Næste vin torsdag var også en stor, nærmest … grande … vin. Vi er igen hos det fabelagtige, moderne vinhus Bodegas Arzuaga Navarro, hvorfra jeg tidligere har smagt en lang række af deres vine, bl.a. Fan D. Oro Blanco, deres Crianza, deres Pago Florentino samt et par stykker mere. Da jeg har skrevet en del om vinhuset vil jeg afholde mig fra dette, og i stedet skrive lidt om denne, deres topvin Amaya Arzuaga.
Næææææ, der findes ganske vist en vin, som rangerer højere end denne, betroende den charmerende sælger fra Bodegas Arzuaga Navarro mig, da jeg smagte Amaya Arzuaga ved Jysk Vins flotte jubilæumssmagning, men ejeren drikker alle flaskerne, selv fortalte hun videre med et glimt i øjet. Nå, men lad os bare kalde denne vin for huset topvin, for det er på alle måder en meget flot og eksklusiv vin. Og hvem har ikke forståelse for ejeren af vinhuset, den gode Florentino Arzuaga.
Denne topcuvée, Amaya Arzuaga, er indtil nu alene lavet i årgang 2006, 2007 og så denne 2008. Der laves også et meget begrænset antal af vinen, nemlig sølle 2.800 flasker årligt, og hvert år er der nyt design på etiketten og til den tilhørende kasse, som hver vin leveres i. Etiketten på denne “limited edition” vin designes af Amaya Arzuaga, hvoraf navnet til vinen også stammer.
Amaya Arzuaga er datter af Florentino Arzuaga, som jo ejer Bodegas Arzuaga Navarro. Derudover er hun også berømt modedesigner i Spanien, og derfor går prægtige rober også igen på alle etiketterne på denne vin. Som med kjolerne, så skal etiketten signalere elegance, modernitet og unik personlighed.
Men vinen er ikke kun pæn indpakning. Vinen er lavet af de bedste druer fra vingården. Amaya Arzuaga Collection 2008 blev fremstillet af 95% Tinto Fino (Tempranillo) samt 5% hvide, spanske druer. Druerne kommer fra meget gamle vinstokke, præphylloxera og fra vinmarker med en jordbund bestående af sand, ler og silt, og det giver normalt vine med noter af mineralitet og en stor kompleksitet. Høstningen sker manuelt, og vinen kommer aldrig i kontakt med rustfrit stål og aftapning sker ved hånden, uden filtrering eller afklaring. Vinen har lagret omkring 20 måneder på egefad.
Duftmæssigt en ordentlig mundfuld, masser af kostald … ikke den samme, som man får fra en Pinot Noir, men bestemt en meget animalsk duft. Der er også mørke bær, blomster, lidt grannåle, sødme, lakrids og karamel. og altsammen meget intenst. Paul havde tildækket vinen, så vi skulle gætte landet … men denne synes jeg, at vi den lettere afdeling, Tempranillo fra Spanien. Smaget er også lækker, der er fylde, solbær, men også fin syre og tannin, samt en smule peber i eftersmagen. Uhhh, den smager altså bare dejligt, og bestemt en super vin … og nælsten ikonisk i indpakningen. Thumbs up .. jeg har selv et eksemplar liggende i vinkøleskabet … og det kan jeg bare glæde mig til.
Købt hos Jysk Vin ved deres jubilæumssmagning, hvor prisen var 499 kr., normalpris 599 kr.
Næste vin blev også en gammel kending, nemlig denne Pinot Noir Highliner fra vinhuset Hartley-Ostini Hitching Post Winery, en vin jeg tidligere har smagt i 
Næste vin i rækken … jamen, jamen … jeg er vild med tysk Spätburgunder, og denne vin har jeg tidligere læst om, men aldrig smagt. Men Paul havde indkøbt denne, og sikke et held, for ihhh altså … det er dejlig vin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets 
Så blev det min tur til at bidrage med en rødvin. Ja, jeg fik byttet rundt på rækkefølgen af mine vine, så her næsten midt i smagningen fik jeg præsenteret en sand bulderbasse fra Australien.
Med næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.