarig, for allerede i 1896 døde Antonia Adelaide Ferreira.

Siden da er godset altid forblevet i hendes efterkommeres eje. I 1970’erne blev hendes tip-tip-oldebarn, Francisco Javier de Olazabal ansvarlig for vingården, og han begyndte den lange og besværlige proces med at erhverve de aktier, der tilhørte hans slægt og andre medejere af ejendommen. I 1994 blev han og hans børn de eneste ejere af Quinta do Vale Meâo.

Indtil 1998 blev alle druerne fra gården solgt til AA Ferreira SA, et selskab oprettet af den gamle Antonias efterkommere. Hos AA Ferreira SA dannede druerne fra Quinta do Vale Meâo grundlag for nogle af Ferreiras fineste vine. I 1998 fratrådte Francisco Javier de Olazabal jobbet som administrerende direktør for AA Ferreira SA og kastede – sammen med hans søn Francisco de Olazabal – kræfterne i at lave vine i Quinta do Vale Meâos eget navn. Hele vingården blev herefter totalrenoveret og fyldt med moderne vinifikationsudstyr samt et antal granitkar til fodtrædning af druerne. Fodtrædningen er ikke et kuriosum fra gammel tid – alle druer på Quinta do Vale Meão gennemgår denne proces, så gamle traditioner og ny teknologi går fint hånd i hånd.

Quinta do Vale Meão kom for alvor på verdens kortet da de i 2004 (som var et fremragende år Portugal) kom Wine Spectators liste med deres 1. vin, som fik hele 97 Point.

Vinen her “Meandro Tinto” er vingårdens 2. vin og er lavet på de lokale druer;  Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Sousão, Tinta Amarela og Tinto Cão.

Farven er meget mørk og tæt, mens vinen duftmæssigt har lidt solbær, sydens sol og en smule grønt. Smagsmæssigt masser af sødme, igen sol og varme, mørke og modne bær, bly, vanilje. Smager faktisk rigtigt godt, og en vin mange vil kunne li’. En rigtig “crowdpleaser”. Thumbs up.

Købt hos Jysk Vin, pt. på tilbud til 99 kr., normalpris 122 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Daniel Ruff, Weinberg Riesling, Alsace, Frankrig

2009 Daniel Ruff, Weinberg Riesling, Alsace, FrankrigMed næste vin er vi  i hjertet af Alsace, nemlig på vinruten i Alsace i byen Heiligenstein, som ligger for foden af Mont Saint Odile. Her finder vi Domaine Daniel Ruff, en lille familieejet vingård, som har været drevet af Ruff Familien i generationer, ja faktisk siden 1886.

Domænet ejer er de bedste skråninger i landsbyen Heiligenstein, som også er kendt for druen Klevener de Heilgenstein. Denne drue menes af være identisk med Savagnin Rose eller Traminer, som var almindeligt udbredt i Alsace i slutningen af det 19. århundrede. Kun i Heiligenstein er den ældste type bevaret og går netop under navnet Klevener de Heiligenstein. De eneste vine, som har ret til at bære AOC « Vin d’Alsace » eller « Alsace » efterfulgt af navnet Klevener de Heilgenstein, er vine fremstillet på marker eller dele af marker i kommunerne Bourgheim, Gertwiller, Goxwiller, Heiligenstein eller Obernai.

Nå, men denne vin er nu på Riesling, og kommer fra en mark “Weinberg de Heiligenstein”, øst for “du massif du Champ du Feu” ved foden af Vogeserne. Marken er rig på kalksten i undergrunden, som sikrer god mineralitet og der dyrkes Riesling og Pinot Gris her.

Som hos mange andre vinbønder i Alsace har Domaine Daniel Ruff værelsesudlejning, nemlig 2 lejligheder og 5 værelser.

Nok snak, lad os komme til vinen. Som sagt en Riesling. Duften er også klart Riesling, der er lidt petroleum, men også en meget stor sødme i duften. Smagen er derfor også til den søde side, meget intens, men mangler nok – i mit objektiv – en smule syre som modspil til den lidt overvældende sødme.

I Danmark forhandles vinene fra Domaine Daniel Ruff hos Årø Vingård på Årø, men jeg har ingen pris på denne vin.

Vinanmeldelse 3,5/7 

1982 Weingut Graf Wolff Metternich, Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett, Baden, Tyskland

1982 Weingut Graf Wolff Metternich, Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett, Baden, TysklandMandag bød på et bestyrelsesmøde, hvor vi fik serveret 7 forskellige vine, så dem smider jeg lige et par anmeldelser af her på bloggen.

