En 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.
92 point fordi, at både Wine Enthusiast, Parker og Wine Spectator alle har givet vinen 92 point, så på den både er de enige. 249 knaster koster vinen, og det er endda prisen ved køb af 6 stk., for ellers koster vinen 349 kr., hvilket nok er i den øvre ende for en 92 point vin, men det er nu en helt anden snak.
Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.
Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.
Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.
Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.
Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.
I Peña Roble serien lagrer denne Peña Roble Reserva længst tid, nemlig 15 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Druerne kommer fra 25-årige vinstokke fra marker lige omkring byen Peñafiel.
Lad os fluks springe til indtrykket. Duftmæssigt overmodne pærer og blommer … faktisk næsten tæt på at gære, chokolade, lakrids, fedme og en smule urter eller krydderier. Smagsmæssigt overraskes man af de voldsomme tanniner, som vinen indeholder, hvilket måske ikke lige var forventet af denne block-buster af en vin. Der er også blommer, karamel, og en god cremet, fuldfed smag i vinen, ren blommelikør … hvis man lige ser bort fra de måske lidt søde tanniner og den frugtdominerede smag. Lækkerbisken. En ordentlig mundfyld.
Købt hos Vin og Vin, pris 249 kr. (jeg fik den til prisen for 6 stk.)
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.
Endnu en vin fra i mandags, en Pinyolet Garnacha fra CVA, som jeg også tidligere har skrevet lidt om.
Aftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.
Gert havde taget en rigtig spændende tysker med, denne Saar Riesling fra en ung fremadstormede producent vinhuset Van Volxem, som ligger i byen Wiltingen i Saar området i Mosel. Ejeren og vinmageren er den unge Roman Niewodnicanski, som i år 2000 købte den gamle Van Volxem vingård i Saar.
Fra en dejlig sommeraften med gode gæster lige en række vine, og vi starter fint i Loire, hvor vi i byen Ménétréol-sous-Sancerre, blot et stenkast fra selve Sancerre by, finder les Vignobles Gitton Père & Fils, et familieforetagende grundlagt i 1945 af Marcel Gitton med knap en hektar jord i Sancerre.
Søndag gik der sgu Spätburgunder i den igen … nemlig med denne Spätburgunder Trocken fra vinhuset med adelig tilknytning, Weingut Markgraf von Baden, som har sit hovedsæde i Salem, tæt på Bodensøen (Bodensee) og grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Ugen bød også på et besøg hos Supervin, som beskedent kalder sig Jyllands største vinbutik, og forretningen har da også til huse i et tidligere supermarked i Hjørring, så på den måde er der tale om en pæn stor forretning. Betjeningen er også i top, hvor nordjysk lune sammen med kyndig rådgivning giver dig en god oplevelse. Der er også kaffe på kanden om lidt, sagde den venlige vinhandler, da vi troppede op i forretningen som et afbræk i det dovne sommerliv.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Den tredje og sidste Spätburgunder fra i tirsdags var denne Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein fra Weingut Dr. Nägler, eller som han blot selv kalder den “Rüdesheimer Rotwein”, for Dr. Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.