Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

2011 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Tirsdagsvinen denne uge blev en Syrah baseret vin … og fra et kendt hus her på bloggen, nemlig Fess Parker Winery, som vel er ét af de mest berømte vinhuse i Californien.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og det er en BIG og JUICY vin … all the way. I næsen er der solbær, blåbær, blommer, fedme, toast, vanilje, karameller, våde fade og et let animalsk udtryk. I munden er vinen fyldig, big and juicy … næsten marmelade med solbær, karamel, sødme og ganske venlig, blød og cremet. Meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin. Nyd den en dag, hvor sneen fyger udenfor, hmmmmm.

Jeg har smagt Fess Parkers Pinot Noir og ikke været så begejstret. De får et lidt for varmt udtryk. Med Syrah giver det mere mening. Skal du ha’ den amerikanske fedme og sødme frem, så gør det med en sådan her vin på Syrah, som kan tåle lidt tuning og steroider. Det er over the top … men på en god måde.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7  

2009 Domaine de la Grand’ Ribe, Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Vi vinkøbere ved, at vi man ikke altid får det, som man regner med … eller måske endda betalt for. Kvalitet er jo et relativt begreb. Men det kan også vende den anden vej, når man nogle gange får langt mere end det, som man forventer og har betalt for. Hvordan forholder det sig ved køb af vin til 39,95 kr. i et supermarked?

Ofte er jeg blevet skuffet med de billige supermarkedsvine … men nu prøver jeg til igen. En Côtes-du-Rhône Villages … oven i købet økologisk … fra et lille vinhus, som kalder sig Domaine de la Grand’ Ribe og ligger i byen Sainte-Cécile-les-Vignes i Vaucluse området i Rhône, Frankrig … få kilometer vest for Cairanne.

Domaine de la Grand’ Ribe har navnet efter vejen (og bakken) Ribagnans, hvor vingården ligger. Ribagnan eller blot “Ribe” betyder på provencalsk en “lille bakke”, og vinhuset har samlet 37 hektar vinmaker fordelt på bakkerne fire steder i området, nemlig Sainte-Cécile-les-Vignes, Suze-la-Rousse, Rochegude og Visan.

Vingården drives af ægteparret Jean-Claude & Isabel Fromont, og er oprindelig grundlagt tilbage i 1970. Jean-Claude Fromont købte vingården for nogle år tilbage, og driver ellers selv negociant virksomheden Maison Jean-Claude Fromont i den nordlige del af Frankrig, hvor han laver både Chablis, Sancerre og Châteauneuf-du-Pape.

Domaine de la Grand’ Ribe startede omstillingen til økologisk produktion i 2001, og har siden 2002 haft den officielle ECOCERT mærkning som fuld økologisk og siden 2007 også en NOP mærkning. NOP står for National Organic Program.

Denne Côtes-du-Rhône Villages er lavet på minimum 50% Grenache og den resterende del består af Syrah og Mourvèdre. Dens storesøster hedder Côtes-du-Rhône Villages Centenaire, og har faktisk i samme årgang 2009 fået hele 91-93 point af Robert Parker. Ellers har jeg ikke den store info om vinen, fremstilling eller hvor lang tid vinen har lagret på eg.

I glasset kommer første overraskelse … meget lys og transparent for en Rhône vin. Duftmæssigt er vinen heller ikke så kraftig … men der er Rhône-krydderier, våde fade, let røg, brombær, let karamel … men ganske let i udtrykket. Måske også lidt stram og kantet … men overordnet okay.

Smagsmæssigt er der bær og sødme … lækker og elegant. Smagen er faktisk langt bedre end næsen/duften, og jeg er ganske overrasket. Flot med bær, let peber og ganske habil. Blide tanniner og godt med frisk frugt.

For pengene … smæk for skillingerne. Og tilbage til spørgsmålet fra starten … ja, nogle gange finder man små perler til billige penge … også i supermarkeder. Denne her er én af dem.

Købt i SuperBest, pris 39,95 kr.

Rating 4/7  

2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien

Videre i den spanske Vuelta … igen til Rioja, hvor vi finder vinhuset Tritium, eller helt nøjagtigt Bodegas y Viñedos Tritium. Vinhuset ligger i byen Cenicero, ikke langt fra Ebro-floden … ja og dermed ikke langt fra et af aftenens tidligere vinhuse, nemlig Bodegas Lagunilla.

