Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, Frankrig

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, FrankrigEfter vinene fra Miraval projektet skulle vi smage Perrin familiens egne vine, og vi startede med denne Vinsobres Les Cornuds, hvor druerne kommer en stor mark tæt ved byen Vinsobres, som ligger omkring 40 kilometer nord for Châteauneuf-du-Pape nær Vaison la Romaine.

Der ejer familien nemlig den 60 hektar stor vinmark Les Cornuds … opkaldt efter vejen med samme navn. Marken ligger i 300 meters højde omkring 1 kilometers penge svagt nordøst for Vinsobres og er tilplantet med både Syrah samt Grenache vinstokke.

Marken i Vinsobres er købt af flere omgange, bl.a. fra nu ophørte producenter som fx Domaine de la Biscarelle samt Domaine Gramenon. Matthieu Perring fortalte, at marken i Vinsobres hører til de koldeste og nordligste marker i Sydrhône, hvilket er perfekt for Syrah druerne.

Blandingen er 50/50 … altså halvdelen Syrah og halvdelen Grenache. Alle druerne afstilkes efter høst, hvorefter Syrah druerne vinificeres i store egetræsfade, hvorimod Grenache druerne vinificeres i store rustfrie ståltanke. Syrah mosten lagrer 1 år gamle egefade og efter den melolaktiske gæring blandes vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelsen.

Vinificeringen finder sted i familiens vinificeringsanlæg længere mod syd, nemlig lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Familien kalder stedet for Château du Grand Prébois. Der produceres hovedparten af familiens vine i dag, mens de bedste vine dog fortsat lagrer i de gamle kældre under Château de Beaucastel. Men det er en helt anden historie … og den skal jeg nok vende tilbage til, når vi kommer til Beaucastel vinene.

Og det er en rigtig charmerende vildbasse … med en fabelagtig næse. Det er lige mig, mens min sidemand Jørgen la Cour-Harbo fandt den en tand for voluminøs og lidt for meget. Duftmæssigt snakker vi mejeri, kærnemælk, stald, herlig rustik med hængt kød, frisk og mørk frugt, næsten lidt blommer, sorte oliven, lakrids, blomster og hvid peber. Sådan skal den skæres.

I munden finder jeg en god kompleksitet, frisk frugtsyre, krydderier … som dog aldrig bliver dominerende. Der er godt med frugt, og tanninerne er blide. Der er lidt peber og volumen i vinen. Den er måske lidt kantet i smagen, men det gør ikke så meget … for næsen opvejer det uden problemer. Til prisen en klart no-brainer.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr. – det er sgu billigt.

Rating 5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, Frankrig

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, FrankrigEfter et kort italiensk flirt, så røg vi hurtigt tilbage i det franske spor, nemlig til Rhône med denne Gigondas fra vinhuset Maison Trintignant, som også hedder Trintignant Philippe et Fils. Det ligger faktisk midt i Châteauneuf-du-Pape … en lille butik for de mange turister, som hver sommer valfarter til den vinøse by.

Imidlertid er Trintignant Philippe et Fils ikke en kendt producent, men nærmere et stort negociantfirma, som opkøber druer og laver vine fra både Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Côtes-du-Rhône og Côte-Rôtie. Men de handler imidlertid ikke kun med vin, men alle slags varer lige fra tobak, fødevarer og drikkevarer.

Den danske hjemmeside chateauneuf.dk – som ellers har styr på alle producenter i Châteauneuf-du-Pape skriver, at det er lidt af en turistfælde, og at producenten er lidt mystik pga. de sparsomme oplysninger, og derudover har ganske uhørt høje priser på de ældre vine … specielt set i lyset af, at producenten slet ikke er kendt.

Trintignant Philippe et Fils har dog yderligere en forretning i Châteauneuf-du-Pape, hvor vinene fra firmaet sælges under navnet Reserve Cardinalys, men det beviser vel også bare, at der er penge i vinene fra Châteauneuf-du-Pape og at salget ikke kun er præget af de gode, velkendte producenter.

