I Neive finder vi det lille familiedrevne vinhus Taverna Wines, som står bag den næste vin … et lækkert glas Barbaresco lavet af druer fra en lille parcel på Gaia Principe marken.
Vinhuset ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om Taverna Wines starter egentlig helt tilbage hos Robertos bedsteforældre, som allerede tilbage i 1950’erne lavede vin på vingården. Det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus.
Da hun i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen. I 30 år lavede hun vin og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.
Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.
I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.
Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma med hendes 2 brødre.
Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.
Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.
Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.
Her smager vi netop Robertos første vin og det er netop denne vin, hvor Nebbiolo druerne er høstet på Tavernes 1,2 hektar store parcel på Gaia Principe marken … men det fremgår imidlertid ikke af vinens etiket, for det kræver en officiel tilladelse.
Det var Roberto Taverna ikke klar over, men han har dog indføjet et GP gemt i en lille sky for at vise, at det er en ret speciel vin. Skyen vil en dag forsvinde og GP vil blive til Gaia Principe. Vinen er spontan-gæret og har tilbragt 12 måneder på et gammelt og et nyt egetræsfad … så lidt er der produceret.
Og duften er også ganske vild … en dragende næse, virkelig meget tillokkende. Det er en lidt mørkere Nebbiolo vin, men den har nogle klassiske karaktertræk med én stram italiensk syre, blomster, roser, violer, læder, kirsebær og lyse blommer.
Det er smagsmæssigt en fin, stram vin og hold nu kaje, hvor den smager godt. Det er nærmest let pågående og præcist med lakrids, fennikel, et tørt bid, faste tanniner, som dog ikke bliver helt Nebbiolo vilde, for en lille frugtsødme gør vinen blid og rund uden at miste den det insisterende stramme syrebid. Det er vildt, at vinen har 15% alkohol, for det mærkes på ingen måde. Det er sgu god vin.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 349 kr.
Vi slutter selvfølgelig med at smage Massaro Normas topvin, hvilket selvsagt er deres Amarone della Valpolicella Classico.
Den næste Massaro Norma vin i glasset hos Houlberg er deres 2015 Valpolicella Ripasso Classico Superiore.
Azienda Agricola Massaro Norma ligger på adressen Via San Rocco i Negrar midt i Valpolicella og derfra tester jeres flittige vinblogger nu 3 vine, og vi starter med denne 2017 Valpolicella Classico.
Vi sluttede til desserten med en sød dessertvin … en 2014 Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … igen sendt undervejs af den charmerende og meget talende Frederica Mascheroni Stianti.
Første rødvin til 
Gabriele og Elisabetta Ferrari på Fattoria Le Sorgenti i den lille by Vallino i Bagno a Ripoli tæt ved Arno floden laver også en lille, fed hvidvin … Sghiràs Toscana Bianco IGT, som jeg nu har fået i glasset og er ved at besvime over.
Vi afslutter vores lille Antinori rundtur med manér … nemlig med at smage topvinen Tignanello, som er en af de store supertoscanere, som første gang blev fremstillet i 1971.
Antinoris Tenuta Guado al Tasso ejendom hører til blandt de allerbedste vingårde i Bolgheri … og herfra smager vi som næste vin deres 2015 Cont’Ugo.