Bodegas y Viñedos Tritium drives af de tre herrer Francisco Rubio Martín, Javier Fernández Salinas og Alejandro Campo Zangróniz. Vingården tilhørte oprindelig Francisco Rubio Martín, og hans oldefar grundlagde oprindeligt vingården for over 100 år siden. De ældste vinstokke fra 1903 er plantet af Franciscos oldefar.

Efter i alle årene at have solgt både alle gårdens druer og oliven til andre lokale bodegas, så besluttede man i 2003 at ændre på dette og i stedet satse på selv at lave moderne vine samt extra virgin olive oil af høj kvalitet.

De kaldte vinhuset for Tritium, som stammer fra det latinske navn Tricio, som var en landsby i oldtiden, som var kendt som et center for sundhed.

Ejerskabet af Bodegas y Viñedos Tritium ligger i dag hos DGA Wines, som udover Tritium også ejer de andre spanske vinhuse Sigilum, LGBT og Enopión.

Bodegas y Viñedos Tritium har samlet 30 hektar vinmarker på forskellige parceller på begge siden af Ebro-floden, placeret på solrige bakker og med jord af forskellige teksturer som sand, ler og sten. Vinmarkerne ligger i Cenicero (hjertet af Rioja Alta). Disse gamle vinmarker er mellem 90 og 111 år gammel. Pleje af disse vinmarker er en meget integreret økologisk landbrug proces.

Her har én af husets to Premium vine. De ene er lavet på ren Graciano, men denne El Largo 4 Variedades – som navnet indikerer – er lavet på fire druesorter, nemlig 55% Tempranillo, 15% Garnacha, 15% Graciano og 15% Mazuelo. Vinen har lagret på nye franske 500 liter egetræsfade i 23 måneder.

Duftmæssigt er her kirsebær … næsten syrlige kirsebær, godt med frugt og syrlighed … mineraler og sten, gazebind, våde svampe med kridt … lidt atypisk Rioja. Smagen er stram med kirsebær, meget frugt og derudover alkohol, men slet ikke på en dårlig måde. Der er grønne blade, tanniner … virkelig en elegant, stærk og syrlig vin, som slet ikke minder ret meget om det gamle Rioja … og jeg kan sgu virkelig godt li’ vinen. Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 440 kr. ved 6 flasker, og 499 kr. ved køb af en enkelt. Det er sgu også betalt … og til den dyre side.

Rating 5,5/7 

2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien

Efter smutturen til Toro var vi med næste vin retur i Rioja, hvor vi finder Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro, Rioja. Jeg har tidligere til byggemøde smagt vine fra Muga, og her er det husets Prado Enea Gran Reserva.

Bodegas Muga er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga. De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano og de hvide druer Viura og Malvasia.

Denne Prado Enea Gran Reserva er lavet på 80% Tempranillo, 20% Garnacha, Mazuelo og Graciano … og sammen med topvinen Torre Muga altid af de druer, som er høstet senest. Vinen er lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Og efter alle disse måneder, år … er vinen klar til at drikke.

Denne vin udgør rygraden i Mugas renommé og i årtier har netop denne vin været et forbillede for flertallet af Riojas producenter, fordi de her kunne opleve, hvor smukt druens frugt kunne eksponeres … selv efter lang tids fadlagring. Vinen er med i Neil Beckett’s antologi “1001 Vine, du skal smage før du dør”, baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og jo … den er klar til at drikke. Næsen byder på mørke bær, solbær, gazebind, hospitalsgang, lækker sygeplejerske, timian og andre krydderier, egenoter og en slat vanilje. I munden er vinen præget af røde bær, frugtsten, stor tørhed … og trods en lang lagring også en fin lethed og stramhed, som virkelig klæder vinen. Bevares, det er fortsat en vin med muskler, men elegant og lækker.

Købt hos Supervin, pris 370 kr. ved køb af 6 flasker og 399,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7 

2010 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja, Spanien

Tirsdag var Jan forbi … og hvad er så bedre end et godt glas vin? Og så fra én af mine ynglings vinmagere, nemlig Alvaro Palacios. Han er jo om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine. Her er det dog en Rioja vin fra Palacios, nemlig hans Propiedad … ren Grenache fra 90 år gamle vinstokke.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Og én af disse vine er denne Propiedad, hvor druerne jo netop kommer fra familievingården Palacios Remondo, helt præcis markerne Valviejo, Valmira og Las Mulgas. Vinen er – som nævnt – lavet på ren Grenache fra 90 år gamle stokke, og lagret 14 måneder på 50% nye, franske barriques, mens den resterende del barriques har været brugt én gang tidligere. Vinen har fået 99 point (ud af 100 mulige) i den spanske vinguide Guía Proensa, som kalder vinen verdensklasse Rioja af Alvaro Palacios. De slår fast, at Palacios Remondò Propiedad 2010 sandsynligvis er den bedste Palacio Remondò Propiedad af nogensinde!

