Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2005 J. B. Atkinson, Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USA

2005 J. B. Atkinson, Edward's Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USAEn lidt bedaget amerikaner … Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve med lidt over 10 år på bagen og skulle efter sigende komme fra vinhuset J. B. Atkinson, som holder til i byen Rutherford i Californien. Det er i samme by vi finder store vinerier som fx Robert Mondavi Winery, Opus One m.fl.

Imidlertid kan jeg intet finde om J. B. Atkinson Winery … overhovedet. Der findes ikke et vinhus i Rutherford med det navn, ingen hjemmeside, ingen vine … udover et par Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve og Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve fra omkring 2005-2007.

Derefter er huset nærmest som sunket i jorden. Pist borte. Væk.

Måske det ikke har været et rigtigt vinhus, men blot designvine, som måske endda kommer fra Mondavis store fabrikslinje. Men nu gætter jeg altså bare. Lidt søgninger viser også, at den hvide Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve er lavet af Michael Scholz, som til daglig er vinmager hos St. Supéry Estate Vineyards & Winery’s.

Det har han været af to omgange … først fra 1996 til 2001 og derefter fra 2009. I den mellemliggende periode arbejdede han hos Wattle Creek i Australien og i den periode kunne han jo godt ha’ lavet disse vine i Californien med opkøbte druer. Man det er altså fortsat gætterier.

Lad os i stedet smage vinen som er lavet på Cabernet Sauvignon tilsat en smule Merlot og Petit Verdot. Ellers har jeg heller ingen oplysninger om vinifikation eller andet.

I glasset har vinen en god og dyb mørkerød/bordeaux farve … men der fornemmes allerede et lidt brunt skær, der bekræfter, at det ér en bedaget vin. Duften er blåbær brombær, dadler, godt med portvin, blommer, chokolade, svag og fugtig eg samt søde krydderier. I munden er vinen blød med frugt af blåbær … rund, blid med lidt kalk og en slags halvvissen syre, som dog fortsat til stede, selvom den ikke gør megen væsen af sig. Meget letdrikkelig.

Købt hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 4/7 

2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USAVi måtte selvfølgelig slutte med endnu en tur over Atlanten … tilbage til Californien med endnu en US Cab, Napa Valley Cabernet Sauvignon fra vinhuset Gallica Wine, som ejes og drives af kvinden med det herlige navn Rosemary Cakebread.

Vinhuset er grundlagt i 2007 af Rosemary og ligger i en gammel lade i St. Helena i Californien … i øvrigt samme by, hvor Beringer har deres hovedsæde og omkring 30 kilometer nord for Napa by. Med andre ord midt i det amerikanske vinland.

Rosemary Cakebread er en erfaren vinmager og har inden hun grundlagde Gallica Wine arbejdet rundt om i Napa Valley. Hun blev uddannet ønolog i 1979 fra University of California i Davis og har efterfølgende arbejdet hos Inglenook Winery, hvor hun arbejdede i laboratoriet.

Derefter arbejdede hun en kort periode hos Cakebread Cellars, hvor hun mødte sin mand Bruce Cakebread, som er én af ejerne af det noget større vinhus. Derefter flyttede hun en periode til Mumm Napa, hvor hun arbejdede med mousserende vine på Sterling Winery inden hun i 1997 blev ansvarlig vinmager på Spottswoode Winery.

Der blev hun frem til 2007, hvorefter hun altså grundlagde sit eget vinhus Gallica Wine. Der laver hun vine med druer fra egne marker samt fra druer fra en række familieejede vingårde fra Napa Valley til Santa Lucia Highlands, bl.a. har Cakebread fundet en god leverandør hos Shake Ridge Ranch Vineyard i Amador County ved foden af Sierra bjergene.

