På næste stand mødte jeg vinmageren Nunzio Ghiraldi, som jeg tidligere samme dag havde smagt en vin fra under vor middag på Hotel Catullo. Så den ene af hans to vine havde jeg dermed smagt, så derfor smagte jeg i stedet hans 2019 Lugana Sant’Onorata 1953.
Vinen er jo opkaldt efter den gamle vingård Sant’Onorata, som hans bedstefar – der også hed Nunzio Ghiraldi – købte i 1953 lidt sydøst for Lugana di Sirmione i Lombardiet.
Vinen er lavet med Turbiana druer, der kommer fra over 60 år gamle vinstokke, på husets marker lige rundt om Podere Sant’Onorata og alene lavet på ståltanke uden brug af eg … overhovedet.
Druerne til Lugana Sant’Onorata 1953 er høstet i oktober med håndkraft og efter presning er mosten gæret i stål ved kontrolleret temperatur. Derefter har vinen lagret i tankene sur lie i 10 måneder og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.
I næsen fornemmer du allerede, at der er tale om en blød og nærmest cremet vin med god intensitet og meget aromatisk. Der er masser af citrus suppleret lidt gærede noter, dåsepærer og fersken.
Og smagsmæssigt er det bestemt også en cremet vin, som først virker rund, blød og føjelig … men den er ikke føjelig, for der har også en virkelig frisk smag med grønne æbler, grønne og umodne pærer, grape, lemon, grønne urter og salte mineraler med vedholdenhed. Det er som om, at vinen har flere lag, hvilket også gør den mere kompleks og interessant.
Forhandles herhjemme af Nyde Vin, hvor en flaske koster 145 kr.