Der laves flere slags Palacio Remondò Propiedad, bl.a. én på et blend af Tempranillo, Grenache, Graciano og Mazuelo, men jeg mener nu, at den bliver kaldt Propiedad H. Denne Propiedad – uden et H – er topvinen fra Palacios Remondo og altså udelukkende på Grenache.

Og hvilket kraftværk af en vin. Blid, kølig og alligevel med power … men ganske elegant. Lad os starte i næsen … det lød vist forkert. Vi starter med at dufte, og her mødes du af mørke bær, modne røde frugter … næsten helt indtørret frugt, mineralitet, lakrids, vanilje, kaffe … lidt ovre i en espresso, tobak, jord … ganske kompleks. Der er ikke én note, som dominerer helt vildt og stikker af fra de andre … nej alle noterne er ganske blide.

Smagen er præget af god balance og fin elegance. Nem at drikke … er ganske behagelig og efterlader dig med et køligt og elegant aftryk. Der er fint med frugt … sgu ganske godt håndværk og bekræfter mig endnu en gang i min smag … Alvaro Palacios er én af de bedste vinmagere i verden. Palacios er gud kunne man næsten fristes til at sige. Klart 5,5 Thumbs Up … og det skulle måske endda have været 6 Thumbs Up. Nogle dage er man bare fedtet … og andre dage mere rundhåndet … sådan er livet. Men vi læner os fandme op ad fremragende.

Købt i Vinspecialisten, men kan ikke finde en pris på den i dag. Lillebroderen Propiedad H koster 230 kr.

Rating 5,5/7 

2010 E. Guigal, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Næste vin var en rød, men fortsat fra Guigal, nemlig deres almindelige Côtes du Rhône … et vin, som huset laver ret mange flasker af. Hvor produktionen af Condrieu ligger på imponerende 100.000 flasker om året – som vel og mærke er et lille, eksklusivt område – ja så laver Guigal ikke mindre end 3.500.000 flasker årligt af denne Côtes du Rhône.

Maison E. Guigal har i dag deres hovedkontor i et historisk hus, nemlig det berømte Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som en fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet. Château ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden.

Guigals kontorer og kældre ligger dog fortsat i den gamle lille landsby Ampuis.

Nå, men tilbage til denne Côtes du Rhône, som i denne årgang 2010 er lavet på 49% Syrah, 48% Grenache og 3% Mourvèdre. Druerne kommer fra stokke med en alder på 35 år, hvilket er ganske imponerende. Selvom 35 årig stokke hos de fleste vinhuse ville blive kaldt gamle vinstokke, så er dette nu ikke tilfældet hos Guigal.

Man kan ikke undgå at blive imponeret …. 3,5 mio. flasker hvert år fra stokke på 35 år … det siger selvfølgelig også noget om kvalitet og størrelsen af vinhuset Giugal.

Vinen er lavet med lang maceration … antal dage er ikke anført, men herefter lagrer vinen 1½ år i gamle, store foudres af eg. Parker har givet vinen her 89 point i årgang 2010.

Duften er præget af mørke bær, mørk kælder, skovbund … meget rustik og animalsk … skønt. Der er violer, mælksyrer, ymer og virker rank i udtrykket. Jeg finder heller ikke de typisk provencekrydderier, som ellers ofte kendetegner Rhône vine. Smagen er også til “the dark side” … den mørke side, ganske typisk Nordrhône, dejlig tør,  har godt med tanniner, kølig og mørk, men med en vis rundhed også. Hmmm, man kommer helt til at glæde sig til den mørke tid.

Forhandles af Bichel Vine, pris 99,75 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Torbreck Vintners, Cuvée Juveniles, Barossa Valley, Australien

Det er vist måneder siden, at jeg sidste havde australsk vin i glasset, men på denne tirsdag smagte jeg denne Cuvée Juveniles fra det klassiske australske vinhus Torbreck Vintners, som ligger ved byen Marananga i Barossa Valley, faktisk ikke langt fra andre store australske vinhuse som Penfolds og Peter Lehmann Wines.