Vi starter i Tyskland, eller rettere bestemt i byen Durbach, midt mellem Baden-Baden i nord og Freiburg i syd. Her finder vi Weingut Graf Wolff Metternich, som har til huse i slottet “Schloss Grohl”, som har rødder helt tilbage til 1180, hvor slottet var ejet af den adelige familie Zorn von Bulach. Indtil 1995 var slottet ejet af  Zorn von Bulach familien, og de første vinmarker tilhørende slottet er plantet tilbage i 1830 af Ernst Maximilian Freiherr von Bulach. Fedt navn i øvrigt.

Navnet på vinhuset Graf Wolff Metternich stammer fra den sidste ejer fra Zorn von Bulach familien, nemlig grevinde Wolff Metternich zur Gracht, oprindelig født von Bulach.

Grevinden overtog slottet med tilhørende vingård i 1936 og drev det frem til 1995, hvor det blev overtaget af Gertraud Hurrle, som siden har restaureret det gamle slot, investeret i en moderne vinkælder og omstrukturet gården 25 hektar vinmarker. I dag driver vingården også lidt værelsesudlejning, så det er faktisk muligt at bo på det gamle slot.

I dag er det René Huber, som er vinmager på vingården, men med denne aftenens første vin er det egentlig fuldstændig ligegyldigt, for vinen her er fra 1982. dvs. 30 år gammel og fra den periode, hvor vingården stadig var ejet af den gamle grevinde. Vinen er nemlig en Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett.

Spätburgunder Weissherbst er vel nærmest det tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

En vin, som generelt er utroligt velegnet som aperitif, velkomstdrink samt terrassevin om sommeren. Prøv den til lyst kød, supper eller sammen med gode oste, foie gras og andre patéer. Kan have let botrytis i smagen.

I glasset en fin gyldenbrun vin, sådan lidt cognac-farvet. Duftmæssigt fortsat – trods 30 år på bagen – fortsat fin intensitet og lidt friskhed med en duft af overmodne æbler, honning, sherry og mandler.

Smagsmæssigt lidt i samme skuffe med honning, kælder, overmodne æbler og masser af sødhed. Hvis man har en sød tand – og hvem har ikke det – så er det da ren guf. Jeg er begejstret for, at en vin med en alder på 30 år kan være så fin.

Har ikke fundet en dansk importør, men en tilsvarende flaske – blot i en årgang 2011 – koster omkring 12€ nede på vingården.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Viñedos Terra Noble, Pinot Noir Reserva, Aconcagua, Chile

2010 Viñedos Terra Noble, Pinot Noir Reserva, Aconcagua, ChileFredag … en uge uden vin er gået, og det er igen tid til at nyde en flaske. Har netop fået en kasse med lidt spændende vine fra firmaet Bevco, så lad os springe ud i én af disse vine, en Pinot Noir fra Sydamerika, nemlig fra vinhuset Viñedos Terra Noble i Aconcagua regionen i Chile.

Viñedos Terra Noble er grundlagt i 1993 af Jorge Elgueta. Han etablerede sig i starten i Valle del Maule, én af de største vinproducerende regioner i Chile. Ambitionen var at skabe en “state of the art ‘ vingård med tilsvarende kælder. Første høst skete i 1994, og allerede her blev vinene fra Terranoble anerkendt på internationalt plan for deres kvalitet, pålidelighed og stil.

I 2006 kom der et par pengestærke investorer med i foretagenet, nemlig 2 industrifolk Wolf von Appen og Patricio de Solminihac. Disse to investorer og businessmen sidder bl.a. til daglig med i bestyrelsen og direktionen i Sociedad Quimica Y Minera De Chile SA, en stor chilensk, børsnoteret virksomhed indenfor kemiske industri, plantenæring, produktion af lithium m.m.

Siden deres massive investering i Viñedos Terra Noble er gården udvidet kraftigt, og har i dag ikke mindre end 360 hektar vinmarker. De 360 hektar er fordelt på 4 kæmpe vinmarker i 3 forskellige områder, nemlig La Hinguera Vineyard i Maule Valley, El Algarrobo Vineyard i Casablanca Valley samt Los Cactus Vineyard og Los Lingues Vineyard i Colchagua Valley. Her dyrkes alle de kendte typer druesorter, lige fra hvide Riesling til røde Syrah.

I dag har den ansatte ønolog Ignacio Conca ansvaret for produktionen. Ignacio har efter endt uddannelse til ønolog bl.a. arbejdet fire år hos Santa Rita. Hos Terra Noble arbejder han endvidere sammen med den franske vinmager Henry Marionnet og med chilenske ønolog Mario Geisse, tidligere teknisk direktør for Chandon Group. Ignacio har etableret sin egen moderne stil i vinfremstillingen, og det skinner igennem i Terranobles vine.

Der laves 6 serier af vin på Viñedos Terra Noble, en basisserie, en “Vineyard selection”, en Reserva, en Grand Reserva, en CA serie, som alene omfatter et par specialvine på Carmenere og sluttelig topvinene “Lahuen”.