Trintignant Philippe et Fils er grundlagt i november 1994 og drives af Benoit Jean. Der står i de officielle registre, at selskabet handler med alt … undtagen motorkøretøjer og motorcykler. Tja det er jo lidt af en bred beskrivelse, men fortæller vel også, at det ikke nødvendigvis kun er vinen, som er i højsædet hos firmaet.

Jeg har derfor heller ikke mange oplysninger om denne Gigondas fra Maison Trintignant, så derfor springer vi blot over i mine smagsnoter.

I næsen er vinen en smule anonym, rød og sort frugt … god dybde dog. Der er lidt våde fade, lidt jord og svag peber. I munden nærmest lidt jernholdige noter, en fin ren frugt … lidt alkohol fornemmes, og mangler umiddelbart lidt kompleksitet. Vi fik dog gættet – uden slinger i valsen – at der var tale om vin fra den sydlige del af Rhône. Vel aftenens svageste vin.

Købt i Frankrig, og prisen kender jeg ikke.

Rating 4/7 

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, Frankrig

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, FrankrigEfter de oversøiske tog Gert os retur til Europa … helt præcis til adressen Route de Vaison i Vacqueyras i Rhône. Der finder vi nemlig vinhuset Domaine des Espiers, som står bag denne Gigondas Les Blâches.

Domaine des Espiers er grundlagt i 1989 af Philippe Cartoux, som overtog en række vinmarker omkring Gigondas by fra hans familie, som havde ejer markerne siden 1879. Der var i alt 9,5 hektar, fordelt med 3 hektar i appellationen Gigondas, 2,5 hektar i Sablet samt 4 hektar almindelig Côtes du Rhône.

Phillippe ejer dog ikke selv en vingård, men er heldigvis gift med Cécile Dusserre, som selv kommer fra en vinfamilie og driver Domaine de Montvac … som lige præcis ligger på den nævnte adresse i Vaqueyras.

Phillippe laver derfor sine vine i et separat kælderrum på Montvac og hjælper ellers konen med markerne tilhørende Domaine de Montvac.

Phillippes egne marker har siden 2011 været under konvertering til økologisk drift, og han dyrker selvfølgelig nogle af de klassiske Rhône sorter som Grenache, Syrah, Mourvedre og laver faktisk alene 4 forskellige rødvine samt en enkelt rosé, nemlig vinene Gigondas, Gigondas des Blanches, Côtes du Rhône Village Sablet, en almindelig Côtes du Rhône og en Côtes du Rhône Rosé

I kælderen arbejdes der efter opdaterede traditionelle metoder. Philippe Cartoux afstilker kun i de årgange, hvor han skønner det nødvendigt. Der bliver udelukkende brugt naturgær og SO2 i begrænsede mængder. Lagringen af vinene foregår til dels på brugte og nye barriques og demi-muids (600 liters fade).

Denne Gigondas Les Blâches er en enkeltmarksvin fra marklen Les Blâches, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle. Vinen er lavet på 70% Grencahe og 30% Syrah og høstudbyttet ligger ganske lavt med 20 hektoliter pr. hektar. Den har ligget 12 måneder på en blanding af nye og brugte demi-muids. Der laves årligt 3.000 flasker af denne vin.

Og det er sgu egentlig ganske klassisk Rhône … klare Rhône noter i næsen, bl.a. lidt krydderier, lavendel, tørret kød, fin tørhed, brombær, lidt blæk, tobak, svag lakris og ellers lidt tør jord. Ganske appetitlig. I munden en meget ren og direkte frugt, igen stor tørhed, lerjord, blåbær, brombær … sådan ganske dyb, mørk i frugten og lidt krydret i eftersmagen. Dejlig vin og fin til prisen.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 149 kr.

