Tag-arkiv: Italien

2013 Bontadini, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Koner er en sær størrelse … men nogle gange har de ret. Det skal I selvfølgelig ikke fortælle, at jeg har sagt. Da min frue sagde, at hun ikke kunne li’ denne Toscana Rosso IGT fra Bontadini, så var det netop én af de gange, at hun havde ret … for godt er det sgu ikke.

Ja, men selvfølgelig heller ikke, at hun får ret.

Men hvem står egentlig bag vinen … og hvad dækker betegnelsen Toscana Rosso over? Hmmmm … efter jeg smagte vinen, så har jeg nu undersøgt sagen nærmere … som den ihærdige vinblogger jeg jo er ;o)

Vinhuset Bontadini kan man ikke finde nogle steder … og det eksisterer formentlig heller ikke … da vinen kommer fra det store danske vinkoncern Taster Wine og designet/produceret specifikt til det danske marked, og dvs. primært danske supermarkeder.

Dermed er det en Sangiovese baseret vin, som kommer fra forskellige marker rundt om i Toscana. Taster Wine skriver selv, at druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet og vinifikationen er traditionel med lagring på tanke og for en del af mosten på egetræ. Det er vist også al den information, som der kan findes om vinen.

Nå, men så springer vi da bare til mine smagsnoter. I næsen virker vinens skæv … duften er ærligt talt ikke særlig lækker. Der er lidt overmodne blommer, champignon, og en mærkelig sær note med nogle krydderier. Langt fra indbydende. I munden fortsætter ubalancen … virker syntetisk med en sødme, som er helt malplaceret og … ja, skæv i mangel af et bedre ord.

Det er som om, at de forskellige smagsindtryk slet ikke hænger sammen, og jeg må derfor denne dag holde med konen; det smager ikke godt. Det er ikke særlig lækker vin, og ikke for at være krukket eller vinsnob på nogle måder, men jeg havner sgu i bunden af min karakterskala. Der kan fås mange sjovere og bedre vine til prisen.

Vinen forhandles flere steder … og til mange varierende priser. Jeg har fundet den hos SuperBrugsen, hvor tilbudsprisen er 49,95 kr. og normalprisen horrible 99,95 kr. Skjold-Burne ser også ud til at ha’ forhandlet den på et tidspunkt, hvor tilbudsprisen er 50 kr. ved køb af 6 flasker og en normalpris på 69,75 kr. Ikke engang normalprisen er man enige om.

Der er også flere, som forhandler vinen og dér varierer priserne også meget. Jeg har med god hensigt fået vinen i gave.

Rating 1/7  

2007 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, Italien

Lørdagen blev afsluttet med manér … Barbaresco Il Bricco fra Pio Cesare. Fornem afslutning på en dejlig aften.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af ​​de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af ​​Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Denne Barbaresco Il Bricco er en enkeltmarksvin fra vinmarken Il Bricco, ja faktisk fra flere forskellige parcer af marken. Vinen er lavet med gæring i store rustfri tanke og en kort maceration på 15 dage. Herefter lagrer vinen 30 måneder på franske eg, heraf  70% i nye barriques og de resterende 30% i store 20 hektoliter fade.

Duftmæssigt lidt balsamiske noter i kombination med modne kirsebær, ristede noter, chokolade, kaffe, lidt lakrids, let tavlelak … i hvert fald lidt stram duft som fra en frisk maling, våde fade og cigaræsker. Rustik, animalsk og mørk i udtrykket. Smagen er blød … der er smæk på tanninerne, fin syre … uden det bliver for meget. Der er lidt vanilje, kirsebær og mynte i samspil, men ellers fremstår vinen meget maskulin. Meget anderledes end de meget feminine Barolo’er fra Pio Cesare. Men godt er det unægtelig.

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan havde købt sit eksemplar i Salling til 524,95 kr., men forhandles normalt hos Laudrup Vin.

