Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.
Vi er med Elio Grasso i Barolo distriktet. Tæt ved Monforte d’Alba finder vi Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980’erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.
Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.
I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent
Barolo Riserva Rüncot er en meget stor, struktureret vin bristefærdig med frugt. Den er i modsætning til Elio Grassos andre Baroloer lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.
Og det med bristefærdig er en god betegnelse for denne vin. Duften er overflod af lys frugt, en smule kant og skarphed, læder, blomster og en form for indelukket gazebind. Det hele meget intens. Smagsmæssigt er der tyggegummi, I ved denne Hubba Bubba slags, der er læder, lyserøde bær, stikkelsbær … meget Nebbiolo med en meget stram tannin. En vin, der fortsat virker meget ung, og som kræver tonsvis luft. Det er sgu elegant … men kræver også sit af nyderen. Jeg synes, at det er voldsomt godt.
Med medbragte vinen: Steffen
Købt hos Jysk Vin til 775 kr.
Så et lille smut til Italien, nærmere bestemt området Roero i Piemonte, hvor vi i byen Montà d’Alba finder vinhuset Giovanni Almondo, som er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenico far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skal der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.
Tirsdag bød på en italiensk vin, denne Rosso fra Langhe appellationen. Langhe blev DOC klassificeret tilbage i 1990 med det formål, at fange de vine, som før blev klassificeret som simpel Vino da Tavola.
Med næste vin røg vi til Italien, Piemonte i byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova. Azienda Agricola Villa Giada drives af Faccio familien med den unge Andrea Faccio i spidsen.
Fredag bød på denne lækkerbisken fra Piemonte. Vi er i byen Barbaresco, ca. 5 km nordøst for Alba, hvor vi finder vingården Roagna, grundlagt helt tilbage i slutningen af 1800-tallet af den nuværende ejer Luca Roagna’s tip-oldefar Vincenzo. Og der er tale om et gammelt og meget traditionsríg hus … se det kan vi jo godt lide,
Fredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.
Torsdagens næste vin, er en rød fra Italien, nemlig denne Barbera d’Alba Paiagalfra Marchesi di Barolo, som er huset, som “opfandt” Barolo.
Stilhed i huset … børnene leger ovenpå, hustruen tager en morfar, og mens jeg forbereder aftens menu, så er det da vist tid til at finde aftenens vin. Igen til Italien … og nærmere sagt Piemonte med denne Barolo årgang 2006, et i øvrigt rigtigt godt år i netop Piemonte. Vinen er fra Renato Ratti, som hører til blandt Piemontes mere moderne producenter. Ejendommen drives i dag af Renatos søn Pietro Ratti, som efter faderens død i 1985 har haft det fulde ansvar. Ejendommen ligger i den sydlige del af La Morra kommunen. I et område tæt på en række andre “moderne” producenter som Elio Altare og Revello.
Lørdag aften var jeg indbudt til et såkaldt “byggemøde”. Det inkluderede en massiv vinsmagning af primært Mollydooker vine, helt præcis 5 stk. fra Sarah og Sparky samt lidt “diverse” vine, herunder en Ripasso, en Amarone, en Chateauneuf, en amerikaner, en bordeaux samt denne Barolo fra Fontanafredda … aftenens bedste vin.
Smagte denne vin tirsdag fra Cordero di Montezemolo, en dejlig italiener fra Piemonte, lavet på barbera-druen. Vinen er købt gennem nogle friske Vestas-folk, som importerer lidt italienske vin. En flot fyldig og mørk vin i glasset, og duft af mørke bær. Smagen også til den fyldige side, men fortsat med lidt syre. Også lidt krydret smag, og et rigtigt flot glas vin.