Rating 5/7 

2014 Pascona, Maria Ganxa, Montsant, Spanien

2014 Pascona, Maria Ganxa, Montsant, SpanienNogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?

Den unge erotiske señorita med ungpigebrysterne, som denne fredag har ledt mig i utugt – på vinøse afveje – hedder Maria Ganxa. Hun bor desværre ikke i Danmark, men derimod lidt udenfor den lille by Falset i vinområdet Montsant omkring 30 kilometer vest for havnebyen Tarragona. Hun kommer fra vinhuset Celler Pascona … eller Baronia d’Entença S.L., som det rettelig hedder.

Hun er en forførende, pirrende og sexet pige, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til. Først skal vi lige ha’ inspiceret denne ungmø ordentligt.

Baronia d’Entença S.L. ejes og drives af vinmageren Toni Ripoll, som grundlagde vinhuset i 1997. Han ejer samlet 14,5 hektar vinmarker på Els Fontanals, hvor han dyrker de lokale druesorter Grenache, Tempranillo, Monastrell og Samso samt de mere internationale sorter Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Markerne ligger forholdsvis tæt samlet fordelt på 17 parceller, som alle ligger i plateauer og har en undergrund med ler, sand og skifer. Det giver basis for god dræning og perfekte forhold for at dyrke vin. DO Montsant er da også en særskilt appellation, som i 2001 blev udskilt fra Tarragona og egentlig også laver vine med mere karakter.

I kælderen er nyt vinifikationsudstyr og et konsekvent fravalg af pumper er med til at sikre en nænsom, og naturlig tilgang til vinfremstilling.

Toni Ripoll lavede i starten 6.000 flasker årligt, men producerer i dag mellem 40-50.000 flasker vin, fordelt på en hvidvin, en rosé, en rød BIB Bag-in-Box samt 5 rødvine, hvor hende den sexede Maria Ganxa er én af disse. Maria Ganxa er lavet på 40% Garnacha og 60% Cariñena … altså Grenache og Carignan.

Vinen har gæret ved 15 grader i 20 dage … hver druesort vinificeres separat. Derefter malolaktisk gæring i 20 dage … alt på rustfrie ståltanke og ingen brug af eg. Ved flaskning alene en blød filtrering, så den unge pige fremstår så frisk som muligt. Importøren kalder hende selv for vibrerende … frække fyr.

Maria Ganxa
Men jeg forstår ham (Jesper fra Vinova) til fulde, for det er en lille sexy motherfucker, som vi her har fået i glasset. Hun er forholdsvis lys … formentlig på grund af den manglende fadlagring. Men ganske herlig med en lys falset … som i næsen byder på en lidt animalsk note af en slags … tænker lidt urter, blid kvindesved, rosenblade, ler, røde frugter … kirsebær og svag citronmelisse.

I munden er Maria Ganxa både let og frisk, masser af frugt, hindbær, søde ribs samt en let syrlighed, svag bitterhed og masser af charme. Hun er rap i kæften, men snakker ikke lang tid. Dejlig kvinde … hvad det angår. Hun lokker med hendes lange fingre … men pas på de spidse negle. En lille bums … eller modermærke på hendes kind er eneste skønhedsfejl.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 135 kr. – men hold fast – kun 75 kr. ved køb af 6 flasker. Det er det, som Lars Larsen vil kalde et godt tilbud. Men hvad forstand har han på damer? Jeg vender mine fede fingre op … 5 af slagsen og en halv mere for brysterne … det er nok de mandelige gener.

Rating 5,5/7 

2013 Bodegas Borsao, Tres Picos, Campo de Borja, Spanien

2013 Bodegas Borsao, Tres Picos, Campo de Borja, SpanienByggesjakkets sidst stik under tvekampen blev denne Tres Picos fra Bodegas Borsao … et vinkooperativ, som ligger i udkanten af byen Borja omkring 40 kilometer nordvest for Zaragoza i appellationen D.O. Campo de Borja.

Kooperativet er oprindelig grundlagt tilbage i 1958 som Cooperativa de Borja, og dengang anvendte man allerede navnet Borsao på vinene fra kooperativet. I 2001 blev kooperativet dog slået sammen med de to andre vinkooperativer i henholdsvis Pozuelo og Tabuenca, og så ændrede man samtidig navnet til Bodegas Borsao.