Rating 6/7 

2009 Le Potazzine, Gorelli Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Jeg kigger på fugle … hvorfor ikk’, hvorfor ikk’? … synger Djämes Braun, og det var også tilfældet for de 4 vinnørder ved vinaftenens næstsidste vin, en Gorelli Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover konsulterende vinmager for en række andre ejendomme. I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes vha tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grapa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Alt arbejdet med vinen foregår i hånden og vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes eget gær. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 mdr. på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt grønne noter … italiensk tænkte jeg straks. Blomster, parfume, babybræk, violer, hindbær, lyse kirsebær kan lægges oveni … og nu er det helt sikkert italiensk. Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, hvilket efterfølges af hindbær, let lakrids og fin syrlighed … næsten medicinsk i udtrykket. Der er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, pris 399,75 kr.

Rating 6/7 

2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til aftenens kultvin … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia, altså aftenens kultvin.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning. Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Vinen har fået 93 point af Parker i 2004, 3 glas i Gambero Rosso samt 96 point af Wine Spectator i 2006. Så har vi også den del på plads. Men hvordan smager sådan en kultvin? Og så efter alle disse år? Ja, det er vi skam også nået til nu.

I næsen er her blæk, blomster, champignon, lidt mejeri, engelsk lakrids og måske lidt toast. Ikke sådan en monster næse, volumiøs eller voldsom animalsk … nærmest lidt stille i næsen. Det gælder til gengæld ikke i smagen, for det er blødhed i blødhed, bamseline-vat-nervøst-velour-fløjl-blødt … hold da op. Her er blåbær, rundhed, fylde, hvor er det altså godt … fuldstændig moden … glider bare langsomt ned med stor og lang eftersmag. Nok én af de blideste vine, som jeg har smagt i lang tid.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos bl.a. SuperVin, hvor en årgang 2004 kan findes til 1.650 kr. – ved køb af 6 stk.!!! Kan vel forhandles? Jan havde købt hans eksemplar privat.

Rating 6,5/7  

2008 Castello di Querceto, Cignale, Toscana, Italien

Ekstranummer mandag … fortsat Italien, men ikke en 2006’er, men derimod en 2008’er fra vinhuset Castello di Querceto og én af deres supertoscanere, nemlig den barriquelagrede Cignale … som betyder “vildsvin”, og det er jo også ganske illustrativt vist på etiketten.

Castello di Querceto ligger i den nordøstlige del af Chianti Classico-distriktet 7 kilometer fra byen Greve. Ejendommen stammer fra det 16. århundrede og har siden 1897 været i familien François’ eje.

Siden 1978 har ejendommen været drevet af Alessandro François sammen med hustruen Maria Antonietta samt deres 3 børn, bl.a. står datteren Lia for regnskaberne, mens sønnen Simone er ansvarlig for produktionen. Sidstnævnte del sker dog med hjælp fra vinmageren Giovanni Cappelli der de sidste 20 år har betydet meget i udviklingen af vinene fra Castello di Querceto. Agronomen Giacomo Grassi er ansvarlig for markarbejdet.

Jordbesiddelserne, der ligger omkring 500 meter over havet, er på hele 190 hektarer, hvoraf 60 hektar er beplantet med vinstokke og 5 hektar med oliventræer. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med varianter af Sangiovese, men også klassiske franske sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Der fremstilles hovedsageligt klassiske Chianti-varianter, men det er i særdeleshed deres såkaldte supertoscaner, der har fået den internationale vinverdens øjne op for Castello di Quercetos imponerende formåen.

Og denne Cignale er netop én af husets supertoscanere, en IGT vin lavet på 90% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Druerne til vinen kommer fra marken Ponticini-Sorgente, hvor stokkene er plantet i 1981. Vinen laves med en maceration på 20 dage, hvorefter den lagrer et sted mellem 20 og 24 måneder på franske Allier, Tronçais og Limousine egetræsfade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet første gang i 1986, og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er rustik … næsten med stald, solbær, blåbær, tørret kød, søde krydderier, fennikelfrø, citronskal, en smule indelukket … men ellers våde papkasser samt generelt søde noter. Smagen er sådan meget ren solbær, og med en syre, som rammer bagerst i mundhulen. Fin struktur med masser af mørke bær, nærmest sorte bær, lidt tjære og stor tørhed. Jeg vil mene, at det er en vin, som kræver tålmodighed og fordybelse.

Forhandles af Theis Vine, hvor 2007’eren i øjeblikket er eneste tilgængelige, men er på bud til 334 kr.