Rosemary laver alene 3 vine på Gallica Wine, en Suzuri Shake Ridge Ranch Amador, en Suzuri Soberanes Syrah Santa Lucia Highlands og denne Napa Valley Cabernet Sauvignon. For Suzuri vinene er inspirationen klart Rhône, mens denne Napa Valley Cabernet Sauvignon mere er i den amerikanske stil.

Vinen er ikke ren Cabernet sauvignon, da der i denne årgang 2009 tillige er tilsat 6% Petit Verdot og 4% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på franske barriques, heraf 71% nye fade. Det er en vin, som er meget hypet … og Parker har da også givet vinen 95+ point.

Det er samtidig en dyr vin, men ikke én, som jeg falder på halen for. I næsen er der modne røde bær, lidt solbær, granatæbler, lidt tobak, sort te, kardemomme, appelsinskal, en omgang engelsk lakrids og lidt mineraler. I munden er der god frugtintensitet, men virker også lidt kantet og med noget alkohol. Tanninerne er moderate og der er også en smule krydderier, som blander sig i smagsindtrykket.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 750 kr., hvilket jeg finder ganske dyrt. Dér er jeg i hvert fald slet ikke.

Rating 5/7  

2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USASå hoppede vi sgu igen over Atlanten … satans store spring med ham Brix, men denne gang blev det med ægte amerikansk Cab … vinen Knights Valley Cabernet Sauvignon fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1876 af brødrene Jacob og Frederick Beringer, som egentlig kom fra Mainz i Tyskland. Og når vi starter stort vinhus, så er der noget om snakken, for Beringer er den største drue-producent i Napa og ejer selv knapt 10% af det total opdyrkede vinareal i Napa.

Beringer Vineyards er det ældste uafbrudt fungerende vinhus i Napa Valley, og som noget unikt for et amerikansk vinhus, har Beringer produceret vin uafbrudt siden 1876, idet man under spiritusforbudet havde tilladelse til at producere altervin til de lokale kirker. De øvrige californiske vinhuse måtte indstille produktionen i denne periode.

Historien om Beringer startede reelt i 1868, hvor Jacob Beringer forlod sit tyske hjem i Mainz, for at starte et nyt liv i USA. Hans bror Frederick var sejlet til New York fem år tidligere, og havde siden skrevet mange breve hjem, om de uendelige muligheder i den store nye verden.

Jacob, som havde arbejdet i tyske vinkældre i sine unge dage var dog ikke særlig begejstret for New York. Han var imidlertid tiltrukket af det varme solrige klima i Californien, som skulle være velegnet til vindyrkning.

I 1870 rejste han rejste han med tog fra østkyten mod solen i Californien, og i Napa Valley fandt han med stor glæde en stenet, veldrænet jord, svarende til den, som han kendte fra sit fødeland. Den vulkanske jord var ideel til dyrkning af de druer, der prægede hele Europas store vinregioner.

Landskabet faldt også i lige Jacobs smag. Bakkerne i området skulle graves ud og anvendes til opbevaring og aldring af vin. Den konstante underjordiske temperatur var perfekt for produktionen af fine vine.

I 1875 købte Jacob og Frederick jorden, og gik i gang med en vinproduktion sammenlignet med de bedste produktioner i Europa. Beringer Vineyards blev grundlagt i 1876. Udgravningen af bakkerne viste sig at være en hård opgave. Det foregik med håndkraft, og brødrene ansatte nogle kinesiske arbejdere til jobbet.

Gravearbejdet i tunnellerne løb over flere år, men resultatet blev det perfekte sted at opbevare og lagre vin. Selv den dag i dag anvendes de underjordiske tunneller. Den gennemsnitlige temperatur på 14,5° C, er ideel til aldringen af Beringer Vineyards fine vine, og den nyrestaurerede indgang til den kølige underjordiske verden Old Stone Winery udgør en populær seværdighed for besøgende.