Kooperativet tæller i dag 620 vinavlere, som alle er aktionærer i det nye foretagende og har samlet omkring 1.500 hektar vinmarker fordelt i området, dvs. både omkring Borja, Pozuelo, Tabuenca og Moncayo.

Ja og så ejer de i øvrigt også Bodegas Alto Moncayo, som vi tidligere er stødt på her på bloggen. Dette vinhus er anerkendt og respekteret som én af Spaniens absolut bedste producenter og er helt uden tvivl det bedste hus i D.O. Campo de Borja. Jose Miguel San Martin er én af medstifterne af Alta Moncayo og har også tilknytning til Bodegas Borsao.

Moncayo bjergene giver med deres bløde og kuperede terræn de bedste betingelser for dyrkning af druer, specielt Garnacha – der traditionen tro – udgør 70% af områdets drueproduktion. Nye druetyper som Syrah, Tempranilla, Merlot og Cabernet Sauvignon har med tiden også fået slået rødder i den hårde, tørre og stenholdige jord. Bakkerne er med til at beskytte vinmarkerne, der ligger mellem 400 til 700 meter over havets overflade.

Bodegas Borsao tror på at en god vin “fødes” i vinmarken og de er derfor meget omhyggelige med at høste på det helt rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt, da det vil give stramme og snerpende vine, og ikke for sent, da vinene så vil blive slappe og i bedste fald marmeladeagtige.

Når druerne er høstet, gennemgår de en ekstra kvalitetskontrol inden de bliver sendt ind i vineriet. Vinhuset følger løbende med i den teknologiske udvikling for at efterstræbe den bedst mulige kvalitet og i vineriet styres den rette temperatur i gæringstankene derfor elektronisk.

Denne Tres Picos er 100% Grenache fra 35-60 år gamle vinstokke, maceration på 20-25 dage og lagret på nye franske fade i 5 måneder.

I glasset er vinen ganske mørk, næsten sort og har duftnoter af voldsomt modne kirsebær, blommer, mejeri, velhængt kød og derudover masser … ja, masser af chokolade, lakridss, kanel og vanilje. Vi snakker ingredienser nok til at bage en kage. I munden er vinen tilsvarende opulent med chokolade, kaffe og kakaso … samt modne bær, fylde og kraft. Vinen er ganske blød og rund og virkelig meget behagelig. Virkelig vellavet solmoden vin, men en tand for opulent til mig.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 209,95 kr. ved 1 flaske, men mere beskedne 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

2010 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, Chile

2010 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, ChileEr sindssygt langt bagefter med at skrive om ugens vine … men ikke uden grund, for uge 8 har været hård for Houlberg … aka DK’s flittigste vinblogger … eller måske mere præcist min lever, vægt og kondital.

Mandag var det et bestyrelsesmøde, som altid omfatter vine, så var der tirsdagsvinklubben, en kæmpe Cabernet Franc smagning hos Vinimperiet tirsdag, topsmagningen med Vinpusheren i Randers Vinlaugh torsdag samt vinaften with the guys lørdag.

Samlet resultat for ugen er præcis 50 forskellige vine. FÅÅÅÅÅÅÅKKKK … det er jo en slat. Lidt en udfordring … specielt når man forsøger at holde sig fit og måske endda komme i form til foråret. Så ugen har været en sand balancegang mellem vin, fitnesscenter og løb, så ugens tal blev 50/40 = 50 vine og 40 kilometer … herunder halvmaraton lørdag. Vel ikke helt værst?

Og én af vinene var denne The Blend Collection, som vi drak i tirsdagsvinklubben på jobbet. Den er fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen. Det skal jeg spare jer for denne gang, og så blot skrive lidt om vinen. Vil du vide mere om vinhuset, så søg bare under “search” ude til højre.