Rating 5,5/7 

2006 Prunotto, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

Endnu en 2006’er fra bestyrelsesmødet i mandags … en Barolo Bussia fra vinhuset Prunotto, som holder til i Alba i Barolo-land. Og et vinhus med en spændende historie.

Vinhuset startede oprindeligt som et kooperativ, nemlig kooperativet Ai Vini delle Langhe. Det blev grundlagt i 1904 i byrådslokalet i kommunen Serralunga med notaren Giacomo Oddero og en ung fyr Alfred Prunotto som vidner. Kooperativet første høst fandt sted i 1905, men herefter fulgt en del svære år, hvilket blev forværret af første verdenskrig.

Omkring 1922 så det skidt ud … flere af medlemmer ville ikke længere bidrage med druer til kooperativet og man begyndte at få økonomiske problemer og manglede likviditet. Den unge Alfredo Prunotto var netop blevet gift med Luigina, og de havde begge mod på livet. De besluttede derfor at købe kooperativets vingård med tilhørende marker.

Og takket været stor passion for vin samt hårdt arbejde fra det nygifte par, så lykkedes det at vende udviklingen. Snart blev vingården berømt og begyndte at eksportere vine til hele verden, først til Sydamerika og senere til USA.

I 1956 besluttede Alfredo Prunotto imidlertid at trække sig tilbage. Han gav derfor vinhuset til sin ven, vineksperten Beppe Colla, som til driften fik hjælp af broderen Tino Colla samt vennen Carlo Filiberti. Og det var dygtige vinfolk, som bl.a. i 1961 begyndte at identificere bestemte produktionsområder, så man kunne producere enkeltmarksvine. Prunotto blev derfor det første firma, der valgte at producere enkeltmarksvine i både Barolo og Barbaresco.

I 1972 flyttede vinhuset til Alba i en topmoderne vingård med vineri og stor vinkælder, alt designet af arkitekten Ugo Della Piana. Vingården er i dag fortsat hovedkontor for Prunotto. Vinkælderen er endda udvidet i 1999 … men fortsat tegnet af Della Piana.

I dag ejes vinhuset af Marchesi Antinori familien. Samarbejdet med Antinori startede allerede tilbage i 1984, primært med håndtering og distribution, men da Colla brødrene i 1994 gik på pension, så overtog Antinori vinhuset og fortsatte produktionen efter de normer, som Alfredo Prunotto havde altid insisteret på.

Efter Antinori overtagelse er der også sket en udvidelse af antallet af vinmarker. Marchese Piero Antinoris ældste datter Albiera Antinori har stået i spidsen for dette arbejde. I dag omfatter vingården således 50 hektar vinmarker med parceller på marker som Bussia, Bric Turot, Costamiole, Fiulot, Mompertone og Bricco Colma.

Denne Barolo Bussia er lavet med druer fra marken Bussia i Monforte. Marken ligger 350 meter over havets overfalde. Bussia marken er nok én af de mest berømte marker i Barolo området. Hele marken er på 7,35 hektar og ligger med en form … nærmest som et amfiteater med en sydvendt eksponering.

De udvalgte druer presses, og mosten gærer. Den malolaktiske gæring er ovre inden udgangen af vinteren, og herefter lagrer vinen i 24 måneder. En del af vinen ligger på store 50 hektoliter fade. En lille del af vinen lagrer på barriques, der har været anvendt én gang tidligere. Når vinen er tappet på flaske, lagrer den i yderligere 12 måneder på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt er først tanke lidt våde fade, røg, vanilje, kirsebær, blomster, krydderier, lakridsrod og en lidt urtet duft. Virker ganske rutisk, svag animalsk … med lidt babybræk (på den gode måde). Smagen er præget af god syrlighed, fortsat lidt krydret smag … meget intens, lethed, elegance, grønne toner, lidt tobak og blide tanniner.

Forhandles af Theis Vine, pris 569,95 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza, Piemonte, Italien

Fra Frankrig til Italien … til Frankrig og nu igen til Italien. Vinene til bestyrelsesmødet fulgte vist et mønster … både hvad lande og årgang angik? Her en rigtig flot og stram Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio.

Roberto Voerzio holder til i La Morra og er én af de mest hypede producenter i Barolo området.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker. Samlet producerer Roberto mellem 40.000 til 60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Baroli er blandt de laveste i området, vanligvis mellem 22-25 hektoliter pr. hektar.