I den periode vingården blev bygget, boede Jacob i et gammelt bondehus fra 1848 på ejendommen. Dette hus blev efterfølgende omhyggeligt restaureret, udvidet og navngivet ”Hudson House”. Huset fungerer i dag som Beringer Vineyards ’Culinary Arts Center’. Frederick flyttede permanent til Napa Valley i 1883 og begyndte opførelsen af hans nye hjem – en genskabelse af familiens hjem i Rihnen, Tyskland.

Resultatet, ”Rhinen House” er et sytten-værelses stort palæ, der i dag er centrum for Beringers private bibliotek og vinsmagninger. I Rhinen House kan gæsterne nyde et glas vin i det gamle bibliotek, eller på verandaen hvor Frederick i sin tid sad og nød udsigten udover de vidtstrakte græsplæner, frodige haver, ud over Napa valley.

Vinene fra Beringer har været på Wine Spectator’s TOP 100 liste flere gange end noget andet vinhus, og Beringer Vineyards har som det eneste vinhus vundet førstepræmie som ”Wine of the Year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator.

Beringer har modtaget flere 90+ point vinanmeldelser fra Robert Parker end nogen anden californisk vinproducent og har som det eneste vinhus vundet titlen som “Wine of the year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator. Ud over dette er Beringer 11 gange blevet udnævnt til ”Winery of the Year” af Wine & Spirits Magazine.

Den ansvarlige vinmager hos Beringer Vineyards er Laurie Hook. Hun begyndte sin karriere hos Beringer i 1986, hvor hun blev ansat som ønolog. I 1997 blev hun udnævnt til assisterende vinmager til den daværende ansvarlige vinmager Ed Sbragia, og i 2000 blev hun selv hovedansvarlig, mens Ed Sbragia i dag fortsat er tilknyttet Beringer som rådgiver for Laurie.

Druerne til denne Knights Valley Cabernet Sauvignon kommer fra dalen Knights Valley, hvor Beringer er langt den største jordbesidder. Området grænser op til Napa Valley og ligger beskyttet fra Stillehavets kølige vinde, hvilket gør det til det varmeste område i Sonoma Valley.

På trods af at området dækker 15.000 hektar og har et nærmest ideelt klima til vindyrkning med varme dage og kølige nætter, er det kun de 810 hektar, der er tilplantet med vinstokke. Der dyrkes primært de almindelige Bordeaux sorter og derudover Chardonnay, Syrah, Tinta Cao og Zinfandel.

Denne Knights Valley Cabernet Sauvignon er selvfølgelig primært Cabernet Sauvignon, men Laurie Hook har også tilsat en smule Petite Sirah, Merlot og Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år … fx var der ingen Petite-Sirah i vinen i 2012, men derimod en smule Petit Verdot og Malbec. Druerne har ligget med udvidet skindkontakt inden lagringen i 13 måneder på 225 liters franske egetræsfade, hvoraf 28% var nye fade.

Hold nu op for en mørk væske … natten har sænket sig. I næsen er det også mørk frugt, solbær, blåbær, fad, engelsk lakrids, kakao, chokolade, espresso og der fornemmes også noget alkohol, som jeg ikke er så pjattet med. Smagsmæssigt også lidt som forventet … solbær, marmelade, let peber … og tannninerne er bløde og gør ikke meget væsen af sig. Det er mørk, fed og cremet Cab … og bestemt en af de bedre.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 260 kr.

Rating 5/7  

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7 

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, Spanien

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, SpanienInden maden og madvinen skulle vi smage én af de mest historiske vine fra Alvaro Palacios, nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.

Det var selvfølgelig vinmarken Finca Dofi, som Alvaro tilplantede med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. Og det blev altså til enkeltmarksvinen Finca Dofi eller Priorat Clos Dofi, som den også kaldes.

Vi smagte den her i en årgang 2012, som har en Universal Wine Score på 94 point. Alvaro har lavet vinen siden opkøbet i 1990 … dvs. fra årgang 1989 og frem. 2011’eren regnes som én af de bedste Finca Dofi nogensinde, mens denne endnu ikke har fået så mange bedømmelser.