The Blend Collection laver Viña Errazuriz i både en rød og hvid udgave. Her i årgang 2010 er den lavet på 65% Grenache, 23% Mourvèdre, 7% Syrah og 5% Roussanne. Alle druerne kommer fra Aconcagua Valley, og vinificeret i 10 hektoliter rustfrie ståltanke med en macerationsperiode på mellem 6-28 dage afhængig af hvilken slags druer. Vinen er lagret 16 måneder i franske fade, heraf 15 nye.

I næsen er der sådan nærmest friske røde bær, hindbær, jordbær … lidt sød i frugten, nærmest som bolsjer og derudover chokolade, violer, lidt blomster, kaffe og vanilje. Smagen er også lyserød frugt med en lidt krydret syre, fin tørhed og en vis lethed samt bolsjesødme. Hmmm, smager fint, men er ærlig talt lidt anonym.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 3,5/7 

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, Australien

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, AustralienSidste vin fra bestyrelsesmødet i mandags blev denne Wallace fra den berømte australske vinmager Ben Glaetzer, en Shiraz/Grenache baseret vin opkaldt efter hans hustru Judith, som hed Wallace før hun giftede sig med Ben.

Glaetzer familien har lavet vin i Australien siden 1888, men det var reelt først omkring 1918, at Colin Glaetzer grundlagde vinhuset. Og dermed er Ben bogstavelig talt opvokset med vin og nærmest født til at være vinmager.

Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, så bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley.

Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley og her på bloggen har jeg tidligere smagt og skrevet om vinene Amon-Ra samt Anaperenna. Og faktisk laver Ben alene 4 forskellige vine på Glaetzer Winery … nemlig de to nævnte, vinen Bishop og denne Wallace.

Både Bishop og Wallace er hustruen Judiths pigenavne, og da hun er af skotsk afstamning, så er etiketten selvfølgelig prydet med et keltisk kors, en tidsel og en mønster med keltiske knuder. I denne årgang 2006 er vinen lavet på 70% Shiraz og 30% Grenache fra 60 år gamle vinstokke i Barossa Valley.

Vinifikationen af Shiraz druerne er sket på egetræsfade og Grenache i rustfrie ståltanke. Efter endt maceration er vinen lagret 14 måneder på brugte, franske og amerikanske fade … typisk fade, som er 3 og 4 år gamle.

Og det er rigtig aussi-power-koncentrat med aromaer af tobak, lidt alder, blommer, solbær, engelsk lakrids, mælkechokolade, vanilje … meget jammy, virkelig frugtbombe. Og det er også lige præcis smagen … næsten overdone … proppet med frugt, peber, chokolade, appelsinskal og lidt støvede tanniner. Blød, powerfuldt og kraftigt. Og virkelig meget.

Forhandles flere steder, bl.a. wine.dk, hvor en nyere årgang 2013 koster 189 kr.

Rating 4,5/7

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, Frankrig

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, FrankrigNæste vin er multo interessante … vinen cuvée Ivresse des Sens fra vinhuset Domaine Sol Payré a.k.a. viticole vigneron indépendant Pascale & Jean-Claude Sol, et spændende hus beliggende ved den lille landsby Elne i den catalanske region, den allersydligste del af Roussillon mellem Perpignan og Collioure ved foden af Pyrenæerne, grænsende op til Spanien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1913 af Gustave Payré, som købte en smuk vingård i hjertet af den gamle bydel i Elne, lige under katedralen og klosteret, der begge stammer fra det 11. århundrede.

Der fulgte også 10 hektar vinmarker med, som ligger på de højeste terrasser i Coteau Saint-Martin.

I dag drives ejendommen af 4. generation i form af Jean-Claude Sol, og familien har i dag i alt 47 hektar vinmarker fordelt på 2 områder, hvor de første 40 hektar ligger lige syd for Elne ned mod Aspres med meget kalkrig terroir. De øvrige 7 hektar ligger mere nordligt i vallée de l’Agly, hvor jorden er mere stenet med granit, schists og gnejs.