Druerne til denne Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza kommer fra San Francesco skråningen i La Morra og fra Fontanazza skråningen, som er en del af Brunate, og materialtet ville i hænderne på mange andre producenter blive vekslet til en Barolo. Der sker 100 % afstilkning af druerne forud for gæringen i rustfrist og de efterfølgende 12 måneder på små franske fade.

Om hold da op en dejlig næse, hvor der fornemmes lidt alder blandet med mørke kirsebær, moreller, champignon, blæk, let eukalyptus, blomster, våde fade, tobak, stramhed, syrlighed og et strejf af vanilje. I munden lækker med brændte note, kul, brombær, grønt og godt med tanniner med intens nerve. Tanninerne nærmest klæber til fortænderne, og er langt voldsommere end i Barbarescoen. Vinen er også mere nuanceret. Kræver sgu sin mand … men så er det jo godt, at man netop er dén mand.

Forhandles hos Løgismose Vin, pris 265 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco, Piemonte, Italien

Fra Frankrig til Italien … denne gang var jeg stålsat på, at det var en Piemonte vin, og jeg fik ret. Vinen var nemlig en klassisk Barbaresco fra kooperativet Cantina Sociale Produttori del Barbaresco, som netop ligger i byen Barbaresco.

Produttori del Barbaresco regnes for at være italiens bedste vinkooperativ. Succesen skyldes bl.a. at man kan koncentrere sig om én druesort og ét vindistrikt. Produttori del Barbarescos vinavlere dyrker således kun Nebbiolo. Vingården er specialtilpasset til den tanniske druesorts særlige krav og vinmageren har perfektioneret husets raffinerede Barbarescostil gennem en menneskealder.

Allerede tilbage i 1894 forsøgte Domizio Cavazza at samle bønderne i Barbaresco. Han var rektor for den kongelige landbrugsskole i Alba, boede i Barbaresco og grundlagte kooperativet Cantine Sociali, som bestod af 9 Barbaresco vingårde. Cavazza havde forstået, at der var forskelle mellem Nebbiolo druer dyrket i Barolo distriktet sammenlignet med de samme druer, der blev dyrket ved Barbaresco.

Kooperativet Cantine Sociali måtte dog lukke i 1920 pga. økonomiske problemer i kølvandet på fascismen. Men i 1958 fortsætter en præst i Barbaresco Domizio Cavazzas idé og grundlægger igen kooperativet … nu med 19 små vinavlere. De kalder kooperativet Produttori del Barbaresco … eller helt nøjagtigt Cantina Sociale Produttori del Barbaresco.

De første årgange vine fra Produttori del Barbaresco blev lavet i kælderen i den kirke, hvor præsten prædikede, men nogle år senere byggede man det vineri, hvor kooperativet i dag fortsat laver vinene. Kooperativet er også vokset og tæller i dag 56 medlemmer, som dækker omkring 100 hektar vinmarker i Barbaresco appellation. Det er næsten 17% af de samlede vinmarker i området og giver en årsproduktion på omkring 420.000 flasker vin.

Hver familie/medlem af kooperativet har fuld kontrol over egen jord, men dyrker Nebbiolo druerne efter anvisninger fra kooperativet.

Produttori del Barbaresco råder over 9 Single Vineyards eller Cru’er, som de også kaldes. Det er markerne Asili, Muncagotta (tidligere Moccagatta), Montefico, Montestefano, Ovello, Pajé, Pora, Rabaja og Rio Sordo, som hver især har forskellige terroir.

Produttori søger kompromisløst at bevare disse terroirs særkender i smagen af vinene, og disse vine er Produttoris stolthed og flagskibe.

Produttori del Barbaresco er verdensberømte for at lave nogle af Piemontes bedste vine til prisen. Hvor andre producenter har benyttet ratings og lav produktion i visse årgange til at skrue priserne op til nye højder, der har Produttori bevaret jordkontakten og tænkt på kunderne, og derved fået en meget stor fanskare verden over.

De sidste 10 år har man ydermere høstet op til 95 point hos Robert Parker flere gange og vinene har fået de 3 glas 11 gange, hvilket gør Produttori til 1-stjernet producent. Man har endda nogle gange fået de 3 glas i Gambero Rosso for husets almindelige Barbaresco, hvilket siger noget om den ualmindeligt høje kvalitet.