Torbreck Vintners er  grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han egentligt for Rockford Wines, men han fik plejet vinstokkene på de fundne, gamle marker og indgik en aftale med jordejerne om, at druerne skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården … og han mener fortsat, at man endnu ikke har set de bedste vine fra Torbreck Vintners.

Nå, men denne vin Cuvée Juveniles er opkaldt efter en kult vinbar i Paris. Vinbaren Juveniles drives af englænderen Tim Johnston. Han har drevet baren i Paris i mere end 20 år og er – som Powell – en passioneret fortaler for Rhône vine. De to blev venner tilbage i slutningen af 1990’erne, og det var Tim som foreslog Powell at lave en vin specielt til baren. Det blev denne Cuvée Juveniles, som blev produceret første gang i 1999.

Etiketten er i øvrigt designet af Tims datter Carolyn … og hendes malerier kan også findes i hendes fars bar.

Cuvée Juveniles er lavet på 62% Grenache, 23% Shiraz (Syrah) og 15% Mataro (Mourvèdre), altså et Rhône blend. Druerne til vinen kommer fra regionerne Gomersal, Seppeltsfield, Marananga, Moppa, Koonunga Hill og Ebenezer i Barossa … og fra stokke med en alder på mellem 40 – 150 år. Det helt specielle ved Juveniles er, at den slet ikke fadlagres, men udelukkende vinificeres på rustfri stål for ikke at forstyrre den fine frugt og karakteren fra jordbunden.

Og hvilken dejlig duft … jeg er positivt overrasket. Næsen er ganske rustik og landlig. Der er solbær, yoghurt eller A38 … sammen med mulle kælder, let peber … dufter ret fantastisk. Der fornemmes muskler, men det er sgu meget godt. Forstår allerede inden jeg har smagt vinen, hvorfor sammenligningen med Rhône ikke er helt ved siden af. I munden er vinen saftig med mørke bær, peber, engelsk lakrids, vanilje … der er et letsødt strejf … virkelig saft og kraft. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 245 kr.

Rating 5/7  

2004 La Perla Del Priorat, Clos Les Fites Crianza, Priorat, Spanien

Fuld af indtryk fra årets Food Festival på Tangkrogen i Århus, mæt efter østers, smagsprøver, hapsere, Skarø is og en lille tallerken af smagsoplevelser kreeret af stjernekokkene Kenneth Hansen, Thomas Pasfall, Francis Cardenau og Jesper Koch samt mødet med en række spændende personer, så bød Jan på et lille glas vin efter hjemturen … nemlig et glas Clos Les Fites Crianza fra vinhuset med det charmerende navn La Perla Del Priorat.

La Perla Del Priorat er en af Priorats ældste vingårde. Tilbage i det 15. århundrede byggede karteusermunke fra Scala Dei nemlig vingården, som dengang blev kaldt Mas Dels Frares, hvilket kan oversættes med munkenes hus.  Allerede i det 12. århundrede havde munkene bosat sig i den lille landsby Scala Dei ca. 28 kilometer nord for La Perla del Priorat, og det var et ønske om at udnytte den sydlige del af Priorat, der fik munkene til at plante vin, oliven, mandler samt diverse frugter og grøntsager.

Og det blev en stor vingård, for munkene plantede ikke mindre end 90.000 vinstokke, og de fandt hurtigt ud af at dette område var særlig frugtbart. Det betød også, at vinene fra Mas Dels Frares blev gennem årene blev berømt, så i 1700-tallet blev navnet på vingården ændret til La Perla Del Priorat, altså Priorats perle.

På tærsklen til det 20. århundrede forsvandt munkene fra området og ligeledes stoppede landmændene i regionen deres dyrkning af jorden. I stedet begyndte de at arbejde i sølvminerne.

Næsten hundrede år senere, nemlig i 1998, blev vingården købt af greven Yves Henri Pirenne med 102 hektar jord, og han grundlagde dermed igen vingården La Perla Del Priorat SL. Der var imidlertid kun 1.000 vinstokke … 25 årige Cabernet Sauvignon, så man gik igen i gang med at plante vinstokke, ca. 70.000 styk på omkring 23 hektar. I dag har man markerne med sorterne Garnatxa (Grenache), Cariñena, Cabernet Sauvignon samt de hvide druer Pedro Jiménez og Garnatxa Blanca.