Domaine Sol Payré laver primært rødvine, fordelt på 7 forskellige vine; Sacré Numéro Rouge, Alter, Trilogia, Scelerata, Imo Pectore, Vertigo og denne Ivresse des Sens. Der laves dog også lidt rosé og lidt hvidvin, nemlig vinene Sacré Numéro Rosé, Sacré Numéro Blanc og Albae, men det er fortrinsvis druerne Syrah, Grenache, Carignan og Mourvèdre, som dyrkes på familiens marker.

Denne Cuvée Ivresse des Sens er lavet på 40% Syrah, 30% Grenache og 30% Carignan fra de sydlige marker og høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, plukket ved optimal modenhed og ellers fremstillet helt traditionelt med afstilkning, lang gæring og lagring i 12 måneder på egetræsfade.

Og så en lidt sjov etikette, hvor de selv skriver lidt om vinen og hvad den passer til; joli NEX, séduisant, remarquable, et très prisé, cherche relation, intense og så videre. Altså; flot næse, forførende, bemærkelsesværdig og meget populær, intens … men resten skal jeg nok spare jer for. I stedet får I mine noter.

I næsen en lidt anderledes duft … sådan lidt kål, kul, mødding, lakrids, tobak, oliven, overmodne blommer … nærmest fornemmelsen af lidt alder med portvin og derudover mørk chokolade, men underneden fornemmes også lidt syre. Smagen er blød … måske en anelse flad, men frugten er sådan lidt spredt, både blommer, meget modne solbær samt lidt lette jordbærnoter. Trods de mørke bær er der en vis klædelig lethed over vinen. Dejlig vin.

Købt hos vinvikali.dk / Vinum Optimum, hvor prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, FrankrigVi har tidligere kørt Gérard Bertrand tema i tirdagsvinklubben på jobbet, så i dag blev et gensyn med den store, tidligere rugbyspiller. Denne Château La Sauvageonne Grand Vin har vi ikke tidligere har smagt, men med 9 forskellige slotte og et utal af vine, er det sgu også svært at komme igennem hele arsenalet.

Jeg skal skåne jer for hele historien om den gode Bertrand og blot henvise til nogle af de andre blogindlæg. Søg bare under “Bertrand”, hvis de vil finde nogle af dem. I stedet vil jeg kigge nærmere på netop Château La Sauvageonne, som ligger nordvest for Montpellier nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac.

Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011. Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, 2 rosévine samt 3 rødvine, nemlig Pica Broca (gamle stokke), Chateau La Sauvageonne Les Ruffes samt denne topvin Château La Sauvageonne Grand Vin.

Château la Sauvageonne Grand Vin er lavet på druerne Syrah og Grenache, men fordelingen kender jeg ikke. Det er et blend af de bedste terroir på Terrasse du Larzac. Hver enkelt parcel udskilles og vinificeres separat før den endelige assemblage. En del af Syrah-druerne forbliver efter høsten i hele klaser, hvor de gennemgår en kort maceration, mens de resterende Syrah-druer afstilkes sammen med Grenache druerne, før de gennemgår en traditionel alkoholisk gæring og overføres til egetræsfade, hvor de under deres 12 måneder ophold gennemgår en fuld malolaktisk gæring. Når fadlagringen er tilendebragt, så klares vinen, inden den tappes på flaske.

Og det biodynamisk fornægter sig ikke i næsen, som er landlig, rustik med mentol, hæfteplaster, hospitalsgang … mens frugten er lys eller i hvert fald mellemlys. Derudover lidt krydderier og en lidt kølig form for mineralitet, som egentlig bidrager klædeligt til festen.

I munden er det krydderier og masser af peber, frisk frugt og ganske let i udtrykket … men peberen dominerer vildt meget, og faktisk også alt for meget og går igen i hele smagsspekteret og vinen slutter således med et bittert peberbid, som bliver ved med at sidde i munden. Dermed bliver det en smule anstrengende og faktisk synes jeg, at lillesøsteren Château La Sauvageonne Pica Broca er en tak bedre afbalanceret. Men jeg er jo også lidt underlig … sådan er det bare.

Købt i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på bud til 200 kr., mens normalprisen er 295 kr.

Rating 4/7