Og det er netop den “almindelige” Barbaresco, som vi her har i glasset. Nogle år er vinen lavet med druer fra nogle af ovennævnte Cru-marker. For 2006 kan jeg ikke se, hvor druerne kommer fra. Der står alene, at de kommer fra forskellige marker i DOCG zonen. Lavet på rustfri ståltanke med maceration på 24 dage og lagret 24 måneder på store egetræsfade. Der produceres årligt 250.000 flasker af denne vin.

I glasset en tak mørkere end de forrige vine, men fortsat til den lyse, klare side. Næsen har også lidt mere kraft med lidt kirsebær, hindbær, blomster … roser og violer, grønne noter, tobak, røg, søde krydderier samt syrlig noter. I munden er der kraft, men vinen er cremet og blød … næsten fløjlsblød med god tørhed, godt med syre … faktisk ret meget syre og tydelige tanniner. Eftersmagen er lang og syrlig med et smule bitterhed. Flot vin … den kan jeg rigtig godt li’.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 219,95 kr., men alene 169,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7   

N.V. Villa Puccini, Santo Vino, Toscana, Italien

Sidste vin fra Tastersbox kassen … en dessertvin, denne Santo Vino fra vinhuset Villa Puccini. Bag Puccini gemmer sig det store italienske vinfirma Castellani Spa, som ligger ved byen Pontedera omkring 10-15 kilometer sydøst for Pisa i det herlige Toscana.

Castellani er grundlagt i Montecalvoli i slutningen af 1800-tallet af Alfred Castellani, men først i 1903 startede man et egentligt salg. Det var nemlig da Alfreds sønner Mario og Duilio overtog driften af vingården. Dengang solgte man typisk vinene i store halmdækkede kolber.

I dag er det fortsat Castellani familien – 4. og 5. generation – i form af brødrene Roberto og Giorgio Castellani samt Robertos søn Piergiorio Castellani, som driver vinhuset. Det er imidlertid blevet et stort foretagende. Hovedsædet ligger i dag – som nævnt – i Pontedera, hvor familien har vingården Fattoria di Travalda.

Castellani ejer i alt 210 hektar vinmarker i Toscana og kontrollerer derudover 1.000 hektar vinmarker, der ejes af forskellige vingårde, som bl.a. er beliggende i både Toscana og det sydlige Italien. Castellanis egne vingårde i Toscana omfatter bl.a. Fattoria di Travalda (selvfølgelig) på 5 hektar, Tenuta di Poggio al Casone på 27 hektar, Tenuta di Ceppaiano på 40 hektar, Tenuta di Burchino på 37 hektar, Tenuta di Campomaggio på 27 hektar samt Tenuta Santa Lucia på 11 hektar.

Roberto var egentligt journalist ved avisen “Il Giornale del Mattino”, men da broderen Giorgio havde brug for hjælp til lidt markarbejde, så måtte Roberto træde til. Og siden har han været i familieforetagendet og været én af de drivende kræfter i vinhuset samt én af foregangsmændene for, at Chianti vine fik den store internationale succes.

I dag er det et af Italiens største privatejede vinfirmaer. Castellani producerer ca. 18 millioner flasker vin om året og har en omsætning på langt over 200 millioner danske kroner om året. Ca. 70% af Castellanis produktion eksporteres til resten af Europa, USA, Østen, Canada og Sydamerika.

Hos Castellani er målsætningen at producere kvalitetsvine til konkurrencedygtige priser ved at benytte sig af den lange erfaring og den moderne teknologi, der findes i dag.

Et af de brands, som der også produceres under er netop Villa Puccini. Det er ganske præcis typisk vine i den lidt billigere end af skalaen. Og her har vi en dessertvin, en klassisk Santo Vino Liquoroso.

Santo Vine … eller Vin Santo betyder “hellig vin” og har formodentlig været anvendt til kirkelige handlinger i gammel tid. Vin Santo laves flere steder i Italien, men først og fremmest i Toscana … samt lidt i Umbrien og enkelte andre områder. Men måske stammer vinen slet ikke fra Toscana, men fra øen Santorini, som især i årene under venetiansk indflydelse eksporterede meget vin til Italien, som blev mærket “Santo” eller “VinSanto” efter øen, vinen kom fra.