Denne vin kommer fra Reserva serie, og som sagt en Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra El Algarrobo Vineyard i Casablanca Valley, et område nok mest kendt for produktionen af hvide druer, da der her er lav temperatur om sommeren og en frisk vind fra Stillehavet, hvilket giver druerne en perfekt modenhed  samt aroma og smag. Vinen lagres 6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. I årgang 2008 fik vinen i øvrigt 90 Parker point.

I glasset en fin teglfarvet vin, måske en anelse mørkere … men det er jo meget normalt for Pinot Noir fra sydamerika. Duften afslører med det samme, at der er tale om Pinot Noir, der er klart lidt kostald, men også en lidt sød duft af en jordbærkage! Sødme, jordbær og kage, hmmmmm. Derudover en snert af lidt syre, som jeg dog ikke kan definere yderligere.

Lad os smage. Uhmmm, holder slet ikke det, som duften lovede. Er noget sur i smagen … minder mig lidt om tranebærjuice og ikke specielt sammenhængende. Der er helt sikkert sure tranebær, også lidt sødme, men sødmen balancerer ikke med syren. Der er også lidt krydderi i eftersmagen. Skal dog siges, at vinen tør en lille smule op, når den får lidt luft i en 2-3 timer … men nej, hmmmmm.

Købt hos Bevco til 114 kr. Måske skulle man i stedet forsøge sig med Terranobles Gran Reserva Carmenere til 119,25 kr., da Terranoble lyder til at være lidt af en specialist til Carmenere. Endvidere vil man rykke en klasse op til en Gran Reserva til næsten samme pris.

Vinanmeldelse 2,5/7 

Besøg på Svineriet

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.

Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.

Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.

Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.

Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.

En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.

Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.

I kælderen smagte vi disse vine:

Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.


En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.


Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.


Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.


Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.


Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.


Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.


Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.

Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.

2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese, Rheinhessen, TysklandTil desserten var vinen ikke italiensk, men derimod fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen i Tyskland.

Weingut Dreissigacker ligger i byen Bechtheim, 20 km syd for Mainz. Vingården drives af fader og søn, Frieder og Jochen Dreissigacker. I dag er det dog primært sønne Jochen, som forestår driften. Hos Weingut Dreissigacker produceres der koncentrerede og intense vine med et meget balanceret frugt-syre niveau. Til den klassiske, tyske finesse er der føjet elementer af røg og salt, som på fremragende vis fremhæver områdets terroir. Jochen Dreissigacker er et kæmpe talent, som laver meget intense hvide på Riesling, Weiss- og Grauburgunder samt en let krydret, animalsk og dyb Spätburgunder.

Vinmarkerne er på i alt 24 hektar og er tilplantet med de hvide sorter Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Rieslaner, samt med de røde sorter Pinot Noir og St. Laurent. Vingården er økologisk, og al ukrudt fjernes med håndkraft.

Her har vi en Auslese på Riesling. I glasset en intens og fortættet duft af kvast æblemost og masser af sødme. Smagen lidt i samme kategori, dvs. sødme, søde æbler, men også en smule vandet. Et fint glas, som passede super med chocoladen i desserten.

Fås hos Niche Vine til 275 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT, Umbrien, Italien

2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT, Umbrien, Italien4. ret … gråand med tyttebær, jordskokker og kastanjecreme … og igen en italiener, denne gang dog fra Umbrien fra Vinhuset Fattoria Le Poggette, som ligger mellem byerne Montecastrilli og San Gemini i provinsen Terni i Umbrien, et område, som kaldes Colli Amerini.

Bakkerne i Colli Amerini er stadig mest landbrugsjord, hvor der primært dyrkes majs, hvede, oliven … og så selvfølgelig druer. Området består typisk af mange små bedrifter. Ikke langt fra en imponerende borg på en bjergryg ved byen Amelia fører en stejl sti – som ikke er let at finde – ind til vingården Le Poggette.

Ejer af ejendommen er Stefano Lanzetta, som sammen med vinmageren Franco Santucci står bag vinene fra Fattoria Le Poggette. Det var oprindelig Stefanos fader, Giorgio Lanzetta der købte vingården tilbage i 1960’erne jord, og senere i perioden 1975 til 1980 plantede yderligere vinmarker med druerne Sangiovese, Canaiolo og Montepulciano.

Vinmarkerne er alle på syd eller syd-vestvendt bakker i dalen. Udover de typiske regionale druer Grechetto, Sangiovese og Canaiolo, så medbragte den gamle Lanzetta ved etableringen af gården også Montepulciano druen, da Giorgio oprindeligt kom fra Abruzzo.