Finca Dofi er – specielt i forhold til Alvaros marker i Bierzo – en relativt ung vinmark på 9 hektar, fordelt over flere mindre terrasser. Kombinationen af forholdsvis unge vinstokke og fattig jordbund, som hovedsagligt består af småsten, bringer udbyttet helt ned på 20 hektoliter pr. hektar.

Finca Dofi er lavet på 80% Grenache og 20% Cabernet Sauvignon. I markerne håndplukkes druerne, og når de ankommer til vineriet, sorteres de før afstilkningen. Herefter bliver de nænsomt presset, hvorefter mosten lægges på egetræsfade.

Gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen på nye franske egetræsfade i 16 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Og det er såmænd også en ganske kompleks vin, som dog fortsat – i min mening – er alt for ung. I næsen er den støvet, tør med jord, krydderier, blæk, mørkerøde bær, papkasser, lakrids, eg, tørrede blomster samt en smule mint eller eucalyptus. Smagen er syrlig, frisk med læder, rød frugt, tanninerne sammenpressede og stringente, mens eftersmagen er meget lang med en pebernote. Den mangler fortsat at åbne sig noget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 595 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, Spanien

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, SpanienI Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.

På det tidspunkt var Priorat hovedsagligt kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

Men da Alvaro købte sin første vinmark Finca Dofi havde han et mål om at fremstille en stor vin … en blanding mellem kraft og elegance … en krydsning mellem Pétrus og La Grange.

I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken L’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser.

Vinen L’Ermita fra denne mark er også i dag én af Spaniens dyreste vine. Hos Vinspecialisten koster vinen også imponerende 7.500 kr. i årgang 2011. Det er en vin, som Parker giver flotte point, men sjovt nok aldrig har opnået de magiske 100 point. Mener, at højeste rating var 99 point for årgang 2010.

Denne Les Terrasses er er noget billigere, men også en helt fantastisk vin. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange tidligere, bl.a. årgangene 2005 og 2007, men her har vi altså vinen i nyeste årgang 2013.

I denne årgang er det et blend af 60% Carignan, 30% Grenache samt 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller omkring de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar. Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen.

Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hektoliter pr. hektar og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hektoliter pr. hektar og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.

Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke. Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, så lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder, både nye fade samt fade, som er anvendt en eller to gange før. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.

Thomas fra Vinspecialisten fortalte, at vinen er lavet for sidste gang i årgang 2014 og herefter udgår af sortimentet fra Palacios. I stedet kommer der selvfølgelig en anden vin fra de druer, som ellers er anvendt til denne vin. Det må vi lige holde øje med i de kommende år,  selvom det er svært at forestille sig, at der skulle komme bedre vin af det.

I næsen er der kirsebær samt lidt mørkere bær, mørk kælder, lidt jord, mineralitet, kridt samt en smule blæk. I munden er vinen langt mere kompleks end de forrige, mere blød og rund med bløde tanniner, tørhed, syre og balance. Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 250 kr., hvis ikke vinen allerede er udsolgt.

Rating 5,5/7  

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.

Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.

Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, FrankrigNår vi nu er i gang med Domaine de Tavernel, hvorfor så ikke snuppe den røde udgave af Vin de Pays du Gard vinen? Passerel Rouge Vin de Pays du Gard … et blend på internationale samt lokale druer og samtidig en meget easygoing vin.

Som med den hvide udgave kan der være en forskel på denne Passerel Vin de Pays du Gard og den Vin de Pays du Gard, som vinhuset har skrevet om på deres hjemmeside. Bjarne fra Vinimperiet skriver, at vinen er lavet på druerne Merlot, Marselan, Caladoc, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens der også er lidt Grenache i den anden udgave.

