Sidste vin lørdag blev en gammel sag … nemlig en 18 år gammel Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Monterinaldi, opkaldt efter det historiske slot, som ligger i Radda midt i hjertet af den mest historiske del af Chianti Classico. Slottets historie kan dateres helt tilbage til år 1010, hvor historiske dokumenter nævnet greven Gottifredo Gottizio af lombardiske afstamning, Lord of Monterinaldi.
Efter slaget ved Montapertiet i 1268 og efter bombeangreb i anden verdenskrig blev store dele af slottet imidlertid ødelagt, og i dag eksisterer der kun nogle gamle huse. Vinhuset Castello di Monterinaldi ligger ikke langt fra slottet og har siden 1961 været ejet af Ciampi familien, og det er samtidig et af de mest moderne vinhuse i området.
Vingården er på ikke mindre end 400 hektar, som omfatter vinmarker, olivenlunde, valnødlunde, skove og græsarealer. Vinmarkerne er samlet set omkring 65 hektar, og her er 60 hektar beplantet med Sangiovese, mens de resterende 5 hektar består af vinstokkke med Canaiolo, Colorino, Malvasia, Cabernet-Sauvignon, Merlot, Syrah og Gamay. Den primære produktion er derfor også Chianti Classico DOCG.
Den årlige vinproduktion ligger på omkring 3.545 hektoliter, hvilket vel svarer til omkring 472.000 flasker vin. Gården har en kælder med en lagerkapacitet på 13.700 hektoliter, hvoraf 10.500 hektoliter er cementkar, 700 hektoliter er ståltanke og 2.000 hektoliter er slavonske egetræsfade.
Her har vi husets Chianti Classico Riserva, lavet på druerne fra gårdens marker i Radda, 90-95% Sangiovese og derudover lidt Canaiolo og lidt andre druer i resten. Lagret 21 måneder på fad, og derefter 3 måneder på flaske inden frigivelse.
Nå, men lad os se, om denne ældre sag fortsat er i live? Duftmæssigt er alderen ikke gået vinen forbi. Den dufter lidt speciel … for nu at være et gran høflig. Der er prut, indeklemt kloakrør, mælkesyre, gammel brakvand, sved, yoghurt … ikke bedste start. Smagsmæssigt så overrasker vinen imidlertid, for her er der masser af livlig syre, kirsebær, tanniner … endda så meget, at vinen sætter sig på fortænderne … flot efter 18 år. Smager faktisk rigtigt godt … mens duften jo er lidt …. ja, speciel.
Ingen oplysninger om pris eller forhandling.
Lørdag bød på besøg hos Keeper, som kræsede om os med god mad og dejlige vine. Denne vin var aftenens første vin, en Vino Frizzante fra vinhuset Duca Della Rocca. Bag navnet Duca Della Rocca gemmer negociantfirmaet La Colombara fra Cazzano di Tramigna i Veneto sig. Firmaet opkøber druer fra hele Italien til produktion af billige vine til det internationale marked.
Til aftenens sidste ret, desserten, skulle vi selvfølgelig også nyde et enkelt glas dessertvin, og her havde Thomas valgt denne Moscato d’Asti fra Azienda Vitivinicola di Elio Filippino … fabelagtigt navn i øvrigt.
Indehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.
Fabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.
Weekenden og Chianti fra Castello di Monsanto … fuck, hvor spiller de to ting bare godt sammen. I marts måned smagte jeg husets topchianti, nemlig 
Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
I skal da heller ikke snydes for tirsdagens to vine, hvor den første var denne Primarone fra Cantine Paolo Leo i Puglia. Vinhuset ligger i den lille by San Donaci lige syd for Brindisi.
Fra Toscana gik turen ned til hælen i det italienske støvleland. I romertiden blev vinene fra Puglia anset for at være særdeles fine.