Vinen er nærmest som en slags sherry, nogle gange sød og nogle gange tør. I Skandinavien kendes og bruges den søde mest. Man anvender druer, der er tørret lidt. Ved tørringen mister druen ofte 50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre.

Derefter lagrer den pressede most langsomt på små fade, som ikke er fyldt helt op. Man lader fadene ligge på loftet i varme og kulde i omkring seks år. Enten har man en vidunderlig vin eller også har man en meget dyr eddike.

Denne Santo Vino er produceret af 70% Trebbiano og 30% Malvasia druer, der er dyrket i Toscana området i Italien og altså kommer fra nogle af de mange marker, som Castellani kontrollerer.

Gæringen er sket på slovenske egefade i omkring 20 dage. Hver dag tilsættes en lille mængde soltørrede druer til den gærende most, og det giver vinen en mere duftende og næsten cremet tekstur. Derefter tilsættes lidt af den alkohol, som stammer fra det koncentrerede druemos. Herefter lagrer vinen på små 100 liters egetræsfade på loftet omkring 18 måneder.

Det er primært ønologen og vinmageren Sabino Russo fra Castellani, som har lavet vinen.

I næsen er her lidt oxyderede og overmodne æbler, honning samt let karamel. Smagsmæssigt lidt nødder, honning, sødme og overmodne æbler. Tastersbox anbefaler vinen til hvid chokolademousse med brændte mandler. Vi nød den i weekenden sammen med lidt gammelost med rom efterfulgt af hjemmelavet kaffeis og citronis.

Forhandles af SuperVin, pris 56,95 kr. eller 53 kr. ved køb af 6 stk. AMKA er dansk importør.

Rating 3,5/7  

2010 Antiche Terre Venete, Valpolicella Ripasso, Veneto, Italien

Fra Tastersbox‘ italienske januarkasse endnu en vin. Danmarks flittigste vinblogger går den ekstra mil og smager denne Valpolicella Ripasso fra vinhuset Antiche Terre Venete, som ligger ved byen Montorio omkring 5 kilometer nordøst for Verona øst for Gardasøen i underzonen Valpolicella-Valpantena.

Vingården er grundlagt for tæt på 100 år siden af bedstefar Vittorio Sancassani. Derefter overtog sønnen Sergio driften i midten af 1970’erne, og i dag er det Sergio søn Luciano Sancassani, der med hjælp fra de to venner Vittorio og Riccardo står for driften.

Antiche Terre Venete driver i alt 25 hektar vinmarker, fordelt på egne marker og lidt lejede marker. Man er i gang med omlægning af produktionen til ren økologisk produktion.

Derudover er man også i gang med at bygge nyt vineri, som vil blive udstyret med nyeste teknologi til økologisk produktion og lavt energiforbrug via solenergi.

Ripasso kommer fra ordet Rispasare … og det betyder at passere igen og det er netop det specielle ved Ripasso. Man tager en traditionel Valpolicella vin og hælder over kvaset fra Amarone-fremstillingen. Dels presser man de sidste smagsnuancer ud af Amaronen og dels begynder vinen igen at gære, da der stadig vil være sukker i kvaset. Det giver en mere fyldig vin, som optager farve og fylde fra den tidligere vin.

Denne Ripasso er lavet på Corvina, Corvinone, Rondinella. Modsat en normal Valpolicella undgår denne Ripasso sin 2. fermentering i december, når den hældes over Amarone-presningen. Dette giver en ekstra krop og kompleksitet.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen lidt rustik og animalsk, næsten syrlig mødding … og det er sgu herligt. Det havde jeg ikke lige forventet af en Ripasso. Der er også duft af blommer, svedsker, kakao, urter, tørre krydderier, gazebind og lidt alkohol. Sidstnævnte lidt øv.

Smagen er sødlig, hvilket vel også var forventet og meget typisk Ripasso’er. Der er lidt kanel, egefade og ellers ganske harmonisk. Men lidt til den søde side, hvilket nok passer meget godt til Tastersbox‘ madforslag om pizza med parmaskinke til vinen.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, pris 99,95 kr. eller 84,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7