Dér er det nemlig 15% Caladoc, 30% Merlot, 10% Cabernet-Sauvignon, 20% Marselan, 10% Grenache og 15% Syrah. Et par af druerne er knap så kendte, nemlig Caladoc og Marselan, så de er måske værd at kigge nærmere på. Og faktisk har begge druer det til fælles, at de begge er lavet af Pauk Truel.

Caladoc er en fransk druesort, som primært findes i Languedoc. Druen er en blanding af Grenache og Malbec, og den blev opfundet/skabt af Paul Truel i 1958 på Institut National de la Recherche Agronomique. Den anvendes i flere forskellige landvine i Languedoc, men er ikke tilladt i nogle officielle appellationer (AOC).

Marselan skabte Paul Truel nogle år senere, nemlig i 1961. Det er en blanding af Cabernet Sauvignon og Grenache. Paul plantede først druen nær den franske by Marseillan, hvorfra den også har fået sit navn. Ligesom Caladoc vokser druen primært i Languedoc, men findes også i både USA samt Kina.

Druerne til denne Passerel Rouge Vin de Pays du Gard er høstet med et udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, vinificeret traditionelt med maksimalt 5 til 6 dages maceration og har lagret 3 måneder på ståltank, altså uden brug af eg.

I næsen nærmest en vådkrydret note, mørke bær, solbær, brombær sammen med lidt lakrids og røg. Bjarne fra Vinimperiet skriver selv “et strejf af moskus”, og det giver fuldstændig mening, for der er en tone af noget vådt, uldent, krydret, som er meget fin. I munden er vinen blød, fyldig og krydret … ved første tår lidt sin egen, men den vinder langsomt og er meget drikkevenlig.

Købt i Vinimperiet, pris 65 kr.

Rating 3,5/7 

2009 Viña Errazuriz, Don Maximiano Founder’s Reserve, Aconcagua Valley, Chile

2009 Viña Errazuriz, Don Maximiano Founder's Reserve, Aconcagua Valley, ChileUpdate fra ugen, som bl.a. bød på et glas af denne Don Maximiano Founder’s Reserve … en af topvinene fra Viña Errazuriz, det store chilenske vinhus.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.

Og husets Cabernet Sauvignon Estate er da også kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, mens en af husets topvine Viñedo Chadwick tidligere har vundet en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux.

Vinene hos Errazuriz er opdelt i 4 serier, nemlig først Estate Reserva, som er husets basisvine, Reserva fra specialudvalgte marker og en videreudvikling af Estate Reserva-vinene, ofte med lidt længere/intens fadlagring. I denne serie finder vi bl.a. de populære Max Reserva vine.

Så laver huset og en serie med specialiteter, fx Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest og i toppen deres ikonvine, nemlig vinene Viñedo Chadwick, La Cumbre Syrah, Sena, KAI Carmenere og så denne Don Maximiano Founder’s Reserve Cabernet Sauvignon.

Helt ren Cabernet Sauvignon er det nu imidlertid ikke, for vinen er i denne ågang 2009 lavet på 80% Cabernet Sauvignon, 10% Carmenere, 5% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Oprindelig var vinen dog ren Cabernet Sauvignon.

Vinen er lavet i klassisk Bordeaux stil, dvs. med vinifikation, hvor druerne er helt adskilt fra den øvrige del af høsten under gæringen. Maceration på mellem 16 og 35 dage afhængig af den enkelte produktion. Derefter har vinen lagret 22 måneder på nye fade af fransk eg.

I næsen har vinen en dyb mørk frugt, solbær med vanilje, lakrids, kanel, lidt peber og efter lidt tid i glasset kommer der en lidt animalsk note, som er ganske herlig. I munden er der en meget lang i eftersmag, men selvom vinen er cremet, fed og fyldig, så er vinen meget frisk i frugten og samtidig også langt lettere i smagen end duften antyder. God balanceret syre og meget ren i frugten. Smager supergodt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 550 kr.

Rating 5/7