Der produceres 4 forskellige vine på La Perla Del Priora, nemlig Comte Pirenne Reserva, Noster, Clos Les Fites Blanc og denne Clos Les Fites Crianza, som er lavet på 55% Garnacha, 30% Cariñena og 15% Cabernet Sauvignon fra 11 til 40 år gamle vinstokke fra La Perla Del Priorats vinmark finca del Mas Dels Frares. Maceration varer ca. 20 til 30 dage, afhængigt af hver sort, og lagring er sket 14 måneder på nye franske Allier egetrætønder af 300 liter.

Navnet Clos Les Fites kommer i øvrigt fra de “fites”, som omgiver denne vinmark. Fites er – hvad jeg kan finde frem til – en slags pæle, som munkene i Scala Dei byggede omkring marken i 1100-tallet. Så er den del også sat på plads.

Yves Henri Pirenne søn Charles Pirenne var gennem mange af årene husets vinmager, men Charles døde desværre alt for tidligt i 2010 blot 28 år gammel. I dag produceres husets vine af vinmageren Montse Cereceda, der har været en del af vinhuset siden 2004, og Miquel Sabaté, der er ekspert inden for dyrkning og pleje af vinplanter.

Duftmæssigt ganske indbydende næse med kold kælder, godt med frugt … blåbær som det dominerende, blæk, tørret kød, kakao, toast, tobak … meget landlig og rustik … dufter ganske fantastisk. Smagsmæssigt ganske klar Priorat med masser af power kombineret med blid balance og ganske elegant. Meget rank med grønne noter, blide .. næsten silkebløde tanniner. Fylde og elegance på én gang … det er lige mig.

Forhandles af D’Wine, hvor prisen er 269 kr.

Rating 5,5/7  

Og et par fotos fra Food Festival skal I da ikke snydes for:

Flot fiskebord

Østers

2011 Miguel Torres, Salmos, Priorat, Spanien

Med tirsdagsvinen er vi igen tilbage hos Miguel Torres … det store vinhus i Spanien. Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Denne vin kommer udelukkende fra Torres’ egne vinmarker i Priorat, helt præcis marker i kommunerne Porrera og Lloar. Det er marker, som er købt i 1996. Vinen er opkaldt efter – og er en hyldest til – de Cartusianske munke, som ankom til Priorat i 1095 og plantede de første vinstokke. Vinen er et Grenache blend, lavet på 40% Cariñena, 40% Garnacha og 20& Syrah. Traditionel med ni måneders lagring på franske egetræsfade.

Duften er blæk, solbær, grønne noter, elegance eller en form for kølighed, egenoter, krydderier, nelliker og derudover lidt svag landlig eller animalsk i næsen. Smagsmæssigt er det en meget elegant vin. Der er et krydret bid med syre, rankhed, tørhed, enebær og godt med tanniner. Også lidt grønt og mineralsk i smagen … godt med bid og slutter med frugt og en omgang peber i eftersmagen. Skøn vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 4,5/7  

2004 Bodegas Muga, Selección Especial, Rioja, Spanien

Med næste vin er vi tilbage hos vinhuset Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja. Tidligere på aftenen var det husets rosévin, som vi nød … her en rød Selección Especial, en rigtig spansk Rioja med saft og kraft.

Det er primært brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende. Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Isaac Muga er også vinmager hos Bodegas Muga, og laver mange af vinene sammen med Manu.

Denne Selección Especial er ikke huset topvin, for der findes to vine over …. nemlig deres Prado Enea, som er opkaldt efter husets vingård, og så den nye topvin Torre Muga.

Selección Especial er lavet på 70% Tempranillo, 20% Garnacha, 7% Mazuelo and 3% Graciano. Lagret 6 måneder i træbeholdere, 30 måneder i egetræstønder og minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Mazuelo og Graciano druerne er nok ikke så kendte, men Mazuelo er såmænd blot det navn, som bruges i specielt Rioja om Carignan druen.

Graciano druen er derimod én af Spaniens store druer, der har fået en lille rennæisance efter Rioja fik DOC status. Druen benyttes næsten kun i Rioja og Navarra, hvor den bidrager med finesse og tanniner, der er uundværlig i de store Reserva og Gran Reserva vine, som skal kunne gemmes i mange år. Og ganske passende har denne Selección Especial så lige fået 3% Graciano blandet i.

I næsen er der peber, krydderier, nelliker, alkohol, mørke bær, lakrids, tobak, vanilje og egefad. Smagen giver også lidt peber, ganske stærk … alkohol, tanniner og jeg synes måske, at der er lidt ubalance. Nu kom vinen også lidt efter en fornem 2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, og det gjorde selvfølgelig heller ikke opgaven nemmere.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor prisen for en årgang 2009 er 299 kr., og 230 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7