Vinen her er lavet på Canaiolo druen. Canaiolo er en parfumeret rød druesort, der primært benyttes til fremstillingen af Chianti-vine. Før i tiden var den primærtsorten i Chianti, mens den i dag maksimalt må udgøre 10%. I Chianti blandes den med Sangiovese og Colorino. Canaiolo Nero er et synonym for Canaiolo, der primært benyttes i Toscana, Italien.

Duftmæssig meget bedre end foregående vin, her er der blyant, tjære, viol og mørk frugt. Smagsmæssigt stor tørhed, solbær, peber og lidt krydret eftersmag.

Fås hos Vino i Århus til 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Les Crêtes, Vin de la Sabla, Valle d’Aosta, Italien

N.V. Les Crêtes, Vin de la Sabla, Valle d'Aosta, ItalienAftenens første rødvin skulle passe til brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. Vinen er en NV (uden årgang) … hvilket altid øger min skepsis, og fra et vinhus Les Crêtes, som ligger i det lidt ukendte vinområde Valle d’Aosta.

Valle d’Aostaer Italiens mindste region, både hvad angår areal og produktion af vin. Klimaet er i høj grad præget af den nordlige placering, der giver frost og sne om vinteren og relativt meget varme om sommeren. Regionen indeholder 7 subzoner, der producerer alle typer vin på adskillige druesorter.

Les Crêtes ejes af Charrère familien, som allerede i midten af 1700-tallet flyttede fra Frankrig til Aosta-dalen i Italien. I 1955 plantede Charrères familien deres første to hektar druer, som skulle give vine på nogle af de lokale druersorter, som der dyrkes i Aosta-dalen.

I 1989 udvidede familien den oprindelige ejendom og byggede Les Crêtes vineriet, og så begyndte de reelt at lave en større produktion.

I dag ejes 25 hektar vinmarker, og der laves omkring 230.000 flasker årligt. Les Crêtes er den største privatejede vingård og vinproducent i Aosta-dalen.

Vinen her er lavet på 30% Petit Rouge, 30% Fumin, 10% Mayolet og 30% Barbera. I næsen PAZZZZZ sur røv … pardon my frence, men det er bestemt ikke mig.

Smagsmæssigt også mærkelig usammenhængende og meget sur. Skal der siges noget godt, så passede surheden egentlig godt til den fede ret med brislerne, selvom vinen fortsat ikke var særlig god.

Fås hos Enoteca Vinhandel til 135 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC, Friuli-Venezia Giulia, ItalienNæste vin … som skulle ledsage en multe med pære, hyben og kantareller var også en hvidvin, nemlig en 2008 Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra vinhuset I Clivi di Ferdinando Zanusso i vinregionen Friuli-Venezia Giulia i Italien.

Friuli-Venezia Giulia er nok ikke det mest kendte område, men der laves rigtig gode hvidvine i dette område. Gennem de seneste år er der sket et stort kvalitetsløfte i form af lavere høstudbytte, bedre kloner, senere høst, brug af fadlagringog ikke mindst bedre teknik og større ambitioner.

Der laves også udemærket rødvin, størstedelen på Merlot. Størstedelen af de hvide laves på den regionale Tocai Friulano, hvilket også er tilfældet med denne hvidvin, som kommer fra 60 år gamle vinstokke og alene produceres i 3.000 flasker årligt.

Som det fremgår af navnet drives vingården af Ferdinando Zanusso, som købte gården tilbage i starten af 1990’errne. Gården omfatter 12 hektar vinmarker med gamle vinstokke på to top-parceller: Corno di Rosazzo (Colli Orientale del Friuli) og Brazzano di Cormons (Collio).

Målet for Ferdinando var at lave vine der var 100% transparente og rene formidlere af områdets traditioner og jord – med andre ord: autentiske vine.

Første årgang var 1996, og produktionen er i dag på ca. 30.000 flasker årligt. Vinene dyrkes økologisk med ekstremt lavt høstudbytte (typisk 20 hektoliter pr. hektar), spontangæres, vinificeres og lagres ”sur lie” på stål og skabes bevidst så rene og utilslørede som muligt.

Det er komplekse og koncentrerede vine, men de er også sarte og lidt skrøbelige, og det er præcis det spil, der skaber den intensitet og nerve, der giver fornemmelsen af noget absolut unikt. At samtlige vine fra I Clivi også er ekstremt rimeligt prissat, når man tænker på vi taler om virkeligt store hvidvine, gør absolut ikke Ferdinandos vine mindre interessante.

Duften er meget kerner og nødder, og duften er en smule  oxideret, hvilket kan virke en smule anderledes. Nu kan vi jo godt li’, når vinene er anderledes og får lidt kant.

Smagsmæssigt er der æble og blommesaft, sådan meget sødligt, og igen en lidt mærkelig og ubeskrivelig smag. Hmmmm, den kan jeg ikke lige sætte en finger på. En okay vin, som dog ikke får mig til at falde ned af stolen.

Fås hos Niche Vine til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger